Kommentar

Videnskaben siger ...

George Monblot slår hovedet på sømmet, når han gør opmærksom på, at de såkaldte skeptikere i klimadebatten har fået let spil, fordi moderne klimavidenskab har nået en så høj kompleksitet, at dens sandhedsværdi er blevet en tillidssag
Debat
19. marts 2010

George Monblot (11. marts) slår hovedet på sømmet, når han gør opmærksom på, at de såkaldte skeptikere i klimadebatten har fået let spil, fordi moderne klimavidenskab har nået en så høj kompleksitet, at dens sandhedsværdi er blevet en tillidssag.

Dette anfægter åbenbart ikke Jean Fischer. Han anklager (17. marts) undertegnede for at levere »en kæmpebarriere for en økologisk problembevidsthed«, fordi jeg sammen med Lisbeth Witthøfft Nielsen i bogen Klimabevidsthedens barrierer har gjort hele spørgsmålet mere indviklet ved at tale om kompleksitet, usynlighed og umærkelighed som barrierer for klimabevidstheden. Desuden skulle vi påstå, at debatten om klimaet kun bør være videnskabelig og ikke politisk.

Det viser, at han ikke læst vores bog, men kun en anmeldelse - som vi kritiserede i en kronik den 28. januar. Det har han åbenbart heller ikke læst. Ellers ville han have opdaget, at vi netop tog afstand fra at tro, at man i klimadebatten blot kan slynge forskningsresultater i hovedet på skeptikerne og hævde, at de er dumme og uvidende, hvis de ikke tror på dem.

Hans alternativ »enten en politisk eller en videnskabelig debat« er falsk. Man kan ikke bare hævde, at vi har vores 'hverdags- viden', og at den videnskabelige viden derfor er mere skadelig end gavnlig. Det er ren obskurantisme eller sort tale.

Omvendt kan man heller ikke bare hævde, at »videnskaben siger...«, som om videnskabelige resultater ikke er fortolkninger men 100 pct. sikre. Det er ren 'videnskabstro' og naiv tale.

Vi er nødt til at lytte til forskerne for at få viden om klimaet, simpelthen fordi dets tilstand er kompleks og desuden ikke umiddelbart synlig og følelig, dvs. vi er nødt til at have en vis grad af tillid til forskerne, men det er en politisk holdning, der afgør, hvor meget vi vil tro på dem og hvordan vi vil handle derefter.

Når nogen imidlertid slet ikke vil tro på dem, må man spørge: Er der politiske motiver til det? Og i så fald: Hvilke motiver?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niklas Monrad

Og i samme åndedrag: når nogen blindt tror på dem, må man spørge: Er der politiske motiver til det? Og i så fald: Hvilke motiver?

Steen Rasmussen

Man gør det for let i det meste af hvad der skrives om miljøproblematikken. Det drejer sig om den moderne selvforståelse, det modernes muligheder for overhovedet at forstå og behandle samfundets betydning for sit eget livsgrundlag:
http://www.information.dk/145217#comment-306

Videnskabsminister Helge ”Sand”-ers satsning på at kommercialisere forskningen har vist sig at være en kæmpe fiasko. Markedets succeskriterium er indført som sandhedskriterium i forskningen, ”på trods af bedre viden”!

Cepos er den altdominerende ideologiske tænketank her til lands, og den falder i et med regeringens officielle ideologi. Spørgsmålet om forskningens egnethed overlades til markedet: http://www.google.dk/search?sourceid=navclient&hl=da&ie=UTF-8&rlz=1T4HPE...

Sandheden skal således måles på, om den er salgbar.

Det faktum, at den amerikanske kul og olielobby har bestilt og betalt Cepos-rapporten på forhånd, betyder ifølge tænketankens ideologi, at forskningen pr. definition er sand, (i overensstemmelse med markedet som kriterium for sandhed): ”Afstanden mellem forskning og faktura” er der nemlig ikke, når der allerede er betalt for resultatet! Helge Sanders motto om at minimere afstanden fra forskning til faktura kan ikke efterleves mere konsekvent på den måde.

Det helt store problem for i de regerendes ideologiske selvforståelse er, at man aldrig i historien har brugt mere stat i forsøget på at holde markedet oppe. Man fatter ikke paradokset i sin egen adfærd: http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-43.pdf

Bankerne kan i øjeblikket låne af nationalbanken til renter, der ligger under inflationen (staten/nationalbanken forærer milliarder væk til kapitalmarkedet/bankerne).

Staten har ofret et ukendt antal milliarder, og skudt dem ind i bankerne som risikovillig kapital. Det kalder man så herefter ”ansvarlig kapital”.

Staten garanterer for indskud i de danske pengeinstitutioner for et beløb, der svarer til mere end det dobbelte af landets samlede BNP. Det er officielt imod EU´s konvergenskrav, da staten aldrig må komme op på at skylde så meget (men EU, inkarneringen af den institutionaliserede monetarisme, forstår at staten ofrer alt for markedet).

Landbruget modtager årligt 26 milliarder kr. i direkte og indirekte støtte. Hundreder af tusinder af husejere er lovligt forpligtet på at aftage varme, vand og el fra selskaber, som tilhørte de selv samme husejere, men som kommunerne på grund af regeringernes politik har eksproprieret og solgt til private firmaer, med et provenu som for længst er forsvundet i offentlige kasser. Forsyningsselskaberne kan derfor i fremtiden sætte prisen, avancen, som de vil over for deres stavnsbundne kunder, der ikke har mulighed for at vælge hverken til eller fra.

Hvis ikke regeringens socialdarwinistiske tanketorsk kvalificerede budskabet i sine politikanvisninger simpelt hen ud fra det markedsprincip, der handler om, at den, der betaler, bestemmer hvad der skal stå i rapporterne, så ville de regerende aldrig havde siddet der.

Problemet er, at selv om man kan vide bedre end det der er tanketorskens viden, dvs. selv om der findes en videnskabeligt kvalificeret viden om kommercialiseringen af forskningen, som siger at kommercialiseringen af forskningen er en katastrofe også i økonomisk og bredere social forstand, ja så tilhører det denne viden, at den ved om sig selv, at på markedets vilkår, må den beskrive sig selv som mindre egnet.

Markedets lov vælger ikke ud fra distinktionen mellem hvad der er sand eller falsk viden, men ud fra om budskabet kan sælges. Budskabet om at markedets selektive mekanismer ikke er sandhedskriterium eller noget sandt udviklingskriterium kan beviseligt ikke sælges. Surt men sandt. Det er en teori som meget let kan eftervises med empiriske metoder. Man kan f.eks. med egne øjne se hvad der skrives og siges i resten af denne blok. Det er ikke alle fisk som er truet.

Steen Ole Rasmussen: Jeg synes nu du er alt for deterministisk sortsynet. Der findes da altenativer til den markedsorienterede selvforståelse. Det er vel ikke alle forsknigsmiljøer Sander har formået at spolere - nogle 'modstandslommer' har overlevet.
Det er du da selv et bevist på.

Dan Brockmann

Hvor er det på tide at kompleksitet bliver inddraget i debatten.

Det er en fysisk umulighed, at løse en gigantisk kompleks problemstilling, med et simpelt svar.
Og det er her hvor IPCC og ligesindet har skudt sig selv i foden, med al den snak om " vi bare skal beskatte CO2, og derved sænke dets niveau, så er alt i den skønneste orden "

Penge har ingen indflydelse på miljøet, og er simpelt, CO2 består af to atomer sat sammen i molekylær struktur, og er ud fra et naturvidenskabeligt synspunkt forholdsvis simpelt.

I videnskab arbejder man altså ikke med sandhedsværdier og tro, man bearbejder data og drager faktuelle konklusioner. Hvis man vil have sandhed så går man i kirke, dyrker politik eller filosofi.

At videnskab er blevet indblandet i denne pseudo-løsning er mig en gåde, det svarer til kreationisterene der inddrager videnskab i deres intelligente design cirkus.

Alt i alt har manglene indsigt og interesse i hvordan verden egentlig fungere, skabt grobunden for to sider der hver især bygger deres politik på frygt for det ukendte..

Generelt så har vi højrefløjen, som tuder os ørene fulde med terrorisme, kamphunde og burkaér og vi har venstrefløjen der tuder os ørene fulde med menneskeskabt global opvarmning og grøn teologi, nogen gange leger slåskamp og giver hinanden hånden bagefter, egentlig så er det to sider af samme mønt.

Om mens vi skændes, har vi skabt en win win situation, for de instanser som bliver ved med at holde os for nar. Og det er lige lykkes igen igen..

BASF´s GM kartofler har lige fået grønt lys til at blive dyrket i EU, kun en artikel her på information og ingen kommentarer, igen har medierne og folket vist deres manglene evne til at belyse relevante emner.

Giv din stemme til kende her, der mangler stadig 800.000 stemmer.

http://www.avaaz.org/en/eu_health_and_biodiversity/98.php?CLICK_TF_TRACK

Øhh IPCC påpeger et problem. Løsningen skal politikerne komme med ikke IPCC - hvad de heller ikke forsøger
Men at CO2 niveauet skal ned er der vel ingen tvivl om?
So¨'I dont get the point' Dan'

Dan Brockmann

Der kan nok ikke herske nogen tvivl om at energi-udvinding fra gamle planterester er særdeles primitiv..
Der er jo ikke noget nyt i, at benzinmotoren var forældet teknologi alleredet i den første Ford.

Men konceptet i at vi gør CO2 til syndebuk, og beskylder vores politikere for at de skal komme med løsningen, er ikke bæredygtigt.

Som sagt kan man ikke løse enorm kompleksitet med simplicitet.. det er kun på film den slags kan lade sig gøre.

At beskylde CO2 for vores idiotiske overforbrug, svarer til at smide en hvid dug over en losseplads, også tror alt er i skønneste orden.

Tror det er på tide vi vender pegefingeren mod vores eget ego, i stedet for altid at jage vores spøgelser og dæmoner udadtil.

Det er svært og og meget komplekst så derfor er det forståeligt at man ofte støder på "Jegét dont the point "

Det er os selv der skaber disse problemer, derfor skal løsningen komme indefra og ud.

Siger Peter Kemp hermed at han heller ikke er
istand til at forstår klimavidenskabets kompleksitet, og at CO2 debatten er dermed også en tillidssag for ham - Ja jeg spørger bare !

Jeg ved f.eks. at Monbiot tror at han forstår kompleksitetet, og at det er alle de andre (dem som ikke er enig i hans trossystem) som er for dumme til at forstår det.

Det eneste jeg har mødt og finder uforståeligt er RealClimates forsøg på at bortforklare de 800 -1000 år som CO2 historisk venter EFTER temperaturen er steget, inden den følger trop.

Men Peter Kemp kan nok forklare det så alle kan forstår det - det er nemlig et tegn på ægte videnskab.