Kommentar

Nej til Irans propaganda-moské

Opråb til danskerne og den danske venstrefløj: Støt ikke stormoskeen på Vibevej - den vil blive propagandacentral for det iranske præsteregime og platform for fundamentalistisk hjernevask af utilpassede indvandrerunge
Debat
15. april 2010

Jeg skriver dette, fordi jeg føler mig klemt. Klemt mellem den danske højrefløj med Pia Kjærsgaard i spidsen, der opfatter næsten enhver muslim som potentiel terrorist, og den danske venstrefløj, som i et velment forsøg på accept af andre folkeslag overser de mest basale menneskerettigheder.

Jeg er bestyrelsesmedlem i Frit Iran, en forening af eksiliranere, der kæmper med fredelige midler for et demokratisk Iran.

Mange af os har oplevet fundamentalismens undertrykkelse på egen krop. Flere har været udsat for grov fysisk og psykisk tortur og årelange fængselsophold. Selv er jeg en af de over fem millioner iranere, der blev tvunget i eksil efter 1979.

Gennem årene har jeg oplevet følgerne af den fremmedfjendtlige stemning, som den danske højrefløj har lagt energi i at udbrede. Lad mig illustrere dette med en god ven som eksempel:

Ashkan Panjeheighalehei, også bestyrelsesmedlem i Frit Iran, blev udvist fra Danmark til Iran efter tendentiøs sagsbehandling af udlændingemyndighederne. Tre år efter lykkedes det ham på ny at flygte og forene sig med resten af sin familie i Danmark. Her fortalte han, hvordan han med blodigt tøj og håndled, der i hast var syet sammen efter et mislykket selvmordsforsøg i Kastrup lufthavn - og stik imod hospitalets anvisning - var blevet fløjet til Iran og udleveret til sine torturbødler i Teheran. Derpå måtte han gennem 23 måneders indespærring i ayatollahernes hemmelige fængsler, hvor han blev udsat for grov tortur, uden på noget tidspunkt at blive fremstillet for en domstol.

Ejet af den iranske stat

Problemet opstår, når forskellige minoritetsrettigheder støder sammen. For tiden oplever vi et skræmmende eksempel på, hvordan venstrefløjen tilsidesætter både kvinderettigheder, børnerettigheder og ytringsfrihed for at tilgodese, hvad de forestiller sig, er retten til at bevare og dyrke sin religion og kultur.

Jeg tænker på projektet om en stormoské ved navn Imam Ali, der snart skal opføres på Vibevej i København NV.

Det rystende faktum er, at Danmarks første rigtige moské både vil være finansieret og ejet af den iranske stat. Altså af et regime, som praktiserer sharialovgivning, voldtager kvinder og mænd i sine fængsler og stener og lemlæster sine borgere i fuld offentlighed.

Bag moskeen står en fond ved navn Ahl-Ul-Beyt, der allerede driver 68 andre centre for Irans præstestyre rundt om i verden. Fondens formål er at fremme Den Islamiske Republiks synspunkter, hvilket fremgår af listen over dens bestyrelsesmedlemmer, hvoraf flere er hårdkogte holocaust-benægtere.

Hvorfor tør den danske venstrefløj ikke tage en diskussion om moskeen, der dokumentbart er tiltænkt en rolle som platform for at udbrede holdninger, der ligger tæt på sharialovgivningen og legitimerer forbrydelser som amputering af arme og ben og stening af kvinder? Holdninger, som venstrefløjen i alle andre sammenhænge er kompromisløst imod, og som brutalt underminerer kvinders rettigheder, børns rettigheder, ateisters rettigheder?

Arbejder raffineret

Ved at se på de centre, Ahl-Ul-Beyt driver rundt om i verden, får man indblik i, hvad idéen er bag moskeen på Vibevej i København NV.

Fondens centre i Afrika og Asien er blevet omdrejningspunkter for at radikalisere lokale muslimer. Moskeerne betaler også løn til fattige, som konverterer til shia-islam. Til gengæld udsættes de for en religiøs undervisning, der gennemsyres af præstestyrets officielle holdninger og politiske visioner.

Aserbajdsjan har set Ahl-ul-bayts tilstedeværelse som en trussel og lukket deres center. Også i Sydafrika, Ghana, Nigeria, Thailand, Singapore og en del lande i Centralasien har man nedlagt forbud mod Ahl-ul-bayts aktiviteter.

I Vesten arbejder Ahl-Ul-Beyt mere raffineret. Udadtil fremstår centrene som fredelige steder, hvor der dyrkes sport og kultur og fejres religiøse højtider (et par steder modtager centrene statsstøtte til disse uskyldige aktiviteter). Men samtidig indsamles store summer til bygning af lignende projekter andre steder i verden, hvor der ofte prædikes en anden og langt mere radikal-fundamentalistisk praksis.

Miljøer omkring Ahlul Bayts moské i Hamborg var involveret i likvideringen af fire ledere af det Kurdiske Demokratisk Parti i Berlin i 1992. Ahlul Bayts moské i London har på lignende vis dannet ramme om hvervning af terrorister, trusler på livet mod Salman Rushdie, og udspionering af eksil-iranere.

Imamen for den kommende stormoské på Vibevej, Mehdi Khademi, arbejdede frem til 2004 i revolutionsgardisternes afdeling for ideologi, hvorefter han skiftede militærhjelmen ud med turban og blev håndplukket af præstestyret til Danmark. Han må formodes at have forbindelser til Irans berygtede efterretningstjeneste, især fordi han i revolutionsgarden arbejdede sammen med eksperter i hjernevask og rekruttering af nye medlemmer til den hellige sag.

Direkte fra præstestyret

Ahl-Ul-Beyt har til opgave at missionere for en form for islam, der får retningslinjer direkte fra præstestyret i Iran - altså fra en fundamentalistisk stat, som er berygtet for at undertrykke, ikke blot andre trosretninger, men også konkurrende udgaver af islam, herunder sunni muslimer, alaviter, moderate muslimer, sufi muslimer og sekulære muslimer, der alle udsættes for forfølgelse.

Det er disse kulsorte holdninger, der vil dominere i den nye moske.

Vi eksiliranere ser ikke denne moské som et forum, hvor muslimer frit kan udøve deres tro, men snarere som endnu et sted, der kan bruges til at udspionere os og undergrave integrationen. Efter 11. september har vi set en marginalisering af folk med muslimsk baggrund, hvor medierne primært har beskæftiget sig med os, når det har haft at gøre med blodige konflikter og sensationelle historier. I samme periode har en del af vores unge mistet ståstedet i det samfund, hvor de er født og opvokset, hvilket har gødet jorden for ekstremistiske holdninger.

Således har Hizbollah i Danmark de senere år fået større tilslutning, det samme gælder Hamas. Nu er det ayatollahernes tur til at håndplukke vores unge.

Og denne gang med støtte fra den danske venstrefløj!

Opførelsen af den nye moske drejer sig om mere end religionsfrihed og respekt for minoriteters kulturer. Den drejer sig om Irans ønske om at tilrane sig politisk-religiøs magt i Danmark og om at skabe splid og utryghed i indvandrermiljøer.

Derfor, kære venstrefløj, vågn op til virkeligheden. Det er alvor. Lyt til protesterne mod Imam Alis moske og kulturcenter.

Hussein Ferdowsipour er freelancejournalist
I dag kl. 16.00 afholder Frit Iran og en række eksiliranere en fredelig aktion foran Københavns Rådhus, hvor moskeen skal debatteres

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kære Hans Hansen,

hvad er den største kilde til samfundsændringer, - at politikerne ændrer holdning, eller at vælgerne gør det?

Hvis den almindelige muslim falder godt til i et sekulariseret og demokratisk samfund, så har imamerne kun én vej til at sikre deres månedsløn, og det er ved at følge strømmen. Selvfølgelig var Luther en folkefører, men hvis ikke hans tanker allerede havde været udbredt blandt borgerne (bønder og arbejdere var jo ligegyldige dengang), så havde han ikke haft en platform der kunne støtte ham, i hans reformation.

Eller tag sovjetkommunismen, - murens fald var et resultat af en udbredelse af demokratiske og liberale tanker på det folkelige niveau, - ikke noget der blev iværksat af sovjetsekretærer.

Derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at hvis vi ønsker at vinde den almindelige muslim over på demokratiets side, så kan det lykkes, men hvis vi også vil konvertere dem til kristendommen, så går det aldrig.

Kære Sven

hvad er den største kilde til samfundsændringer, - at politikerne ændrer holdning, eller at vælgerne gør det?

Begge dele. Det er en synergi, men jeg er enig.

Hvis man ikke behandler de af dem der fortjener det, på en ordentlig måde, så forstærkes radikalismen. Det passer DF ganske udmærket, fordi de høster stemmer på den konto.

Men radikalisterne fortjener ikke denne accept. det er noget man skal gøre sig fortjent til, ved i det mindste at forstå, at demokratiet ligestiller ideologierne under fælles og vedtagne betingelser.

Det forstår antidemokrater ikke, og anser demokratiet for svaghed, men de overser fuldkommen at intet mindre, er det eneste der tilfredsstiller befolkningernes fællesskabsfølelse, på trods af indbyrdes uenighed.

Hans Hansen:

"..jeg mangler stadig at høre bare en imam indrømme demokratisk tilhørsforhold..".

Jeg tror desværre at du kommer til at vente længe.

Mange blåøjede venstrefløjsere mener at vi bare skal være tålmodige, og vente på at islam melder sig ind i den moderne verden. I ventetiden skal vi så tolerere, og lægge land og penge til, udfoldelsen af denne religions ganske anstrengte forhold til selvfølgelige oplysningsidealer som lighed og frihed, herunder kvindernes ligestilling og accepten af det demokratiske sekulære samfund.

Man opstiller en falsk (håbefuld) historisk pendant til den vestlige verdens gradvise bevægelse fra teokrati og feudalisme til oplysning, modernisme og demokrati. Derefter læner man sig tilbage og afventer, mens vore samfund splittes og polariseres af denne multikulturelle ønsketænkning.

Problemet med islam er naturligvis: hvor er gnisten til reformation og modernisering? Ingen steder, så vidt jeg kan se.

Radikaliseringen fortsætter for fuld styrke i hele mellemøsten, dele af Asien, Kaukasus og i Tyrkiet.

De plumprådne regimer i landene falder naturligvis tilbage i den velkendte offerrolle, og giver vesten skylden for miseren, mens deres uudannede, fattige befolkninger gør det de er bedst til: producerer børn og læser koranen.

Man fristes kraftigt til at tilslutte sig isolationismen som overordnet udenrigspolitisk doktrin, og ophæve det dysfunktionelle ægteskab med ovennævnte stater, bygge en ordentlig røvfuld a-kraftværker og lade dem sejle deres egen oliepøl.

Når nu det, af diktaturstater kuppede, FN ikke er i stand til at levere varen, må alternativet for EU være at opstille de samme kriterier som man plager nye ansøgerlande med, for den fremtidige samhandel med den islamiske verden: demokrati, markedsøkonomi og sekularisering. Ellers er festen slut.

Personligt mener jeg at et (kraftigt) fald i levestandard, ville være en fuldt ud acceptabel pris at betale, for at få gang i de agtersejlede nationers selvkritik og modernisering. For selvfølgelig ville de være nødt til at krybe til korset (!), naturligvis efter et par symbolske ambassadeafbrændinger og en masse floskuløs retorik.

Sven

Derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at hvis vi ønsker at vinde den almindelige muslim over på demokratiets side, så kan det lykkes

Det er af samme årsag at jeg gang på gang, fremhæver de demokratiske muslimer. Men imanerne er og bliver hjernevaskede islamister i lang tid fremover,

Det hænger sammen med deres kompulsive koranlæsning, der fratager dem muligheden for selvstændig tankegang, og derfor er de pr. def, facister, også selvom nogle af dem er ganske rare som mennesker.

Max

Jeg tror desværre at du kommer til at vente længe

Jeg ved det godt, og du har desværre ret, hvis jeg må sige det på den måde ;-)

Man kan så glæde sig over at intelligente og oplyste muslimer som freelancejournalisten Hussein Ferdowsipour også ved det.

Kære Hans Hansen,

jeg er helt enig med dig i, at radikale og ekstremister er et problem, uanset deres ideologi, og fsv. er jeg også principielt enig i, at ekstremistiske sekters adgang til at få fodfæste i DK så vidt muligt bør hindres ved lovgivning.

problemet er bare at definere ekstremisme.

Er scientology ekstremistisk? Er ultraliberalisme ekstremistisk? Er kommunisme ekstremistisk?

Svaret på de spørgsmål, afhænger af ens udgangspunkt og personlige ideologiske overbevisninger.

Det danske samfund har en tradition for kun at være ekstremistisk på et punt: i sin tolerance. Hvor andre europæiske lande har grebet til direkte at forbyde både nynazisme og holocaust-fornægtelse ved lov, så erkender vi i det store hele, at man ikke kan styre folks tanker ved lovgivning.

Jeg er ikke så frygteligt stolt af DK for tiden, men føler dog stadig at vi som nation kan tillade os at kalde os et af de mindst ringe demokratier.

Oprindeligt kæmpede vi for at udvikle samfundet ved eksemplets magt, og det vil jeg gerne tilbage til. At vi fortæller vidt og bredt, at det er muligt både at have rimeligt værdige forhold for selv de svageste, og samtidigt at konkurrere på højt kommercielt plan internationalt.

Eksemplets magt. Det er nok den langsomste form for pædagogik, men til gengæld den mest holdbare. Det man får tævet ind med knipler eller geværer, holder sjældent længere, end til den voldelige magt falder (hvilket murens fald vist demonstrerede tydeligt).

Og når det drejer sig om muslimer, så er der kun én måde at udøve denne pædagogik på. Vi må behandle de herboende muslimer værdigt og ligeligt, sålænge de følger vores lovgivning, - det vil ikke ændre på den ældre generations verdensbillede, men højst sandsynligt betyde en hel del for de yngre generationers valg af ståsted.

Det er ikke muligt for en central magt at hjernevaske store folkemasser, - det lærte vi af kommunisternes fiasko. Derfor tror jeg heller ikke at en muslim er et anderledes menneske end jeg. Men det betyder ikke, at der ikke er kulturforskelle, som det vil tage lang tid at udligne.

For muslimer betyder det f.eks. deres stamme/familie-tradition, som er væsentligt stærkere end deres religiøse tilhørsforhold. Du kan se nøjagtigt det samme mønster hos kinesere, vietnamesere, tamiler, etc.

Og det er deres store springende punkt. Det ville ikke være så svært for den almindelige muslim at droppe de værste sider af religionen, hvis ikke det var for den store risiko: at familien i mellemøsten, Pakistan eller whereever, fik at vide, at de ikke længere er gode muslimer.

De tror måske ikke på Allah, men de ved at det kan skade en moster eller onkel, hvis de siger det højt. Og den loyalitet kan jeg godt respektere, selvom jeg ikke kan forstå den.

Har du læst den unge muslim, som skriver en klumme i Information, om hendes oplevelser af vores vestlige samfund? Hun undrer sig netop over, hvordan vi kan leve med at vælge vores familie fra, til fordel for venner.

Som muslim (bl.a.) har man ikke den frihed, uanset om man flytter langt væk fra landsbyen, så istedet for at høre en kritik af deres religion, kunne jeg godt tænke mig at høre nogle forslag til, hvordan de bryder den lænke ;-)

Sven

men hvis vi også vil konvertere dem til kristendommen, så går det aldrig.

Den tanke er aldrig faldet mig ind. Det er sikkert et resultat af min egen ateisme, hvor jeg på ingen måde tænker i religiøse baner.

Dit udsagn opfatter jeg som rigtigt, mens jeg ikke kan se meningen med at konvertere andre til noget som helst andet end:

Evnen til at bøje sig for flertallet, så længe den overholder demokratiets betingelser.

Hold da ferie hvor jeg gentager mig selv ;-)

Kære Hans Hansen,

du skriver "Det hænger sammen med deres kompulsive koranlæsning, der fratager dem muligheden for selvstændig tankegang, og derfor er de pr. def, facister, også selvom nogle af dem er ganske rare som mennesker."

Jeg tror egentlig at jeg vil give dig ret i at de er fascister, langt hen ad vejen, men jeg tror (som nævnt ovenfor) ikke på at de er hjernevaskede.

Vi så det efter WW2, - mænd, som var eksperter i nazismen, fandt en ny ideologisk paraply, og fandt måske et diktatur i sydameriak, hvor de kunne tjene.

Jeg ser ikke fascisme som en ideologi, men som en mental afvigelse. De vokser også op i det danske samfund, og nogle bliver "Winddæmmet, mens andre finder sig et lille kongedømme at chikanere.

I systemer som kommunisme, islamisme, katolicisme og andre rigide og reaktionære samfundsmodeller, har den slags typer et naturligt vækstmiljø, og falder derfor mere i øjnene for udenforstående, men at de skulle være skabt af systemet er en fejlantagelse, - de er bare in sync.

Og de er stadig i stort mindretal, så hvis vi bare kan overbevise de "normale" mennesker i de samfund om, at de har flertallets uovervindelige magt, så kan også de samfund blive frie.

Og selvfølgelig er det hårdt arbejde, - men er vi borgere i verden, eller kun i Danmark?

Kære Hans Hansen,

du skriver, at målet må være at konvertere mennesker til "Evnen til at bøje sig for flertallet, så længe den overholder demokratiets betingelser. ", og jeg kan kun klappe og give dig ret, - men den lille tilføjelse, at ønsker vi at de skal opnå den evne, så må vi også hjælpe dem til at have modet til det ;-)

Sven

Hvis folk har behov for at tro på et eller andet, så er det naturligvis deres eget problem. Jeg tror først og fremmest på mig selv ;-)

Fremgangsmåden til at tro, at man som individ, kan sprænge religionens begrænsninger, kan kun komme fra en selv. Ligesom man ikke lærer selvstændig tankegang ved at læse Mein Kampf, Den lille røde, eller biblen, så lærer man kun ensretning ved at læse koranen.

Det er en tilstand mere end en filosofi, hvis man ikke oplever den, forstår man den heller ikke, uanset hvor mange bøger man læser.

kære Sven

Jeg ønsker inderligt at folk ville lære at acceptere andre på ligefod, men det forudsætter enighed, stadig på trods af politisk eller religiøs uenighed. Altså demokrati.

Mennesker, der er politisk uenige, bøjer sig for flertallets beslutninger, men tager hensyn til minoriteter, hvis man altså ikke ligefrem man får en kniv i ryggen. Det gør man altid af facister når de kommer til magten.

Desværre er det ikke nok at klappe en islamist, eller anden antidemokrat på hovedet, og sige; du lærer det nok en dag - bare det var så nemt ;-)

Kære Hans Hansen,

selv vi, der er opvokset i en tid, hvor det har været overladt til os selv at finde vores overbevisninger, må erkende at vi baserer os på tro.

Der findes f.eks. intet politisk system, som kan føre emperisk bevis for at være bedre end andre, der er intet bevis for at hverken humanisme eller mangel på samme, er godt for noget nutidigt eller fremtidigt, osv.

Med andre ord: vores tro på os selv, er en tro på hypoteser, som ikke har andet fundament end nogle aksiomer.

Når det er sagt, så skal jeg da gerne være den første til at indrømme, at jeg anser mine hypoteser/aksiomer for at være de mindst ringe, men det betyder ikke at jeg fornægter muligheden af at andres ankerpunkter kan være lige så gode.

;-)

Kære Sven

Det tror jeg på når du siger det, men det er kun fordi jeg opfatter dig som oplyst. Jeg er sikker på at du ved hvad jeg mener.

Som du måske husker, så erklærer jeg mig selv for anti-partipolitisk, netop fordi jeg ellers begrænser mig selv....

Det samme kan jeg sige om religion. Folk må tro på hvad de finder iorden, sålænge de er demokrater.

Kære Hans Hansen,

jeg har aldrig oplevet dig som hverken forstokket eller grænsesøgende, - kun udfordrende og faktuel, og jeg har altid sat pris på vores meningsudvekslinger, især fordi de ofte har provokeret mig til at reflektere over mine egne synspunkter.

En dag håber jeg, at du er den fremmede person ved baren, hvis højrøstede postulater jeg ikke kan lade være med at modsige, og at vi så kan få et par pilsnere i fællesskab, til forstyrrelse af den offentlige ro og orden ;-)

Mvh Sven

Det utroligste ved denne debat er, at 'atheisterne' kan lyve så meget for sig selv, at de ikke opfatter, hvorledes de gør 'demokrati' til religionserstatning.
Men demokrati er blot en levemåde, en form for omgang mellem mennesker i et frit samfund, og en måde at styre selvsamme samfund - men reelt faktisk kun i det mest generelle borgerne. Det er dér, kæden er hoppet af for os: demokrati skal være demokrati på en bestemt måde! Men nej, demokrati er ikke indholdsbestemt, det er en praksis, der dog sikrer alle adgang til i indbyrdes respekt at leve frit efter egne retningslinjer, når loven - den mest generelle - overholdes. I et demokrati er respekt ikke noget, man gør sig fortjent til, det har man som borger ubetinget; men man kan miste den, hvis man forbryder sig mod retningslinjerne, af hvilke de vigtigste er, at man skal respektere andres lige ret til at vælge selv.

Svend W. Jensen

Peter Hansen,

Jeg kan ikke være uenig med dig i dine betragtninger omkring demokrati, men de mangler en konstatering af, at demokratiet skal have nogle nødvendige ingredienser og fastsatte regler, der sikrer pluralismen. En af de nødvendige ingredienser, der skal være tilstede er religionsfrihed, men som alle de andre individuelle friheder et demokrati skal have, er den (de) ikke ubegrænset. Den (de) er underlagt det regelsæt, der er fastsat ved lovgivning.

Der er ingen heller ikke Hussein, der er forfatter til denne artikel, der anfægter religionsfriheden.

Hussein, der repræsentere foreningen Frit Iran, opfordrer (kommer med et nødråb til) med baggrund i en række konkrete oplysninger vedrørende den påtænkte moske på Vibevej til eftertanke hos den del af ” den danske venstrefløj, som i et velment forsøg på accept af andre folkeslag overser de mest basale menneskerettigheder.” og gør opmærksom på, at moskeen vil blive og er udtænkt som et propaganda medium til udbredning af præstediktaturet i Irans budskaber, virke som en informationscentral for dette og blive ledet af en imam, der indtil for få år siden arbejdede i revolutionsgardens afdeling for ideologi og endeligt at den bagvedliggende stråorganisation på grund af sit virke er blevet forbudt i flere lande.

For mig er der al mulig godt grund til at få dette projekt gået efter i sømmene af de relevante myndigheder.

Hans Jørgen Lassen

Det er i Danmark ikke ulovligt at drive propaganda for selv dybt reaktionære partipolitiske holdninger og de mest formørkede religioner så som islam.

Det er heller ikke ulovligt at protestere mod at få anbragt et propagandacenter i ens umiddelbare nærhed.

Jeg ville så afgjort protestere, også i den grad, hvis nogen inden for syns- eller hørevidde ville opføre et islamisk propaganda- og hvervningscenter.

Kirken kan jeg ikke stille noget op imod. Den har ligget der i flere hundrede år, før jeg blev født. Den må jeg affinde mig med.

Mustafa Hussain

Denne velskrevet artikel er bygget på så mange løse påstande, men ikke en eneste dokumentation for at ”ulven er på vej til Danmark”.

Hussein hævder fx at Hizbollah har i Danmark de senere år fået større tilslutning, det samme gælder Hamas. Nu er det ayatollahernes tur til at håndplukke vores unge. Hvad er belæg for at Hizbollah og Hamas har fået større tilslutning i Danmark?
Hvem har målet tendensen?
Danmark er ikke Ghana. Hvis man slår et prutte i sit eget hjem, kan efterretningstjenester måle dens lyd effekt på præcis dB, hvis de ville. Unge render rundt ikke i moskeer i Danmark for at blive påvirket af fundamentalistiske imamer. De unge der frekventere moskeer kan tælles på hånd. Hvad er det for et skræk scenario Hussein byder på som om Danmark var en banan republik udsatte for iranske mullahernes manipulationer i hjertet af København. Det bedste man kan gør med denne artikel er at ignorer indholdet i artiklen og rose Hussein for hans velartikuleret og flydende dansk. Det er ikke substans eller en sociologisk fantasi i den fx hvordan politik og de administrative systemer fungerer i Danmark. Personligt vil jeg ønske afgang af den nuværende regime i Iran heller i dag end i morgen.

Pedram Kazemi-Esfarjani

Bravo Hussein Ferdowsiour. Jeg vil opfordre alle at google Undercover Mosque hhv. Undercover Mosque - the Return, samt kombination af disse og The Guardian, hvor der er uddybende artikler fra 2007 hhv. 2009 om stormoskeen ved Regents Park i London, hvor Saudiske og Iranske Islamiske militære efterretnings- og rekrutteringsagenter kaldet imamer og delige prædiker drab på ateister og apostater og "kvinder der opfører sig som mænd"! Det er vel at bemærke officielle statslige udmeldinger fra bl.a. den saudiske officielle religiøs-militære agenturer. Ahlul Bait er samarbejdspartnere med Regents Park mosque delingerne i den globale Islamiske Imperialistiske hær af prædikanter, militære rekruttere og efterretningsfolk.

JP citerer...Professor Mehdi Mozaffari , leder af Center for forskning i islamisme og radikaliseringsprocesser på Aarhus Universitet. »Ahlul Bait er styret af ayatollah Khameni og hans folk. Der er flere fonde, der bl. a. arbejder for at åbne moskeer i Vesten, hvor man dækker sig ind under religionsfriheden.
I en tid, da der er økonomisk krise og sanktioner mod Iran, er der ingen private, der kan poste så mange penge i et moskébyggeri. Samtidig ser styret det som strategisk vigtigt at bygge moskeer i vestlige lande,« siger Mehdi Mozaffari .
Han sammenligner Ahlul Bait med kommunisternes Komintern, og han siger, at bl. a. KGB trænede agenter i København. Det samme vil ske med islamistisk spionage med udgangspunkt i København, frygter han. »Undersøgelser fra USA viser, hvordan man kanaliserer penge videre til andre formål. F. eks. koster moskeen i København måske reelt 10 mio. kr. om året at drive, og så sender man 50 mio. kr. fra Iran. De resterende 40 mio. kr. fordeles til andre grupperinger og arbejde i Europa,« forklarer Mehdi Mozaffari. Morgenavisen Jyllands-Posten har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Ahlul Bait-foreningen. Arkitekten bag byggeriet, Bijan Eskandani, der tidligere har sagt, at han vil trække sig, hvis det viser sig, at styret i Teheran betaler byggeriet, vil »slet ikke længere kommentere byggeriet«.

Der er tale om at bygge et hus. At støtte opførelsen af moskeer er ikke nødvendigvis et udtryk for begejstring for hvad den skal bruges til, men snarere en nødvendig afstandtagen til det modsatte. Nemlig tanken om at man skal kunne fratage grundlæggende rettigheder fra en gruppe mennesker, blot fordi man ikke kan lide dem eller er bange for hvad de måske kunne finde på. Hvis nogen foretager sig noget ulovligt – i et kælderlokale eller i en stormoske må man komme efter dem for dét – ikke for at bygge et hus.

Sider