Kronik

KRONIK: Kernevelfærd eller efterløn?

Lad os få de nødvendige reformer af arbejdsmarkedet. Der er sikkert nogle, der vil mene, at det er usocialdemokratisk at fjerne efterlønnen. Men der er faktisk intet usocialdemokratisk er ved at efterstræbe et samfund, hvor man yder efter evne og nyder efter behov
St©™vsugerobotten Felix g©™r rent hos en plejehjemsbeboer. Antal°©let af ©°ldre stiger de n©°ste 30 ?r vil fordobles. Det kr©°ver omprioriteringer at fiansiere.

St©™vsugerobotten Felix g©™r rent hos en plejehjemsbeboer. Antal°©let af ©°ldre stiger de n©°ste 30 ?r vil fordobles. Det kr©°ver omprioriteringer at fiansiere.

Liselotte Sabro

Debat
14. april 2010

»Nej, lille Freja, du kan ikke både få isvaffel, popcorn, slush-ice, slikkepind og Peter Plys-ballon. Du må vælge.«

Hvor tit har vi ikke hørt en forælder sige til sit barn, at man ikke kan få det hele? At man må prioritere? Man kan dårligt bebrejde lille Freja, at hun prøver. Det er altid sjovest at få det hele og lidt til. Men hvis det lykkes Freja at charme sig til alle fem ting, er konsekvensen til at tage og føle på: En gevaldig mavepine.

Det er ikke kun vores børn, der gerne vil have det hele og lidt til - det vil de voksne også. Danskerne ønsker et velfærdssamfund i verdensklasse. Vi vil både have verdens bedste børnepasning, ældrepleje, sociale sikkerhedsnet, undervisning og sundhedsvæsen. Men vi vil også gerne trække os tilbage fra arbejdsmarkedet i en tidlig alder.

Det kunne hænge sammen i de gode år. Men det kan det ikke nu. Dels fordi Danmark er berørt af den globale økonomiske krise. Dels fordi VK-regeringen længe har ført en uansvarlig økonomisk politik ved blandt andet at gennemføre ufinansierede skattelettelser. Og dels fordi danskerne ganske enkelt ikke tilbringer nok tid på arbejdsmarkedet.

Regnestykket går ikke op. Underskuddet på de offentlige budgetter er røget gennem gulvet, og Danmark, som før var EU's duksedreng, må nu indstille sig på finanspolitiske reprimander fra EU, fordi vi ikke kan leve op til forpligtelsen om, at underskuddet på de offentlige budgetter højst må udgøre tre procent af BNP.

Som det ser ud nu, skal vi spare minimum 24 mia. kr. om året på de offentlige budgetter, og uden reformer på arbejdsmarkedet vil dette tal kun stige i takt med den demografiske udvikling. For at dække hullet har VK-regeringen indtil videre bebudet nulvækst i kommunerne. Men hvad der kan lyde som status quo på serviceniveauet, bliver reelt store nedskæringer, der kommer til at gøre rigtig ondt rundt om i kommunerne. Resultatet bliver endnu flere fyresedler til velfærdens kernemedarbejdere, ringere ældrepleje og børnepasning og et socialt sikkerhedsnet, som griber færre og færre. Kort sagt et velfærdssamfund langt under den standard, som danskerne med rette forventer.

Reformer jobmarkedet

Det behøver ikke at gå så galt. Mange af de 24 mia. kr. om året findes ved at gennemføre nødvendige reformer på arbejdsmarkedet.

Men det kræver, at folketingspolitikerne er ærlige omkring, at det ikke kan lade sig gøre at få det hele og lidt til. Ikke samtidig med ufinansierede skattelettelser. Ikke samtidig med en global økonomisk krise. Og ikke samtidig med færre år på arbejdsmarkedet. Politikerne må anerkende deres politiske ledelsesansvar og prioritere ansvarligt i stedet for at stikke danskerne blår i øjnene og skubbe regningen ud i fremtiden.

Da Lars Løkke Rasmussen og Lene Espersen for nylig fremlagde nyt regeringsgrundlag, gentog de, at de ikke ville smide regninger ind i børneværelset. Virkeligheden er, at der snart ikke er plads til vuggen for bare regninger.

Og virkeligheden er - desværre - at vi danskere ikke kan få det hele. Og at konsekvensen, hvis vi alligevel prøver, er væsentligt værre end mavepine.

Politikerne kunne med fordel starte med at rulle de ufinansierede skattelettelser tilbage. Men det er ikke nok. Det er bydende nødvendigt, at politikerne på Christiansborg indfører reformer på arbejdsmarkedet.

Døve politikere

Både de økonomiske vismænd, Velfærdskommissionen og senest Arbejdsmarkedskommissionen har gentagne gange fastslået, at det ikke kan lade sig gøre at bevare den høje velfærd uden at danskerne tilbringer en større del af vores liv på arbejdsmarkedet, og at det er nødvendigt at øge tilbagetrækningsalderen fra arbejdsmarkedet.

Men i stedet for at lytte har de ansvarlige politikere puttet stadig større ørepropper i ørerne for hver gang, uafhængige økonomiske eksperter og kommissioner har skitseret realiteterne. Der er ikke er stemmer i reformer, lyder ræsonnementet. Så hellere skære ned på kommunernes velfærdsbudgetter og håbe, at vælgerne straffer kommunalpolitikerne i stedet for dem selv.

Mange af nedskæringerne på velfærden kunne undgås, hvis danskerne tilbragte en større andel af deres liv på arbejdsmarkedet. Det kan ske på flere måder: Man kan få unge tidligere ind på arbejdsmarkedet. Man kan sætte ind mod ledighed, sygdom og stress, der holder os væk fra arbejdsmarkedet. Og man kan fastholde de ældre længere på arbejdsmarkedet. Det er et langt, sejt træk at skaffe flere arbejdstagere til arbejdsmarkedet. Politikere kan ikke lovgive om, hvorvidt man må være syg. Men de kan lovgive om, hvornår raske arbejdstagere må forlade arbejdsmarkedet til fordel for offentlig forsørgelse. Og de kan starte med at fjerne en ydelse, der helt åbenlyst suger mange raske arbejdstagere ud af arbejdsmarkedet: Efterlønnen i dens nuværende form.

24 mia. skal spares årligt

Hvert år forlader mange tusinde danskere arbejdsmarkedet som 60-årige for at gå på efterløn, selvom den gennemsnitlige levealder er tæt på de 80. Lige nu er der cirka 130.000 danskere på efterløn, og ifølge regeringens økonomiske redegørelse fra december 2009 koster efterlønnen det danske samfund 21 milliarder kr. om året. 21 mia. kr. er ikke langt fra de 24 mia. kr., som Danmark hvert år skal spare på velfærden.

En reform af efterlønnen skal udføres med respekt for dem, der planlægger at gå på efterløn. Der er tale om mennesker, der har tjent samfundet godt i mange år. Nogle af dem er nedslidte og syge. Vi kender alle sammen en efterlønner, der ikke kunne være blevet én dag til på arbejdspladsen. Det skal vi have respekt for. Hvis man er syg, skal man have lov til at forlade arbejdsmarkedet til fordel for førtidspension. Og hvis man kun kan holde til at arbejde færre timer, skal man tilbydes en seniorordning. Men gentagne undersøgelser viser, at størstedelen af efterlønsmodtagerne er sunde og raske, og ifølge Arbejdsmarkedskommissionen ville alternativet til efterløn for de fleste være at blive på arbejdsmarkedet et par år til.

Vi har brug for de par år til. Som 60-årig har man gennem et langt liv oparbejdet en enorm ekspertise, som samfundet slet ikke kan undvære, og det er vigtigt at fastholde denne ekspertise længst muligt. Det kan kolleger og ledere medvirke til ved at anerkende og trække på de ældre medarbejderes erfaring og ved at tilpasse arbejdet, så det passer til eventuelle ændrede behov og fysiske formåen. Men det mest effektive ville være at fjerne efterlønnen og erstatte den med seniorordninger og førtidspension for de, der har behovet.

Fordobling af gamle

Efterløn var nødvendig, da den blev indført, og den ville være en fin service til danskere, der har haft et langt arbejdsliv, hvis der - som da den blev indført - stod en stor generation klar til at overtage deres arbejde og finansiere deres tidlige tilbagetrækning. Men det gør der ikke.

Ældregruppen bliver større, og den yngre befolkningsgruppe bliver mindre. Fra 2010 til 2050 vil andelen af danskere i alderen 67 + næsten blive fordoblet. Samtidig falder den arbejdsdygtige del af befolkningen. Det betyder, at færre skal betale mere til flere.

Der er nogle, der mener, at det ville være forkert at gennemføre en reform af efterlønnen midt i en lavkonjunktur. Det mener de økonomiske vismænd ikke. Tværtimod pointerer de, at det ville være hensigtsmæssigt at gennemføre den nu for at sikre den langsigtede balance mellem udgifter og indtægter på statens budget. Det vil skabe tillid til dansk økonomi, hvilket vil øge det private forbrug og tiltrække investeringer i Danmark fra udenlandske virksomheder.

Lige nu er disse virksomheder tilbageholdende med at investere i Danmark af frygt for finanspolitiske stramninger, som vil give lav økonomisk aktivitet.

Der er sikkert også nogle, der vil mene, at det er usocialdemokratisk at fjerne efterlønnen. Til det vil jeg sige, at der intet usocialdemokratisk er ved at efterstræbe et samfund, hvor man yder efter evne og nyder efter behov. Tværtimod.

Det er aldrig rart at skulle tage noget fra nogen, men politikerne på Christiansborg skylder danskerne at prioritere med åben pande. Valget står mellem reformer på arbejdsmarkedet på den ene side og kraftige nedskæringer i kernevelfærd på den anden. Jeg ved godt, hvad jeg ville vælge.

Danskerne kan ikke få det hele og lidt til. Vi kan godt prøve, men så får vi, vores børn og vores ældre en smeltet is, en piftet Peter Plys-ballon og en slikkepind, som nogen allerede har slikket på.

Anne Vang, socialdemokratisk børne- og ungdomsborgmester i København

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

- Kernevelfærd eller efterløn?
- Hvad med kerneløn?
- Hvad er det?
- Aner det ikke, men det lyder godt.

Min oplevede virkelighed:

At det er kropumuligt som ung og nyuddannet at finde ansættelse i disse krisetider. Den oftest hørte forklaring?
"Du er uerfaren!"

Ja, og det bliver man så ved med at være indtil der er nogen der gir én lov til at prøve at give sit besyv med på arbejdsmarkedet.

Samtidig kan man så forstå, at der altså er nedslidte og pensionsmodne folk der har knoklet løs og som nu skal piskes til at knokle mere.
Den eneste måde det kan hænge sammen på, er ved at man holder in mente at det handler om penge. Det koster nemlig at gide udvikle unge folks erfaring. Selv med den bedste universitetseksamen er der er et element af oplæring når man får en nyuddannet ind på en arbejdsplads.
Det kan erhvervslivet da virkelig ikke bruge tid på! Det kunne jo være at direktørbonussen, gud forbyde det, kom til at skrumpe!
Så hellere piske lidt mere løs på de erfarne, uanset om de er udslidte. Kompetenceudvikling hos de unge, det har vi da ikke tid til.

:) HAha! Og det kan jeg så se at der er en artikel om lige her:

http://www.information.dk/229784

Kenneth Vogstad

Ved Anne Vang overhoved noget om efterløn i modsætning til førtidspension? Tak vil jeg sige hvis jeg skulle vælge mellem de to så vil jeg fortræk førtidspension for den er væsentlige større! Jeg fornemmer at Anne Vang vil nu tage opfordring op for at hun bliver formand for Partiet i stedet for Helle Thorning-Schmidt--herligt med alle de kandidater!

"Regnestykket går ikke op."

Det kommer skisme' da an på, hvorledes man stiller det op!

Visionsløs kronik med fødderne plantet i den siddende Regerings retorik. Ommer!

Med venlig hilsen

Efterløn kan bruges som et modtræk mod lønsænkning og forringede arbejdsvilkår, dels fordi den går mod de borgerliges behov for en stor arbejdsløshed pt, dels fordi den skaber alternativer for folk som er udslidte, trætte af arbejdet, ønsker alternativ frivillig beskæftigelse. Efterlønnen kan osse ses som et smuthul for nogle ud af offentlige arbejdpladser ødelagt af neoliberal kontrol og governance.

Det har Anne Vang ikke megen forståelse for. Har socialdemokraterne i det hele taget det? HUn argumenterer som om vi havde et konsensussamfund uden interessemodsætninger og økonomisk udbytning....

I øvrigt Anne Vang, hvis du læser med i kommentarerne. Du er jo borgmester på børn- og ungeområdet. Et område der er sørgeligt forsømt i Københavns kommune. Så forsømt at der dukker en del private frivillige initiativer op i disse år, som forsøger at lappe på kommunens manglende indsats. I disse initiativer arbejder der osse efterlønnerne som deltager aktivt med deres faglige ekspertice. Helt gratis for kommunen. Altså en måde at få lukket hullerne i det stormaskede sociale system. Har du tænkt på det?

Hvor er det rart at vi har dig, Anne Vang fra jantepartiet, til at belære voksne mennesker, om deres bedste.

Hvorfor holder du dig ikke til børne og ungdomsrådet, som savner en fast hånd. Der må da være en pædagog, som kan passe dig indtil du blliver voksen og lærer dig at holde mund på de rette tidspunkter.

Søren Kristensen

Er du nu ikke lige lovlig "jantet" selv, i din udmelding Karl Lassen?

Svend W. Jensen

Efterlønnen er asocial.

Hovedformålet med efterlønnen ved dens indførelse i 1979 var en tvungen omfordeling af arbejdspladser fra ældre til unge på grund af den daværende massive ungdomsarbejdsløshed.

130.000 er aktuelt på efterløn, der nu årligt koster 21 mia. og udgifterne vil på grund af demografien stige markant i løbet af få år i en situation, hvor vi allerede nu har flere på offentlig forsørgelse (overførselsindkomster) end erhvervsaktive til at finansiere disse massive udgifter. En tilstand der alene på grund af demografien vil vare frem til ca. 2040-2050.

Og i en sådan situation ønsker man at fastholde stigende udgifter, der for langt den største dels vedkommende går til sunde og raske arbejdstagere, der transformere sig selv fra positive skattebetalende bidragsydere til samfundet til passive offentligt forsørgede uden egentlig anden grund end, at nu har de egentlig ikke lyst mere.

De der ikke har lyst mere må selv finansiere deres tilbagetrækning i det omfang de har råd. De der ikke kan mere, må der tages hånd om på anden måde som fra før efterlønnens tid med førtidspension.

Jeg har fuld forståelse for at unge vender sig imod, at deres fremtidsudsigter er, at de skal trælle formentlig med flere ugentlige arbejdstimer for at finansiere at raske, rørige og arbejdsduelige 60 årige kan fise den af med deres selvrealisering af ”den tredje alder”.

I det hele taget bliver det med baggrund i demografien og et støt permanent tab af både produktions og vidensarbejdspladser til de fremstormende tredjelande nødvendigt med omfattende reformer på stort set alle områder af samfundet, hvis vi blot skal bevare vores nuværende evne til at skabe velstand og dermed velfærd.

Den asociale efterløn er kun en begyndelse. Det er fornøjeligt at se, at unge socialdemokrater har viljen til de nødvendige forandringer og at det hele ikke er beton.

Svend W. : Efterlønnen er ikke asocial. Det er afskaffelsen af efterlønnen, der er asocial! Har ordet overhovedet nogen mening i en neoliberal sammenhæng som den vi befinder os i nu. Hvilken sammenhæng ser du ordet i? Min sammenhæng fremgår af følgende:

Jeg vil henvise til økonomen Henrik Herløv Lund: www.henrikherloevlund.dk/artikler/Kronikefterloen.doc . Bemærk artiklen downloades og er ikke virusbefængt. (Der er meget meget mere økonomisk aktuelt stof af samme for fatter her: http://www.henrikherloevlund.dk/artikler.htm)

Og fremhæve og citere fra ovenstående kronik:
"Selvom det er økonomiske argumenter, der fremføres for at afvikle efterlønnen, handler det i virkelighed først og fremmest om ideologi. Såvel den økonomiske ”main – stream” tænkning som borgerlige politiske partier og arbejdsgiverorganisationer har i Danmark i årevis været farvet af en nyliberalistisk ideologi, som ønsker at rulle velfærdstaten tilbage og erstatte den med langt mere privat forbrug og privat sektor.

Her er efterlønsspørgsmålet blevet en helt central kampplads i den samlede kamp om velfærdsstaten. Store befolkningsgrupper har på deres side holdt fast i velfærden og sat hælene i overfor afskaffelse af efterlønsordningen. Og modsat ser nyliberale kredse afskaffelse af efterlønnen som en gennembrudsmulighed. Kan en velfærdsordning med så bred opbakning først fjernes, er der åbnet for tilbagerulning af velfærdsstaten over en bred front.'

Dette er korrekt spottet af HHL. I lighed med antirygerkampagnen, som væsentligst er en individualisering af ansvaret for sygdom inden for et 'relativt ukompliceret område' og dermed sælger man en stor bid af ligheden i sygehusvæsenet + solidariteten med andre, der hånsk og forvrænget kaldes 'barnepigementalitet'. De nyliberale ideologer vælger altså bevidst et 'hot emne' hvor den simple logik har gode chancer for at slå an - cigaretrøg og nu efterløn. Nielson Freedman har i detailler beskrevet hvordan og metoden er brugt utallige gange især i USA.

Her er nogen der ufornuftigt ødelægger deres liv på trods af videnskabens tydelige advarsler. Her er nogen der egoistisk vil slå mønt af andres, især de unges, knokleri. Det er interessant at argumentet ikke udvides til at omfatte fx forurenende biler og forureningen generelt. Eller parrallelt til at omfatte de mange skattenedslagsmillioner, eller de tårnhøje direktørlønninger for den sags skyld - er det ikke osse asociale fænomener. Og det gør det ikke netop fordi efterlønsmodstanden er ideologisk.
En mere solidarisk debat af efterlønnen kunne indebære at udvide den til at gælde alle grupper, der har behov for at trække sig fra arbejdsmarkedet for en tid, fx småbørnsforældre, stressede arbejdende, folk der vil videruddanne sig osv i retning af en slags grundlæggende borgerløn. Men det sker ikke, selv om det ligger lige for - hvorfor?

Svend W. Jensen

ole thofte,

Jeg ser intet neoliberalt ideologisk i at ville afskaffe efterlønnen, hvori skulle dette bestå? Det er en praktisk nødvendighed for, at vi kan opretholde vores velstand og dermed velfærd, alternativt må de erhvervsaktive (der nu er et mindretal) knogle endnu mere for at forsøge de endnu flere på offentlig forsørgelse, der allerede nu udgør et flertal. Vil de det? Kan de det?

Man kan selvfølgelig godt hævde at fastsættelse af en pensionsalder er ideologisk bestemt - den er i hvert fald politisk bestemt – men findes der en liberal pensionsalder og en socialistisk ditto?

Dine sammenligninger med tobaksrygning kan jeg overhovedet ikke finde relevansen af i forbindelse med en diskussion om efterløn.

Man kan sagtens udstille en stor gavebod, som du gør i dit sidste afsnit. Alt sammen med lutter gode intentioner og al det dér, men hvordan vil du få det finansieret?

Vi er inde i en kollektiv forgubning, for hver 8 der forlader arbejdsmarkedet kommer der kun 5 til og det vil gælde de næste 30-40 år, samtidigt med at vores arbejdspladser permanent suser ud af landet. Hvor skal pengene til al den velfærd, vi har bevilliget hinanden komme fra? Alvoren er vist ikke gået op for ret mange endnu. På de foreliggende betingelser er det er tvivlsomt om, vi blot kan opretholde den velstand, vi har i dag.

Dér er alt mulig grund til at få klargjort, hvad vi som samfund vil anse som velfærdskerneværdiger og hvad der er overflødigt fedt, hvis vi vel at mærke mener, at de, der har hjælp behov, skal hjælpes og så må vi andre, der ikke har hjælp behov klare os selv.

Derfor endnu engang udtryk for min tilfredshed med de unge socialdemokrater, der tør tage fat på udfordringerne med en tilkendegivelse af, at ikke alt i det parti er støbt i fortidens beton.

Svend W.. det ku vist blive en lang diskussion med vidt forskelllige positioner. Så det har måske ikke så meget mening at diskutere, men det er da meget godt at gøre sig lidt mere klart hvad man mener. Jeg forventer ikke du skal være enig. Har du iø læst Henrik Herløv Lunds kronik; der er dine spørgsmål vist besvaret? Men kort...

Ideologi: fordi de økonomiske argumenter ikke er reelle, fordi det er et maskeret angreb på velfærdsstaten og det solidariske princip. Du ku lige så godt spørge, vil de unge knokle for de unge arbejdsløse; det vil mange nok heller ikke idag. Og fordi efterlønsproblematikken er følelsesporno, som kan lede fokus væk fra VKOs mange økonomiske fejldispositioner omkring finanskrisen, skattestop og -lettelser til de rige osv (det synes du ikke er asocialt?).

Og det med at aflede opmærksomheden fra tilbagerulning af sociale rettigheder er et typisk neoliberalt trick. Derfor nævner jeg røgen, som osse har tjent som følelsesporno og trækken folks opmærksomhed væk fra væsentligere problemer, som forurening generelt, arbejdsmiljø, klima osv. Og samtidig vænner diskussionen om røgen folk til at tænke individualistisk og forsimplet i stedet for at se problemerne i en strukturel, kollektiv og mere kompliceret sammenhæng. Derfor mener jeg analogien er helt klar. Og stadigvæk en del af de neoliberale trickarsenal af den mere bløde slags. Katastrofer er en anden og hårdere side....jfr Naomi Klein.

Penge til borgerløn (og det du klader forgubnig, et dumt udtryk): ved en omfordeling, ved at rulle den neoliberale stat væk, ved at nedprioritere individuel transport og flyrejser, nedprioritere vejbyggeri og prestigebyggeri, ved at fjerne unødvendig kontrol og registrering i den offentlige sektor herunder disciplinerende jobtræning mm. Fjerne halvdelen af lederne i det offentlige. HØJERE og PROGRESSIVE SKATTER...Nedsætte arbejdstiden generelt i den off sektor til fx 30 t...gennem fokus på det væsentlige arbejde og bortskæring af overflødig mødevirksomhed mm... udvikle edbsystemer der dur osv osv skønt ikke :-)

Vi (eller vores familie) har alle behov for hjælp, mere eller mindre, på et eller andet tidspunkt. Det kan komme før man venter det - osse for dig. Desuden tror jeg på - som Lars Olesen fremhøver i sin bog om 'den nye ulighed' - solidarisk lighed i forhold til de offentlige systemer og at alle skal nyde godt at disse systemer.

Lad os bare skære det overflødige fedt væk, hvis vi kan blive enige om hvad det er? Jeg tænker mere i retning af nedprioritering af erhvervsvirksomhederne og accept af en lavere global levestandard.

Svend W. Jensen

ole thofte,

Nej, jeg tror også, at vi skal nøjes med at konstatere, at vi er uenige.

Din avatar antyder da ellers, at du er lidt enig. Men så ok da :-)

Olav Bo Hessellund

Selv i den mindst ringe avis er det muligt at finde artikler, hvor der blot i en enkelt artikel er fyldt godt op med bullshit. Her er nogle eksempler::

”Det er bydende nødvendigt, at politikerne på Christiansborg indfører reformer på arbejdsmarkedet.”

• Hvorfor er det ikke også ”bydende nødvendigt” at reformere forsvaret, erhvervstilskudsordningerne, skatte- og afgiftssystemet, herunder den manglende formuebeskatning. Disse ting vil også sagtens kunne skaffe 24 milliarder kr. om året. Er det virkelig en socialdemokrat, der her taler?

” Men i stedet for at lytte har de ansvarlige politikere puttet stadig større ørepropper i ørerne for hver gang, uafhængige økonomiske eksperter og kommissioner har skitseret realiteterne.”

• ”Uafhængige økonomiske eksperter” – hvor findes de, om jeg må spørge? Har aldrig stødt på dem i virkelighedens verden. Uafhængige økonomiske eksperter er en kimære.

”… ifølge regeringens økonomiske redegørelse fra december 2009 koster efterlønnen det danske samfund 21 milliarder kr. om året. 21 mia. kr. er ikke langt fra de 24 mia. kr., som Danmark hvert år skal spare på velfærden.”

• Dette er en grov forsimpling af virkeligheden. Regnestykket er betydeligt mere kompliceret end her antydet. I givet fald vil der skulle findes anden form for finansiering for minimum halvdelen af den årlige tilgang til efterlønnen, fx førtidspension eller andet. Og så er der ikke sparet 21 mrld.kr., men højst halvdelen.

”… og ifølge Arbejdsmarkedskommissionen ville alternativet til efterløn for de fleste være at blive på arbejdsmarkedet et par år til.”

• Det er påvist, at 4 ud af 10 efterlønnere ikke forlader arbejdsmarkedet af egen vilje. En stor del overgår til efterløn fra ledighed, og en anden del har direkte eller indirekte fået påtvungent efterlønnen som konsekvens af vores højt besungne flexicurity system. Med andre ord: en stor del af efterlønnerne har aldrig haft et reelt valg. Det problem skal Anne Vang altså først løse, dvs. fjerne den aldersdiskrimination, der i dag finder sted på arbejdsmarkedet.

I den senere tid har man i medierne ihærdigt sat spørgsmålstegn ved bevarelsen af efterlønnen uden at sætte den ind i den større sammenhæng, der hedder den særlige danske arbejdsmarkedsmodel, som på væsentlige punkter afviger fra andre lande. Kampagnen virker tilsyneladende at dømme udfra Anne Vangs kronik.

Hvis man ved bullshit forstår “statements made by people more concerned with the response of the audience than in truth and accuracy, such as goal-oriented statements made in the field of politics or advertising” (Wikepedia), så forekommer Anne Vangs kronik at være et fuldgyldigt eksempel på, hvordan bullshit kan tage sig ud i praksis.

Rigtigt, Olav B. Hessellund. Den danske model er, at man låner staten nogle penge til at løse opgaver her og nu, i forventning om, at andre låner staten pengene fortsat, når man selv har brug for hjælpen.
Men der er da ting, som man kan overveje i offentligt regi, f.eks. børnepasning. Hvordan ville virksomheder mon skulle reagere, hvis deres medarbejdere måtte overveje at kvitte jobbet for at passe børn? Mon ikke de ville oprette nogle gode pasningstilbud, som så ville have den fordel, at børnene var tæt på deres forældre, f.eks. ved frokosttid!
Efterløn kvalificerer man sig til ved mangeårigt medlemskab af en a-kasse og særskilt efterlønsbidrag, børnepasning kvalificerer man sig til ved at få børn.

Jørgen Christian Wind Nielsen

Kære Anne Vang,
Enten vil vi have arbejde, eller også vil vi have efterløn. Vælg selv.

Hilsen
Jørgen Christian Wind Nielsen, 58 år, medlem af Socialdemokraterne i Gentofte.

der er 2 bede med meget lidt beplantninger, dog påske liljer! Hvert bed er cirka 10m lang. Der kommer 3-4 kommunal arbejdsfolk med hakker, rive og lidt barkflis. De (alle 3-4 specialarbejdere) er 2 fulde dage om at rive og hakke i bedene og dække med en smule træflis. Åh ja en lille pæl skal hejses op fra liggende position og sættes fast igen. Men bænken som mangler sæde har de glemt at ordne. 2 dage - 2 bede med næsten ingen beplantning,3-4 kommunalarbejdere og så skal de på efterløn. Bevares!

Så du mener ikke kommunalarbejdere laver noget. Det er en kendt fordom... Men så er det vel ligemeget om de går på efterløn, hvis vi følger din tankegang. Forskellen kan ikke være så stor. Eller hvad mener du egentlig? Og hvordan ved du de skal på efterløn?
ps. Ku det være at de 3-4 var i aktivering? Det plejer ikke at appelere voldsomt til arbejdsmotivationen...

Det var en konstatering af denne speciel oplevelse og ikke en generalisering Hr. Thofte.Jeg syns det er bedre de går på deres aktivering og får deres løn og hygger sig med solskins arbejde end at de går arbejdsløs eller får fed løn som efterlønnere fordi det er på mode at gå på efterløn og du falmer hurtigt efter alle de år med aktivitet og blir hurtigere ældre. Vist kan erfaring bruges og hvorfor skal folk skubbes ud af arbejdsmarkedet fordi de tror at de skal give plads til de unge når der kan være arbejde til, både unge og ældre . Så kan de unge lære noget af de gamle og de ældre kan gå på arbejdstids nedsættelse . Alle kan lave jobdeling og gå ned i tid med samme løn- nemlig Borgerløn- også til direktørerne. Så blir man ikke slidt så hurtigt og arbejdsmarkedet blir indrettet efter lønmodtageren og ikke udelukkende efter kapitalen.

Olav Bo Hessellund

@Pil Lenau
"...får fed løn som efterlønnere fordi det er på mode at gå på efterløn...

Lige til din orientering, så har 4 ud af 10 efterlønnere ikke selv valgt at gå på efterløn, men er enten overgået fra ledighed eller blevet tilskyndet til det af arb.givere eller kolleger - en art frivillig tvang, der er en følge af den højt besungne danske flexicurity model.

så er arbejdsmarkedet sålaedes forkert skruet sammen og er kapitalens ønske og ikke lønmodtagernes. Trist at hver 4 blir "tvunget" ud i efterløn.

Ok, ok Pil. Det er da også fint med jobdeling og ældreordninger.

Der findes osse undersøgelser som viser at arbejdsløse får problemer med strukturering af dagen og tab af arbejdsidentitet. Men jeg tror nu at det også handler om problemer i familien og skrøbelige balancer i ægteskaberne, hvor problemer bliver holdt i ska fordi ægtefællerne ikke ser hinanden så meget...

Nogle efterlønnere er fysisk nedslidte, andre vælger ikke frivilligt. Oven i disse grunde tror jeg også, at der er stigende psykiske problemer i arbejdet i disse år, og at arbejdet er svært at holde ud for en del mennesker - osse på offentlige arbejdspladser. Uden at der tages hånd om disse problemer - de skal tåles, intet klynkeri! Efterlønnen er en mulighed, som dels gør de sidste arbejdsår til at leve med og dels gør at man slipper ud af sit lortearbejde lidt 'før tid'.

Mig bekendt er der ikke lavet detaillerede undersøgelser af disse psykiske arbejdsproblemer for efterlønnere in spe, men jeg vil opfordre til at nogen tar fat på den problematik. Min fornemmelse stammer fra samtaler med adskillige, der overvejer efterløn.

Fordi du er offentlig ansat fritar dig ikke for diverse arbejdsmiljø problemer. Please husk dette. Det er ikke dansen på regnbuen at være offentlig ansat. Det er, som jeg sir : arbejdsmarkedet er ikke indrettet til lønmodtagerne men til kapitalen derfor nedslidning, lortearbejde og behov for efterløns ordning. Selvfølgelig hjælper det ingen steder bare at afsaffe efterløn uden at ha noget at sætte i stedet nemlig et ordentlig arbejdsmiljø på lønmodtagernes vilkår med job fleksibilitet. Det er kvalivare til er højne velfærden vil jeg mener.

iøvrigt har du ret i at skrøbligheden og balancen i familielivet er alfa og omega, især når du er arbejdsløs. Har selv prøvet det. Ikke spændende.
Jeg tror helt bestemt at der blir lavet mange undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø og der er også implementeret forbedringer flere steder med personale samtaler bl.a i f m syge fravær og nedslidning. Det skulle da gerne hjælpe på længere sigt men jeg er ikke bekendt med effektiviteten.

Ja ja Ole- nu forstår jeg den med. . " også på offentlige arbejdspladser. . "

Pil: ja, nemlig. Og der er en del falsk demokrati på arbejdspladsen. 'Du må selv bestemme bare du holder dig inden for de snævre rammer, der er fastlagt. Og vi vil lige følge dig nøje, så vi sammen kan finde ud af hvad der er bedst, for dig og arbejdet'.

Og så skal du osse være glad for dit dejlige arbejde - hmm, der er selvfølgelig forskel på hvordan man som lønmodtager reagerer på denne organisationsform. Nogle klarer det rimeligt, andre reagerer kontra.

Det handler om: Kontrol, registrering og manglende accept af diversitet. Kort sagt governance modellen som sanktioneret af VKO. Jeg synes det er rædsomt - og jeg forstår godt at mange mennesker vil ud: fx via efterlønnen!

Som en eftertanke til Anne Vang. Efter at have læst Magnus Marsdals bog FRp-koden er jeg blevet overbevist om at de populistiske partiers fremvækst i Norden skyldes Socialdemokratiernes svigt af deres vælgere.

Det er ikke efterlønnen eller andre velfærdsgoder der skal væk. Det er SDs - siden 80erne - knæfald for neoliberalismen og djøffisering i samme proces, der skal væk. Og stop globaliserings- og den hårde internationale konkurrence argumenterne. Gå tilbage til keynes og solidaritetsbevægelserne og den alternative kulturudvikling. Tak...

Anne Vang er selv en del af djøffiseringen, lige som denne artikel er det!