Jeg har længe haft en lumsk mistanke om, at vores beskæftigelsesminister ikke mener, at fattigdomsåret har noget med hende at gøre. Det har jeg nu fået bekræftet.
Ved regeringens officielle åbning af fattigdomsåret i torsdags, mødte beskæftigelsesministeren nemlig kun op til de sidste minutter af dagen for at holde en tale, som hun indledte med ordene; »Først og fremmest vil jeg gerne sige tak for invitationen«. Eftersom ansvaret for Danmarks indsats i det europæiske fattigdomsår er udlagt til to ministerier, Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet, har Støjberg imidlertid været medunderskriver på invitationen. Det har hun åbenbart glemt. Som om det ikke var nok, så brugte ministeren sin taletid til at messe mantraet om, at 'det skal kunne betale sig at arbejde', slå fast at beskæftigelsesindsatsen nu er et kommunalt anliggende, at de ledige selv har et ansvar for at komme i arbejde og til at påstå, at starthjælpen, 450-timersreglen og kontanthjælpsloftet ikke gør nogen fattige. Hvornår bliver ansvarsfralæggelse til en sag om embedsforsømmelse?
Debat skal ikke lukkes
Ministerens optræden efterlod de tilstedeværende (på nær én, som gik i højlydt protest), i den største undren. Ikke fordi vi er uenige i, at det skal kunne betale sig at arbejde. Men fordi denne konstatering bruges til at legitimere, at de mange, som ikke kan skaffe sig det forjættende job, efterlades i stikken med en økonomi, som de ikke kan leve af. Havde Støjberg beæret os med sin deltagelse tidligere på dagen, ville hun f.eks. have fået at vide af forskningschef Torben Tranæs fra Rock-woolfonden, at uanset hvordan man vender og drejer starthjælpen, så gør den modtagerne fattige. Selv et skrabet minimum af nødvendige dagligvarer er en umulighed for de 6.351 kroner, starthjælpen udgør. I Danmark betragter vi en husleje på ca. 5.000 kroner som billig. Når den er betalt, så er der 1.351 kroner tilbage til alle fornødenheder. Er det svært at forstå, at det ikke kan lade sig gøre?
Man kan selvfølgelig ikke vide den slags, hvis man slet ikke har hørt det (dog kan jeg godt blive lidt bekymret for ministerens hørelse). Som medlem af følgegruppen til fattigdomsåret er jeg også bekendt med, at regeringens ambition alene er, at der skal skabes debat om fattigdom og social eksklusion i Danmark. Ikke at vi også skal gøre noget særligt ved den i år. Beskæftigelsesministeren har ikke desto mindre ansvaret for niveauet for alle vores overførselsindkomster og er således nøgleperson i debatten om, hvordan de påvirker fattigdommen i Danmark.
Støjbergs første officielle optræden i anledning af året var mildt sagt ikke en invitation til debat, og det er simpelthen ikke i orden at åbne fattigdomsåret med at forsøge at lukke debatten.
Bare endnu et eksempel på en ufattelig magtarrogance, der gennemsyrer denne regering!
De skulle simpelthen tvinges til at leve for starthjælp i ½ år...søge bunker af jobs uden at få et. leve i dårligt isoleret socialt boligbyggeri.
Hende Støjberg burde skamme sig godt og grundigt!!!..og så er godt nok ligeglad med, at hun kommer fra Mors og er en "gæv " pige...NOT!
Mænd med børn til pasning har minus indtægt.
Sandt er det, at man udebliver fra møder med mennesker som Støjberg. Sågar udebliver fra at modtage minusindtægten, da den blot er ydmygende.
Kræfterne rækker ikke. Slidt op af systemet, og siden 1996, et menneskesyn vi ikke kan være bekendt.
Kære Bettina
Din oplevelse minder i altfor høj grad om forholdene på universiteternes område. Kritisk tilgang, som er erfarings-baseret, omgærdes med en luftig omgang ignorering og talen hen.
Man får umiddelbart den tanke, at den sidende Regering ikke rigtig har alvorlig lyst til at svare på anliggendet omkring fattigdom. Man må derfor gå ud fra, at det er fordi, Regeringen ikke har noget reelt fornuftigt at bidrage med, når man selv har stået for en eklatant udvidelse af antallet af fattige.
Vi kan derfor med rolig søvn om natten tilslutte os anliggendet: "Hvaffor' taler Regeringen hen, når der stilles konkrete og direkte substantielle spørgsmål til den formelle praksis udfra en erfaring, som tilsiger en anden og mere hensigtsmæssig omgang med de svageste her til lands?"...
Vi herude i offentligheden har dermed også svære problemer med at begribe de fantasifulde forklaringer, vi regelmæssigt og manta-agtigt præsenteres for fra politisk regerings-hold, når vi nu selv kan konstatere, at der bliver flere fattige i samme takt, som der også bliver flere rige.
Men det er jo åbenbart ikke fornuft, der styrer anliggendet fra f.eks Beskæftigelses-ministerens side, men tværtimod en ideologisk ensretning, der alene drejer sig om egennytten. Og det er der skisme' ikke meget samfund i. Så bliv nu ved med indsigelserne. Egennytten er trods alt ikke på nogen led synonym med en social indstilling til de samfundsmæssige realiteter. Snarere det modsatte. Og det synspunkt forstår den danske offenlighed faktisk godt. Tag endelig ikke fejl eller bliv kyst af den sammenhæng...
Med venlig hilsen
1998 : Min søn samlede flasker for at modtage sin børn. Kontanthjælpen rakte til den første weekend. Allerede der var fattigdommen en kendsgerning hvis du var forsørgende mand.
2000 : Byfornyelse istandsætter, og forhøjer huslejen med 300%.
2000 : Han må opgive lejligheden og beder om hjælp. Bliver smidt på hotel, og bliver smidt ud af den samme forvaltning 24 timer senere, da han ikke mødte kravene. På det tidspunkt vejede han omkring 48 KG ( han er omkring 180 cm)
Ingen spørg til samvær med hans børn, i det hele taget er kommunikationen ført gennem nedsættende tale, og brev.
2010 : er han stadigvæk uden hjem, og totalt nedbrudt. Han modtager ikke hjælp mere, og har været ude af systemet i samlet 3 år.
De sender regninger til ham, så de ved hvor han er.
Han har selvfølgelig mistet alle bekendtskaber på vejen ned i det danske lortesystem.
Æv Sonja, og tak for det personlige indspil ved denne lejlighed. Man føler sig absolut ikke opløftet ved at være dansk Statsborger på den baggrund.
Men ansvaret ligger hos den siddende Regering for så vidt angår en genopretning. Desværre...
Med venlig hilsen, Hugo
Ja, æv æv æv, Hugo.
Den sidste barmhjertige socialrådgiver uddødede omkring år 2001, for selv at overleve.
Indtil da omgikkes de loven, som de internt rystede på hovedet af. De holdt dog op da de gyldne håndtryks socialchefer kom til. Så trådte sadisten ind af døren og huggede hoveder hvis der ikke blev udført tortur mod borgeren.
Lidelsen skulle gerne udmøntes i indtægt for kommunen og chefen, og sådan blev det.
Men græsplænen bliver stadigvæk slået i den lokale park, så alt skinner og er pænt på overfladen.
Ja Støjberg er godt nok slem og VKOs socialpolitik er vel egenlig kriminel. Men som Sonja er lidt inde på kørte SR også en meget stram socialpolitik. Til gengæld var de ærlige om hvad de gjorde, og sørgede for at Danmark startede det ny årtusind med en god økonomi. VKO har konsekvent vildført og misinformeret befolkningen om deres mål, og har nu formøblet alt økonomisk råderum. Og hvem kommer til at betale ?. Det bliver godt nok svært for centrumvenstre at rette op på 10 års hardcore liberalistisk idelogi.
Kære Sonja jeg ønsker alt det bedste for din søn, men det bliver næppe Inger der hjælper ham.
Med venlig hilsen Lars
Der er vist ikke noget, der har noget som helst med beskæftigelsesministeren at gøre udover den fede løn hun hæver for ikke at lave noget!
Tak til Bettina Post for det referat, der desværre sætter en tyk streg under regeringens ansvarsflugt og ligegladhed med de svageste i vort samfund.
Alene at selv forskningschefen i Rock – woolfonden nu også har set , at kontanthjælpsloftet og starthjælpen KUN skaber forarmelse viser at så er den hel gal.
Det mest positive jeg kan komme på er, at Inger Støjberg ikke længere er ligestillingsminister
Sonja
Tak for din personlige beretning. Her er et eksempel på regeringens reelle politik, som de forsøger at skjule med tom snak om at de vil gøre alt for at bevare velfærdsstaten.
Her er da virkeligt stof til et af TV's mange "forargelses-programmer" i stedet for "Vi blev snydt for en pose slik i flyet til Mallorca".
Hvornår døde den kritiske journalistik?
En lille sidebemærkning til Sonja Bautz , der skrev ”1998 : Min søn samlede flasker for at modtage sin børn. Kontanthjælpen rakte til den første weekend. Allerede der var fattigdommen en kendsgerning hvis du var forsørgende mand.
2000 : Byfornyelse istandsætter, og forhøjer huslejen med 300%.”
Hvem var socialminister dengang – var det ikke Karen Jespersen. Mht. byfornyelsen så lavede ”R-regeringen en byfornyelse fond så lejerne ikke skulle kunne få urimelige huslejeforhøjelser, men denne foranstaltning røg i Fogh Rasmussens første grønhøster kørsel. Senere valgte regeringen med DFs stemmer at tage statens sugerør ned i lejernes månedlige indbetalinger til Landsbyggefonden til renovering af deres lejligheder og nærområder. OVK mente at lejerne skulle have en ekstra skat – her med skattestop – så de alene skulle betale for nybyggeri af ældreboliger.
Rettelse der skal stå SR-regeringen og ikke "R-regeringen . Beklager fejlen.
Der er ingen derved hvor hård en bænk er - før man har prøvet at sove på en.
Oprydningsarbejdet, herunder genetableringen af den sociale anstændighed, bliver enormt, hvis det overhovedet er muligt og man forstår hvorfor oppositionen ikke har travlt med at komme til fadet. Man bliver helt træt bare ved tanken.
En ide til genetablering af den sociale anstændighed.
Fyr halvdelen af djøfferne i forvaltningerne og ansæt humanister og socialarbejdere i stedet.
Kære Bettina Post
TAK for nødvendige ord.
Men er det ikke præcis de tilstande, du beskriver, befolkningens flertal et par gange har stemt for at få?
Venstre har vi altid vidst, hvor vi havde.
Jo, Klara, ti år ud af kalenderen. Zombien - som vel er hans tilstand - vil jeg ikke beskrive mere, og blot pointere at det er et meget lille uddrag af hvad han har været udsat for.
Jeg har ingen magt i den henseende, andet min tilstedeværelse, som jo slet ikke er meningen. Og mere til påmindelse om hvor han ikke burde være.
Jeg forsøgte advokat, som var målløs, hun ringende med det samme, men blev ligeså hånligt afvist med at hun kunne bare komme an.
Jeg havde ikke råd til hende, og måtte opgive den vej.
Han møder ikke op mere. I min forståelse i angst for at han skal gå amok. Han vil ikke at dette komplicerede forløb skal ramme mennesker der intet ansvar har for forløbet. Jeg forstår ham, da han er så såret at mere modgang ikke kan tåles.
Som du vel kan forstå, følger jeg ikke med i dagens politikere, da de personer jeg fulgte, har begået uhyrligheder, der har ramt tilfældige mennesker, og slået dem halvt ihjel.