Læserbrev

Sig nu ja, SF

21. april 2010

I weekenden holder SF landsmøde i Odense Kongrescenter. SFs store forandring synliggøres nu, hvor landsmøderne i gymnastiksalen med fælles sovning i klasselokaler er afløst af fine rammer og dyre øl. Et emne, der sikkert ikke vil komme på dagsordenen er partiets holdning til de danske EU- forbehold, for her er der så meget slinger i valsen og mangel på mod, at partiledelsen gør alt for at lægge låg på en sådan debat. Heldigvis er der flere og flere i partiet, der ser EU som en politisk kampplads, hvor der også er mulighed for at arbejde for folkeso-cialistiske synspunkter. Derfor kan vi kun opfordre Villy til at lære af Pia, Margrete og Anne Grethe med efternavnene Olsen Dyhr, Auken og Holmsgaard. De tre SFere har nemlig med deres positive EU- holdning fundet den retning SFs forandringsproces bør fortsætte i, så Danmark kan blive fuldt og helt medlem af EU.

>Vi må give regeringen, at den har en pointe, når den fremfører, at Danmark ikke har råd til at tabe endnu en EU-afstemning. Hvis det sker, er et opgør med forbeholdene skudt til hjørnespark i en længere årrække.

Tilbage står, at SF i den aktuelle situation har et stort ansvar. Hvis partiet drog konsekvensen af sin mere konstruktive holdninger til det europæiske samarbejde og sagde ja til euroen, ville regeringen ikke kunne sno sig uden om en afstemning , og på tværs af Folketinget ville man stå samlet og sende et fælles signal til vælgerne om, at vi vil EU 100 procent.

SFs uafklarede holdning til euroen er noget af en gåde. Et hovedsynspunkt i den kursændring af Europapolitikken, som rorgængeren Gert Petersen lagde op til i 1980erne, var ønsket om at søge indflydelse, dengang i første række i forhold til miljø og udenrigspolitikken. Men er der noget område, hvor Danmark ville kunne få indflydelse, hvis vi deltog, er det netop den fælles valuta. Her lever vi typisk op til de økonomiske krav, men har sat os selv uden for indflydelse i såvel euro-gruppen som den europæiske Centralbank.

Den skeptiske indstilling i SF kan skyldes en forestilling om, at den fælles valuta er kapitalismens værk. Lidt polemisk kunne vi spørge, hvorfor er den danske kapitalisme altid hyggeligere for SF end den europæiske og i givet fald burde SF også sige nej til det indre marked. Mere alvorligt kan man naturligvis altid diskutere, om de sociale og beskæftigelsesmæssige hensyn har fået den plads i eurosamarbejdet, der tilkommer dem. Men er der behov for ændringer i konstruktionen, kan vi kun få indflydelsen til at gøre noget ved det ved at tage del i samarbejdet.

Forhåbentlig vil SF bruge weekendens landsmøde til at erkende, at det også i forhold til euroen gælder, at man kun opnår indflydelse ved at tage del i samarbejdet. Udviklingen af SFs Europapolitik er et godt eksempel på, at følelserne trods alt kan vige for den sunde fornuft. Det er tid til, at SF melder sig fuldt ind i kampen og sørger for, at Danmark får tilbagekæmpet den indflydelse, som vi mister mere og mere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Så sang de ræve for de gæs...

(ikke for at sige noget nedsættende om gæs, de plejer at være ret hårde i filten, håber det samme gælder SF)

International valuta er da fint, det er bare uforeneligt med selvstænding finanspolitik. Det er grunden til at SF og befolkningsflertallet sagde nej.

Prisen for national selvstændighed er desværre mindre inflydelse i unionen.

Henning Ristinge

Nu er det jo spørgsmålet om en selvstænding finanspolitik overhovedet er ret meget andet end en kæmpe illusion Bjerke. I realiteten er det meste fastlagt af EU - det gælder vel også Norge - virkeligheden er at vi bør anbefale vort gamle parti at sige ja - som artiklen siger - men måske gøre det lidt mere kritisk end forfatterne ønsker det og med udgangspunkt i stærkere og mere formaliseret samarbejde med venstrepartie og venstre-grønne partier i andre EU lande. Men fundamentalt er EU bare en ny politisk kampscene og en som giver os en mulighed fopr at medvirke til at påvirke den globale dagsorden på en mere konkret måde end den der med de der ånssvage muhammed tegninger.

Man kunne tro Erik og Ellen sidder inde med nogle store rentetilpasningslån...

...men toget er kørt...

Den danske regering har aflyst en afstemning om euroen i denne valgperiode, fordi Danmark ikke længere overholder EU’s krav til størrelsen af det offentlige underskud.

Bjarne Hansen

Tja Idealismen går fløjten når der er Ministertaburetter i sigte.
Måske SF skulle skifte navn til Demokratisk Folkeparti.

Erik Boel, der i denne periode har slået sig sammen med Ellen Trane Nørby, er begyndt at bejle til SF's mange eurobegejstrede medlemmer. SF's kursændring begyndte med tilslutning til Nato og EU og skal nok fuldføre partiændringen, men konsekvenserne for en euro-tilslutning udelades i indlægget.
Bortset fra at snart mange lande har overtrådt betingelserne for deltagelse med forskellige følger (i forhold til Danmark som den artige medspiller), så er betænkeligheden ved den fælles valuta næppe euroen, men de sociale konsekvenser, som Centralbanken ala Verdensbanken ifølge god liberalistisk skik og brug kan styre.
I samme forstand som Europabevægelsen kalder sig uafhængig af partipolitik, er SF socialismen i praksis blevet liberalisme. .

Jeg plejede at være skeptiker. Men...sådan som landet for tiden regeres vil jeg sgu næsten alligevel hellere have at de styrer cirkusset fra Bruxelles.
Så hul i kronen. Vi er alligevel ved at slå vores egen folkesjæl lige så grundigt ihjel som Tyskland gjorde det.