Læserbrev

Nedrustning - bare ikke hér

I kølvandet på Obamas aktiviter for at gøre verden fri for atomvåben har en række europæiske lande sat fokus på de taktiske atomvåben i Europa - bare ikke Danmark.

I kølvandet på Obamas aktiviter for at gøre verden fri for atomvåben har en række europæiske lande sat fokus på de taktiske atomvåben i Europa - bare ikke Danmark.

Debat
17. april 2010

Atomnedrustning er igen kommet på den internationale dagsorden. Det skyldes ikke mindst præsident Obama, som har gjort en verden fri for atomvåben til en mærkesag.

Det er en dagsorden, der er båret af idealisme, men der er også solide rationelle argumenter bag den. Som det blev påpeget af de fire gamle koldkrigere Henry Kissinger, George Schulz, Sam Nunn og William Perry i 2007, er atomvåben uanvendelige med det nye trusselsbillede.

Obama har udvist en imponerende aktivitet. Hans tale i Prag sidste år angav retningen. Han tog initiativ til en nedrustningsresolution i FN's sikkerhedsråd sidste år. Der kom gang i forhandlingerne om en ny START-aftale, som blev underskrevet i april. Obama indkaldte for ikke mange dage siden 47 lande til en konference i Washington om atomar sikkerhed.

I starten af maj skal ikke-spredningsaftalen (NPT) genforhandles, og modsat for fem år siden er der udbredt optimisme i forhold til at opnå fremskridt.

I kølvandet på Obamas aktivitet har en række europæiske lande sat fokus på de taktiske atomvåben i Europa. Disse er ikke i mindre grad en reminiscens af den kolde krig. I starten af året foreslog Belgien, Holland, Tyskland, Norge og Luxembourg at der iværksættes forhandlinger med henblik på at fjerne de taktiske atomvåben i Europa.

Synspunktet blev bakket op i en bemærkelsesværdig fælles artikel i New York Times 2. februar af den svenske og polske udenrigsminister. Som de skrev: »Vi vil stå over for sikkerhedsudfordringer i Europa i dag og i morgen, men ligegyldigt fra hvilken vinkel, man ser det, er der ikke længere brug for atomvåben til at løse disse udfordringer«.

Så sent som den 9. april udsendte den norske og polske udenrigsminister en fælles erklæring med det samme indhold.

Hvor står den danske regering i denne diskussion? Det kan bedst besvares med et Shakespeare-citat: 'The rest is silence'.

Den står ingen steder. Den er passiv, uengageret og idéløs. Det skyldes muligvis, at alle sikkerhedspolitiske ressourcer bruges på krigen i Afghanistan, men så er denne krig også ud fra det perspektiv en katastrofe. Danmark har tidligere spillet en aktiv rolle på nedrustningsområdet, men arbejdet i de multilaterale organisationer er siden den borgerlige regerings tiltræden stort set gået i stå. Den såkaldte aktivistiske udenrigspolitik er i praksis blevet det samme som at gå i krig sammen med USA.

Den danske udenrigsministers afbud til det arktiske møde lige før påske var en katastrofe - hvad hun vel også efterhånden selv erkender. Men så vidt man kan forstå, deltager hun heller ikke i NPT-konferencen i New York i maj. Dette er ikke mindre katastrofalt, i og med at en revitalisering af ikke-spredningsregimet er en afgørende forudsætning for at begrænse udbredelsen af kernevåben til utilregnelige aktører. Derfor tillægges denne konference alle andre steder enorm vægt.

Skal man føre udenrigspolitik, skal man også rejse. Det er Lene Espersen åbenbart ikke meget for, men hun kunne så i det mindste kompensere med en smule strategisk tænkning. F.eks. om hvordan vi får Arktis demilitariseret. Dette kunne bl.a. gøres med et forslag om Arktis som atomvåbenfri zone.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Holger K. Nielsen:

."Skal man føre udenrigspolitik, skal man også rejse"

Yes, til Mallorca!.

Den danske opinion er med andre ord ikke repræsenteret i den store verden. Det man man såmænd også for magt-perfektion fra den siddende Regerings side - altså i offentligheden...

Med venlig hilsen

Thorsten Lind

Holger K.

For Lene E er strategisk tænkning = ferieplaner

Og du skal også huske på, at Danmark har ingen atomvåben, så det vedkommer jo ikke regeringen.
Vel? -----------men tak for artiklen!
( selv om jeg snart ikke kan holde til at høre mere om Dansk uderigspolitik/manglen på samme ) Th.

Rettelse: Den danske opinion er med andre ord ikke repræsenteret i den store verden. Det kalder man såmænd også for magt-perfektion fra den siddende Regerings side - altså i offentlighedens optik…

Holger K. har selv stemt for EU-Lissabon-traktaten og imod, at vi andre fik lov til at stemme om den ved en folkeafstemning.

Den kræver at EU-landene "forbedrer" (det vil sige øger) deres militære kapacitet.

Det er dog dejligt, at han nu igen går ind for nedrustning, men det varer vel kun indtil?

Dorte Sørensen

Det er vel ikke så mærkeligt ,at den borgerlige danske regering er hel stille mht. atomnedrustning, da det netop var det den af OVK ofte omtalte fæle ”Fodnotepolitik” i 1980érne handlede om.

Aksel Gasbjerg

Holger K. opfordrer til atom-våbenfrit Arktis.

Men hvorfor peger han ikke på et atom-våbenfrit Mellemøsten?

USA beskyldte først Irak og nu Iran for at ville fremstille atom-våben. Beskyldninger, der hårdhændet er blevet fulgt op med sanktioner og krig (foreløbig kun Irak). Samtidig forbigås Israels overtrædelser af FN-resolutioner og fremstilling af atom-våben med larmende tavshed.

Et krav om atomvåbenfrit Mellemøsten ville udstille USA’s hykleriske udenrigspolitik.

Endvidere ville USA’s egenrådige ”pistol-for-panden”-politik overfor Iran blive afløst af en noget-for-noget forhandling, der ville gøre lunten til krudttønden længere, i et Mellemøsten, der indeholder verdens store konfliktelementer, og hvor der derfor ikke er brug for USA’s løse pegefinger på aftrækkeren.

i første golfkrig brugte USA ca 320 tons Depleted Uranium og mere end 1200 tons i anden golfkrig som startede i 2003, fordi at Saddam skulle være i besiddelse af kemiske/biologiske, endda atomvåben skulle han have haft, så lige det som de beskyldte ham for at ville gøre, gjorde de selv, bare på en skjult måde, det kaldes vist 'doublespeak'
Dette er sku et seriøst problem som ikke er så nemt at rydde op, som forurener naturen ikke kun i Irak, se her hvad der er blevet gjort ved amerikanske soldater og selvfølgelig går det også ud over de civile. DU er et ulovligt våben i krig ligesom napalm og hvid fosfor, DU er atomvåben bare ikke i den klassiske paddehat-sky stil.

DU - 1:28:53 - 3 years ago
honest look at depleted uranium
http://video.google.com/videoplay?docid=-3626298989248030643#docid=27600...

arbejdet i de multilaterale organisationer er siden den borgerlige regerings tiltræden stort set gået i stå

I Danmark har vi ladet den 'farisæiske klasse' bestemme og de har i et anfald lalleglad olie-guldrus fået lov at køre landet af banen og helt ud i muddergrøften. Danskerne står nu blottet for omverdenen - som xenofobiske politiske dværge, der må putter sig bag Margrethes røv, og håbe på at tyskerne er os nådige...

...Vi kan jo be' Sanne om at male Djursland klovnerød ... som en slags international soning