Kommentar

Kampdagen bør bruges på unge

1. maj 2010

Krisen kradser stadig, og den rammer ungdommen hårdt og brutalt, både faglærte arbejdere og akademikere. Vi mærker det dagligt, når vores venner ikke kan finde arbejde, og vi frygter, at vores klassekammerater og medstuderende derfor mister lysten til at uddanne sig. Ungdomsarbejdsløsheden er steget voldsomt, og retten til arbejde er derfor hamrende aktuel på årets 1. maj.

8.000 teknisk skole elever mangler akut en praktikplads, og næsten hver fjerde akademiker, som blev færdiguddannet sidste sommer, er arbejdsløs. Det er katastrofalt høje tal med store konsekvenser. Ud over den personlige nedtur for de arbejdsløse risikerer vi, at ungdommen mister mod og vilje til uddannelse. For hvorfor skal vi gå i skole og uddanne os i op mod 20 år, for blot at ende i arbejdsløshedskøen? Hvis man da ellers er så heldig at få lov til at gennemføre sin uddannelse for eleverne på teknisk skole er praktikpladsen en forudsætning for at færdiggøre uddannelsen. Uden den kan man enten starte forfra eller gå direkte ud på det mildest talt ustabile arbejdsmarked som ufaglært.

Det er ikke lysten til at arbejde, der mangler, skulle vi hilse og sige. De unge, vi kender, er solidariske og vil hellere end gerne bidrage til samfundet, hvis bare der var arbejde. Der ligger derfor et kæmpe politisk ansvar i at skabe flere jobs, hvis vi skal afværge katastrofen og bevare troen på fremtiden.

Vi vil ikke bare vente på højkonjunktur. Vi står fast på, at arbejdsløshed er et samfundsproblem, der kan løses politisk. Der findes masser af muligheder for at skabe flere jobs og praktikpladser nu og her. For blot at nævne to:

1) Isbryderordninger til nyuddannede akademikere uden arbejde, der gør det muligt at tage dagpengene med ud i erhvervslivet i en periode, hvor virksomhederne supplerer op til normal løn. 2) Krav til virksomheder om at tage socialt ansvar ved at tage lærlinge ind for at kunne byde på offentlige licitationer. Det er løsninger, der ikke koster milliarder af kroner, men det kræver et mentalitetsskifte. Arbejdspladser skal ikke være noget, der kommer og går med kriser og askeskyer de kræver vedvarende politisk engagement.

En veluddannet befolkning er altafgørende, hvis vi vil sikre velfærdssamfundet i fremtiden. Det gælder alle erhvervsgrupper. Vi har brug for de dygtigste tømrere, pædagoger og læger, og det kræver, at alle unge får en god uddannelse med efterfølgende mulighed for job.

Kampen for arbejde til ungdommen er i den grad vigtig. Det er derfor vi står sammen som faglærte arbejdere og akademikere og taler ungdommens sag. For arbejde og uddannelse. God kampdag.

Sune Baldus er formand for Erhvervsskoleelevernes Elev-Organisation og Mikkel Zeuthen er formand for Danske Studerendes Fællesråd

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jamen der er jo mangel på arbejdskraft, og efterlønnen skal reguleres, det er jo en hån mod blå stue. Vi skal være arbejdsløse til vi er 97? eller var det 67?, det jo en fantastisk fremsynethed der hersker i dette land..