Læsetid 2 min.

Evalueringer er skjult kritik

Evalueringskulturen er over os, men mange føler et ubehag ved at udfylde evalueringsskemaer. Det er ikke så mærkeligt, for evalueringer kan også være en skjult kritik af det arbejde, som udføres. Raffinerede styringsinstrumenter som planter en lille, men ikke ubetydelig kritik
27. april 2010

George Orwells kærlighedsministerium fra hans berømte fremtidsroman 1984 er næsten for god en illustration til den stigende evalueringskultur.

For de som ikke husker Orwells berømte bog 1984, kom kærlighedsministeriet ud og hentede dem, som ikke fulgte fremtidens marchordre. De blev tortureret i kærlighedsministeriets kælder. Når de var 'færdigbehandlet', tænkte de igen 'rigtigt'.

I dag er der ingen, der bliver hentet, for hvorfor transportere dem, som ikke kan følge samtidens takt, når forhøret kan postes med en frankeret svarkuvert, eller udfyldes over nettet. Det sparer både tid og ressourcer. Evalueringer har bortrationaliseret Orwells forhørslokaler.

Tag et hvilket som helst evalueringsskema, og tænk på opbygningen af et forhør. Først fakta: alder, køn, bopæl, arbejdsplads. Herefter serien af spørgsmål, der går tæt på det, der ønskes information om. Til sidst en mindre rubrik, hvor der kan tilføjes en personlig kommentar. Korrelatet til: »Har De noget at tilføje, inden vi afslutter forhøret?«.

Ikke overbevist om at evalueringer er vor tids styrings- og forhørsteknologi? Prøv så at placere en tilfældig kollega i et mindre lokale og læs nu - mens du går bag din kollega - med en lettere aggressiv stemmeføring - et evalueringsskema op. Overbevist?!

Det tager kun 15 min

Evalueringer er, som den amerikanske professor i management Hendrie Weisinger udtrykker det præcist, kritik. Evalueringsskemaerne er en serie af spørgsmål, der er kritiske i den forstand, at de er med til at påpege, hvad modtageren kunne gøre anderledes. Det er nemlig i forholdet mellem det, man gør, og hvordan man burde eller kunne gøre det, som udløser kritikken. Typisk spørges der ind til de organisatoriske mål. Afvigelser fra de formulerede mål udgør kritikken. De mange spørgsmål sætter i bogstavelig forstand spørgsmålstegn ved alt. Er det nu rigtigt? Kunne det ikke gøres lidt bedre? Nogle gange kan man lære noget af evalueringer . Eksempelvis kan en sagsbehandler blive opmærksom på nogle uhensigtsmæssige arbejdsgange. Men andre gange forkastes gode arbejdsgange, og det skaber frustration. Når sagsbehandleren skal bruge mere tid på dokumentation, er det måske svært at gøre bedre og frustrerende at blive spurgt, om det er godt nok, hvis man allerede er gået på fagligt kompromis.

Evalueringer og stigende krav om dokumentation sælger sig selv som neutrale læringsredskaber, men det er ikke det eneste, de er. For hver kritik, er der velfungerende arbejdsrutiner, som forkastes. Resultatet kan være nedslående. De, som bedes om at udfylde evalueringsskemaer, kan have en klar fornemmelse af, at de skulle have lært noget nyt, men står nogle gange tilbage med en følelse af det stik modsatte. Der er nogle, der får det psykisk dårligt af disse øvelser. Det er ikke kun den faglige integritet, der kan lide skade, men også den personlige. Evalueringsskemaerne starter så informativt uskyldigt: 'Det tager kun 15 min', men tilsyneladende kommer de kritiske spørgsmål ind under huden og forbliver som en permanent selvkritiske tilstand, der tugter både faglighed og personlig integritet.

Så husk, næste gang du støder på et evalueringsskema: Send en kærlig tanke til kærlighedsministeriet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Sonja Bautz

Den der stiller spørgsmålet, har defineret svaret og dermed magten.

Definer selv din egen hjemmelavede magt og send nye spørgsmål tilbage som svar.

Brugerbillede for christen thomsen
christen thomsen

Ikke dårligt forslag, Sonja Bautz! Noteret.

Evalueringer er som debriefing'er (i militæret), sygejournaler hos lægen, afhøringsrapporter hos politiet, osv. Alle bygger på forskellen mellem den der 'har fået ret' til at spørge, og den der er blevet pålagt at svare. Der samles en masse oplysninger, der arkiveres, en 'profil' kan tegnes på basis af (et udvalg af) dem. De udgør en slags 'sovende' dobbeltgænger af en udspurgt person, der kan aktiveres ved fornyede forespørgsler, afhøringer, osv. Som i eventyrerne kan denne 'dobbeltgænger' meget hurtigt gøres til den virkelige og eneste 'relevante' person.

Brugerbillede for Malene Pedersen
Malene Pedersen

Send en kærlig tanke til undervisnings-ministeriet næste gang du ser et evalueringskema slet forklædt som multiple-choice-test i folkeskolen. Autentisk evaluering er det eneste rigtige værktøj, omend det som alt andet er sat i den evaluerendes optik.

Brugerbillede for Benjamin Laier
Benjamin Laier

Men vent nu lidt. Alle diskurser etablerer og naturaliserer "mangeltilstande" hos "den anden". Tænk hvor mange år danske skoleelever er blevet trukket igennem det kristen-nationale hegemoni folkeskolen italesat som demokratisk dannelse. Det har i et helt århundrede og mere til været den mest "naturlige" dannelsesform vi har kendt til. Evalueringsdiskursen er med andre ord en reaktion på at gentablere dette nationel hegemoni magt der for tiden udfordres af andre symbolske pædagogiske tænke- og handlemåder grundet flerkulturalitet/flerreligiøstitet/globalisering etc.
Etablering af demokratiske omgangsformer er vel altid blevet legitimeret af forestillede forskelssætninger mellem "insidere" og "outsidere" skabt gennem kontruktion af identifikation og loyalitet med det nationale hegemoni. Så intet nyt under solen. Vi burde måske istedet undersøge hvilke diskursive forskelssætninger og normativer vi tager for givet, når "kritikken" bringes på banen.