Læserbrev

Læserbreve

Debat fra dagens avis
7. april 2010

Tilbage til fattiggårdene

Grethe Heldbjerg, Kolding >

Dags dato ( i går, red.) foreslår Socialdemokraterne ved Mette Frederiksen, at kontanthjælpsmodtagere, samme dag de får tildelt ydelsen, skal starte i socialt etableret beskæftigelse som betingelse for at modtage denne hjælp. Interessant, at det parti - hvis mærkesag gennem tiderne har været at afskaffe fattighjælp og fattighjælps virkninger - nu lægger op til at genindføre samme. Dog kommer vi nok ikke til at høre fænomenet omtalt med reference til tvangsarbejde, fattiggårde og arbejdsanstalter; det bliver nok snarere i New Public Management-stil kaldt Socialt Entrepreneurskab!

Til de interesserede, der vil genopfriske historien om fattighjælp og fattighjælps virkninger, inden den (igen) risikerer at blive til virkelighed, har Svendborg Museum (www.svendborgmuseum.-dk) en museumsenhed, 'Fattig- og Arbejdsanstalten Viebæltegård', som formidler denne viden. Læs herom, og aflæg eventuelt et besøg - opfordringen gælder også Mette Frederiksen & Co.!

Nyt slogan

Anders Johansen, Humlebæk

IBM har lanceret et nyt slogan: »Lets build a smarter planet, city by city.«. Det er godt nok et udtryk for akut begrebsforvirring! Planeten er 'smart'! Det har evolutionen - både den biologiske og den fysiske - sørget for. Byer derimod er et resultat af den menneskelige civilisations udvikling. Sloganet burde derfor lyde: »Lets build a smarter civilization, city by city.«

Mafiøst landbrug

Holger Ø. Mortensen, Odder

Mange landmænd mener, at staten skal give dem en mia. i skattelettelser for at »sikre beskæftigelse for slagteriarbejdere og lastbilchauffører, der lever af et stærkt og konkurrencedygtigt landbrug«.

Landbruget skal låne 100 mio. kroner om dagen for at betale sine regninger. Selv svineminister Henrik Høegh forventer 12,7 mia. i underskud i 2008-10. 'Stærkt og konkurrencedygtigt'? Nej, snarere økonomisk ruin.

Axelborg praler med, at landbruget er forudsætningen for, at hele den danske fødevareindustri årligt kan eksportere for mere end 110 mia. kr. Men i Axelborgs opgørelse indgår bl.a. køleskabe, konservesdåser, malkemaskiner og endda tobaksvarer.

Svinekødet udgør under fem pct. af eksporten og er reelt en belastning for samfundsøkonomien, for det koster 16 millioner om dagen at holde driften i gang. Landbruget hverken kan eller vil betale deres gæld på 350 mia. kr. Det truer både velfærden og samfundets stabilitet.

Landbrugets bidrag til samfundet består i 35 millioner tons gylle, et bredt udvalg af resistente bakterier, ødelagt natur, forurenet drikkevand, forgiftede og udpinte marker og grimme, stinkende landområder, hvor næsten ingen gider at bo. Danske fødevarer er de dyreste i EU, selvom de danske bønder får støtte, der ligger 50 pct. over gennemsnittet. Alligevel piver de over 'ulige konkurrencevilkår'. Det er jo patetisk.

Bønderne mener endda, at skattelettelsen er kompensation for miljøudgifter, de hverken har eller får. Altså, at landbruget har destruktionsret til natur og miljø. Det er helt galt. Det er ret beset mafiøst.

Købte vælgere

Jacob Borup Nørløv, Frederiksberg C >

Anders Fogh vandt ikke vælgerne, som der stod på forsiden af Moderne Tider i weekenden. Fogh tilfredsstillede det laveste og ulækreste i mennesket >: grådighed. Han købte sine vælgere.

Fleksibel skole

Niels Chr. Sauer, medl. af Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse, Næstved

Andreas Rasch-Christensen, videncenterleder, påstår i Inf. 26. marts, at 'forskningen viser', at aldersintegrerede klasser og fleksible grupper i skolen giver bedre skoleresultater. Hvilken forskning?

Svenskerne har i mere end en halv snes år gjort udstrakt brug af aldersintegrering, og deres forskning konkluderer nu, at såvel elevernes trivsel som faglige resultater er signifikant ringere i disse klasser end i de årgangsdelte.

Den svenske statslige skoleinspektion, 'Skolverket,' peger på, at fragmenteringen af skolen i 'fleksible' rum har ført til ringere resultater over en bred front. Den internationale skoleforsker John Hattie konkluderer på baggrund af et uhørt omfattende materiale, at fleksibel organisering af skolen ikke har positiv effekt på elevernes udbytte. Professor Thomas Nordahl har forsket i adfærdsproblemer i den norske skole, og han konkluderer, at fleksibel organisering og individualisering af undervisningen er direkte ødelæggende for elevernes, navnlig drengenes udbytte af skolegangen.

Herhjemme er tre skoler i Århus i gang med et forsøg med aldersintegreret undervisning. Fra dette projekt er netop udgivet en midtvejsevaluering, der har givet anledning til en kritisk debat, bl.a. fordi evalueringen udtrykkeligt intet siger om effekten af aldersintegreret undervisning for gruppen af svage elever. Præcis den gruppe, der ifølge forskningen er i farezonen.

Filial af Novo Nordisk

Hanne Agersnap, forsknings-politisk ordfører for SF

Kan en virksomhed bare lige 'købe' sig ind på et af vores universiteter, som Information skriver 31. marts?

Novo Nordisk Fonden har for kort tid siden leveret en check på 885 millioner til Københavns Universitet, som i øvrigt er danmarkshistoriens største private forskningsdonation. Men vupti! Næppe er pengene afleveret, før en centerleder, som kommer fra en stilling som vicedirektør og forskningsleder i Novo Nordisk, rykker ind på Københavns Universitet med omkring 20 medarbejdere, hvis stillinger ikke skal slås op.

Derfor har jeg rejst sagen i Folketinget, hvor videnskabsministeren skal redegøre for den konstruktion, som KU har benyttet sig af, for at få Novos penge til forskning, herunder om Novo reelt har købt sig til at få blåstemplet deres egen forskning på universitetet.

Desuden ønsker jeg oplyst om de nye forskere og forskningsledere honoreres efter universitetets almindelige overenskomst.

Endelig vil jeg have ministeren til at vurdere, om vi samlet set får mere forskning efter Novos donation?

Hvis Novo bare har flyttet deres forskning fra privatregi til universitetet, så kan det godt være, vi skal se at få armene ned igen. Det er selvfølgelig dejligt med en gave, men jeg synes også det rejser mange spørgsmål om uafhængighed, stillingsstrukturer og lokalekapacitet mv.

Sexist Krarup

Annelise Søndengaard, Lystrup

Jeg er vokset op med at mene, at selv om jeg var lodret uenig med Søren Karup i alt, så var han dog et begavet og belæst menneske, som holdt gode prædikener.

Det med prædikerne holder sikkert stadig, men det er gået op for mig, at han er en middelmådig akademiker. Udgangspunktet tager jeg i det læserbrev om ægteskabet 24. marts. Han beretter om sin gruopvækkende oplevelse med en kvindelig præst i Deadline og tillægger hende helt uden grund det, som man altid tillægger kvindelige præster: føleri. Krarup afslørede sig således som 100 pct. sexist. Han behøver end ikke nævne hendes navn, kun at hun er kvinde, så ved man jo, helt uden at man behøver at høre, hvad hun siger, hvad hun mener.

Det er nu engang sådan med debat og argumentation, at laver man en fodfejl i indledningen, der afslører, at alt ligger fast på forhånd, ja, så har man tabt debatten, for så er der ingen debat, kun et æsel der skryder og sparker

Per Stig fra Snøvsen

Gunnar O. Schmidt, Vejen

>Det er muligt, at Per Stig bliver en god kulturminister - måske især for os, der, indrømmet, mere er til finkultur end fækultur. >Men at han kalder Villy Søvndal for »en farlig mand« >er en ret utrolig udtalelse af en mand, der førte Danmark ud i en angrebskrig på en løgn og rettelig burde tages i ørerne > ved en international domstol.

>Indtil videre har vi især hørt, at Villy Søvndal vil tage lidt mere fra de brede skuldre til fordel for de svage. Hvis det er farligt, giver det begreb ingen mening. Per Stig skulle skamme sig, og vi burde have hans magisterpenge tilbage.

Tåbeparagraf

Christen Sørensen, professor, Syddansk Universitet, Odense

Indlægget i Inf. 30. marts fra bestyrelsesmedlemmerne Drude Dahlerup og Birgitte Rahbek fra Plumfonden viser, at de ikke har forstået selv helt elementære regnskabsregler. De hævder således, at en egenkapital på 500 mio. kr. i H+H er uden værdi, når H+H samtidig havde en gæld på næsten en milliard. Men egenkapitalens værdi fremkommer jo efter, at gælden er fratrukket i selskabets aktiver! Også de øvrige konklusioner, som drages, viser, hvor galt afmarcheret de er.

Fonde er under offentligt tilsyn. Det bør ikke gå upåtalt hen, hvis en offentlig fonds egenkapital er ødet bort ved banal uvidenhed. Det offentlige bør så anlægge erstatningssag. Det er så meget desto mere påkrævet i relation til Plumfonden, idet det offentlige godtog, at den åbenbart eneste vidende person, dets administator, Christian Harlang, mod Plumfondens fundats blev afsat på opfordring af bl.a. disse to bestyrelsesmedlemmer. Også evt. rådgiveres ansvar må inddrages. Og hvis det offentlige ikke anlægger erstatningssag, kan man håbe på, at Plumfondens bankforbindelse har tabt så store beløb, at de anlægger erstatningssag. For bestyrelsesmedlemmer bør ikke kunne klare frisag ved at påberåbe sig tåbeparagraffer.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Annelise Søndergaards karakteristik af Søren Krarup var også gældende anno 1968. Læg mærke til, hvorledes nye mærkesager bliver lagt i kurven hos SK og DF. Senest homosexualitetens ideologi, som han og Langballe fremførte.
Det startede med Harald Nielsen og de kultruradikale studenter, Tidehverv og den lille katekismus, så børnene og det offentliges omsorg, så loven, moralen og parlamentarismen 1901, senere 2001 og Danmark for danskere og Den danske Forening, ind imellem danmarkshistorien i almindelighed og frihedskampen under krigen i særdeleshed, Kaj Munk, Vedersø og Dansk Samling,og nu, den politiske syge, dansk kultur og rindalisme, allersenest de truende fremmede, den semitiske voldsbølge, muslimer for blodskam, tørklæder, koran og hagekors, ytrings- og trykkefriheden og endelige kvinders indtog i kirke og stad og så homofobien.
For snart 300 år siden lod Holberg forstå, at kvinder og mænd havde lige ret, at kvinder kunne blive dommere såvel som mænd, og at kvinder skulle amme deres egne børn. Siden er kommet tusindvis fremmede til landet, kanske Søren Krarups egne forfædre.