Kommentar

Ingen mirakelkure mod besparelser

Efterlønsindgreb, brugerbetaling, effektivisering og udlicitering vil ikke kunne træde i stedet for regeringens planlagte besparelser de næste år
Debat
21. april 2010

Fra nyliberale økonomer og politikere fremføres, at afskaffelse af efterlønnen og forringelse af dagpengeordningen vil kunne erstatte besparelser. Men det vil ikke virke, fordi der i den nærmeste årrække er udsigt til høj og vedvarende arbejdsløshed på mellem 200.000 og 250.000 personer. Derfor vil det at sløjfe efterlønsordningen kun flytte efterlønsmodtagerne over i arbejdsløshedskøen.

Tilmed vil det oven i købet øge statsunderskuddet, da satsen for dagpenge er højere end for efterløn. Man kan altså ikke spare 24 milliarder på at sløjfe efterlønnen, da udgiften til dagpenge i stedet for vil være endnu større.

Heller ikke dagpengeindgreb vil virke. Ideen er at øge motivationen hos de ledige til at finde job. Men med en bruttoledighed på mellem 200- og 250.000 personer den nærmeste årrække, kan de ledige skrive 20 ansøgninger om dagen, uden at det hjælper på den samlede arbejdsløshed.

Brugerbetaling

Ikke mindst kommunerne vil blive hårdt ramt af de planlagte besparelser. Det har været foreslået, at kommunerne skulle have lov til at indføre brugerbetaling. Men så skulle brugerbetaling indføres på alle velfærdsområder og for alle borgergrupper udover måske lige de allerallerfattigste.

Den økonomiske funktion af brugerbetaling vil imidlertid primært være at reducere efterspørgslen efter velfærdsydelser, mens det ikke vil give de store merindtægter. Indføres der brugerbetaling på hidtil skattefinansierede ydelser, indføres reelt dobbeltbetaling for de samme ydelser, og derfor skal skatter og/eller bloktilskud nedsættes tilsvarende. Og så er kommunerne økonomisk set jo lige vidt.

Hertil kommer, at brugerbetaling over en bred bank i kommunerne vil vende den tunge ende nedad. De økonomisk svageste har nemlig det største behov for og træk på velfærdsydelserne. Hermed vil uligheden vokse.

Ifølge regeringen kan kommunerne imidlertid rationalisere sig til besparelser på mindst 10 milliarder kr. gennem digitalisering, indkøbsaftaler, nedbringelse af sygefravær, administrative effektiviseringer samt gennem benchmarking på børne-, folkeskole og ældreområdet

Men disse rationaliseringstiltag har kommunerne længe har været i gang med, f.eks indkøbsaftaler, digitalisering samt sygefravær. Og »de lavthængende frugter« er for længst er høstet, eksempelvis på det administrative område.

Hvad angår de godt seks milliarder kr., som regeringen mener, kommunerne kan spare på børnepasning, folkeskole og ældrepleje gennem benchmarking dvs. ved at lære af de mest effektive og billigste kommuner så har disse kommuner ofte lavere udgifter i kraft af borgere med nemmere behov og/eller i kraft af lav service.

Skal kommuner med større arbejdsløshed og/eller flere sociale problemer og/eller flere indvandrere tilpasse sig sådanne minimumstandarder, handler det derfor reelt ikke om effektivisering, men om serviceforringelser i milliardklassen.

Udlicitering er ikke nemt

I forbindelse med offentlige besparelser har det fra regeringen samt fra Dansk Industri, CEPOS o.l. - også været anført, at kommunerne kan spare gennem udlicitering. Men de mest oplagte områder såsom rengøring, it, madlavning, infrastrukturprojekter og vedligeholdelse er for længst udliciteret.

Samtidig gælder om udlicitering og privatisering, at de økonomiske fordele, som ofte hævdes af nyliberale økonomer, politikere og organisationer, på ingen måde er dokumenteret. Tværtimod bygger disse regnestykker som regel på, at resultater fra udlicitering på områder som f.eks rengøring, hvor produktet let kan opgøres, og resultatet let kan måles, uden videre kan overføres til de helt anderledes komplekse og menneskeorienterede opgaver, som det offentlige varetager på velfærdens kerneområder.

Hvis det var så let, var det naturligvis for længst sket. Disse beregnede superbesparelser på 10, 15 og 20 milliarder kr. ved at udlicitere velfærdsopgaverne i kommunerne svæver derfor frit i luften.

Vejen frem

Løsning af statsunderskud og arbejdsløshed går hånd i hånd. Kan vi øge beskæftigelsen, vil det også reducere statsunderskuddet. Offentlige investeringer og beskæftigelse kan øges for omkring 45 milliarder kr., hvilket tilsammen kan give en reduktion af ledigheden på mellem 50 og 60.000 personer.

En anden stor udfordring er, at vækst og produktivitet skal genskabes gennem en selektiv forsknings - og erhvervspolitik, der kombinerer efterspørgselspolitik med et samarbejde mellem forskningen (staten) og virksomhederne. Endvidere skal arbejdskraftens bidrag til øget produktivitet og vækst udbygges gennem en anderledes slagkraftig uddannelsespolitik.

Men vækst gennem øget produktivitet vil være jobløst. Derfor skal den gennem væksten forøgede velstand investeres i jobskabelse og i nedbringelse af statsunderskuddet. Statsunderskuddet skal også reduceres gennem, at skattelettelserne til de rige må tilbageføres og skattestoppet stilles i bero.

Henrik Herløv Lund er økonom, cand. Scient. Adm.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Tak for den kommentar. Blot en lille tilføjelse – Løkke Rasmussen fik i stilhed med DFs stemmer vedtaget nogle følgelove til Strukturreformen, der tillader fortjeneste for pleje og pasning – tidligere skulle et eventuelt overskud bruges på institutionen eller indgå i den offentlige kasse, nu må overskuddet tages ud til privatforbrug til de private firmaer ,der har vundet udbudet. Ligeledes vedtog regeringen med DFs stemmer, at ekstraydelser over det skrabede offentlige tilbud måtte udbyder mod brugerbetaling – Den kommunale ældrepleje blev i lovteksten forbudt at udbyde ekstraydelser, så her var der intet frit valg for brugeren og ingen fri konkurrence.
Dvs. Fogh Rasmussen fik i stilhed indført redskaberne til sin minimalstat samtidig med at han legede socialdemokrat i medierne.

Tak for det Henrik.

Rart og tiltrængt med nogle betragtninger fra "den anden side" fra en fagøkonom. Du argumenterer på god og saglig vis for, at det er den forkerte medicin, vi skal tvinges til at sluge af den nuværende "regering".

Mvh.

En anden stor udfordring er, at vækst og produktivitet skal genskabes gennem en selektiv forsknings - og erhvervspolitik, der kombinerer efterspørgselspolitik med et samarbejde mellem forskningen (staten) og virksomhederne.

'Fra forskning til faktura'! Så skidt med det åndelige og om folk bliver uddannet til at tænke og deltage i et demokrati. 'Ka' et betåhl sæ??' som de siger nede i Sønderjylland.
Nej det kan det ikke - for det handler om den del af tilværelsen der ikke kan gøres op i kroner og øre. Virkeligheden. Den vi alle sammen lever i!
Jeg ved godt hvorfor der ikke står nogen økonomer på min julekortsliste.

Velfærden har taget overhånd.
Der er opstået en kedelig vane med, at skatteyderne skal betale for personer, som er selvforgjorte i deres livsstil og sygdomme. Overlad vagabonder, alkoholikere, narkomaner, overvægtige til sig selv. Des før de tager livet af sig selv, des bedre. De kender konsekvenserne af deres uvaner og livsstil.
Hvis folk vil dø tidligt, så er det eget ansvar. Samfundet kan spare mange penge på dem, som ikke når pensionsalderen. Stop reklame mod tobak, spiritus, hash, fedme mv. Alle ved godt at det er usundt og dødeligt.
Karrierefamilier, dem hvor begge arbejder, bør selv betale for pasningen af deres afkom. Man kan ikke have 2 karrieremennesker i alle familier. Et af medlemmerne må vælge, karriere eller børn. Reducer det offentlige tilskud til 50 % til børnehaver, fritidsordninger, vuggestuer. Lad forældrene selv betale eller selv passe deres afkom. Enlige fraskilte med børn og på bistand, kunne hjælpe med pasningen af kommunens børn. Det kunne spare lønnen til nogle pædagoger.

Søren Kristensen

"Man kan altså ikke spare 24 milliarder på at sløjfe efterlønnen, da udgiften til dagpenge i stedet for vil være endnu større."

Hvis dagpengeperioden nedsættes markant, er det ikke dagpenge efterlønnen skal holdes op mod, men kontanthjælp og så bliver der tale om en besparelse.

At det i så fald kan komme på tale helt at afskaffe dagpengene og erstatte både dem og kontanthjælpen med en "kerneløn" (borgerløn) er en helt anden diskussion, som først opstår den dag middelklassen for alvor hænger med r... og landet har genvundet sin uafhængighed.

Niels-Simon Larsen

Helt enig med forfatteren.

Jeg kan ikke se andet, end man må dreje på skatteskruen, men det får man nok ikke vælgerne med på.
Så skal der være nogle nye visioner om samfundet. Det får man nok heller ikke vælgerne med på.
Så skal vi låne i udlandet. Mon den går mere?
Så må vi lade fanden tage de sidste. Det kan man sikkert godt få vælgerne med på.

Martin Pedersen

Optag gæld og få folk i arbejde.

Selvfølgelig, hvis man optager gæld for at investere i at Stein Bagger kan føre forretning, så er man ubehjælpelig dum.

Hvis man ikke optager gæld for at investere i at Bill Gates kan føre forretning, er man ligeså.

Hvis man får et større afkast af sin investering end man betaler i renter på gælden så er det en god investering.

Utroligt som folk glemmer det mest basale i økonomi når det kommer til det offentlige.

Plejer folk ikke at sidde i kø i et par timer på motorvejen når de skal på arbejde i Kbh. Alene den effektivisering ville kunne betale renterne på den gæld der skulle til for finansiere en ordentlig kollektiv transport løsning. Desuden får vi folk i arbejde, reduceret Co2'en, færre folk på overførsel og øget skattegrundlag.

Dorte Sørensen: Tankevækkende . Hvad vi havde på fornemmelsen, var så rigtigt! Kritikken af Fogh er jo helt berettiget!

John Henrik Thorup Jensen

Blot lige dette: Afskaffer man efterlønnen fra dags dato, vil staten gå glip af efterlønsbidraget på¨årlig ca. 7.000,- pr. efterlønsforsikret. Ca. 700.000 betaler aktuelt til efterlønnen. Manko her og nu: Små 5 milliarder. Dertil kommer, at alle har ret til at få efterlønsbidraget udbetalt. Det blev enden af det store efterlønsforlig mellem Venstre og Socialdemokratiet i 1998, at der dels skulle indbetales et efterlønsbidrag på 7 X den maksimale dagpengesats pr. år, dels at det indbetalte beløb er det enkelte medlems eget beløb (udbetales med samlet antal dagpengesatser siden 1999 X max dagpengesats på udbetalingstidspunktet.
Det regnestykke kræver lidt mere regning, men har man været med fra 1999 (det er mange), så drejer det sig om en engangssum på omkring 60.000 pro snabula.
Lad os bare antage, at 400.000 af de 700.000 var med fra starten, så er det en engangsudbetaling på et svimlende beløb (min lommeregner gav op over for 60.000 X 400.000 + det løse).
Mon ikke de osse har regnet den ud i Finansministeriet. Det er blot unge socialdemokrater og andre "liberale" som tror, at afskaffelse af efterløn løser noget i den aktuelle situation.
Til orientering er jeg tidligere a-kasseleder - blot lige for ædrueligheden af ovennævnte ;-)

Knud Frisenborg Marker

Blandt de mange - og i øvrigt gode argumenter - afsluttes artiklen med et forkert, som er ret væsentligt:

"Men vækst gennem øget produktivitet vil være jobløst. Derfor skal den gennem væksten forøgede velstand investeres i jobskabelse og i nedbringelse af statsunderskuddet

Den sidste sætning er indlysende, men den første sætning er forkert:

Øget produktivitet er grundlaget for den "Economy of Scale", der danner baggrund for en stor og vedvarende jobskabelse.
Den bagvedliggende forudsætning er et stort "hjemmemarked"
Definitionen på et stort "hjemmemarked" ændres mad ændringen af verdensøkonomien fra at være en geografisk region til at være en specifik sektor. (Jvf. f.ex. Vestas)
I korthed, og når jeg overspringer alle mellemregningerne: Øget produktivitet er selve grundlaget for jobskabelse, så di præmis er forkert.