Kronik

Åben beslutningsproces giver bedre vindmølletestcenter

Regeringen påstår, at kun Østerild egner sig som testcenter. Men blot seks kilometer nordvest for Østerild findes en ideel alternativ placering. Området ligger øde hen, og der vil være store økonomiske fordele for Thisted ved at kombinere testcentret med en lokalejet vindmøllepark
Man vinder meget lidt ved at placere et nationalt testcenter for vindmøller i et naturskønt område i Thy. Det mener dagens kronikører, der foreslår en alternativ placering.

Man vinder meget lidt ved at placere et nationalt testcenter for vindmøller i et naturskønt område i Thy. Det mener dagens kronikører, der foreslår en alternativ placering.

Peter Mørk

Debat
10. april 2010

Regeringen vil etablere et nationalt testcenter for vindmøller, med plads til opstilling af syv op til 250 meter høje møller, plus mindst 9 bardunmaster på mellem 150 og 250 meters højde. Testcentret er beregnet til testning af møller til placering på havet, og vil medføre samfundsomkostninger på flere hundrede millioner kroner.

Miljøministeriet har fundet 17 mulige lokaliteter, og er efter ”detaljerede undersøgelser”, kommet frem til, at Østerild i Thy er det eneste sted i Danmark, hvor testcentret kan placeres.

Der er tale om et naturmæssigt enestående sted, og området blev for et par år siden udpeget som naturkanon. Vindmøller og bardunmaster vil stå som en nord-syd ca. 4 kilometer bred spærrebom for forårsfugletrækket - mellem Danmarks første nationalpark og vores største fuglereservat i Vejlerne. Foruden at der skal ryddes 1.200 hektar skov og køres 4.800 læs træ væk, bliver ikke bare kronhjorte, andet vildt og traner, men også en del lokale beboere fordrevet fra området, hvor flere har deres slægtsgårde. Desuden vil fældningen af det store skovareal medføre øget kvælstofudvaskning i et følsomt vådområde og i Limfjorden, mulige lokale klimaændringer m.v. Lokaløkonomisk har projektet allerede medført, at der er lavet restriktioner på vindmølleudbygningen i den nordlige del af Thy med tab af fremtidige indtægter til følge.

Det er velkendt, at det er i opstillingen af valgkriterierne, at det reelle valg mellem alternative placeringer foretages. Miljøministeriets valgkriterier for testcentret er bl.a., (a) at der skal være plads til 7-10 møller i en nord-syd opstilling, (b) at der skal være mange møller for at sikre nyttige forsøg med samspillet mellem møller og elnet ,(c) at møllerne skal placeres på land,(d) at der skal være en landstrækning foran møllerne, så møllerne udsættes for turbulent vind , og (e) at der skal være over 1.000 m til nærmeste beboelse.

Med disse kriterier kommer man ikke overraskende frem til, at 13 ud af de 17 opstillede alternativer er statsejede naturarealer. De resterende 4 arealer er privatejede, og omfatter bl.a. Anholt. Af de 17 arealer afvises 11 på halvanden linje, fordi der ikke er plads til 7-10 møller i nord-sydgående retning. 3 afvises, fordi de er udlagt som nationalpark. 1 afvises, fordi det er militært øvelsesområde og Filsø beliggenheden afvises, fordi det er EU fuglebeskyttelsesområde. Det var så i store træk den af miljøministeriet omtalte detaljerede analyse. Med disse valgkriterier var det på forhånd været givet, at kun Østerild kunne komme på tale.

Men hvorfor netop disse valgkriterier? For at få svar på dette spørgsmål, har vi to gange søgt miljøministeriet om aktindsigt og fået to afslag. Første gang under henvisning til offentlighedslovens paragraf 10 stk. 1., som muliggør hemmeligholdelse af dokumenter til brug for ministres møder. Anden gang, 5 uger efter anmodningen, under henvisning til, at der ikke findes flere oplysninger om det faktiske beslutningsgrundlag, end dem der allerede er givet til offentligheden.

Det ”gode” ved afslag nummer to er, at vi nu har miljøministeriets ord for, at vi nu skulle have fået alle de for placeringsbeslutningen relevante faktiske oplysninger. Og da disse oplysninger ikke omfatter en analyse af begrundelserne for ovennævnte 5 valgkriterier, siger miljøministeriet dermed indirekte, at valget af Østerild placeringen er foretaget ud fra valgkriterier, der ikke har systematiske begrundelser.
I øvrigt præciserer miljøministeriet i sin svarskrivelse, at en klage over miljøministeriets afslag skal afgøres af miljøministeren og ikke af naturklagenævnet.

National nødvendighed?

Danmark skal fortsat være førende i verden inden for vindmøller, siger ministeren, og der skal sikres arbejdspladser i Danmark. Det er den officielle begrundelse for at etablere et nationalt testcenter, som er så højt klassificeret, at det skal vedtages som en anlægslov, ligesom ved store vejanlæg, jernbaner mv.

Vi er enige i, at et vindmølletestcenter er vigtigt både for industrien og for landet som helhed, såfremt det er velgennemtænkt og etableret i en demokratisk proces. Men det er demokratisk set uacceptabelt at ophøje konkrete erhvervsinteresser til national nødvendighed, især når beslutningsgrundlaget er så tyndt og/eller ihærdigt hemmeligholdes. Vi har ikke at gøre med en vej, der skal forbinde to punkter, men et testcenter for vindmøller, der kan ligge forskellige steder. En velplanlagt og åben beslutningsproces med tid til analyser af alternative placeringers fordele og ulemper vil efter vores opfattelse kunne lede til et bedre testcenter uden at krænke de demokratiske procedurer. Vi tror, at demokrati er effektivt, også i dette tilfælde.

Indlysende lokale interesser

Thy ligger langt fra København og er meget uvant med at få tilbud om nationale institutioner. Vel netop derfor har byrådet sagt ja til centret, uden at der er gennemført nogen som helst vurdering af placeringens meget problematiske lokaløkonomiske virkninger. Det man lokalt vinder, er et testcenter med måske 5 fastansatte, plus arbejde i startfasen med at etablere veje fundamenter etc. Der er i de statslige testcenterplaner ikke noget som helst løfte om eller udsigt til varige økonomiske forbedringer og nye arbejdspladser, og værdien af strømmen fra testmøllerne vil ikke gå til lokalområdet.

Det man lokalt taber, er et i dansk sammenhæng usædvanligt naturmæssigt aktiv, som spiller en stor rolle for, om man kan fastholde og tiltrække uddannet arbejdskraft, og som også er vigtig for områdets turistindtægter. Desuden taber man årligt millionindtægter fra de vindmøller, man på grund af testcentret ikke i fremtiden må stille op i Nordthy. Thisted lufthavn, som netop har fået ny belægning, må ifølge Statens Luftfartsvæsen ikke beflyves med rute- og charterfly, dersom testcentret bygges. Om de lokaløkonomiske tab er større end gevinsterne har hverken Miljøministeriet eller Thisted kommune regnet på.

En mulig plan B

Hvis man frigør sig fra nogle af de nuværende og af miljøministeriet udokumenterede valgkriterier, bliver der mulighed for at inddrage flere alternativer end de 17, som miljøministeriet har undersøgt. Man kunne forestille sig at møllerne ikke skulle stå på én række nord-syd, men i en 3+3 formation, eller at testcentret deles op i et center med 4 møller og et andet med 2 møller, og/eller at en del af testcentret placeres på havet.

I dette eksempel, som vi kalder plan B, frigør vi os fra kravet om at alle testmøllerne skal stå på land. Samtidigt opstiller vi et nyt kriterie om, at testcentret skal have et bredere sigte og dels skal omfatte test af offshore møllernes offshore problemer dels skal være en reel fordel for områdets økonomi og udvikling. Vi sikrer, at centret på samme tid lever op til a) kravet om tilstrækkelig turbulensintensitet, b) giver Hanstholm en større rolle indenfor den voksende offshore sektor samt c) Thisted kommunes energifond mulighed for at oprette en havvindmøllepark og som noget nyt, d) giver mulighed for også at teste fundamenter og adgangsforhold på havet til store møller. Som en samlet og koordineret plan bør den kunne møde bred tilslutning, fordi alment begrundede og rimelige interesser er tilgodeset.

Få kilometer nordvest for Østerild er der gode muligheder for at opstille 5-7 testmøller med 600 meters afstand i en nord-syd opstilling. 3-4 af testmøllerne kan stå ude i den lavvandede Vigsø Bugt, og 3 testmøller kan stå på land med den nordligste 250 meter fra kysten og den sydligste 1.45 kilometer fra kysten.

Placeringen, som vil være fra 1.45 kilometer inde på land for den sydligste mølle til 2 kilometer ude på havet for den nordligste mølle, vil udsætte testmøllerne for turbulens fra Hanstholmknuden, akkurat som det er tilfældet med Østerild placeringen. Vigsøbugt og Østerild lokaliteterne ligger henholdsvis 12 og 18 km fra knuden, der er områdets primære kilde til turbulens. Vigsøbugten ligger ca. 15 grader nordligere end Østerild; forskellen i ruhed over land set fra vest/sydvest vil være marginal. Etablerer Energifonden samtidig en havvindmøllepark vest for testmøllerne vil der skabes endnu mere af den efterlyste turbulens til testcentret, og tilmed også når det blæser fra nordvest. Det gør dermed denne placering optimal. Blæst fra nordvest vil nemlig kun skabe en beskeden turbulens ved Østerild placeringen, fordi der ikke er ret megen ruhed i landskabet mellem denne testcenter placering og kysten.

Samspillet mellem vindforhold og topografi er hidtil ikke blevet belyst seriøst i en detaljeret undersøgelse, som bør være et minimumskrav ved et offentligt projekt af dette omfang. Med vores plan B har vi påvist, at det er muligt i Thisted kommune at finde et alternativ til Østerild med en mere omfattende og troværdig afprøvning af testmøllerne end i Østerild uden den omfattende skamfering af ømtålelige naturværdier, som Østerild placeringen medfører.

Samtidig åbner plan B op for nye lokale indtægtsmuligheder, der vil tilføre kommunen ny dynamik. Det vil gøre vindmølleprojekterne populære hos lokalbefolkningen, hvorimod Østerild planerne har splittet befolkningen. Vi foretrækker ovennævnte placering, men hvis der måtte være gode grunde til i første omgang at placere alle testmøller på land, er der på samme lokalitet mulighed for at placere to rækker med 3 møller i hver og en afstand mellem rækkerne på 600 meter. Disse to rækker vil have deres nordligste to møller til at stå 250 meter fra kysten og deres to sydligste til at stå 1.45 kilometer fra kysten.

Ud fra vort kriterium om at lokalområdet skal have økonomisk udbytte af placeringen foreslår vi, at testcentret betaler en leje til Thisted kommune på 20% af møllernes omsætning. Det vil svare til mellem 15 og 20 mill. kroner årligt. Derudover vil Thisted Energifonds 30 vindmøller på hver 3 MW, kunne give kommunen en årlig nettofortjeneste på omkring 45 millioner kroner. Med ca. 60 mill. kroner årligt i indtægter hentet ned fra vinden, vil der være skaffet midler til opgaver af stor lokal betydning. Indtægterne skal øremærkes til energibesparelser i offentlige bygninger, udbygning af Hanstholm havn med energianlæg, tilskud til forureningsfri transport, biogas i landbruget, lokale forskningsaktiviteter og tilsvarende. Beløbet vil kunne sikre Thisted kommunes position som førende VE-kommune i mange år fremover, og samtidig være et led i en politik, der retter op på det økonomisk set skæve Danmark. De 60 millioner om året skal sammenholdes med Miljøministeriets éngangs-kompensation i Østerild på 12 millioner, og de ca. 5 fastansatte i testcentret på længere sigt. I øvrigt vil antallet af beskæftigede i vort alternativ være højere p.g.a. dels offhore testmøllerne og bygningen af Energifondens 30 offshore møller.

Til det nævnte havområde knytter der sig i forhold til Østerild ikke de samme overordnede beboer-, natur- eller turistinteresser. Vindmøllepark og testcenter vil ligge ideelt for fælles el-tilslutning til den store transformerstation i Frøstrup. Eftersom afstanden til Hanstholm havn er omkring 12 km til testcentret, vil man med specialbyggede servicefartøjer kunne betjene begge anlæg og dermed hente betydelige besparelser. Tilmed har man den fordel at kunne servicere et offshore Nationalt Testcenter med helikopter fra Thisted Lufthavn. Denne befinder sig under 10 km fra Vigsøbugten.

Hanstholm havn får en central rolle

Med samtidig og koordineret etablering af Vigsøbugtens havvindmøllepark og et offshore Nationalt Testcenter vil Hanstholm havn både i etableringsfasen og ved den løbende testningsaktivitet få en helt unik rolle. I stedet for at bruge flere hundrede millioner kroner på at skamfere landskabet i Østerild, vil der, med Hanstholm som base også kunne udvikles, testes og investeres i specialfartøjer til servicering og montering af testmøllerne. Udviklingen og testningen af disse fartøjer vil skabe såvel ny teknologisk know-how, som mange arbejdspladser.

Behov for troværdig testning af havmøller

Når man har set den overvældende beslutningskraft, som staten har udvist i forbindelse med det Nationale Testcenter, vil en anlægslov omfattende både Energifondens vindmøllepark og det nærliggende Nationale Testcenter kunne gennemføres lige så hurtigt som ved testcentret i Østerild. Energistyrelsen forvalter vindmølleprojekter på havet, og strandbeskyttelseslinjen er der præcedens for at man kan dispensere fra i forbindelse med vindmøller på land. Set fra vindmølleindustriens synsvinkel vil der være meget store fordele ved testning af havmøller til havs i stedet for på land.

Nye møller skal udsættes for hård og turbulent vind for at afprøve holdbarheden af vinger, gearkasser og at optimere ydelsen. Selve møllen med tårn, gearkasse og vinger udgør imidlertid under 50 % af omkostningerne ved en havmølle. Dertil kommer fundament, tilslutning til net, etc., som udgør de sidste 50%. Østerild testcentret kan kun teste halvdelen af det, der skal testes. Med 2-4 offshore testmøller vil man også kunne teste offshore adgangsforhold, nye monterings- og vedligeholdelsesprocedurer og påvirkninger fra bølger, havstrømme, begroning, korrosion, luftens saltholdighed mv., samt afprøvning af forskellige typer havmøllefundamenter og andre offshore specifikke komponenter.

Afprøvningerne bliver dermed langt mere bredspektrede, end der er mulighed for i Østerild, hvor der kun fokuseres på turbulens som en enkelt parameter i afprøvningen frem imod et fuldt gennemtestet produkt. Østerild har nemlig med en årsmiddelvindhastighed på 8 m/s i 100 meters højde ikke særligt høje vindhastigheder. I forhold til potentielle udenlandske kunder vil en afprøvning i et maritimt miljø og tilmed ved Vesterhavet, have større troværdighed end en afprøvning i Østerild, som professionelle købere vil kunne afvise som ikke fyldestgørende.

Ingen grundige forundersøgelser

Nu kunne man tro, at der ved et så stort offentligt anlægsprojekt var gennemført et grundigt forarbejde vedrørende markedsudviklingen for havmøller, behovet for en dansk indsats, samt en prioritering af hvorledes man får mest ud af forskningsindsatsen. Danmark har en høj international markedsandel, når det gælder havmøller. Vi begyndte før alle andre, men nu står de to danske producenter, Vestas og Siemens overfor alvorlig international konkurrence. Der er fire tyske vindmølleproducenter, som i otte år har udviklet og med grundighed afprøvet deciderede havmøller. De er nu klar til at gå på markedet, og de er store. Hvor Vestas og Siemens har havmøller på hhv. 3 og 3,6 MW på salgslisten, er der fire tyske modeller på 5 MW og tre i 6 – 6,5 MW klassen. Også amerikanske og kinesiske producenter er på vej ind på dette nye marked. Det er også en ny situation, at Siemens netop har besluttet at opføre en stor offshore vindmøllefabrik i England og ikke i Esbjerg eller på Lindø.

Med den stigende internationale konkurrence er det så meget mere vigtigt, at dansk havmølleforskning sigter rigtigt. Spørgsmålet er, om det, der kaldes et Nationalt Testcenter, også i tilstrækkelig grad vil opfylde en national interesse ved udelukkende at teste prototyper på land. Der burde foreligge et solidt studie herom, men det gør der ikke. På forespørgsel hos Risø DTU om testcenterstrategien for prototyper, henvises til vindmølleindustriens hjemmeside, hvor man kan man finde nogle beskrivelser, men ikke grundige analyser af kriterier, opgaver og behov for et testcenter.

Lad uvildige eksperter vurdere forarbejdet

Vi kan nævne, at heller ikke de logistiske udfordringer er analyseret i det summariske forarbejde. Hvorledes vil man således til Østerild transportere tårne, der er 8 meter i diameter, vinger der er 100 meter lange, og møllehatte der vejer 500 tons, er 30 meter lange og 6 meter høje og brede? Så store dele kan ikke uden videre passere danske vejes viadukter eller limfjordsbroerne.

Nævnes skal også, at Østerild er udpeget, fordi man skal teste de store havmøller i forhold til el-nettet. Men om det er 7 møller på hver 5, 10 eller 15 MW, som el-nettet i Østerild skal kunne håndtere, udgør en kæmpeforskel for dimensionering, afprøvning og økonomi. Sådanne detaljer er ikke ligegyldige i et stort offentligt projekt, men de er ikke analyseret. Måske kunne den slags testning finde sted på en anden vindmølle park.

Det er heller ikke vurderet, hvilket institut i Danmark, der repræsenterer den bedste ekspertise på det el-tekniske såvel som på andre felter. Derfor er der et klart behov for, at en uvildig instans evaluerer det samlede projekt, for at bringe lys over hvilke forskningsmæssige interesser bør sikres adgang til det Nationale Testcenter for at udnytte landets potentiale indenfor vindenergi optimalt. Med det foreliggende forarbejde risikerer vi at få en ny IC4 sag eller at glemme logistikken som ved Operaen.

Stop den konfrontatoriske linje

Der skal være positivitet og generel accept omkring vindmøllerne. Vindenergi er en hjørnesten i fremtidens energiforsyning. En konfrontatorisk linje, med et tyndt og hemmeligholdt beslutningsgrundlag, er særdeles skadeligt for vindkraften. Uden befolkningens generelle accept drukner de bedste intentioner om ren energi og nye industrielle muligheder i protester fra befolkningen. Vindindustrien har arbejdet dygtigt og fået meget foræret, netop på grund af den store goodwill i befolkningen.

Men i denne sag er beslutningerne taget i en meget udemokratisk proces; der er hverken lavet en grundig analyse af alternativerne til Østerild placeringen, en analyse af projektets lokale og samfundsøkonomiske virkninger, eller en uafhængig analyse af behovet og opgaver for vindmølle testcentre. Disse undersøgelser vil føre til det nødvendige alsidige beslutningsgrundlag. De skal (naturligvis) udføres, forinden den endelige politiske beslutning tages, som skal gennemføres i en for offentligheden helt åben proces.

Vi har her vovet det ene øje ved at komme med et forslag til en mulig beliggenhed, som umiddelbart ser ud til at kunne give et bedre testcenter, og muligvis større lokal og national opbakning, men vi mener det er vigtigt at undersøge flere mulige placeringer. Vores forslag skal derfor opfattes som begyndelsen på en åben og seriøs søgeproces efter et bedre testcenter på en mindre naturødelæggende lokalitet end Østerild placeringen.

Frede Hvelplund er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet. Jane Kruse er informationsleder ved Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Preben Maegaard er forstander ved Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi; medlem af formandskabet, Verdensrådet for Vedvarende Energi, WCRE.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

frede hvelplund

Informations tegningen på side 5 har vi ikke lavet eller set før. Den er misvisende, og kan få det til at se ud somom vort forslag kolliderer med Vullum sø. Som det fremgår af kronikken og af det forlængede indlæg her, så vil den/de sydligste møller stå 1.45 kilometer fra kysten, mens Vullum sø ligger godt 2.5 kilometer fra kysten. Det vil sige, at der er godt 1 kilometer fra søen til den nærmeste mølle.
Vi har netop ved ændringen af placeringen været meget opmærksom på den naturmæssigt sjældne Vullum sø. Ved at flytte møllerne fra Østerild placeringen til "vores" placering med tætteste mølle mere end 1 kilometer fra søen, undgår man fældning af skov, og den deraf følgende næringsstofudvaskning til Vullum Sø. En næringsstofudvaskning som ikke er ordentligt undersøgt i VVM undersøgelsen, men som meget vel kan være ødelæggende for Vullum sø .

Tak for uddybningerne til såvel Information som forfatterne af artiklen.

Regeringens gebærden sig i denne sammenhæng er i bedste fald kritisabel (især på spørgsmålet om fravær i den demokratiske proces) og i værste fald begyndelsen til en ny skandale med baggrund i japperi af hensyn til at have noget at henvise til, mens vælgertilslutningen daler markant. Men for den sårbare danske natur er der lagt op til en mangesidet katastrofe. Den siddende Regering er overhovedet ikke grøn - og spinvåseriet kan ikke ændre på den udbredte opfattelse i offentligheden. Den er nemlig erfarings-baseret...

Men så langt væk i DK er Nordjylland heller ikke, når det drejer sig om almindelig fornuft. Som skrivebords-generalerne på borgen tilsyneladende i denne forbindelse lader ane konturerne af en utidig ignorering af.

Økonomi, som Regeringen har et presserende behov for at forbedre på baggrund af egne 10 års elendige kontrol med betingelserne for, skal naturligvis ikke pustes op med baggrund i en skrøbelig og sårbar natur. Den skal afgøres på markedet - vel at bemærke: efter at dansk natur er blevet tilgodeset sin egen fortsættelse. Men dette perspektiv for de fremtidige generationer forstår VOK-blokken med en eller anden sær blokering ikke i sin egen krise. Det er med andre ord heller ikke ligefrem ansvarlighed, der præger Regeringen med hensyn til dette anliggende...

Med venlig hilsen

En måbende naturskov-ejer i Nordjylland

Thorsten Lind

www.dn.dk/Default.aspx?ID=21257

www.nationalttestcenter.dk/?p=1955#more-1955

...det er ved at blive en møgsag for regeringen
( og Vestas og Siemes ) - Fuldt fortjent............!

Thorsten Lind

...Siemens, selvfølgelig ( sorry )