Kommentar

Universitetsledelse skal skabe værdi

I respekt for fagligheden bør universitetsledelser lægge beslutninger så langt ud i institut- og forskermiljøerne som muligt og etablere transparente og medinddragende beslutningsprocesser
3. marts 2010

Det er vigtigt, at universitetsdebatten ikke begrænser sig til Universitetsloven. Alle problemer skyldes ikke den nye universitetslov med ansatte ledere og bestyrelser med eksternt flertal. Mange typer ledelse kan implementeres også under den nuværende lov. Også en motivationsbaseret, medinddragende ledelse.

God universitetsledelse bygger på respekt for faglighed, afspejlende universitetets rolle i samfundet: Forskning og uddannelse på højeste niveau med udstrakt grad af forskningsfrihed og i aktiv dialog med det omgivende samfund, så ny viden bringes ud i samfundet som inspiration via ny erkendelse og basis for nye løsninger. Et universitet, der bringer os fra forskning til forandring.

Det er denne ledelsesmodel, vi stræber efter på Aalborg universitet. Det kræver konstant fokus på værdigrundlag og strategisk omtanke:

Et universitets indhold bæres af forskere og studenter. Der kræves derudover god ledelse, professionel administration og ikke mindst rigtigt dygtige teknikere. Ledelsens rolle er primært at skabe inspirerende og motiverende rammer og retning. Den skal forvalte store skatteyderbetalte midler og skal derfor agere med indbygget fokus på kvalitet, effektivitet og optimeret brug af ressourcer.

Ledelsesopgaven er at bidrage med rammebetingelser til at levere på alle tre universitets-bundlinjer:

1. Tiltrækning og udvikling af talent. 2. Højkvalitets out put inden for forskning, undervisning og formidling. 3. Orden i økonomien via optimeret brug af økonomiske ressourcer.

Talentbundlinjen

Hvilken type ledelse kræver det at kunne levere på alle tre bundlinjer?

1. Forskertalent tiltrækkes af inspirerende forskermiljøer, hvor der er højt til loftet, vide rammer for forskningsfrihed, samarbejde mellem mange typer talent og faglighed, højt energiniveau, moderne udstyr og inspirerende gode fysiske rammer. Uden at dette er til stede, går det ikke.

Selv meget talentfulde forskere må leve med, at der skal leveres med hele sjælen og til tider langt over normeret arbejdstid og ditto entusiasme og energi. Samtidig med, at hverken lønniveau eller jobsikkerhed er som i det private erhvervsliv. Skismaet mellem disse to er ledelsesudfordringen for talent-bundlinjen.

2. Værdierne fra universiteterne til samfundet bibringes via publikation og formidling af resultater fra ny forskning og ved at ny-uddannede kandidater kommer i job, hvor de kan bruge deres viden. Dette betyder, at man for alle ledelsesbeslutninger skal have dette for øje: Hvordan vil dette nye økonomiske eller organisatoriske tiltag påvirke universitetets værdidannelse? Vil det styrke forskning og stimulere motivationen hos forskerne til at komme videre fra ideplanet til resultatgenerering, forskningssamarbejder, publicering, innovation og formidling? Vil det bibringe de studerende en bedre uddannelse og motivation til at komme godt igennem studierne og videre i karrieren?

I centrum for denne problemstilling er i respekt for fagligheden at lægge beslutninger så langt ud i institut- og forskermiljøerne som muligt og at etablere transparente og medinddragende beslutningsprocesser, der giver energi og reel indflydelse. Konstant at holde dette for øje er ledelses-udfordringen for at opnå en flot out put-bundlinje.

3. Brug af ressourcer skal afspejle, hvorledes de bidrager til at skabe universitetets værdier. En universitetsadministration skal være moderne og service-orienteret, vendt mod universitetets mission og ikke få sit eget liv. Prioritering og udvikling af administrationen centralt og på de enkelte fakulteter skal således ske i tæt dialog med institutterne, så der investeres i en administration, der gør det lettere og mere inspirerende for forskere, uddannelse og formidling!

Vores særkende

Og så det globale perspektiv: Hvad gør danske kandidater interessante ude i verden? Det, der oftest fremhæves som vores særkende, er, at vi fra børnehave og folkeskole er opdraget til, at det er ok at sætte spørgsmål ved autoriteter. Det styrker evnen og modet til at tænke nyt, se nye koncepter og sammenhænge. Også i dette perspektiv er universiteternes ledelsesstil vigtig. Etablering af lukkede og topstyrede ledelsessystemer kan kvæle denne kompetitive fordel og på sigt føre til suboptimering af chancerne for at levere på både talent og indholds-bundlinjen.

Til sidst vil jeg fremhæve vigtigheden af at give universiteterne mulighed for at udfolde sig: Niveauet af basismidler skal op. Ministeriets detaljestyring må neddrosles. Samarbejde mellem ministerierne inden for det offentlige og erhvervslivets brug af viden skal øges kraftigt. Danske universiteters rolle i udlandet skal gennemtænkes nøje, for der er store perspektiver og faldgruber. De studerendes ønske om mere opprioritering af undervisningen må understøttes!

'

Lene Lange, professor og prodekan, Aalborg Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvor blev de studerende af i sammenhængen? Med andre ord en ordentlig gang ledelses- newspeak. Forhåbentligt ikke perspektiverne andetsteds end i Ålborg. Ommer!...

Med venlig hilsen

Fra artiklen:

respekt for fagligheden bør universitetsledelser lægge beslutninger så langt ud i institut- og forskermiljøerne som muligt og etablere transparente og medinddragende beslutningsprocesser.

----------------

Nu er der jo ingen gode grunde til at give universitetsarbejdere særrettigheder i forhold til alle andre arbejdere - så mindst det samme skal da gælde på alle arbejdspladser.