Klumme

Æg til salg, sæd til salg

Er det at sammenligne med prostitution, når kvinder får penge for at donere æg? Er det snarere mænd, der 'sælger sex', når de donerer sæd? Eller er det markedsgørelsen af den menneskelige forplantning som sådan, der burde vække bekymring?
Prostitutionsretorik. Er vi trygge ved, at nogen form for kønscelledonation er på private hænder, og at det dermed står erhvervsdrivende frit for at sælge drømmen om moderskab og bredskuldrede supergener på markedsøkonomiske vilkår?

Prostitutionsretorik. Er vi trygge ved, at nogen form for kønscelledonation er på private hænder, og at det dermed står erhvervsdrivende frit for at sælge drømmen om moderskab og bredskuldrede supergener på markedsøkonomiske vilkår?

Thomas Fredberg

Debat
10. april 2010

Af gode grunde har det at sætte børn i verden aldrig været en strengt privatpersonlig sag, men det har næppe heller været genstand for så intens offentlig debat, som det er tilfældet i disse år. Hvilke kvinder har for eksempel ret til insemination? Hvor gamle må de være? Må de bo sammen med en kvinde? Skal det være på statens regning? Og skal sæden komme fra anonyme eller åbne donorer?

Senest har spørgsmålet om ægdonation været oppe og vende. Der er nemlig mangel på duelige æg i Danmark, hvor en hel del knap så frugtbare kvinder står i kø for at få sat et donoræg op, hvis de da ikke allerede er rejst til udlandet for at modtage behandling.

I 2008 var der i Danmark 66 kvinder, der donerede deres æg væk. Formelt set fik de ingen penge for det. Betaling for ægdonation er ulovligt. I stedet fik de, lige som sæddonorer gør, en kompensation for transportudgifter på mellem 300 og 500 kroner. Chef for Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet Anders Nyboe Andersen så gerne, at ægdonorer modtog flere penge end sæddonorer for en ydelse, som indebærer hormonbehandling, lokalbedøvelse i skedetoppen, ultralydscanning og ægudtagning gennem skeden med en tynd nål. Det ville kun være rimeligt, mener overlægen, og så ville det tiltrække flere donorer: »Man skal ikke kommercialisere det for meget, men der skal bare være et incitament,« sagde han i en artikel i Information for nylig.

Bente Holm Nielsen, jordemor og medlem af Dansk Kvindesamfund, mener derimod, at selv det mindste honorar er for stort, når det drejer sig om ægdonation. Der er fare for, at kvinderne ender i en form for prostitution, hvis de skal til at have reel betaling for deres æg på fertilitetsmarkedet:

»Ægget bliver en vare, og kvinder ender i en situation, som jeg vil kalde reproduktionsprostitution,« som hun formulerede det.

Kritikken kan til gengæld ikke overføres på sæddonation, der ikke på samme måde reducerer donoren til et objekt, forklarer hun: »Det er ikke nødvendigt for en mand at omdefinere sig selv til en vare, hvorfor skal kvinder så? Det er da ydmygende.«

Ydmygende? Det er sjovt ord at bruge om at lade sig udsætte for et mindre operativt indgreb under ordnede forhold på hospitalet, som det er tilfældet for kvindernes vedkommende. Virker det ikke mere oplagt at bruge det om de mænd, der bliver fulgt ned til et rum fyldt med udgaver af Ugens Rapport og pornofilm, for derefter at skulle onanere ned i en petriskål seks til ti gange om måneden i gennemsnit og sende restproduktet til vask og rens og køl og frys i sædbanken, inden de får 300 kroner for dagens arbejde af sekretæren i receptionen.

Og apropos 'reproduktionsprostitution', så er det selvfølgelig ikke til at vide, hvordan Bente Holm Nielsen definerer prostitution, men hvis det er noget i retning af 'sex for penge', så er det svært at se, hvordan sæddonation ikke kvalificerer sig bedre end ægdonation. Ikke kun, fordi mændene bogstaveligt talt bliver betalt for sex, men også fordi sædbankernes præsentationer af de mandlige donerer i mange tilfælde ligger ret så snublende nær sproget i Ekstra Bladets kontaktannoncesektion. Tag Gavin her, som er sæddonor for en af afdelingerne i Danmarks største sædbank, Cryos International:

»Gavin er høj, meget attraktiv og veltrænet. (...) Han har kort hår og ekstremt gode manerer. Gavin har arbejdet som model, skuespiller, sælger og konsulent, før han besluttede at blive brandmand. Han ligner en ung udgave af den svenske actionhelt Dolph Lundgren.«

Det er ikke, fordi bekymringerne omkring sammenblandingen af markedsøkonomi og reproduktion ikke kunne vise sig at være berettigede. Men så ville det nok være konstruktivt at lægge de kønsstereotype briller lidt på hylden. Det er i hvert fald svært forudsigeligt, at det lige netop er kvindernes kroppe og kønsceller, der bliver genstand for så stor bekymring. Måske skal kvindelig ægdonation vise sig blot at være en lille del af et større problemfelt, hvis først man ser fertilitetsindustrien ordentligt efter i sømmene. Er vi trygge ved, at nogen form for kønscelledonation er på private hænder, og at det dermed står erhvervsdrivende frit for at sælge drømmen om moderskab og bredskuldrede supergener på markedsøkonomiske vilkår? Eller at fertilitetsklinikker som for eksempel Nina Storks sælger deres ydelser ved hjælp af designermøbler, wellnessstemning og fortællinger om god karma og ejerens forbilledlige kamp for minoriteters rettigheder, som om det var en naturlig forlængelse af oplevelsesøkonomien?

Der er al mulig grund til at diskutere de her emner. Så meget desto mere er der grund til ikke at forplumre diskussionen med populærfeministisk prostitutionsretorik.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henning Ristinge

J der er bestemt en god portion - virkelig prostitution på dette sted - he sælges og købes mennesker som bare satan

Det er vel bare endnu et sted hvor staten og kapitalismen overtager privatsfæren.

Går vi bare 200 år tilbage i tiden kunne man ikke håndtere blødrsygdom, sukkersyge, allergier, , blodpropper i hjertet o m a.

Man kan sige at i "gamle dage" bestemte naturen, og den bestemte , at kun de stærkeste overlevede - de svage kunne ingen hjælpe dengang.

I dag klarer lægevidenskaben heldigvis en masse problemer, som tidligere var fatale - vi har med dygtighed sat os uden for naturens tyranni.

At vi også sætter os ud over "naturens orden" på reproduktionsområdet er blot en nødvendig konsekvens - og vi genopretter på sin vis naturens mekanik ved, at dem, der søger donorer, søger dem med de bedste arveanlæg?

Det ville være rart , hvis de småmoralske profeter, religiøse ledere og moralister ville holde en lav profil i disse spørgsmål og lade de direkte berørtes sunde fornuft klare problemerne i hvert enkelt tilfælde.

Henning Ristinge

Robert Kroll, - Det er ikke en sygdom ikke at kunne få børn. Det er tværtimod en tilstand man må håbe breder sig i de kommende år - sådan globalt set. Men ellers er jeg i høj grad enig at de småmoraksle opstød er gået bananas. Netop ville det være interesandt at høre de sexforskrækkede snerper forklare deres ide om at man 'bør forbyde salg af mennesker' her er jo tale om salg af mennesker - i modsætning til sexarbejde hvor ingen generelt sælger andet end ydelser. Jeg mener ikke der er behov for forbud noget steds, men der er givet behov for regyulering begge steder. Jeg er således ikke enig med dig i at dette regulerer sig selv.

Tværtimod er der her en forbandet mangel på respekt for de berettige krav - den menneskeret det er at kende navnet og den biologiske histoprie på minimum d sin biologiske mor. Det er denne manglende respekt der burde kalde på lovgivning, det er ikke det forhold at folk køber og sælger deres egen biologiske arv på et marked - det er for mig ok

Niklas Monrad

Er det nu blevet en menneskeret at kende navnet på sine biologiske forældre? Undskyld, men hvornår og hvor er denne ret beskrevet?

Hvis man som menneske ikke er fysiologisk disponeret til at få barn er det nu besluttet at naboer og andre skatteydere skal spytte i bøssen så behandling kan tilbydes på et offentligt hospital.

Det er for mig at se en fuldstændig grotesk udvikling.

Men sådan er der så meget ...

Henning Ristinge

Niklas - det jeg taler om er ikke menneskerettighederserklaringen - men det simple faktum at du og jeg er født af mødre og at vi bør have den hæderkronede ret at kende vores mors biologiske historie. Personligt mener jeg det burde skrives ind i lovene og personligft mener jeg også at vi burde have en ret til at kende vores biologiske fars historie, i det mindste efter en vis alder og under visse betingelser.

Men det fundamentale i det her er at vi indtil for nylig altid kunne spore vores mor og at det er noget du og jeg og alle generationer før os har kunnet. Det er så at sige en ret indskrevet i mennesket histore som en selfølge og noget som kun særlige omstændigheder brød med. Vi er nu istand til at tilsidesætte dette og lovgivning er derfor påkrævet for at vi beskytter hvad tidligee blev taget for givet.

Du og jeg kender vores mor og vis ikke vi begge gør det kan vi i 99% tilfælde spore hende og finde ud af det - det er i den forstand jeg argumentere for at dette må være en menneskeret.

JKeg mener omvendt ikke, at du og jeg har en ret til at bestemme på andre og fremtidige menneskers vegne at de ikke skal have de sammerettigheder som du og jeg nyder - dt ville være umoralsk.

Jeg er selvfølgelig klar over at en sådan ret til at kende sit biologiske ophav kan give problemer,.- Men de problemer kan løses ved at man sætter en aldresgrænske for hvornår man har lov til at indhente sådanne oplysninginger (med evt. lægelige undtagelser indbygget det kan jo i visse tilfælde være nødvendigt for læger at kunne hente oplysninger om arbvelige sygdomme) og med tilsvarende hensyn til folk der har givet æg uden helt at gøre sig klart at det er dem selv de giver bort.

Fremtidige generationer må have krav på at vi beskytter deres ret til at blive bahendlet på samme måde som vi selv har opfattet som naturligt og en selvfølge. Ellers udråber vi os selv til en slags fascister.

Henning Ristinge

Den barnløses ret er bør anses for sekundær, i forhold til det barn der i sidste ende kommer ud, fertilitet er, hvis der anvendes sær og æg fra fremmede mennesker - at betragte som en avanceret form for adoption.

Det er ikke en menneskeret og bør aldrig være en menneskeret at kunne få børn - og da slet ikke i betragtning af det faktum at vi allerede nu lever på en stærkt overbefolket klode.

Bente Holm Nielsen

For god ordens skyld: Jeg er ikke jordemoder.