Kommentar

Kønnenes kamp i al-Qaeda

I al-Qaeda ulmer en veritabel kvindekamp. Ikke alle kvinder vil længere nøjes med at stå bag mændene som drager i kamp - de vil selv. Al-Qaedas kerne har tilsyneladende forstået budskabet og ændrer nu holdning til kvinders rolle
Debat
26. april 2010

De gamle mænd i al-Qaeda har længe holdt krampagtigt fast i, at kvinders rolle er at støtte og pleje mændene som drager i kamp, at føde og opfostre børn, som kan kæmpe i fremtiden og at sikre moralsk og økonomisk opbakning til kampen. Kort sagt, at kvinder skal være blide husmødre, som sørger for en sikker og tryg base og derudover holder sig i baggrunden.

Blandt yngre jihadier - og især de kvindelige - har der imidlertid længe hersket u-enighed. I diverse chatfora forekommer jævnligt poster, hvori kvinders rolle diskuteres. For to år siden offentliggjorde al-Qaedas chefideolog, Ayman al-Zawahiri, en lydoptagelse, på hvilken han i meget klare vendinger afviste, at kvinder kan spille en aktiv rolle. Reaktionerne udeblev ikke. Kvinder rasede, og mænd spurgte kritisk, om ikke der var behov for alle gode kræfter.

Åbent brev

I december 2009 offentliggjorde Ayman al-Zawahiris hustru, Umayna al-Zawahiri, så et åbent brev til 'de muslimske søstre'. I brevet leverer hun en opblødning af husbondens kategoriske afvisning af kvinders aktive deltagelse i kamp. Selv om hun fastholder, at kvinders vigtigste rolle er at støtte mændene, så skriver hun også direkte, at kvinder kan 'deltage i kamp og endog udføre martyroperationer' og videre, at »mange søstre har udført martyroperationer i Palæstina, Irak og Tjetjenien og tilføjet fjenden store tab«. Så skulle enhver tvivl om kvinders ret til at kæmpe vist være gjort til skamme.

Kvinder varetager i stigende grad arbejdet med at formulere, oversætte og udbrede ideologisk materiale, men der er åbenlyst også flere og flere kvinder, som deltager aktivt i decideret kamp.

I Tjetjenien-konflikten udfører kvinder op imod halvdelen af selvmordsangrebene. Og der er muligvis potentiale til, at endnu flere kvinder i fremtiden kan deltage aktivt i kampe - især nu, hvor en af de stærkeste bastioner imod lader til at være faldet.

Vil ud, hvor det brænder

Unge kvinder, som bakker op om al-Qaedas idealer, drømmer ikke nødvendigvis om at sidde derhjemme og vente. De vil selv ud dér, hvor gassen brænder.

I takt med at den kamp, som al-Qaeda længe har været den primære repræsentant for, har opnået opbakning udenfor de områder, hvor traditionelle kønsroller praktiseres - såsom den arabiske halvø og Afghanistan - er andre opfattelser af kønsroller blevet introduceret.

Blandt muslimer i Kaukasus er opfattelsen af kønsroller stærkt påvirket af den lange periode området var del af Sovjetunionen og dermed af kommunismens idealer. Blandt muslimer i Europa og USA er opfattelsen af kønsroller på tilsvarende vis påvirket af vestlige idealer.

Søger nutidig appel

Når personer fra disse områder tilslutter sig al-Qaeda, så følger opfattelserne af kønsroller med og med tiden smitter de af på al-Qaeda. Al-Qaeda har ikke haft nogen store militære succeser de sidste mange år og har derfor sværere og sværere ved at fastholde sin position.

Hvis organisationen skal undgå at blive et levn fra fortiden, må den anstrenge sig for at appellere til nutidens Jihadier med andet end spektakulære angreb. Al-Qaeda må simpelthen følge med udviklingen.

Det er sandsynligvis derfor, vi nu ser holdningsændringer i selve kernen af de gamle mænd i al-Qaeda - om end det sker pr. stedfortræder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bjørn A. Bojesen

Sikke dog en stor sejr for ligestillingen. :-(

Ja Bjørn, sad netop og reflekterede over at det jo er en "positiv" initiativtagen med henblik på ligestilling af kønnene, som ellers synes at være så forsvindende lille, at den er næsten ikke eksisterende i de fleste af de mellemøstlige lande.
Og alligevel overskygges det "gode" initiativ af udfaldet af denne fremgang mod ligestilling... For i virkeligheden er det vel en falsk udvikling mod ligestilling, da det jo kun er for at "udnytte" kvinderne til at begå mord mod menneskeheden i Allah's navn...

En ringe sejr for ligestillingen :-(

Troels Ken Pedersen

Tja, uanset hvor deprimerende kvinders drift mod at blive aktivt deltagende selvmordsbombere i sig selv er, så er det dog udtryk for at hvad der forekommer at være forbenede, forstenede kønsroller i de mest aggressivt reaktionære islamiske kredse af den globale offentlighed alligevel rykker sig.

At være selvmordsbomber er ret trist, men at blive accepteret som en legitim selvmordsbomber indebærer stadig, at man tilkendes evne og ret til at vælge og handle aktivt og drastisk, og hvis vi lige et øjeblik ser bort fra det morderiske og selvdestruktive, så er resten da egentlig ikke så ringe...

Al-Qaeda døde i "rottehullerne" i Tora-Bora i
2001-2 .

" I’m Alain Chouet.
For those who aren’t familiar with the internal organization of Intelligence Services, notably the French Intelligence Services, the Security and Information Services is charged with the collection of information and the implementation of active overseas measures in terms of counter-criminality, counter-espionage, counter-proliferation and counter-terrorism.
As with so many of my colleagues from around the world, I feel that on the basis of key information gathered, that ‘Al Qaeda’ died as a functioning force in the rat caves of Tora-Bora in 2002.
The Pakistani Intelligence Services, from 2003 to 2008, then happily offered us what was left in exchange for various indulgences.
Of the 400 active members of the organization which existed in 2001, as described in Marc Sageman’s excellent book, “Understanding Terror Networks” less than 50 henchmen (apart from Osama Bin Laden and Ayman al-Zawaihri), who have no functional competence were able to escate and dissapear into remote regions, leading percarious lives, with primitive means of communication.
It’s not in this way that you can run a globaly coordinated network of political violence. Besides, it seems clear that none of the perpetrators of the post-9/11 terrorist attacks (London, Madrid, Casablanca, Djerba, Charm-el-Sheikh, Bali, Bombay, etc.) had any contact with the organization.
As for the more or less offbeat claims of responsability, occasionally articulated by Bin Laden or Zawahiri, supposing we can actually authenticate them, it doesn’t implicate any operational, organisational or functional link between these terrorists and the remains of the organisation.
However, I’m compelled to establish like everyone, that to keep invoking Al Qaeda as the source of everything, whenever a Muslim commits an act of violence, or a Muslim finds themselves in the wrong place at the wrong time (like with the AZF factory near Toulouse), or even when Muslims aren’t involved at all (like with the Anthrax attacks in the US), a certain number of reductivist members of the media, as well as some so-called side-experts, and others from the Atlantic have ended up not just reviving Al Qaeda, but transforming it into a kind of Amédée from the author Eugène Ionesco, a corpse which continually grows and overshadows reality, and which we don’t know how to get rid of it.
The dogmatic obsinacy of the West in invoking the mythical Al Qaeda (that has been characterised as a superterrorist not because of what it did, but because it attacked a superpower), has quickly had 2 pernicious effects.
1st effect: every violent protester in the Muslim world, either political or common-law, regardless of their motivation, quickly understood that he should claim to be from Al Qaeda so as to be taken seriously, so as to cover his actions in a legitimacy recognized by others, so as to give his actions an international impact."