Et høringssvar

En vedtagelse af Forslag til Udlændingelov 2010 vil være et stort tilbageslag for al socialpsykiatrisk og -medicinsk lægearbejde, skriver tre speciallæger i børnepsykiatri. Arkiv

En vedtagelse af Forslag til Udlændingelov 2010 vil være et stort tilbageslag for al socialpsykiatrisk og -medicinsk lægearbejde, skriver tre speciallæger i børnepsykiatri. Arkiv

12. april 2010

Forslag til udlændingelov 2010, punkt 8:3 Lægeoplysninger, der ikke fremstår saglige.

Af forslaget til udlændingeloven fremgår bl.a.:

»... Hvis lægelige oplysninger i en sag indeholder andet end en lægefaglig vurdering af ansøgerens helbredstilstand, eller hvis en læge i en sag ytrer sig om andet end ansøgerens helbredsmæssige forhold, vurderer Integrationsministeriet konkret, om der kan rejses tvivl om, hvorvidt en erklæring eller anden skriftlig udtalelse fra den pågældende læge er udtryk for en uvildig bedømmelse af ansøgerens helbredstilstand. (...) Efter Integrationsministeriets praksis vil der i sådanne tilfælde blive set bort fra erklæringen eller udtalelsen«.

Der synes i lovforslaget at være tale om et forsøg på at adskille det rent lægefaglige fra den almene humanitære og medmenneskelige. Vi kan som læger fortsat udtale os om hvad som helst, blot vi ikke blander det rent lægelige skøn med en socialpsykiatrisk vurdering og almen menneskelig holdning.

Det ser ud til, at lovgiver tror, at lægearbejde er som en automekanikers. Med andre ord drejer det sig om, hvad der er i vejen med bilen og ikke et ord om, hvad der er galt med vejenes infrastruktur.

Men moderne lægekunst skal indeholde perspektiver der rækker udover det mekaniske symptom og skele til familiens hele livssituation, som ikke sjældent er hel eller delvis årsag til patientens symptomer.

Lægeforeningens foreløbige udtalelser i forbindelse med høringssvar, lyder bl.a.:

»...Lægens opgave er alene at tage stilling til patientens sygehistorie og aktuelle sygdom. (...) Det tjener også patientens interesser bedst, at lægen holder sin faglige fane højt og ikke inddrager andre vurderinger i lægeerklæringer end de rent lægefaglige«.

Dette svar lyder som en røst fra graven og banker lægevidenskaben tilbage til den tid, hvor lægerne behandlede voksne og børn som led af infektioner, uden at forholde sig til deres fattigdom med elendige boliger og dårlig ernæringstilstand. Nu foreskriver lovforslaget det så sådan, at hvis en børnepsykiater vurderer, at forældrenes retstilstand er skyld i et barns psykiske symptomer, må lægen ikke nævne det i erklæringen, selv om det udfra en helhedsvurdering af asylfamilien tydeligvis er årsagen til barnets symptomer. Lovforslaget stiller således krav til lægen om ikke at blande politik med videnskab, men vi synes at lægen har pligt til at ytre sig om relevante social-politiske forhold, når lægen vurderer disse som årsag til barnets lidelser.

Et spørgsmål melder sig straks, nemlig, hvem skal nu afgøre om »lægeudtalelsen er udtryk for en uvildig bedømmelse af ansøgerens helbredstilstand«? Hvem skal bedømme, om vurderingen/afvisning af lægeudtalelsen er uvildig?

En vedtagelse af denne diskriminerende lov, endog med Lægeforeningens støtte, vil være et stort tilbageslag for al socialpsykiatrisk og -medicinsk lægearbejde i Danmark.

Bent H. Claësson, Peer Jansson og Gideon Zlotnik, speciallæger i børnepsykiatri

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Hugo Barlach

Djøfistan!

For der ingen tvivl om, at skønnet overlades til embedsmændene på ministerens opdrag.

I 1980-erne ville man kalde forslaget for facistoidt - med rekurs til bl.a anti-psykiatrien. Men naturligvis er symptombehandling utilstrækkelig. Og naturligvis er de social-psykiatriske problem-stillinger rundet af noget. Derfor nytter det ikke med tonen i forslaget med mindre teknokratiet forestilles at kunne afløse alle problemer. På politiske bekvemmeligheds-vilkår for i dette tilfælde den siddende Regering med støtteparti. Forslaget er direkte usmageligt for udviklingen af de demokratiske værdier og således en umage sammenblanding af de videnskabelige kompetencer. Vedtages det under blok-politiske vilkår, bør det ved første lejlighed tilbagerulles...

Med venlig hilsen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Springborg

Kære Bent Claësson, Peer Jansson og Gideon Zlotnik.

Det interessante er den del af citatet I udelader:
"Har lægen engageret sig i den konkrete sag på en sådan måde, at den pågældende fremstår som repræsentant for ansøgeren, kan der normalt rejses begrundet tvivl om, hvorvidt en skriftlig udtalelse fra den pågældende er udtryk for en objektiv bedømmelse af ansøgerens helbredsforhold. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis lægen i selve erklæringen eller udtalelsen udtrykker kritik af, at hans eller hendes patient ikke har fået opholdstilladelse, eller hvis lægen efter afgivelse af erklæringen eller udtalelsen henvender sig til pressen og kritiserer ministeriets sagsbehandling samtidig med, at lægen udtaler, at hans eller hendes patient bør meddeles opholdstilladelse."

Efter almindelig praksis må man vælge om man udtaler sig sig som lægelig ekspert eller som engageret samfundsborger. Det er vel det reglen skal sikre? Det er lægeforeningen enige i.

Personligt tror jeg på, at en lægeerklæring, der bygger på både en personpsykiatrisk og socialpsykiatrisk vurdering vil virke meget stærkere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann

Det virker som om regeringen gerne vil have en mulighed for at afvise visse lægers empati, hvis den kan medføre et dyrt ophold til en stakkel.

Magtarrogance er det vel på sin plads at kalde dette forslag.

Med venlig hilsen
Lennart

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Schacht-petersen

Jeg tror det kan afklare nogen ting hvis vi prøver at forstå hvilke behov og erfaringer som ligger bag forslaget.
Jeg vil tro at alle parter deler behovet for at sikre at asaylansøgere får en så fair behandling som muligt, og at de handlinger der iværksættes er baseret på de gældende regler og lovgivning.
Jeg er personlig af den opfattelse at Danmarks sikkerhed og kultur ville være meget bedre varetaget hvis vi tog imod og integrerede et langt større antal flygtninge - og på den måde fik engagerede venner af Danmark, i stedet for at afvise mennesker i nød og dermed skabe modstandere og fjender af Danmark.
Jeg erkender også at der er brug for begrænsninger og kontrol for at kunne løse opgaven i et internationalt samfund.
Jeg mener også, at forestillingen om at man kan vurdere hvorvidt en (i dette tilfælde fysisk eller psykisk syg ) person skal have opholdstilladelse, udelukkende på baggrund af diagnoser og beskrivelser af "mekaniske" fejl, afspejler en tragisk misforståelse hos politikerne omkring retfærdighed og sikkerhed. Jeg er overbevist om at Danmarks sikkerhed ikke varetages af den form for konsekvens der lægges op til, hvor vurderinger udelukkende foretages af " ikke-engagerede" embedsmænd.
Min drøm indeholder et billede af at alle parter kunne mødes omkring konkrete sager og finde en løsning på de enkelte menneskers behov for sikkerhed og overlevelse, og samtidig tilgodese Danmarks nationale behov. Jeg tror det er muligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen

Det undrer mig at Integrationsministeriet ikke lærer af jobcentrene og hyrer deres egne lægekonsulenter, som kan overrule i de sager hvor der er mistanke om at "de normale læger" holder lidt for meget med deres klienter.
Ligefrem at indskrive en formodning om lægestandens eventuelle faglige inkompetance forekommer umiddelbart at være virkelig langt ude - faktisk så langt, at det siger mere om styrelsens praksis end om lægestandens.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hugo Barlach

Jo Lennart, det er præcis en definition af magt-arrogance, man her står med. Og det for fuld udblæsning. Fordi det handler om at sætte Djøf'er til over lovgivning til at diskvalificere viden på andre kompetence-områder end deres egne. I sig selv et alvorligt skisma for Stats-forvaltningerne og dialogen med anden viden, end dén Djøf selv repræsenterer.

Det er dermed også en kæp i hjulet på udviklingen af andre kompetencer end Djøfs - på ellers videnskabeligt sikre vilkår. Og det er et demokratisk problem i sig selv, at man evt. forbigår felter, som er blevet diskvalificeret af embedsmænd. Men også og især et alvorligt problem for udviklingen af de demokratiske instanser. Fordi ignorering af indvendinger genereret på ellers fagligt forsvarligt grundlag er udtryk for en særskilt udtalt magt-arrogance. Så enkelt er dét...

Med venlig hilsen

anbefalede denne kommentar