Læserbrev

Konfirmation er da et religiøst valg

Debat
27. april 2010

Præster og biskopper har fået travlt med at signalere, at der slet ikke er tale om et religiøst valg, når et barn skal beslutte sig for, om det vil lade sig konfirmere eller ej. Bortforklaringen lyder på, at det er guden, som vælger og bekræfter barnet - ikke omvendt. Under en debat i Deadline forsøgte også sognepræst Kathrine Lilleør at nedtone dette valg. Dette til trods for, at det på folkekirkens egen hjemmeside var anført at: »Konfirmation er det kirkelige ritual, hvor konfirmanden bekræfter dåbens ord med sit ja til den kristne tro«.

Et par dage efter blev denne og andre formuleringer på folkekirkens hjemmeside lettere udglattet. Således blev teksten i nævnte overskrift ændret til: »Ved konfirmationen i kirken bekræfter Gud det løfte, han gav ved dåben«. En helt gennemgribende redigering har folkekirkens hjemmeside dog ikke være udsat for - endnu. Man finder således fortsat sætninger i brødteksten som disse: »konfirmanden svarer ved at sige ja til den kristne tro« og »bekræfter sit tilhørsforhold til den kristne tro og kirke«.

Det er, som om præster og biskopper glemmer, at selve konfirmationsforberedelsen består af en udpræget religiøs oplæring, på kirkens grund og præmisser, fordelt på omkring 50 timer i samvær med den lokale præst. Her vil barnet blive præget med kristen mytologi og præstens fortolkning af denne. Der indgår ofte udenadslære, typisk Fadervor og trosbekendelsen, med ordlyd som »Vi tror på Gud Fader, den Almægtige...« Obligatorisk er det også at deltage i en række af kirkens almindelige gudstjenester, altså opøvelse i religiøs praksis.

Man glemmer også, at der under selve ritualet indgår en række elementer som tydeliggør, at den enkelte konfirmand står overfor et religiøst valg. Trosbekendelsen er et godt eksempel. Her taler vi et af de mest grundlæggende bekendelsesskrifter, hvor troen på en række overnaturlige fænomener bekræftes, bl.a. 3-i-1 guden, jomfrufødslen, kødets opstandelse og 'det evige liv'. Der kan også indgå en decideret 'tilspørgsel og svar'-seance, hvor hver enkelt konfirmand udspørges direkte om sin tro - her forventes det, at der svares med et bekræftende 'ja'.

Uanset hvor voldsomt præster og biskopper forsøger at udvande konfirmationens betydning, så er det her i realiteternes verden således, at barnet stilles over for et valg eller et fravalg af hele konfirmationscirkusset. Barnet skal afgøre, om det vil lade sig associere med kirken, bl.a. ved at invitere familie og venner til en religiøs ceremoni med sig selv i centrum. Dermed bekræfter barnet et tilhørsforhold til en kristen menighed og anerkender præsternes funktion og ord.

Men hvorfor forsøger man så at nedtone barnets valg?

Selvfølgelig for at så mange som muligt deltager i forberedelsen - her kan præsterne nemlig præge børnene, så tosset de vil!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ole Markusssen

Det, der foregår ved konfirmationsforberedelsen er jo det rene vand i forhold til det, man udsætter børnene for, når de sendes til "juniorkonfirmand" i 3. klasse - det vil sige, når de er 8-9 år gamle.
Og så er "sendes" måske ikke det rette ord, da de nærmere trækkes derhen gennem kampagner, der ville medføre strenge domme, hvis folkekirken ellers var underlagt de samme markedsføringsregler, som andre, der henvender sig til børn.
Det er en klar journalistisk opgave at undersøge den måde, hvorpå folkeskolen som en naturlig sag samarbejder med kirkerne om denne juniorkonfirmations-ordning.
McDonald og Fætter BR kan kun have våde drømme om den adgang til de små sjæle, som folkekirken tager som en selvfølge.
Man får lyst til at sige, at det burde forbydes... men øh, bøh: Så vidt jeg kan se, så er det allerede totalt forbudt, det, som kirkerne og skolerne har gang i med juniorkonfirmanderne.

Heinrich R. Jørgensen

Konfirmationsforberedelse er -- som jeg ser det -- et overgreb mod børn. Gennem gruppepres "motiveres" de til at deltage i en proces, langt de fleste børn må finde dybt forskruet og forvansket, og lirkes via langtrukken og intens påvirkning fra en autoritetsperson til at anerkende, at forstillelse og konformitet er et grundvilkår for voksentilværelsen. De færreste oplever det næppe som et frit valg, om de vælger at lade sig indrulere under Folkekirkens banner, eller være ærlige overfor sig selv.

Ole Markussen, drejer det sig ikke bare om en lille folder, som bliver udleveret på skolen? Hvordan mener du at markedsføringsreglerne bliver overtrådt?

Heinrich:

"Konfirmationsforberedelse er — som jeg ser det — et overgreb mod børn."

Slap dog lidt af, Heinrich.

Mig bekendt er de fleste børn kun med i legen for gaverne, festen og den blå mandag. Sjov og ballade, betinget af en, mildest talt, udvandet tradition a la julen. Ja, faktisk ikke en gang betinget af konfirmationen, da adskillige familier vælger "non-firmationen" uden for kirkens regi.

Så klap hesten, og gem din harme til religiøse traditioner der virkelig skader børn, såsom kønslemlæstelse, genopdragelsesrejser og tørklæder til småpiger.

Jeg er selvfølgelig bevidst om, at der er hård kamp på disse debatsider om hvem der kan fremstå som den mest jernhårde, kompromisløse (teoretiske) ateist, men denne paranoide artikel er sgu' for tyndt et grundlag, at gøre sine sekulære hoser grønne på.

Claes Pedersen

For mig var det ikke tale om et frit valg, men blev pålagt af min mor at lade mig konfimere.

Selvom så vores konfimations undervisning ikke var sort eller vi skulle lære udenadlare fra biblen, som jeg h¢rte om fra andre skoler, så det er en for ung en alder at modtage den form for undervisning i.

Gert Hjembæk

Det drejer sig om noget, om ikke meget mere, det ses tydeligt i de kanoner der er kommet fra diverse ministrer!
Jacob H. har fat i det det drejer sig om. Det er netop ikke små søde historier, gaver etc.
Det er som jeg ser det hjernevask og indoktrinering!
Samtidig kombineres fagene dansk, historie, og "kristendomskundskab", præcis som det passer lærerer!
Som forældre, der har fritaget deres børn for indoktrinering i en eller anden semitisk religion, kaldet "kristendomskundskab", skal man være utroligt overvågen for ikke at blive løbet over ende, af lærernes samkøring af de førnævnte fag.
Pludselig har præsten været på besøg i klassen.
Er besøg i kirken et spørgsmål om arkitektur, interiør, eller er det et helt andet mål pågældende lære har!
Jeg kan helt følge Jacob Heidelbergs bekymring for de kristeliges indflydelse i skolen.......................

Søren Kristensen

Det er med religion ligesom med alkohol, svært at undgå at komme i kontakt med, især i ungdomsårende. Men med lidt vejledning/oplysning er det trods alt kun de færreste der får alvorlige problemer, men de ramte skal selvfølgelig have muligheder for at søge hjælp. Helt att forbyde religion eller alkohol kommer man nok ikke langt med. Hvad angår religionspåvirkningen i folkeskolen, kunne man begynde med at afvikle kristendomundervisningen og lægge emnet religion ind under faget historie.

Niels-Simon Larsen

Alt hvad der driver på præsternes månedsløn er godt (Luther havde jo udtrykket ved oversættelsen af Bibelen, at alt, hvad der drev på Kristus, skulle med).

Det er sådan i dag, at folkekirken er i total splid med sig selv og taler med to tunger. ’Af jord skal du blive’ betyder ikke det samme som ’ af jord skal du blive’. Siger konfirmanden ’ja’ i kirken, betyder det ikke ’ja’. Sådan kører den hele tiden. Prøv at tage diskussionen op. Enkelte præster er klar over situationen og vil gerne tage problemet op, men de fleste præster og befolkningen vil hellere have 1800-tals kristendom (som en artikel i Inf. dokumenterede).

Nu siger man så, at det er guden, der siger ’ja’. Hvor kringlet! Der er straks nogle, der er villige til at udtale sig på gudens vegne. Ingen kan udtale sig på folkekirkens vegne, men altså nok på gudens. Der er ingen grænser for, hvad de der betaler kirkeskat, vil bilde befolkningen ind, for at holde menageriet kørende.

Gør navneattest og underskrivelse af vielsesattest til et bærende verdsligt anliggende, og lad så ellers folk gøre som de vil.
Derefter har kirken kun sine trosartikler tilbage, og så kan det da være interessant at se, hvor meget de kan bære.

Niels-Simon Larsen

@Søren: Sjovt at du sammenligner religion med alkohol. Efter min mening er religion et afhængigsanliggende, som man skal frigøre sig fra gennem sproget. Kan man ikke forklare, hvad genopstandelse m.m. er for noget, bør man ikke bygge en statskirke op over det og presse alle til at være ’medunderstøttere’.

Man må gerne tro på genopstandelsen og alt muligt andet, men det skal være et privat anliggende og ikke at samfundsanliggende, som det er nu.

Jeg synes nu også, at det hele er lidt uskyldigt. Det drejer sig jo stort set om en forbrugsfest.

Jeg foreslår, at de unge i stedet for det hokus-pokus i kirken bliver forelagt et skema hvor de eventuelt foreløbigt tager stilling til, om de vil betale kirkeskat eller ej.

PS: I min tid blev kirkehalløjet på selve dagen fulgt op af første nadver den følgende søndag : Vi unge guffede højtideligt Jesu kød i os og drak et glas af hans blod. Barbarisk, voodooagtigt, latterligt vel egentligt, men jeg har nu ikke erindringer om, at det gjorde det store indtryk på os.

Travis Malmzon

Max Andersen:

Ja, nu bliver vi kulturateister sq også velsignet med vores fundamentalister.

Det er jo et absurd indlæg, der vil gribe ind i forældrenes ret til at opdrage deres børn. I konfirmationsalderen og tidligere er opdragelsen primært forældrenes.

Ovenstående indlæg vil jo svare til at religiøse gik ud argumenteret for, at alle børn, hvis forældre er medlemmer af ateistiske foreninger skal tvangsfjernes for disse forældre bør ikke længere foretage valg på deres børns vegne!

Vor herre besvares!

Heinrich R. Jørgensen

Jakob Heidelberg har aldeles ret i, at det er noget slesk luskefesent ved den måde konfirmationen præsenteres på.

Der er jo tale om en statskirke, og konfirmation er en trosbekendelse. En personlig bekræftelse af, hvad der blev lovet på ens vegne som (næsten) nyfødt.

Trosbekendelse, eller trosgrundlaget, fremgår af verdslig lovgivning om samme. Danske Lov fra 1683, der i anden bog, første kapitel præciserer trosgrundlaget.

Kapitlets fulde tekst er:
"Den Religion skal i Kongens Riger og Lande alleene tilstædis, som overeens kommer med den Hellige Bibelske Skrift, det Apostoliske, Nicæniske og Athanasii Symbolis, og den Uforandrede Aar et tusind fem hundrede og tredive overgiven Augsburgiske Bekiendelse, og Lutheri liden Catechismo."

Danske Lov er stadig gældende, da med løbende justeringer, og ovenstående er således ikke længere gældende.

Derimod er følgende tekst fra Danske Lov, stadig gældende dansk lov:
"Troens Lærdom og christelige Skikke og Sæder, og retteligen lære Loven og Evangelium efter Guds aabenbarede Ord, og den Hellige Kirkis Symbola, og den Uforandrede Augsburgiske Bekiendelse”

Ergo er det apostoliske, nicæniske, Athanasii Symbolis og Luthers lille katekismus åbenbart blevet skrevet ud af den verdslige lov om den tro, der er den rette i kongeriget.

Når statskirken nu prøver at bilde de håbefulde unge mennesker (og alle vi andre) ind, at det handler om at modtage den danske guds bekræftelse af, at man er god nok, harmonerer det usigeligt dårligt med historie, jura og alt andet.

Det er blot plat bedrag, der handler om at undgå, at de unge mennesker og deres forældre der har et vist mål af fornuft og integritet i behold, ikke vælger statskirkemedlemskabet fra.

Når jeg husker tilbage, så havde jeg vist intet klart motiv for at fravælge konfirmationen, - det var blot en diffus modvilje imod at skulle hykle noget jeg ikke var.

Men netop det, er vel også det mest negative ved konfirmationen: alle de unge mennesker, der lærer at det er ok at hykle et eller andet, hvis bare det sikrer at man er som de andre, og kan score lidt kasse på det.

Og når Folkekirken vender 180 grader, og gør konfirmationen til kirkens accept af den unge, istedet for den unges valg af kirken, så tilføjer den blot de unge endnu en negativ erfaring: du skal hykle for at blive accepteret af det etablerede samfund.

Da jeg var i den alder, hed alternativet "borgerlig konfirmation", og idag hedder det vist "nonfirmation". Navnet er ligegyldigt, det vigtige er, at der findes et alternativ, så de unge kan få deres fest, uden at skulle give køb på deres integritet.

Så måske burde nogen oprette en nonfirmationsforberedelse, hvor de unge får lidt timergrundlæggende filosofi, og afslutter med at blive indviet til sig selv og et liv i selvstændighed med det fulde ansvar for sig selv.

Heinrich R. Jørgensen

Sven Karlsen:
"Så måske burde nogen oprette en nonfirmationsforberedelse, hvor de unge får lidt timergrundlæggende filosofi, og afslutter med at blive indviet til sig selv og et liv i selvstændighed med det fulde ansvar for sig selv."

Hvilket præcist er hvad søsterorganisationerne til Humanistisk Samfund, i Norge og vistnok også Sverige, tilbyder, med stor tilslutning.

Meningsfulde ritualer kan man jo sagtens forholde sig til, og få noget positivt ud af.

Thomas Frisendal
Hans Jørgen Lassen

Jeg forstår, at forfatteren til ovenstående artikel indtager en position eller endda flere i "Ateistisk Selskab".

Det fik mig til at tænke på, om der muligvis skulle findes en forening eller et selskab for folk, der ikke samler på frimærker?

For så ville jeg da overveje at melde mig ind, ja, måske lige frem gå aktivt ind i bestyrelsesarbejdet.

Hans Jørgen Lassen

Nonfilatelistisk selskab, som holder nonfilatelistiske arrangementer.

Agnostikere har det nemmere, - vi behøver ikke noget selskab ... så vidt vi ved?!

;-)

Den humanistiske konfirmation er en latterlig ting, fordi den plagierer hvad den kritiserer. At indholdet som det beskrives meget vel kan parafraseres som : 'Pas dig selv'.
Det er ekstremt 'højre' et eller andet sted.

Men der er en ting der mangler skrigende i dette samfund, og som dette emne faktisk berører, hvis ellers 'Humanistisk Samfund' interesserer sig for emnet : Humaniora. Det kunne jo være man var seriøse bag klovnerierne.

Dette er obligatorisk pensum på alle bløde akademiske uddannelser, og mange hårde også formentlig ?
Og aflires ofte i nogle timer om mandagen efter rusturen for mangelfuldt fremmøde ?
Sådan virker det ihertfald.
Fokuser dog på det.

Troels Ken Pedersen

."Den humanistiske konfirmation er en latterlig ting, fordi den plagierer hvad den kritiserer."

Er det latterligt at højtideligholde en indtræden i de voksnes (eller næsten-voksnes) rækker? For det er jo, hvad konfirmation socialt og psykologisk har været fra gammel tid, med Gud koblet på. Traditionelt har kirken haft et dødsgreb omkring højtideligholdelse, men der er ingen grund til at droppe al højtideligholdelse, fordi man forlader kirken.

Idéen om at man ikke kan holde noget højtideligt uden at involvere usynlige magter er en fejlslutning.

Jeg blev selv humanistisk gift, og var ret glad for at have en højtidelig ceremoni, som der var mere ved end rådhusets det-ta'r-kun-fem-minutter-men-vi-vil-så-gerne-have-I-bli'r-lidt-længere. Jeg kan sagtens forestille mig en masse unge mennesker, som vil kunne have udbytte af have et forløb og en festligholdelse i forbindelse med nonfirmationen, som er lidt dybere end "Her har du en ny computer, skål!"

Kære odd bjertnes,

at have en livsfilosofi der hylder det personlige ansvar, er et absolut åbent udgangspunkt.

Det kan naturligvis udlægges som, at man er den eneste der har ansvar for ens eget liv, og at alle andre dermed også lever en selvforskyldt tilværelse.

Men det kan også udlægges som, at jeg er personligt ansvarlig for den måde mit liv påvirker verden og andre mennesker, og at alle derfor har gensidigt ansvar for hinanden.

Vil man kritisere den ene udlægning, må man tage udgangspunkt i den anden, og dermed bliver ethvert forsøg på at vælge, til en tom cirkelargumentation.

At jeg bekender mig til den sidstnævnte af de to udlægninger, sker af kun én årsag: fordi jeg føler at det er den rigtige.

Det betyder ikke, at jeg ikke kan kritisere konsekvensen af, at nogle mennesker har den anden opfattelse, men deres ret til at vælge det livssyn vil jeg ikke stille spørgsmålstegn ved.

Heinrich R. Jørgensen

Sven Karlsen:
"Agnostikere har det nemmere, - vi behøver ikke noget selskab "

Næh, agnostikere tager jo selv ansvar for at tænke, som de selv synes.

Ligesom det ville virke temmeligt latterligt, hvis anarkister lavede et selskab. Det ville jo være besynderligt, at have et selskab der skulle beskæftige sig med den rette lære.

Hvis sådanne selskabers fokus var at hylde åndsfriheden, det personlige ansvar og det positive ved ikke at underlægge sig rigide dogmer, og udbrede det glade budskab om at en sådan frihed kan være at foretrække for det modsatte, ville sådanne selskaber bestemt have en berettigelse.

Formodentligt er det vel omkring 80% (???) af kongerigets indvånere, der på forskellig vis anvender en form for agnostisk tænkning, hvor usikkerhed og tvivl spiller en ikke uvæsentlig rolle. Ikke desto mindre, har langt de færreste hørt om agnosticisme, og de der har, tror fejlagtigt at det er en variant af ateisme. Så et oplysningsselskab kunne der jo faktisk godt være brug for.

Peter Lauritzen

Enig med Troels Ke Pedersen. På trods af at jeg ikke er medlem af Folkekirken var jeg f.eks. glad for den højtidelighed, der blev holdt , da jeg måtte tage afsked med min far. Ikke fordi at præsten sagde noget, som jeg kunne bruge til noget, men fordi ritualet hjalp til at sætte punktum for en del af mit liv, som jo derefter aldrig kunne blive det samme.
Konfirmationen er et ritual, der betyder afsked med barndommen og indtræden i voksenlivet.
Ritualer er vigtige for vore psyke.

Thomas Frisendal

Kan vi ikke blive fri for din mission for den pseudo ateistiske forening som Humanistisk Samfund er. Jeg fatter ikke ateister, der har brug for ritualer til at markere overgangsfaser i livet. Hvis jeg var ateist ville jeg ikke have nogen ritualer overhovedet. Alt andet er bare ny religion eller kirke.

Kære Peter Lauritzen,

naturligvis er ritualer et godt værktøj for menneskets selvudvikling, og netop derfor bør man være meget opmærksom på, om ritualerne benyttes til at "smugle" uvedkommende påvirkninger igennem.

Kirken har stor betydning som kulturel ramme, og det er beklageligt at disse rammer, og den kulturelle del af ceremonierne, ikke kan gennemføres uden det trosmæssige islæt.

Kirken er et ceremonielt forsamlingshus, som kan give en stemning af højtidelighed, fordi de fleste kun kommer der ved særlige lejligheder. Præsten går typisk i noget tøj der var på mode for et par hundrede år siden, og det underbygger højtideligheden, ved at tilføre et anakronistisk og historisk element.

osv., osv.

Og de ting sætter jeg pris på, - men påkaldelsen af en æterisk magt, kan de godt stoppe skråt op!

Heinrich R. Jørgensen

Troels Ken Pedersen:
" Jeg kan sagtens forestille mig en masse unge mennesker, som vil kunne have udbytte af have et forløb og en festligholdelse i forbindelse med nonfirmationen, som er lidt dybere end “Her har du en ny computer, skål!” "

Der er jo al mulig grund til at fejre unge mennesker der selvstændigt træffer nogle beslutninger, og der er i særdeleshed god grund til at fejre, når unge mennesker afstår fra at lade sig konfirmere, af ren og skær ærlighed.

Peter Lauritzen

"men påkaldelsen af en æterisk magt, kan de godt stoppe skråt op!"
Ja, det skrev jeg vist også, men vi bliver så lige nødt til at se på, hvad der sker, hvis vi afmystificerer ritualet. Kan det så bære? Hvis der ikk er et specielt rum (kirken) og en mand med anakronistik tøj, (kjolen) forsvinder det rituelle så ikke?

"Forlader barndommen" ... sikke da noget floromvundet ævl, for nu at tage det på godt dansk!

Konfirmationen ligger aldersmæssigt hvor den ligger, fordi det nu var slut med skolegang og fedten hos mor - nu skulle man ud og tjene (arbejde, for dem med mindre historiefornemmelse). Derfor var man i henhold til kirkelovene at betragte som voksen, og ens forældre blev ikke længere idømt mulkt hvis man ikke gik i kirke.

Vore dages konfirmander skal jo ikke ud på fuldtidsarbejde, vel? Deres forældre får ikke længere dummebøder for ikke at holde dem til bog og bøn.
Hvis vi endelig skal bibeholde et overgangsritual, så lad os da have et der fejrer, når de rent faktisk BLIVER selvstændige voksne.

Nutidens konfirmander er for 90% vedkommende opslugt af pengegaver og at være på for en dag. Al respekt til dem der vælger fra. Det er de eneste, der virkelig er grund til at holde fest for - fordi de har taget et bevidst valg. Der er ingen grund til at fejre lemminger.

Peter Lauritzen

Du vrøvler selv! Først skriver du, at det vrøvl, derefter at konfirmationen ligger der, fordi det var slut med fedten hos mor, og at man skulle ud at tjene. Det er sgu da at forlade barndommen.
Hvornår man rent fakrtisk bliver voksen er jo helt inviduelt.

Så klap hesten, og gem din harme til religiøse traditioner der virkelig skader børn, såsom kønslemlæstelse, genopdragelsesrejser og tørklæder til småpiger.

Så Max Andersen din forfølgelse af anden kultur er mere saglig?

Niels-Simon Larsen

Lidt historie:
Konfirmationen indførtes i 1736 af Chr.6. som indlogerer sig smukt i rækken af tosser, vi er blevet regeret af. Oprindelig pietist af den søgende og åbne slags. Senere hen religiøs magtfanatiker, der indførte hårde straffe for befolkningen for ikke at møde op i kirken og høre om næstekærligheden.
Præget af seksualangst (ansatte kun grimme hofdamer, så ingen fik gode ideer).

Folk så ikke noget i kirkens lære, som de kunne bruge, men det skulle de, og så indførte han danmarkshistoriens største indoktrineringsprogram: Religiøs spankning kaldet konfirmation.

I dag har vi så den religiøse oplæring – til hvad om jeg må spørge?
Når det evige liv er afskaffet, er indholdet faldet bort, og kun almindelig snik snak om at være et godt menneske står tilbage. Strengt taget har det jo ikke noget med kirken at gøre, men igen – penge, ikk’!

Det man vel kan sige der er lidt anspændt i det hele, er vel at ifølge moderne tiders tænkning er man først myndig i en alder af 18. Ergo er man først i stand til at tage en konkret beslutning i den alder, men skal allerede tage stilling til vel nok et af de mest seriøse i en alder af 14, det lukrer kirken på efter min mening, og det svarer så bare ikke overens med udviklingen, jeg valgte selv det halløj fra, jeg blev lovet en fest og bla bla, den kom dog aldrig, fred være med det. Jeg vil ikke kalde mig noget som helst, jeg har intet behov for andres accept af hvad jeg finder rigtigt og forkert. Men brug for folks accept i det omfang af at lade mig vælge selv. Dana er så inde på noget, og ceremonien kunne så passende flyttes til en alder på 18. Men der ved folkekirken så godt det er for sent.

Jeg er helt enig i det tjener til hykleriets gøren, og manglende formåen i samfundet.

Religion har altid været et spørgsmål om penge og magt, det er lidt som med historien om man bliver blind, hvis man ikke har hænderne over dynen når man lægger sig til at sove.

Heinrich R. Jørgensen

De fleste kulturer har nogle overgangsritualer for teenager, der markerer overgangen fra barn.

Substantielt handler det om, at de hormonelt forstyrrende og forstyrrende skal lokkes til at føle at de har et vist ansvar, så deres udskejelser bliver færre og mindre, således at det sociale sammenhold i det hele taget ikke går i opløsning.

Der er spilleregler og konventioner, og de skal de vordende voksne meget gerne tilslutte sig, formedelst klækkelig belønning, f.eks. de voksnes anerkendelse, ny status, privilegier, eller materielt.

Konceptet bag en højtideligholdelse af myndighedsalderen, er noget ganske andet. Det er bestemt også værd at fejre, og nogle ritualer ville da ikke være at foragte.

Arthur Schopenhauer

@Hans Jørgen Lassen

Det ville give mening med et nonfilatelistisk selskab, hvis lovgivning, moral og normer over hele verden var baseret på frimærketeori. Når nu det ikke er tilfældet, er din sammenligning ikke synderligt brugbar.

Hans Jørgen Lassen

Lasse,

vist så, din pointe er forstået, og jeg kan til dels give dig ret.

Men her i Danmark er hverken lovgivning, moral eller normer baseret på gudetro, hverken kristen eller muslimsk.

Religion spiller ingen rolle i det danske samfund, i modsætning til mange andre samfund rundt omkring i verden.

Derfor forekommer det mig en smule morsomt, ja rent ud sagt komisk, at en mand præsenterer sig som sekretær i Ateistisk Selskab.

Jeg forstår ikke, hvorfor så mange har det med at afskrive det religiøse i vore dages konfirmationer. Er dansen om guldkalven ellers ikke beskrevet tydeligt nok i Det Gamle Testamente....? Mere "guldkalvsagtig" kan konfirmationen da næppe længere blive :-).

jens peter hansen

Ak ja, der er også børn der vil konfirmeres og derfor skal de døbes først og alt det der. Mon ikke fest, gaver, kluns og ballade er et dybfølt ønske hos mange ? I den moderne virkelighed skelner de færreste mellem konfirmation og nonfirmation. Når man spørger elever om, hvad de har lært ved konfirmationsforberedelsen siger de fleste : Ingenting, der var så meget uro, men så fik vi et par hytteture.
I al den tid jeg kan huske har der været himlet op om konfirmationsgaver og julegaver og påskefrokoster og pinseballer. Ak ja hvis de troende hængemuler og deres lige så røvkedelige ateistiske venner fik ligeså megen magt som de selv ønskede, så fik vi det sgu rigtigt sjovt.

Ole Markusssen

nu har jeg ikke nået hele striben, men til Theis Hansen:
"En lille folder, der bliver delt om på skolen" er en KLAR overtrædelse af markedsføringsloven, hvis det gælder mælkesnitter og playstations!
Selvom børn skulle være ekstra beskyttede imod den slags, så gælder det åbenbart ikke, når det handler om religion.
Og hvis den lutherske kirke må, skal Scientology så ikke også have en lille hyggestund hvor de kan hverve kursusdeltagere i 3. b.?
"Juniorkonfirmation" er faktisk et ret omfattende forløb flere steder med op til 30 timer fordelt over fire måneder, der rammes pænt ind af jul og påske. Og det er stadig ikke konfirmationen, men det tiltag, der kaldes "Juniorkonfirmation" for de 8-9årige, jeg taler om.

1) Mht. påstanden om at det er Gud som bekræfter 'det løfte han gav ved dåben' er dette fuldstændig sandt. Og står til troende rent teologisk. Allerede i 1978, da jeg blev konfirmerert var det sådan, selvom min mor måtte ringe til min morfar, som var præst for at få det bekræftet, at det forholdt sig sådan. Men sådan er det. I gamle dage var det konfirmanden, der bekræftede sit tilhørsforhold til Gud.

2)
Mange ved ikke, at Konfirmationen i Danmark faktisk var afskaffet fra ca. 1540-1740. Og de af os som hørte efter i skolen ved at omkring 1540-1550 blev der indført en Reformation her i landet. Det betød, at Konfirmationen blev afskaffet. Konfirmationen er nemlig ikke som i den katolske kirke et sakramente. [Kun to sakramenter findes der, dåben og nadveren i den lutherske kirke].

3)
Pietisterne, en streng, religiøs, ja nærmest bibel-fundamentalistisk retning, indførte konfirmationen igen omkring 1740-1750. Her er det vist også? at vi får de første af Frederik den Femtes Rytterskoler rundt om i landet. Og man gjorde det, altså gen-indførte konfirmationen omkring 1750, fordi man fra pietisternes side mente, at det ville betyde, at folk ikke horede og drak så meget ude på landet, som de rent faktisk gjorde. Folket skulle opdrages til at blive gode kristelige undersåtter til nytte og gavn for staten.

4) En udløber af dette her blev skoleloven af 1814, som netop bl.a. pålagde degnene (og præsterne) at underviste i kristendom og i Luthers Lille Katekismus. Og det gjorde man da vist helt op til 1930erne, eller måske endda helt op til 1950erne?
Det var nemlig sådan, at såfremt man ikke var konfirmeret, så kunne man ikke få en stilling, komme ud at tjene - eller gå til alteres.

5)
Konfirmationen er altså noget, man i den danske lutherske kirke godt kan undvære, hvis man vil.

6)
Moderne konfirmations-forberedelse er altså andet end det at lære udenad. Hvis man f.eks. engang imellem kigger i Kristeligt Dagblad, vil man se, at de har haft nogle glimrende artikler omkring dette emne. Unge mennesker på 13-16 år går faktisk og tumler med livets store svære spørgsmål, ofte af eksistentiel art som f.eks. hvem er jeg, hvor kommer jeg fra?, hvad er meningen med livet? Og det er sådan set det, man taler om til konfirmations-forberedelse i dag.

7)
I en af artiklerne i Kristeligt Dagblad fortalte en præst, at hun havde haft en dreng, som ikke var specielt boglig eller specielt begavet, men han havde lavet et fantastisk kunstværk: et kors bestående af computerkabler (ledninger) og en computerchip i midten som symbol for 'ånden' i computeren. Og dette kunstværk, tænkte jeg, kunne præcist ligeså godt have udstillet på en rigtig kunst-udstilling.

8)
Og netop derfor mener jeg, at det er vigtigt, at elever trods alt lærer noget om religioner, både om kristendom, om buddhisme, jødedom, islam mm.
Mange af de kunstværker, og det billed-imagery, vi har i Vesten kan ej forstås, medmindre det tolkes ind i eller forstås ud fra kristne grundtanker om sorg, tilgivelse, anger, og andre sådanne eksistentielle fænomener.

9)
Netop derfor mener jeg, at kristendomskundskab skal afskaffes og erstattes med et fag i 8. og 9.klasse med 4 timer om ugen (samme timetal som i dag som kristendomskundskab har), som fortæller eleverne om, hvordan mennesker har tolket tilværelsen forskelligt. På den måde kan de både lære om de gamle grækere, romere, om den kinesiske kultur, den babylonske, den etruskiske, den minoiske, inka-kulturen, maya-kulturen, og om de gamle ægyptere. Og hvad de troede på. Det gamle perser-rige kan de også lære om. Ganske enkelt for at de skal forstå, at Vestens civilisation ikke er den eneste, og der til alle tider altid har været forskellige måder at tolke verden på.

10) Min personlige holdning til mini-konfirmander, eller junior-konfirmation af 8-10 årige, er, at det er en (katolsk) uskik; det hører ingen steder hjemme i den luthersk-evangelisk kirke. Derudover bringer det et skarpt forkyndende element ind i under-visningen i kristendomskundskab; forkyndelse (af kristendom) er jo ellers strengt forbudt i skolen nutildags.

Der ser ud til at være en manglende tillid til, at de unge i konfirmationsalderen kan forholde sig kritisk til kirken.
Nogle lader sig muligvis presse af fællesskabet eller lokke af gaverne til at sige ja i kirken, men de er ikke hjernevaskede for livstid. Værre er den undervisning dermed heller ikke.

Jesper Wendt:

"Så Max Andersen din forfølgelse af anden kultur er mere saglig?"

Forfølgelse? Jo, hvis det var imaginære, ikke-eksisterende tilstande og hændelser jeg beskrev. Men det er kønslemlæstelse, genopdragelsesrejser og tørklæder til småpiger jo desværre ikke.

Jeg mener at man skal spille med sine sekulære muskler, hvor det er relevant. Og som Hans Jørgen Lassen så udmærket beskriver, er folkekirkens (og konfirmationens) formative indflydelse i samfundet lig nul, så hvorfor bruge energien dér? Medmindre man selvfølgelig besidder et eksibionistisk behov for at paradere sin forlorne progressivitet.

Jeg tror ligeså lidt på, at de unge generelt bliver hjernevasket til kristendom af at blive konfirmeret, som jeg tror på at muslimske unge generelt hjernevaskes til islam.

Men jeg tror bestemt på, at "svage sjæle" kan indfanges og vildledes af såvel religiøse som kriminelle kliker.

Og vi har faktisk en dørsalgslov på basis af netop den tanke, - at den svage borger ikke lokkes til at købe et eller andet bras for en femøre i udbetaling og 247 nemme afdrag.

Fordi nogle mennesker er nemmere at forlede, end andre. Set fra højrefløjen er det selvfølgelig deres egen skyld, for de kan jo bare tænke sig om. Men heldigvis er der jo perioder hvor tilstrækkeligt mange mennesker tænker sig om, og så får vi en kort periode med venstrefløjsregering og hensyn til de svage af enhver slags.

Næste gang vi får sådan en periode tror jeg nu ikke vi skal spilde den på opgør med religionerne, men blot håbe på, at der kan lægges lidt bånd på finansgribbenes ret til at pushe deres elendige subprimelån på ethvert niveau, fra sms til kontokort.

Sven Karlsen:

"Men jeg tror bestemt på, at “svage sjæle” kan indfanges og vildledes af såvel religiøse som kriminelle kliker."

Ja. mon ikke. Spørg bare tyskerne.

Staten som erstatning for selvstændige valg og tankeaktivitet. Det lyder bekvemt, og nærmest religiøst...

Troels Ken Pedersen

."Og som Hans Jørgen Lassen så udmærket beskriver, er folkekirkens (og konfirmationens) formative indflydelse i samfundet lig nul, så hvorfor bruge energien dér?"

Hvis det er så uvæsentligt, hvorfor er konfirmandundervisning og lignende offentligt understøttet pjat så i disse sparetider ikke for længst skåret væk?

(Hint: Fordi det for ret magtfulde kredse overhovedet ikke er uvæsentligt)

"Staten" er et dejligt skraldespandsbegreb, - for nogle betyder det nationen, for andre "det offentlige" eller (nok kun for et mindretal) "samfundet".

jeg hører nok til dem der tror på staten. Jeg tro på den, som et demokratisk styret samfund, i al dens fejlbarlighed. Men også i bevidstheden om, at at netop fejlbarlighed er menneskelig, og hellere tro på et menneskeligt, dynamisk og uforudsigeligt samfund, end på en postuleret perfekt guddom, som sjældent - eller aldrig - gider bevise sin almagt og alvidenhed.

Troels Ken Pedersen:

"Hvis det er så uvæsentligt, hvorfor er konfirmandundervisning og lignende offentligt understøttet pjat så i disse sparetider ikke for længst skåret væk?"

Nu befinder religionen sig jo som bekendt i det irrationelle domæne, og er (lidt som Kongehuset) tilsyneladende ikke underlagt helt de samme cost/benefit-betragtninger som andre offentlige udgifter.

Læg hertil, at 85 % af befolkningen frivilligt abonnerer på halløjet, og at det pt. højst sandsynligvis ville være politisk selvmord at foreslå en nedlæggelse/privatisering.

Dertil kommer naturligvis også, at de selvproklamerede progressive har mere end alvorligt svært ved at tilbyde nye ritualistiske platforme, som erstatning for det identitetstab som afskaffelsen af disse overgangsriter uværgerligt vil medføre.

Multikulturalismen, relativismen og verdensborger-fantasien tilbyder fx. kun varm luft, og som de fleste nok ved, er det svært at finde fodfæste i den slags.

"...Fordi det for ret magtfulde kredse overhovedet ikke er uvæsentligt..."

Jeg ser nu ikke umiddelbart nogen konspirationspotentiale i kulturkonservatismen, men det gør du åbenbart. Den udgør en legitim politisk kraft, som alle andre demokratiske bevægelser der kæmper for at fremme deres synspunkter og verdensbillede.

Sven Karlsen:

Velfærdsstaten som sutteklud og krykke for uselvstændige, uforløste borgere, der fra fødslen bliver indpodet at de er viljeløse slaver af, og ofre for, udefrakommende påvirkninger og strukturer, er ikke en ønskværdig tilstand.

Sider