Kommentar

Sensationen Sarah Palin

Sarah Palins tilfældige indtræden på den decideret magtfulde scene i amerikansk politik efter kun to års erfaring som guvernør viser, hvor lidt kundskab betyder
Debat
9. april 2010

Jeg har en last. Ikke smøger, vin eller 'De unge mødre.' Ikke porno, eksalteret overspisning efter kl. 21, eller dildchips med dip. Lasten hedder Sarah Palin, forhenværende guvernør i Alaska og tidligere republikansk vicepræsidentkandidat. Jeg dyrker hende.

Det er egentlig ikke rart. Lidt som en forkert forelskelse i en voldelig mand. Jeg læser alt med og om hende. Næsten 60 millioner amerikanere stemte på hende og John McCain ved sidste valg.

Dengang under valgkampen mod Obama var jeg egentlig bare fascineret af hendes fremtoning - den måde hun krampagtigt iscenesatte sig selv som den perfekte all-American hockey mom, som havde hånd på alt i familien samtidig med, at hun erklærede sig som feminist med stort F.

Så var der hendes dommedagsbetragtninger om dem og os, om 'eliten', som var ved at indtage Det Hvide Hus med dens kommunistiske dagsorden. Forudsigelige liberalistiske ønsker om lavere skatter, mere selvstyre til de enkelte stater, flere våben, mindre offentlig service og en mere aggressiv national sikkerhedspolitik. Men det værste var hendes nationalromantiske idé om et Amerika på nybyggerstadiet. Frygt. Angst. Hævn. Vrede. Men pakket fint ind i et stort smil, manicurerede negle og en effektiv patos.

Palins popularitet voksede, som dagene til valget var talte. Hun delte amerikanerne mere end nogensinde. Hvilken kombination: En aldrende kræftsyg krigsveteran McCain og en ukendt skinger replikant imod en fællesskabs- og midtsøgende, sort demokrat, som talte om social ansvarlighed, sundhedsreform for alle, om håb og drømme om at samle et land i økonomisk krise.

Min fascination af hende blev til frygt. Det var tydeligt, at Palin havde noget nærmest overmenneskeligt over sig. Hun var utroligt fattet. Også når journalisterne slog plat på hende. Når de små og store historier om overforbrug, dårlig ledelse i Alaska og dyre vaner kom frem. Alt prellede af.

Altid aktuel

Jeg har prøvet at finde grunden til min fascination af hende. Svaret må være, at hun rummer alle journalistikkens nyhedskriterier. Aktualitet: Palin er altid aktuel og opfinder hele tiden sig selv i nye roller og personaer (dog alle sammen konservative); allerførst skønhedsdronning, så lokalpolitiker, så borgmester, så er hun den første kvindelige guvernør i Alaska, så mor til fem, så er hun 'running for vicepresident', så politisk kommentator på Fox News, så er hun forfatter med en milliondollarkontrakt og inviteres i Oprah den 8. marts (sic!). Væsentlighed: Palin har betydning for mange mennesker - først på en forholdsvis lille skala i Alaska, derefter som kandiderende vicepræsident for et land med næsten 300 millioner mennesker. Identifikation: Palin er det, hun fremstiller sig selv som - en ganske almindelig hårdtarbejdende mor til fem med en karriere. Hun er køn, men ikke for smuk, hun er begavet, men ikke overbegavet, hun er religiøs, men ikke fundamentalist. Hun har problemer i familien, og hun laver fejl ligesom alle os andre. Sensation: Palin er en sensation. Hun kommer fra en lille udkantstat, og pludselig står hun på den mest betydningsfulde scene i amerikansk politik. Konflikt: Palin er en kvinde i konflikt med sig selv. Derfor vækker hun modsatrettede følelser/konflikter i os. Palin er: Mor til fem og en benhård karrierekvinde. Palin er konservativ kristen, går ikke ind for seksualundervisning i folkeskolen, er ivrig abortmodstander og har arbejdet imod de seneste tiltag for ligeløn, samtidig med at hun taler feminismens sag. Palin har en feminin fremtoning, men en maskulin energi. Hun taler som kvinden på gulvet, ydmyg, hårdtarbejdende, men gav det republikanske parti en alt andet end ydmyg regning på over 300.000 dollar, brugt på tøj, stylister, kufferter, makeup etc. Palin iscenesætter sig selv som det store naturbarn fra Alaska, men har flere gange arbejdet politisk for det modsatte: At isbjørnen ikke skulle på listen over truede dyrearter, at klimaforandringerne ikke er menneskeskabte, at olie- og gasselskaberne skal have politisk opbakning, osv osv.

Farverig fremtoning

Sarah Palins tilfældige indtræden på den decideret magtfulde scene i amerikansk politik efter kun to års erfaring som guvernør viser, hvor lidt facts, kundskab og politisk erfaring betyder, og hvor meget en farverig personlig fremtoning, patos retorik, metaforer, værdisnak frem for realpolitiske opgørelser tæller i (amerikansk) politik i dag. Der er også en besnærende tiltrækningskraft i den energi, der ligger i vreden mod det eksisterende. Det er meget lettere at være forsmået end tilfreds. Og det er godt tv. Derfor var vi mange, der var godt underholdt af Sarah Palin, men kunne ånde lettet op, da Obamas valgsejr var en realitet. Det var som om, at fornuften alligevel sejrede. Palin vendte tilbage som guvernør, skrev en hadefuld bog, og så var det show ligesom ovre. Troede vi.

Men som en korkprop vendte Palin tilbage. Og som galionsfigur i stavnen på et hævngerrigt skib sejler hun nu rundt fra kyst til kyst i oprørske vande med 'Tea Party kampagnen. Fra skibet hører man de samme ord om »bevægelse« og »forandring« - nu bare vendt imod ordenes ophavsmand, Obama. Besætningen, mange konservative uden job, mange engagerede i konservative grupper som f.eks. Team Sarah and Conservative Moms for America, står på dækket i vand til knæene med flag og vimpler og nedadvendte mundvige, og lytter til vreden, hævnen og hadet (pakket ind i vat) og alle de gode eksempler på Obamas uansvarlige økonomiske politik. De lytter til klassiske konservative metaforer om et land, som eksisterede for over hundrede år siden før borgerkrigen - hvor familien bestod af mænd, der kæmpede mod indianere, mens fru Ingalls gik hjemme, malkede geden, rørte i suppen og fødte børn på stribe. Ikke en lyd hører besætningen om de sidste 20 år med økonomisk uansvarligt overforbrug, miljøsvineri og en krigerisk præsident.

Det er egentlig ligegyldigt med min last. Og min fascination af hende. Fremtidsperspektivet er det foruroligende: En kultur, hvor det almindelige og middelmådige tilbedes, hvor man kan blive vicepræsidentkandidat på tre dage, og hvor det at kunne og vide noget ikke er så vigtigt, blot man kan tiltrække masserne og gøre sig godt på tv. Det baner vejen for tilfældigheders spil, simplificeringer, værdipolitik og ledertyper som Palin. De der aldrig har lært at være ydmyge. Ydmyge overfor viden eller andre mennesker.

Næste skridt på vejen. Fra snescooterkørende trigger-happy elgjagende guvernørmom i Alaska til USA's vicepræsident. Ja hvorfor ikke? Så kan man jo lige sætte et par boller i ovnen imens.

Sensationen Sarah kommer igen. Næste gang i en hovedrolle. Det bliver et show uden lige.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lykke Johansen

Jeg er bestemt IKKE fascineret af Sarah Palin og vil ikke - som du gør - kalde hende for en "sensation".
Og jeg er ved gud heller ikke enig med dig om, at det bliver "et show uden lige", hvis det skulle lykkes hende at blive USA's næste præsident. Det ville tværtimod blive en TRAGEDIE for USA og resten af verden.
I mine øjne er hun lige så (popolistisk) farlig som Hitler var før og under II Verdenskrig, FORDI hun er i stand til både at fascinere og manipulere, ja nærmest HYPNOTISERE politiske analfabeter og til at tiltrække ekstremt højredrejede vælgere med fascistiske tanker og tendenser.

Jeg tør slet ikke tænke på, hvilken skade hun vil kunne nå at påføre verden med den kombination af selvovervurdering,uvidenhed og ondskabsfuldhed hun rummer og fremviser overfor omgivelserne.

Forhåbentlig vil det ikke en gang lykkes hende i 2012 at blive udvalgt som præsidentkandidat blandt de opstillede. Skulle det alligevel ske, kan man så kun håbe på, at der vil være nok vælgere, der stemmer på demokraternes kandidat.

George W. Bush var en skrækkelig præsident. Sarah Palin ville, hvis hun fik magt, som hun har agt slå ham med flere længder!

Lykke - 60 millioner amerikanere stemte på Sarah Palin ved sidste valg, så hun tiltrækker altså flere og andre vælgere end dem, du kalder 'politiske analfabeter og ekstremt højredrejede vælgere' - deri ligger sensationen og min fascination af hende. Hun er et politisk fænomen, der med sin retorik går på tværs af vælgersegmentet om man kan lide det eller ej. Og selvsagt ville det være en katastrofe, hvis hun bliver valgt, når og hvis hun stiller op som republikanernes kandidat. Jeg håber ikke min klumme antydede det modsatte. George Lakoff har skrevet en fremragende artikel om, hvad det er hun kan og taler til i amerikanerne, som jeg vil stærkt anbefale:
http://www.alternet.org/election08/97193/the_palin_choice%3A_the_reality...

Jeg er lidt glad for denne artikel, fordi jeg har også en last i forbindelse med Palin, dog ikke at jeg læser alt med hende, det kan jeg sagtens leve foruden.

Uanset, hvor afstumpet og hvor uhørt politisk uklog hun kan være og i øvrigt er, så finder jeg hende stadig sexet!

Hvorfor dog? Ved det ikke, det er bare noget ishockey-mor over hende.

Adam Whittaker

"hun er begavet, men ikke overbegavet" - Seriøst???

Synes ikke jeg nogensinde har hørt noget begavet, fra hendes side..

Adam Whittaker

Var desuden også fuldstændig hypnotiseret af hende under valgkampen, men kan nok mere sammenlignes med fascinationen af Amalie fra paradise Hotel.

Søren Nielsen

Jeg er også hypnotiseret - som natsværmeren, der flyver ind i flammen på stearinlyset.

endelig en dejlig politiker der tør..!!! kan og vil..!!
sarah palin......!! bliver president 2012.....
og leder af en ny verden....
det er mit håb..!!