Læsetid 2 min.

Økonomer er ikke idioter

Hvorfor lader de sig så bruge, som om de var det?
20. april 2010

Fremmedordbogen:

Økonomi, kommer af to græske ord: oikos hus, bopæl og nomos lov, sædvane, praksis.

Økologi, kommer af to græske ord: oikos hus, bopæl og logos ord, tanke, fornuft, forståelse.

Ukendt vismand eller -kvinde:

Man kan derfor sige, at vi har haft for megen husholdning (økonomi) og for lidt husforståelse (økologi).

Anden ukendt vismand eller -kvinde:

Man må derfor huske, at en økonom aldrig er andet end et - især mandligt - svar på en økonoma.

(Begge de vise er fra engang i 1970'erne).

Fru Nielsen

Mandag er det og Fru Nielsen - fra Valby Langgade - er igen i røret:

»Du har vel læst din avis?«

- Det har jeg vel. Hvorfor det?

»For nu skal du til det igen: Rose læserne!«

- Nej, nu må du holde op! Det har jeg jo lige gjort...

»Jamen, de er altså så gode, deres kommentarer til ham der økonomiprofessoren, der er blevet så sur på jeres artikelserie fra Barcelona om grænser for vækst og croissanter, som jeg så godt ka' li', og om af-vækst og mod-vækst og de-growth, som min niece har lært mig at udtale, og at noget natur må man vel ha' lov at ha', og hvad det nu alt sammen hedder.«

Korttidshukommelse

- Du tænker på indlægget i dag af professor, ph.d. Henrik Jensen fra Økonomisk Institut, Københavns Universitet: 'Efter væksten kommer fordommene'?

»Ja.«

- Og på læserkommentarerne på websiden?

»Hvad ellers? Jeres papirudgave udkommer jo først i morgen! Med for resten også dit eget såkaldte Frie Ord. Er korttidshukommelsen sluppet helt op?«

- Hvor morsom du dog er. Hvad er der så godt ved de der læserkommentarer?

»Først vil jeg nævne en, der hedder Dorte Sørensen...«

- Også en niece?

»Hvor morsom du dog er. Hun begynder 'med at takke Jørgen Steen Nielsen for, at han bragte emnet op.' Men derudover vil hun 'også rose Henrik Jensen for at reagere på sin stands vegne.' Og det er jeg helt enig i. Begge dele.

Men så fortsætter Dorte Sørensen: 'Det er jo rigtigt, at økonomer har debatteret BNP's styrker og svagheder i nok al den tid BNP er brugt som et økonomisk mål. Det gjorde vi også i min studietid for snart mange år siden.' Og så skriver hun, at det afgørende må da være, hvad pengene, få eller mange, sådan helt konkret, i materiel naturforbrug bliver brugt til.

Jeg tænkte på det samme, allerede da jeg læste professorens egen artikel, for han skriver jo selv: 'At eksempelvis BNP er en problematisk indikator for velfærd har de fleste økonomer vidst igennem lang, lang tid.' Jamen, hvorfor skal vi så høre så meget om, at det er godt, når det vokser, og skidt, når det bliver mindre?

Og så tænkte jeg, at det er da mærkeligt, at økonomerne aldrig selv advarer politikerne og arbejdsgiverne og fagforeningerne og skolelærerne og jer journalister og os almindelige mennesker imod at bruge deres pengeregnestykker til noget som helst. Når de nu godt selv véd, at de kan være skrupforkerte og ikke siger noget om det, der tales om?«

Svar med mange ord

- Ja, det er underligt.

»Men så tænkte jeg, at det kan hænge sammen med, hvad en anden læser, Steen Rasmussen, siger, at professoren ikke i sin artikel skelner mellem vækst 'af materiel karakter' og så, hvad hr. Rasmussen kalder 'nominel vækst, pålydende, talmæssigt eller andet.' Men det er jo den skelnen, hele artikelserien fra Barcelona handler om, ikk?«

- Det kan du godt sige.

»Jamen, tror du, at økonomer slet ikke kan skelne mellem pengetal og så alt det, der virkelig lugter og smager og høres og føles og betyder noget?«

- Jo, da. Økonomer er ikke idioter.

»Hvorfor lader de sig så bruge, som om de var det?«

Mit svar kom til at indeholde så mange ord, at fru Nielsen ikke gad høre det. Hun vil meget hellere have et svar fra en økonom.

Bare én.

ejla@informatiuon.dk

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Steffen Gliese
    Steffen Gliese
Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen

JA, LAD OS FÅ DEM FREM! Ikke bare i bladet, men også her i forummet.

Det er da udmærket, at en skriver et stykke, som så bliver taget op her, men det bedste ville være, om vi kunne få ophavsmændene til at deltage.

Jeg kender godt indvendingerne, men brug Ejvind som eksempel: Han er i kontakt med sine læsere. Ingen overfalder ham. Alle opfører sig pænt, ingen skændes og ingen sender en skriftlig fuckfinger.

Hvordan kan dette lade sig gøre? Jeg tror det hænger sammen med, at Ejvind om nogen har vovet (og stadig vover) pelsen, og det værdsætter vi ham for.

Kære Information: Slip tilliden til debattørerne løs. Stil en side i bladet til rådighed for dem, der har noget at sige og dernæst tør tage dialogen med læserne i den opfølgende tråd.
Det er udmærket at debattørerne kan diskutere med hinanden, men det giver nogle andre boller på suppen, når selve forfatteren er med. Der er enkelte eksempler på det.

Jeg ved ikke, hvor mange der tør kaste sig selv for løverne? I begyndelsen få måske, men når de ser, at de fleste debattører er kultiverede ’løver’ og tilmed kan holde en vis justits i egne rækker ved at korrigere hinanden, vil vi få en rigere debat, der vil tiltrække flere abonnenter (hører I?).

Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Er enig i meget af hvad Steen Rasmussen skriver, dog vil jeg lige tilføje, at økonomer er ikke en ens grå masse, der er mangle ”trosretninger ” og forskellige løsningsmodeller inden for økonomien.

Brugerbillede for Aksel Gasbjerg
Aksel Gasbjerg

Bagsidelederen, skrevet af With, slutter af med denne sætning:

”For nok ønsker de fleste regeringer og vælgere formentlig vækst igen, men denne gang skulle det helst være den reelle og bæredygtige version”.

Denne sætning indeholder (jeg tror helt ufrivilligt) en hel Barcelona-konference om vækst, degrowth og BNP osv.

For hvad mener skribenten med ”reel vækst” og ”bæredygtig vækst”?

Sætningen er afslutning på en analyse af det tidligere økonomiske opsving baseret på en huspris-boble samt finanssektorens fup og svindel . Men nu står verden måske overfor et spirende opsving, som helst ikke skal bremses af for meget kontrol og heller ikke løbe løbsk af for lidt kontrol af finanssektoren.

Derfor tror jeg, at skribenten med den ”reelle vækst” mener en vækst, der i modsætning til væksten 2002-2007 ikke er baseret på finansielle fup-transaktioner og en kunstig boble, og med ”bæredygtig vækst” mener skribenten en vækst, der kan vare ved og ikke pludselig afløses af krise.

Men hov, det er jo stik modsat anvendelse af ordene ”reel vækst” og ”bæredygtig vækst” set med økologiske Barcelona-briller.

”Reel vækst” set med Barcelona-briller er vel en vækst, hvor alt det negative er taget ud af BNP, f.eks. sygdom, ulykker, krig, og hvor der er taget højde for lykke, trivsel, ulighed mv, jf BNP-artiklen fra Barcelona.

”Bæredygtig vækst” kan også have to næsten modsatrettede betydninger. Jeg tror skribenten her bruger bæredygtig vækst i betydningen en vedvarende og robust vækst, der ikke pludselig stopper. Men i økologi-sammenhænge anvendes ordet ”bæredygtig” i betydningen genbrug af jordens knappe ressourcer.

Konklusion: Hvis den interessante sætning var skrevet af cheføkonomen i Danske Bank, ville jeg læse ”reelle” og ”bæredygtig” med hard-core økonomiske briller, som jeg også tror skribenten anvender, men omvendt hvis artiklen var forfattet af jsn eller el, ville jeg læse ordene med økologiske briller.

PS: Den interessante sætning indeholder også udsagnet ” .. de fleste regeringer og vælgere ønsker formentlig vækst igen”.

Dette udsagn kunne også være afsæt til en hel Barcelona-diskussion.

Brugerbillede for Sven Karlsen

kernen i det hele er jo, at flertallet elsker vækst, - ikke fordi økonomerne siger at det er godt, men fordi flertallet anser enhver form for stilstand for uønsket, og derfor er nemme at overtale til at hoppe på enhver vogn væk fra stoppestedet.

Det underliggende argument for at føre en politik der bringer et land i økonomisk krise, er det samme, som bliver brugt til legitimering af de fleste krige: "Det er da bedre at gøre noget, end at blive hængende i dette dødvande".

Flertallet sætter handling over ord, og eftersom handlekraft ofte blot dækker over manglende evne til eftertanke, så ender vi med at deltage i en kæde af dårligt gennemtænkte aktioner.

Det pudsige er egentlig, at det så ofte undgår at ende i katastrofe ;-)

Brugerbillede for Jens Thorning
Jens Thorning

Chef'økonomen i Danske Bank savner i al fald forståelse for naturbegivenheders indflydelse på økonomien, omend han ikke går så langt som Foghs fhv. spindoktorinde, der ikke er i stand til at tage vulkanen alvorligt.

Økonomer tror vist også, at der opstår en ny generation af rige, der kan befolke de hundredtusindvis af luxusboliger, der skal bygges overalt i udkantsdanmark for at tiltrække gode skatteydere samt i Nordhavn og på Ørestadens månelandskabsagtige brakmarker og kan låne pengene i banken.

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen

@Aksel: Fin analyse, synes jeg. ’Reel’ og ’bæredygtig’ er netop de begreber, vi burde bruge mest tid på at diskutere.
Desværre ville det nok ende op i nogle forslag, som vi ville være generte for at sige højt – noget med at vi skulle være mindre egoistiske. Alligevel mener jeg, at vi skal gå i gang, lære et nyt sprog, se på linjen mellem det personlige og det politiske, personligt ansvar og globalt ansvar.

Den længsel efter optur, som man ser nu, er bare en genoptagelse af gamle unoder. Hvis der skal ske noget nyt, skal det komme nedefra.

Brugerbillede for Rune Hjelm

Sven Karlsen:
Vækst i økonomisk forstand er blevet så positivt ladet af propaganda gennem et århundrede, at det er en automat-reaktion, at alle ønsker den.

Som befolkning har vi meget at skulle af-lære før vi kan komme videre.

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Vækst i økonomisk forstand er populær, fordi penge et langt stykke hen ad vejen er lig med magt eller frihed om du vil. Men nu hvor vi så småt erkender konsekvenserne den måde vi, med økonomien/pengene som redskab, har forvaltet friheden, må vi erkende at vi ikke er særlig gode husholdere/økonomer. Spørg bare de vilde dyr eller truede plantearter. Hvad betyder den erkendelse for væksten? Svaret er intet. Vi vil fortsat være årsag til vækst, hvad skulle vi ellers foretage os hvis ikke erobre verden omkring os med den teknologi vi behersker? Om vi kan kvalificere væksten til noget mere bæredygtigt end at lægge jorden øde med landbrugsjord og motorveje vil tiden vise. Vækst er hvad vi gør det til og vi kan stoppe fremdriften lige så lidt som vi kan stoppe tiden. Det er lidt lige som med et træ. Det vokser og hvis det vokser skævt må det rettes til og hvis det skal bære frugt må det beskæres. Men at ville stoppe træet i at vokse er jo galimatias og kun noget skøre japanere finder på. I den analogi er det ikke økonomerne der er er gartnere, de er snarere producenter af kunstgødning og de har alt for meget magt.

Brugerbillede for Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid
Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid

Man kunne starte med at gro sig en urte- og køkkenhave. Det er vi begyndt på hos os. Man kan gøre det i potter, hvis man kun har fliser ude bagved.
Så producerer man selv noget af sin mad, og bidrager i tilgift en lille bitte smule negativt (og derfor positivt) til CO2 balancen. Faktisk ret meget, taget i betragtning af at det hjemmeproducerede ikke skal transporteres måske tusinder af kilometer i lastbil eller fly.
Så vidt jeg ved har de endnu ikke gjort det til noget grimmer og asocialt sort arbejde at gro sine egne grøntsager udenfor markedsøkonomien.
Bank under bordet.

Brugerbillede for John Fredsted
John Fredsted

Der kommer velsagtens ikke noget svar fra toneangivende økonomer - ikke bare fra én, og slet ikke et brugbart svar, altså et svar, der skiller sig ud fra det vrøvl, som de fremturer med på tv'et, som en anden pickup, der kører i samme rille.

Der er uendelig meget mere visdom at hente ved at overvære maling tørre, end ved at høre på deres højtlønnede, forudsigelige vrøvl. Visdom om sig selv (en mindre voldsom øvelse end det at overvære maling tørre kan naturligvis også gøre det).

Men som jeg ser det, så tør flertallet af moderne forbrugere ikke for alvor sætte sig ned og rette blikket indad, for derigennem at fundere og filosofere over livets grundlæggende struktur og indretning.

Så hellere lytte til grammofoner, der kører i ring; overvære se-mig-se-mig tåber skrige deres selvrealiserende ynkelighed ud i tv-primetime; bygge karnapper, gesimser og udekøkkener; rejse til den anden side af kloden og dernæst klynke over, at nogen da for helvede ikke kan få styr på den vulkan.

Nytter disse mine ord en disse? Naturligvis ikke. De umodige - altså dem, der ikke tør kigge indad og finde modet til at sørge over, at livet indeholder mørke sider, skræmmende sider, triste sider - vil blive ved med at krænke de modige med deres barnagtig, fysiske ekspansionsmani - simpelthen fordi de (tilsyneladende) udgør et demokratisk flertal.

Brugerbillede for Jens Thorning
Jens Thorning

Vulkanen koster 150 mio. om dagen - alene i Danmark! Det har Dansk Industri selv regnet ud! Fortvivlede journalister spiller (måske) dumme på målgruppens vegne og spørger eksperten: Hvorfor kan de flyve i Norge og vi ikke, når Norge ligger nærmere på island? Svaret blæser i vinden, og det er ingen metafor. Naturen afgør økonomien! Cheføkonomen fra Danske Bank siger dog beroligende, at folk stadig handler i Netto trods vulkanen. Folk bruger penge. I 1960'erne og 1970'erne måtte vi netop ikke bruge penge, men det var før Globaliseringen og alle de andre nye ting.

Dermed er den ene af økonomiens to grundvolde angivet: Forbruget. Folk bliver ved med at købe og købe, måske endda mere, ren psykologi for at dulme det hele, og hvis de ikke kan komme til udlandet på grund af vulkanen, bliver alle pengene brugt herhjemme med vækst og arbejdspladser til følge!!

Den anden er køb og salg af bolig. Folk skal flytte noget mere, se bare hvor meget de flytter, eller rettere flyttede, i USA. For at få gang i markedet, må de rige gå forrest - enten flytte rundt i Nordsjælland, eller fra Risskov til Hasseris osv. eller få lov til at eje en masse huse og lejligheder rundt omkring.

Brugerbillede for Jens Thorning
Jens Thorning

Men er skal også være plads til lidt kultur i form af "Barbie GIrl" med Aqua - det bedste, altså mest indbringende, musik Danmark nogen sinde har præsteret. Man forestiller sig Anders Fogh og Helge Sander stene totalt ud til de megafede beats.

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen

@Rune: ”Af-lære”! Fantastisk udtryk, lige hvad det gælder om. Ligesom mod-vækst.

Desværre er der ikke noget, der hedder fra-bygning, når huset er blevet for stort, men når nu fra-vugge-til-vugge-tanken er slået igennem, kan bygninger også genbruges.

Ligesom i terapeutiske forløb, hvor man lærer at arbejde sig ud af skadelige mønstre, kan vi selvfølgelig også som samfund lære at lade være med at bide moder Natur i hånden, når hun rækker os føden. Vi skal bare begynde!

@Søren: Japanerne? Jeg tror, at du tænker på zenbuddhisterne. Det er ret interessant, at buddhismen i 2500 år har belært os om at udslukke egoet. Meget radikalt. Vores opgave nu, som jeg ser det, er at skrue bare lidt ned for blusset. Det vækker de voldsomste protester. Ole Thyssen skrev for et halvt år siden et stykke med titlen: ”Begæret kan man ikke forhandle med”. Det viser fint den splittelse, vi står i: Vi skal noget, vi ikke vil.

Brugerbillede for Ralph Sylvestersen
Ralph Sylvestersen

Simpelt - melde sig arbejdsfriløs, lev i noget der ligner en papkasse - hiv penge ud af cirkulation, evt ved nedgravning, da det er forbudt at brænde penge...

Brugerbillede for Rasmus Knus

For nu at svare på spørgsmålet i den glimrende kommentar.

Økonomer er flokdyr og der er trængsel ved vandhullerne (Uni, CBS, banker, øvrigt erhversliv osv.)

Hvis nogen i flokken ikke grynter og maser afsted i samme retning som alle de andre, og for eksempel siger "Ham der Keynes havde egentlig nogle gode ideer" vil alle de andre øjeblikkeligt stange og trampe den formastelige ihjel og resterne vil blive overladt til savannens ådselsædere.

Det er helt naturligt for disse flokdyr med stærk instinktstyring og et stærkt internt hiraki, for hvem vil ikke være alfahannen i front for alt dette støv!

Men denne flok er evolutionsmæssig uinteressant - svaret på det nye paradigme skal nok findes hos et af de dyr der lever i oasen med masser af åndelig føde.

Dvs. spørg hellere en filosof, idehistoriker, livsklog osv ;-)

Mvh.

Brugerbillede for Markus Lund

Hvis økonomer ikke er idioter, så må jeg jo i sagens natur være økonomisk vismand, eftersom jeg forudsagde allerede for tre år siden at kapitalismen som økonomisk system ikke vil holde hele min levetid ud. Vi får i den nærmeste fremtid se om jeg får ret, når den næste økonomiske boble rammer og staten er bankerot.

Brugerbillede for Lars Heger

Guderne må vide om Henrik Jensen's åbenbart fantastiske algoritme for den kapitalistiske økonomi holder i virkeligheden. I den grad man støtter sig til det synspunkt, at menneskets formåen i princippet er grænseløs og at vi derfor en dag vil blive i stand til rekonstruere og jonglere med naturens mindste byggesten, så ku man godt fristes til at tro Henrik Jensen taler sandt, når han skriver, at "langsigtet vækst uden grænser er selvfølgelig muligt" . Gad vide om Jens Jensen også tror på det evige liv? Bortset fra det, er det da relevant at spørge, hvor fedt er det egentlig med økonomisk vækst i det uendelige?
Er det kapitalistiske system med dets evne til at frembringe en enorm materiel og teknologisk rigdom stadig ønskværdig og perspektivtrig? Og kan man tænke sig en kapitalistisk økonomi udfolde sig uden krav om evig vækst? Næppe! Spørgsmålet må derfor være, hvad gør vi, hvis nu vi ønsker en anden udvikling i verden end den vækstbaserede kapitalisme, som jo er baseret på ulighed og ubalance.
Jeg er helt sikker på, at min nuværende levefod er mere end rigeligt til at opretholde et ok liv med mening. Faktisk ku vores hustand godt trænge til at arbejde lidt mindre og i stedet bruge mere tid på intimitet, nærvær og elskov, omsorg o.s.v...Livet er jo så enestående fantastisk, og hvorfor skal det handle så meget om penge og forbrug af varer og tjenester? Øget velstand i min husholdning vil næppe bidrage til mere lykke for mig. Tværtom, tænker jeg at hele vækstmaskinen og dens ubønhørlige kald til mere forbrug og mere handel er ved at blive en pestilens i mit liv...ja, ligefrem kvalmende!

Brugerbillede for Kim Gram

At da alt jo forløber som kun ( relativt ), altså som de rene forholdsvisheder - er grænseløs vækst lettest opnålig ved bestandig skrumpning: nedskalering af samtlige vore målestokke.

Brugerbillede for Per Diepgen

Idioter - hvem?

Idiot er en fransk betegnelse for åndssvag eller for sprogforvirring. og den idiosynkratiske sammenstilling med professionen 'økonom' vækker forestillingen om "at bruge flere penge, end man har", noget aldeles åndssvagt, men særdeles gangbart, en beskæftigelse for bankkonsulenter, der kan jonglere med derivater og fonde.
Man skal være idiot, hvis man ikke kan se forskel på Adam Smidt og Karl Marx, men bliver alligevel sprogforvirret, når man studerer deres synspunkter på og motiver for samfundets økonomiske midler eller kapitaler.
Når det kniber, omsætter den politiske praksis folkets forvirring til en idiotsikret forenkling: krise, der sætter sparedillen på sporet. Værdinormen for det bedste er nu det billigste tilbud på markedet, og betyder, at man kan spare ved at bruge og bruge ved at spare, sætte arbejde i gang ved at afskedige. At et par økonomer skulle tale om et økonomisk selvmål kan ikke ændre, at kvalitet er blevet kvantitet og sat kulturmålestokken på laveste fællesnævner.
Da vi ville forstå de økonomiske filosoffer Smith og Max, opdagede vi, at politikernes økonomer forlængst havde overtaget vores husholdningsregnskaber og taget pant i den personlige selvbestemmelse med lån, gæld og renter, simpel frihedsberøvelse. Alle grundlæggende leveregler var solgt ud, da vi blev klienter i det økonomiske maskespil, og værdi- og klassekamen mistede betydning.
Måske er vi bare en samling idioter, der spiller fransk klovn.

Brugerbillede for Kim Gram

At da virksomhedsøkonomierne, samfundsøkonomierne og verdenssamfundsøkonomien - jo egentlig bare er, eller burde være, som ordet økonomi: husholdning: at holde hus, jo netop påpeger: bare en slags forstørret husholdning -
så burde det da især og mestensdels være kvinder der står for styringerne af dem og den slags.
Altså nærmest stik omvendt den nuværende fordeling mellem kønnene i de stillinger, poster og faggrupper.

Brugerbillede for Mark Thalmay

Prof. Henrik Jensens tone af indbildsk arrogance/højrøvet besserwissen i den af den klartskuende fru Nielsen fra Valby langgade og den ihærdige og ordrige Ejvind Larsen diskuterede artikel dækker vel bare over såret forfængelighed.

Sådanne reaktioner er vist ret så udbredte blandt teoretiserende dogmatikere af enhver art, der har gjort sådan noget til deres levebrød.

For at hans egen artikels to påstande skulle kunne danne nogen
”seriøs præmis for nogen fornuftig diskussion af de vigtige afvejninger mellem vækst og dens determinanter ... , miljømæssige konsekvenser af økonomisk aktivitet, og den kortsigtede væksts betydning for en effektiv anvendelse af den mest sårbare ressource: mennesket”
kan da ikke tages alvorligt.

For det første: Det i artiklens opsætning fremhævede matematiske ’tomgangs’-argument at
’med vedvarende forøgelse af deres produktivitet kan endelige ressourcer skabe konstant vækst’
skubber jo bare sofistisk den aritmetiske uendelighed fra ressourcerne til de tekniske fix under navn af abstrakt og ukonkretiseret ’produktivitet’.

Dernæst: Hvad er relevansen for det konkrete livs kvaliteter, at
’den klassiske model ikke behøver at indeholde vækst for at vise kapitalismens teoretiske fortræffeligheder’ (hvis man da ellers kan give denne sætning nogen konkret mening)?

Så påstanden om at ’mainstream-økonomer ikke er idioter, men kun lader sig bruge, som om de er det’, lader sig vist ikke opretholde, selv ved de af Ejvind L. udeladte mange ord, for idiotien ligger i disse økonomers endeløst cirkulerende monetær-økonomiske kvantificeringer.

Matematik kan være et glimrende redskab men er tåbeligt som kvalitativ målsætning.

Menneskelig livskvalitet afhænger ikke af den monetær-økonomisk forståede kvantitative ’vækst’ men af den kvalitative, det vil sige real-økonomisk forståede, planetarisk-økologiske 'husholdning' alternativt ’sammenhængskraft’(for at sprænge dette udtryks nationalistiske snæversyn, :-)).

Med venlig hilsen

Brugerbillede for Niels  Mosbak

For at konkretisere problemerne, foregår det på denne måde: børsspekulanter indgår væddemål om hvorvidt den græske stat bliver i stand til at indfri sine lån eller ej.
Det påvirker direkte den græske befolknings levestandard - jo flere der tror på, at den græske stat ikke er er i stand til at indfri sin lån, desto værre bliver forventningerne fra økonomerne, og desto større sandsynlighed for, at den græske stat ikke kan indfri sine lån!

Efterfølgende tjener spekulanterne penge på væddemålet, den græske befolkning betaler for det med en forringet levestandard, og økonomerne fremstår som spåmænd, selv om de bare har opført sig som kyllinger i en stald - de er alle løbet i samme retning.
Økonomi er ikke videnskab, selv om økonomerne selv gerne vil have det til at fremstå som sådan.

Brugerbillede for Steen Rasmussen
Steen Rasmussen

Jeg havde helt glemt de dialoger, som Henrik Jensen har deltaget i tidligere her i avisen. Han har været meget aktiv.

Sigende for alle hans indlæg er, at han bestræber sig på ikke at kunne fanges i at sige noget konkret, og derfor afviser at gå ind i noget konkret med påstanden om, at kritikken af økonomerne er alt for generel, forkert, misvisende og uforpligtende.

Der er ingen tvivl om, at han har sin faglige stolthed, eller om at han føler at hans egne bidrag til den økonomiske videnskab sætter ham højt over den kritik, der er blevet fremført f.eks. af Jesper Jespersen her i avisen. Han taler i stedet om, at kritikerne sætter stråmænd op for deres angreb, og om at han er ren og uskyldig i relation til alt, hvad der siges og skrives om økonomerne, af økonomerne! Det pudsige er, at han slet ikke anerkender, at nogle økonomer, altså tilhørende det økonomiske systemet, f.eks. Jesper Jespersen, taler om den aksiomatiske metode, urværksmodellen, og at de refererer til fagøkonomiske klassikere, når de bruger begreberne!
http://www.information.dk/205110#comment-169806

Men hans egen generelle påstand om ”markedets” fortræffelighed og muligheden for uendelig økonomisk vækst manifesterer sig ufrivilligt konkret, og samtidigt uden at han konkret gør bare et tilnærmeligt forsøg på at definere relationen mellem værdi og økonomi. På den måde falder han igennem, rammes ufrivilligt ved konkret ikke at ville konkretisere sine generelle dogmer, sin generelle overtro.

Hvor han befinder sig inden for de kæmpende økonomiske skoler, dvs. hvordan han manifesterer sig internt i det økonomisk videnskabelige system, ja det ved vi heller ikke noget om. Jeg gør i hvert fald ikke. Men der er en grund til at han reagerer så voldsomt i relation til de spørgsmålstegn, som stilles ved vækstbegrebet og den kritik Jesper Jespersen har fremført af mainstream økonomerne.

Men vi/jeg ved, at han vel snarere burde gå ind og kritisere den måde, som det politiske system bruger referencerne til den økonomiske videnskab på. Han kritiserer ikke politikerne for at købe forskelle budskaber, monetaristiske eller keynesianske, alt efter de forskellige vinde. Det var ellers her, altså i kritikken af det politiske systems alt for lemfældige omgang med budskaberne fra de fine auditorier, at han burde kunne sige noget. I stedet fjerner han sin uskyld i sit mislykkede forsøg på at forsvare sin egen uskyld, som om den generelle tro på markedet og uendelig vækst ikke var en aldeles konkret manifestation. Det bliver ikke bedre af, at han nægter at gå ind i definitionerne af grundbegreberne, værdi, vækst, kvantitet, kvalitet, nytte, rationalitet, rationelt økonomisk subjekt, … Han svigter fuldstændigt og aldeles i relation til sit eget krav om at fremlægge forpligtende, konkrete og sammenhængende fremstillinger af sin egen tro, der af samme årsag hænger og blafrer som ren overtro i vinden.
http://www.information.dk/205110
http://www.information.dk/150144
http://www.information.dk/150580

Brugerbillede for Kim Gram

Tænkeligt, muligvist forløber nogle: ( samlet set ) tilvækster, uden ophør,

men forløbene:

kapitalen's samlede tilvækster;

havde jo sine begyndelser i tiderne, rummene, rumtiderne o.s.v. , og får derfor nødvendigvis også sine afslutninger i samme.

Brugerbillede for Kim Gram

Eller mere håndgribeligt: klasseskellene opstod først lige efter overgangene fra jægerstenalderen til bondestenalderen - og har altså ikke altid virket - og de , det vil nu sige: kapitalismen, vil derfor så også nødevendigvis blive afsluttede.

Brugerbillede for Ejvind Larsen
Ejvind Larsen

@Niels-Simon Larsen

Du skriver øverst i tråden her:
»Kære Information: Slip tilliden til debattørerne løs. Stil en side i bladet til rådighed for dem, der har noget at sige og dernæst tør tage dialogen med læserne i den opfølgende tråd.
Det er udmærket at debattørerne kan diskutere med hinanden, men det giver nogle andre boller på suppen, når selve forfatteren er med. Der er enkelte eksempler på det.

Jeg ved ikke, hvor mange der tør kaste sig selv for løverne? I begyndelsen få måske, men når de ser, at de fleste debattører er kultiverede ’løver’ og tilmed kan holde en vis justits i egne rækker ved at korrigere hinanden, vil vi få en rigere debat, der vil tiltrække flere abonnenter (hører I?).«

Jeg vil blot tilføje, at jeg er helt enig. Har derfor ganske skamløst – for du siger jo også noget pænt om mig, hvad jeg ligeudsagt er glad for – anbefalet din kommentar! I håb om at rette vedkommende – ja, »hører« den...

Og så iøvrigt: Skønt det endnu engang er en gentagelse, som muligvis virker trættende på nogen, bliver jeg selv altså ikke træt af at takke jer for alle indlæggene i også denne tråd.

Det er muligt, jeg ikke selv bliver klogere af dem. Men så bliver fru Nielsen det i hvert fald.

Skal jeg hilse og sige.

Brugerbillede for Per Diepgen

Vi trækker ind imellem kassedamen frem og tror at kunne dække sig og landets BNP, som ikke længere spiller nogen rolle for økonomer.
En fru Nielsen, som hyppigt lader sin mening høre i Jyllandposten under pseudonymet Lone Nørgaard, opfordrede i går til en økonomisk udregning af udgifterne til indvandringen. Hvis hun nu havde læst Karl Marx' Kapitalen med andre øjne, ville hun måske kunne indse, at penge ikke er alt, med fare for at ende som humanist.

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen

Tråden er efterhånden blevet en gammel dreng, men jeg prøver lige:

@Ejvind: Fint med en tilbage melding, som giver mig lyst til at genoptage min ide med at skrive et oplæg til redaktionen om net-debatten.

@John Fredsted:
”Der kommer velsagtens ikke noget svar fra toneangivende økonomer - ikke bare fra én, og slet ikke et brugbart svar, altså et svar, der skiller sig ud fra det vrøvl, som de fremturer med på tv’et, som en anden pickup, der kører i samme rille”.

Næh, de er da velkomne, men stå og vente på dem er der vist ikke grund til. Økonomer gør det, de bliver sat til ligesom advokater. Tager de selvstændigt initiativ, bliver de ofte trukket i byretten. Deres personlige initiativer sætter sjældent alternative fluer i hovedet på folk. Det skal der andre til.