Kommentar

En socialdemokratisk erhvervspolitik

Der bør være mere politisk mod til at nedlægge unødig administration og bureaukrati og starte forfra. Det er også vigtigt, at vi ser den offentlige og den private sektor er komplementære - som hinandens forudsætninger og ikke som modsætninger - og give plads til nye typer erhverv
Fødevarerbranchen er et af de erhverv, som bør tage chancer.

Fødevarerbranchen er et af de erhverv, som bør tage chancer.

Peter Mark

Debat
30. marts 2010

En socialdemokratisk erhvervspolitik? - for mange af læserne lyder det sikkert som en selvmodsigelse. For erhvervslivets interesser tilgodeses jo af de borgerlige partier, mens Socialdemokraterne - og specielt de allierede i SF - har nok at gøre med begrænse det private initiativ.

De borgerlige kæmper for, at erhvervslivet får bedre vilkår, mens de røde vil stramme tøjlerne, så erhvervslivet ikke løber løbsk.

Denne opfattelse udspringer af den gamle konflikt mellem arbejder og arbejdsgiver, hvor arbejderne opfattede erhvervslederne som repræsentanter for storkapitalen, der kun varetog egne profitinteresser og udnyttede arbejderne og de svage i samfundet. Den frådende og grådige privatkapitalisme var altædende.

Men faktisk er det jo sådan, at det er de private virksomheder, som - naturligvis i et samspil med det offentlige - er de samfundsinstitutioner, som leverer beskæftigelse og indkomster til de lønmodtagere, hvis interesser de røde ønsker at varetage.

Derfor er det på tide, at vi socialdemokrater gennemfører en radikal nytænkning på det erhvervspolitiske område. Vi skal se mulighederne i det private erhvervsliv til at fremme de tanker og idéer, vi har om et bedre samfund.

Med en fornuftigt, socialdemokratisk erhvervspolitik kan der skabes højere vækst samt flere og bedre jobs - og dermed også flere penge til sygehuse, ældrepleje, børneinstitutioner handicaphjælp osv.

Ved at bruge det offentlige og de private virksomheder som aktive medspillere vil der kunne opnås en helt ny synergi-effekt i samfundet.

Sammenspil med stat

Først og fremmest er det vigtigt, at vi ser den offentlige og den private sektor er komplementære - som hinandens forudsætninger og ikke som modsætninger.

De udgør jo to uadskillige dele af samfundet, og velstandsskabningen i samfundet er et resultat af dette samspil mellem stat og marked.

Og den stærkt kapitalistiske Verdensbank har netop vist, at alle de lande, som har den højeste økonomiske vækst i de seneste årtier netop er kendetegnet ved en aktiv stat, der har haft en meget strategisk tilgang til erhvervs- og industripolitikken.

Et kreativt og inspirerende samspil mellem stat og marked bør være den røde tråd i Danmarks fremtidige erhvervspolitik.

Gennem erhvervspolitikken skal vi skabe rammerne for en dynamisk erhvervsstruktur, der giver de bedste muligheder for innovation og fornyelse, men som også sikrer, at der er arbejde til alle kompetencegrupper her i landet. Det handler om, at man fra statens side skaber de rammebetingelser, der er nødvendige for at skabe vækst. Her er der mange af klassiske, socialdemokratiske mærkesager, som skal i spil. Det handler om alt fra uddannelse til infrastruktur.

Det er også vigtigt, at staten skaber så enkle rammer og reguleringer som muligt for det private erhvervsliv. Det skal være attraktivt og mindst muligt ressourcekrævende at drive virksomhed i Danmark.

På den måde kan staten sikre, at de danske iværksætter og andre virksomhedsledere kan anvende deres tid på det, som er vigtigt for dem: at drive og udvikle sin forretning. Det betyder, at staten skal stille krav, men aldrig må kvæle iværksættere i administration og bureaukrati.

Tro på dynamik

Et konkret eksempel på øget enkelthed i erhvervspolitikken kunne f.eks. være, at statens forhold til virksomhederne bygger på tillid frem for kontrol.

Hver gang medierne opdager et broddent kar indenfor erhvervslivet, bør det ikke betyde, at en hel stand skal sættes under administration.

Afbureaukratisering handler om ikke kun at regulere, men også lytte til virksomhederne - gøre det lettere at foretage indberetninger, bruge faste ikrafttrædelsesdatoer og få offentlige myndigheder til at tænke mere service og mindre kontrol. Både den nuværende og den tidligere regering har talt om afbureaukratisering, men det er lykkedes meget dårligt. Der bør være politisk mod til simpelthen at nedlægge administrationsområder og starte forfra.

Og endelig skal Danmark ophøre med at give erhvervsstøtte til erhverv, som holdes kunstigt i live. Erhvervsområder, der ikke længere er rentable, må afvikle sig selv, både for at undgå unødige økonomiske samfundsbyrder og for at give plads til nye typer af erhverv.

Initiativrige iværksættere spiller en afgørende rolle for vækst og dynamik i samfundet og dermed for fortsat velstand og velfærd i Fremtidens Danmark.

Klaus Ebbesen er koncernchef og dr.phil.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niklas Monrad

Der er meget jeg er enig med i KEs artikel, men specielt et punkt springer i øjnene som vigtigt at bide mærke i, netop fordi det ser tilforladeligt ud på overfladen, men dækker over betydelige farer at tage for pålydende:

Det følgende "Og den stærkt kapitalistiske Verdensbank har netop vist, at alle de lande, som har den højeste økonomiske vækst i de seneste årtier netop er kendetegnet ved en aktiv stat, der har haft en meget strategisk tilgang til erhvervs- og industripolitikken"

og der sættes så lighedstegn med

- "Et kreativt og inspirerende samspil mellem stat og marked ".

For det første er de to ting altså vidt forskellige.

Men det er desuden uklogt at glemme, at de lande som har udvist den stærkeste økonomiske vækst er de som er startet fra et lavt udgangspunkt. Al erfaring viser, at vækst aftager jo mere udviklet en økonomi er.

Desuden er det let at påvise at stater med en såkaldt strategisk tilgang til erhvervslivet ikke nødvendigvis har succes med dette, jævfør Rusland og Venezuela, Korea mfl.

Og at de som har haft succes som oftes har haft det i kraft af et opbygget handelsoverskud, som ikke vil få lov at fortsætte ubegrænset længe endnu. Dermed har disse økonomier endnu ikke vist deres levedygtighed i det lange løb og under skiftende markedsforhold.

Bortset fra det, er artiklen en sober analyse af nødvendigheden for et samspil som allerede eksisterer i dag, men i højere grad er den vigtig som påmindelse af, at grøftegravning fastlåste forestillinger er elementer som vil forhindre os i fortsat optimal udvikling af et samfund som skal producere velfærd på alle niveauer.

Birger Nielsen

@KE
"Et konkret eksempel på øget enkelthed i erhvervspolitikken kunne f.eks. være, at statens forhold til virksomhederne bygger på tillid frem for kontrol."

Er kontrolforanstaltninger ikke noget som bliver udbygget, efterhånden som tilliden forsvinder?

".. og få offentlige myndigheder til at tænke mere service og mindre kontrol."

Det lyder da godt, men taler du om service for forbruger eller for producent?

"..at vi ser den offentlige og den private sektor er komplementære - som hinandens forudsætninger og ikke som modsætninger."

Jeg tror, at den private sektor vil se det offentlige som modspiller, indtil den dag hvor der er fuldstændig frie tøjler for den private sektor.

Jeg må desuden indrømme, at jeg studsede da du anvendte udtrykket "vi socialdemokrater", men jeg bliver jo også klogere - forhåbentligt!

Niklas Monrad

Birger,

Du har ret i at kontrolforanstaltninger sættes i værk når tillid forsvinder. Problemet er bare, at fordi tilliden til en spiller forsvinder, så ender det som regel med at alle skal kontrolleres. Også alle de som arbejder med integritet. Det giver et utroligt spild.

Når du siger at du tror at den pivate sektor ser det offentlige som en modspiller, så får det mig til at tro, at du ikke arbejder i den private sektor. Denne sektor ser nemlig i høj grad det offentlige som en medspiller på flere fronter.

Hvorfor vil du skelne mellem service for forbruger eller producent? Det private erhvervsliv yder betydelige skatteindtægter til den fælles pulje, synes du ikke den skal forvente at få nogle ydelser og service i retur for det?

Ovenstående artikel er bestemt ikke udtryk for nytænkning, men er derimod en oprensning af de borgerlige skyttegrave.

De borgerlige kæmper for, at erhvervslivet får bedre vilkår, mens de røde vil stramme tøjlerne, så erhvervslivet ikke løber løbsk.

Der bør være en klar skelnen mellem de tiltag der er tiltænkt finanserhvervene og så de tiltag der er tiltænkt produktionserhvervene. Finanserhvervene skal underlægges meget større gennemsigtighed og kontrol med de finansprodukter de udbyder - det har finanskrisen så klart afsløret nødvendigheden af.

statens forhold til virksomhederne bygger på tillid frem for kontrol. Hver gang medierne opdager et broddent kar indenfor erhvervslivet, bør det ikke betyde, at en hel stand skal sættes under administration.

Der er absolut ingen sammenhæng mellem 'kontrol' og 'sættes under administration'.

Det viser sig at i stort set alle de tilfælde, der har været hvor finans- eller erhvervsvirksomheder er kollapset, der har revisionen svigtet sin opgave. Det bør der strammes op overfor - både af hensyn til aktionærerne og skattevæsenet, men også af hensyn til virksomhederne og deres ansatte.

Der hvor det har været på tale at 'sætte under administration' har vi at gøre med banker, der har misforstået deres opgave som kapitalformidlere til et sundt erhvervsliv og som i stedet har spillet hasard med landet erhvervsvirksomheder og arbejdspladser...

Om igen hvis hr. Ebbesen hvis du vil tages alvorligt...

Birger Nielsen

@Niklas

Det er ikke korrekt, at der i almindelighed lovgives på grundlag af en enkelt hændelse begået af en enkelt spiller på markedet. Måske lige bortset på indvandrerområdet. Så slemt står det trods alt ikke til.

Hvis jeg tager væsentligt fejl, må du gerne henvise til noget konkret, som signalerer en almen tendens.

Når jeg skelner mellem service for forbruger og producent, så er det fordi jeg synes det er åbenlyst, at det er modstridende interesser.