Læserbrev

Læserbreve

Debat fra dagens avis
Debat
23. april 2010

Økonomer er ikke idioter?

Carsten Heyn-Johnsen, Kongerslev

Sådan lyder overskriften på Ejvind Larsens klumme den 20. april. Om der kan eksistere en stabil kapitalistisk økonomi uden perioder med kapitalvækst og kapitaldestruktion, er fortsat et åbent

spørgsmål. Men at professor Henrik Jensen kender til en klassisk økonomisk model uden vækst, der viser 'kapitalismens teoretiske

fortræffeligheder',(Inf.19. april) er en sensationel nyhed! Lad os høre mere om den model. Ind til videre synes økonomen K. Marx' dictum: 'Akkumuler, akkumuler det er Moses og profeterne' at være en virkelighedsnær beskrivelse af kapitalismens vækst og ledsagende kriser.

Sindelags- kontrol?

Ib Jensen, Søborg

Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen udtaler, at flygtninge, der vil have permanent opholdstilladelse skal bidrage »værdimæssigt« til det danske samfund (Inf. 22. april).

Spørgsmålet er, hvilke 'værdier'? Må de gå ind for religionsfrihed? Må de være socialister? Må de fifle med regnskaber? Med bopælspligten? Må de lyve i Folketinget? Må de købe fadøl og pornofilm på samfundets regning? Må de ytre sig frit, hvis de ikke er enige med Birthe Rønn?

Kom nu, Karsten, hvilke værdier skal de understøtte?

Besparelser

Bente Elkjær, København Ø

Et par spørgsmål i lyset af de forestående besparelser i den offentlige sektor: Ligger pengene bedst i borgernes lommer i form af ufinansierede skattelettelser med en skæv social slagside ud fra devisen mest til de mest velhavende? Eller skal vi alle betale mere i skat til fællesskabet for fortsat at kunne tage vare på samfundets svageste grupper, dvs. de syge, de gamle og børnene?

(Gen-)læs evt. interviewet med den indiske sociolog Dipankar Gupta i Information 20. april.

Sport i tv

Allan Nørgaard Andersen

Lektor Klaus Kjøller analyserer 16. april i sin interessante kronik tv's dækning af konge- og kändisstof og anfører i den forbindelse: »Vi er hinsides enhver rationel forklaring om mediernes rolle som den fjerde, kritiske og kontrollerende statsmagt. Man må ty til den religiøse sfære for at fatte, hvad der sker, når tv følger de kendte«

Så langt behøver man dog ikke at gå. Kjøller skulle bare prøve at se en sportsudsendelse til sammenligning. Sådanne ;er programfladen proppet med, med et lige så irrationelt relevanskriterium som det, der gælder for kändisstof.

Der stilles imidlertid sjældent spørgsmålstegn ved sportsstoffets markante placering på programfladen. ; Det skyldes efter min mening, at sportsstoffet traditionelt har været et maskulint interesseområde, mens kändisstoffet omhandler områder, som kvinder traditionelt har haft som domæne, nemlig iscenesættelse af fødsler, dåb, konfirmation, jubilæer, fødselsdage, begravelser. Det er betegnende, at interessen for iscenesættelsen af disse vigtige livshistoriske markeringer stort set altid er genstand for en nedladende overbærenhed fra især mænd, der samtidig forventer, at et langt mere ligegyldigt fodboldresultat får højeste prioritet i primetime-nyhedsdækning.

Er man ikke spor ;sportsinteresseret virker de evige resultatopgørelser og replays af sportsbegivenheder hjernedøde og latterlige. ; Ligesom den, der er ligeglad med kändisstof, vel ikke fatter den direkte transmission af, hvordan Mary har anbragt det diadem, som kommentatoren fortæller, hun har arvet fra Ingrid, som havde det fra sin mor. ;Men, Kjøller, sportsstoffet er den relevante parallel, ikke religion.

SF-nej til EU-stat

Jørgen Grøn, bestyrelses-medlem i SF-Nordjylland og SF-Vesthimmerland

;Socialdemokraten Erik Boel og venstrepolitikeren Ellen Trane Nørby foreslår, at SF skal afvikle sin modstand mod euroen og sige helt ja til EU (Information 21. april). De har dog ikke forståelse for SF's værdier. I SF tager vi retssikkerhed, fred og velfærd alvorligt. De danske EU-forbehold er et værn imod forringelser på disse områder.

SF bør i stedet slå fast, at alle fire undtagelser skal fastholdes, og vi bør lave en kritisk gennemgang af EU efter Lissabon-traktaten. Den stigende militarisering af EU bør f.eks. ikke støttes af SF. Vi skal i stedet bakke op om FN. ;

;Det vil desuden være som at skyde sig selv i foden, hvis SF skulle skifte holdning til euroen. Euroland har store problemer, og den økonomiske krise kan betyde, at EU vil få endnu mere magt over medlemslandenes finanspolitikker. En dansk afskaffelse af kronen til fordel for euroen kan undergrave det danske skattefinansierede velfærdssystem. Euro-konstruktionen bygger på en fejlopfattelse om, at prisstabilitet er vigtigere end beskæftigelse. Det må aldrig blive SF's politik, for så er vi færdige som parti.

SF bør til gengæld tage klart afstand fra EU-staten. ;Vi er internationalister, men vi er ikke tilhængere af al magt til EU. ;

At gå eller køre

Nina Wegener, Brønshøj

Spørgsmål til Uwe Max Jensen, som skriver i Inf. 21. april: Du anser gangen for det mest ærefulde og selvstændige i manden. Det at køre 'i vognen' viser afmagt, det at gå viser kraft, skriver du. Det er poetisk, men hvor skal jeg placere mig selv som cyklende kvinde?

Ulovligt at udlevere Holck

Ole Richter, Den Danske Helsinki Komité for Menneske-rett¡gheder

Uanset hvad Niels Holck må have lavet for 10 år siden eller mere, så kan Danmark ikke udvise Niels Holck til Indien.

Det er ikke, fordi vi, eller Danmark, måtte sympatisere med hans eventuelle handlinger, at vi ikke ønsker ham udvist. Som en organisation, som bekender sig til og i alle sammenhænge arbejder for demokratiet, kan vi naturligvis ikke støtte nedkastning af våben til en undergrundsorganisation, der når sine mål ved våbenmagt, med mindre der er tale om englændernes nedkastninger til den danske modstandsbevægelse i begyndelsen af 1940'erne.

Nej, vi kan ikke overtræde FN's Torturkonvention, som Danmark som en af primus- motorerne har arbejdet så hårdt på at få vedtaget. lfølge konventionen må et land ikke udlevere et menneske til et andet land, hvis vedkommende derved risikerer at blive udsat for tortur, tillægskonventionens 5 15.

Danmark har for længst skrevet under på både konventionen og tillægskonventionen og har gennem årene

prøvet at overbevise andre lande, herunder også lndien, om det vigtige og humane i at følge konventionen. Da Indien ikke har underskrevet konventionen, er alle forsikringer om ikke-brug af tortur ligegyldige. Hidtil har Danmark kun overtrådt torturkonventionen og udleveret herboende personer til lande, hvor de risikerer tortur, hvis der var tale om udlændinge, typisk flygtninge. Derved gjorde Danmark især under Anden Verdenskrig sig skyldig i en inhuman adfærd, som desværre førte til tortering og død for mange tyske flygtninge der havde søgt tilflugt i Danmark i 30'erne. Men også i vore dage har Danmark udleveret flygtninge til hjemlande, hvor torturen var dem vis.

Men at vi nu udleverer danskere til lande, hvor de med en vis sandsynlighed vil blive torteret, er dog en tak

værre. Hvor er Dansk Folkeparti henne i den sag?

Udbudscirkus

Per Clausen, EU- og trafikordfører for Enhedslisten

Socialdemokraternes trafikordfører, Magnus Heunicke, har helt ret, når han i Information den 21. april påpeger, at der i Europa foregår et udbudscirkus på jernbanen, hvor der spildes millioner af kroner. Forklaringen på denne situation er EU's krav om, at markedet skal slippes fri på de europæiske jernbaner. Svaret er ikke at bøje sig for vilkårene, som Magnus Heunicke gør, og lade DSB kaste sin energi over dette marked - i stedet for at koncentrere sig om at få togdriften til at fungere i Danmark.

Svaret er at tage kampen op for at få fjernet dette krav og at indlede et oprør mod EU i Danmark, hvor vi stopper med udbud af jernbanestrækninger og trækker udbuddet på Kystbanen tilbage.

Samaranch og kronprinsen

Per Jensen, Nordborg

Det er helt grotesk, at Kronprins Frederik står og hylder Juan A. Samaranch - en mand, der indtil sin dødsdag ikke fortrød sin støtte til Franco og fascismen i Spanien. ;Samaranch har samarbejdet med Mussolini og Hitler og har aldrig fortrudt sin støtte til disse nævnte psykopater. Han har også været en af de mest korrupte i IOC, så at kronprinsen roser en mand, der generelt holdt højre hånd temmelig udstrakt, er vammelt!

Tillykke

Lene C. Lund, Aalborg

Tillykke til Information med ansættelsen af Hana Al-Khamri. Dejligt at Information nu medvirker til, at vi ; læsere ;får en flig af ; forståelse af ;den islamiske verden. Denne gang med ;'indre øjne'

Penge før folk!

Henrik Moberg Jessen, Kbh. S

Klimaminister Lykke Friis deltager i Obama's klimamøde i Washington. Derimod er der ingen repræsentanter fra det officielle Danmark ved Folkets konference om klimaet i Bolivia. Tankevækkende!

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Og nu er Samaranch død, så Kronprinsen behøver ikke mere udtale sig om ham.

Mere interessant er det at se, hvordan EB's journalister spurgte til, hvordan det føltes at trykke Saramanch's højre hånd - som om det kom os ved som offentlighed.

Følelser er i det store og hele kommet på dagsordenen i medierne verden; nogle gange kan det være i orden, men lige præcis der det fjollet at spørge om. hvad man følte, når...

AllanNørgaard Andersen siger det, som vi er mange - måske op til 50% af befolkningen - der har tænkt i årtier.