Klumme

Spis dit strygebræt, kvinde

Problemet med mange politikere er: De bejler. De gør sig til. De smisker. De slikker britisk dame-arse. Fordi de gerne vil vælges. Og det eneste, man egentlig gerne vil have, er det modsatte
Problemet med mange politikere er: De bejler. De gør sig til. De smisker. De slikker britisk dame-arse. Fordi de gerne vil vælges. Og det eneste, man egentlig gerne vil have, er det modsatte
23. april 2010

»Hvad ville du helst - spise en gammel lort eller et stort strygebræt?« spurgte min yngste datter forleden. Mens jeg sad og overvejede spørgsmålet, og også for en sikkerheds skyld spurgte mig selv, hvad jeg ville vælge, hvis det havde stået mellem en stor lort og et gammelt strygebræt, blev hun træt af at vente, og gik videre til et andet af livets store spørgsmål: »Hvad ville du helst - flyve på en stor blomst eller blive spist af en drage?«

Hun er lige ved at lære, at livet består af rigtig mange valg, og at det kan være svært at vælge. For ens valg kan jo have store konsekvenser langt ud i fremtiden ...

De britiske politikere bejler stort til de kvindelige vælgere for tiden. For mange af dem har endnu ikke gjort op med sig selv, hvem de vil stemme på. Det kender jeg godt. Til kommunalvalg stemmer jeg altid så ræve-rødt, jeg kan komme til, fordi jeg bor i Gentofte og tænker, at slipsedrengene og ejendomsmæglerdamerne skal have lidt modspil. Men til Folketingsvalg kan jeg godt komme i tvivl. Helt indtil jeg står med blyanten i hånden i det lille omklædningsrum, kan jeg være i tvivl. For når ingen partier er 100 procent bare lige mig, så skal jeg vælge mellem to-tre ting, jeg ikke helt vil have. Det er en smule utilfredsstillende. Man går jo heller ikke ud og køber en kjole, som man synes halv-godt om ... Nu er valg af politikere nok lidt mere vigtigt end kjolekøb, men det gør det jo kun endnu værre, at man ikke føler sig helt glad for sit valg.

»De forbandede, kvindelige vælgere,« må de britiske politikere tænke. »Man kan da heller aldrig regne med dem.« Men måske er det i virkeligheden ret dejligt, tænker jeg. Det forvirrer mændene, så de ikke ved, hvilket knæ de skal ned på, for at fri til dem. I samlet flok er kvinderne blevet som prinsessen i Klods Hans, der siger »duer ikke, næste!« Og derved udstiller de selve problemet med mange politikere: De bejler. De gør sig til. De smisker. De slikker britisk dame-arse. Fordi de gerne vil vælges. Og det eneste, man egentlig gerne vil have, er det modsatte. Nemlig politikere, der er sig selv hele vejen igennem, og som står ved deres meninger, koste hvad det må. Vi vil have nogle, man kan regne med. Det er altid den, jeg ender med at sætte mit kryds ved: Personen der virker mest som en, man kan stole på ... Og som ikke ændrer sig, fordi han eller hun får magt.

Sofa eller havebord

Nu har jeg aldrig personligt stemt på Birthe Rønn Hornbech, bl.a. fordi jeg er overbevist om, at hun har spist Ingrid fra 'Ingrid og Lillebror' og taget hendes paryk omvendt på, men hun var faktisk sådan en, jeg tænkte, var en gæv viking-dame, som stod ved sine meninger og sagde sine egne imod uden frygt og bæven. Men så blev hun minister. Det var ikke så godt. For nu virker hun på mig som bare 'en af dem'. En af dem, der ikke vil af taburetten, og så må man lirke lidt på sine meninger for at tækkes vælgerne. Der er muligvis noget, jeg ikke helt har forstået, men hvorfor bliver man politiker, hvis ikke det er, fordi man gerne vil have kommunen/landet/verden til at være lige præcis sådan, som man ønsker? Hvorfor give køb på sine meninger for at beholde vælgerne - og dermed jobbet? Det er jo det, mange politikere gør, og det er derfor vi bliver lidt usikre på, hvor krydset skal sættes. Måske er det at hive snakken ned på et lidt lavt plan, men igen, hvis vi kan sammenligne med alle andre valg, vi foretager os i livet: Man køber jo heller ikke sofa, som viser sig at være et havebord, eller en kanin, hvis man ønsker sig en Rottweiler.

Pind er sig selv

Første gang, jeg mødte Søren Pind, var da jeg var journalistpraktikant på Eleva2ren, og han var formand for VU., og han kom ind og sagde nogle - i mine ører - uhyrlige ting om gamle mennesker. Jeg kan huske, at jeg i årene efter tænkte, at den mand var vanvittig. Men så en dag, mange år efter - også efter han havde udgivet en cd med fortolkninger af Charles Aznavour-sange - opdagede jeg pludselig, at dette faktisk er en mand, der står ved sine meninger. Det er ikke mine meninger, men han tager dog sine tæsk, og som et klart ekstra plus bærer han en brille, som til forveksling ligner den, Elvis bar under sin sidste koncert i Vegas, og slet ikke en, som politikere normalt går med. Pinden kan ikke sættes i bås, og det er måske det, jeg godt kan lide.

Oppositionen står klar, og lige nu er der en del, der virker som om, de aldrig ville skifte ham for at tækkes vælgerne, men man kan jo aldrig vide ... Det er måske det, de britiske kvinder tænker over lige nu: Man kan aldrig vide, om man stemmer på katten i sækken. Så til dem er der kun én ting at sige: »What would you rather - eat an old turd or a big ironingboard

Maise Njor er journalist og forfatter.
Hver fredag skiftes Mette Bom, Pernille Rosekrantz-Theil, Maise Njor og Renée Toft Simonsen til at skrive ugens klumme.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Gudnæs

Hvis Ingrid blev spist af Birthe Rønn Hornbeck, er det så den lidt uartige Lillebror som har taget tykke brilleglas på og kalder sig Frihedsminister?

Det er selvfølgelig synd for de engelske politikere at de ikke på forhånd kan vide, hvem kvinderne ender med at stemme på. Men måske vælger de bare - i erkendelse af at enhver politiker har sine skjulte, mørke sider - den yngste og mest lækre, -det var vel også sådan Blair i sin tid blev valgt. Cleg har dog den fordel at han ikke synes at være til sinds at starte nye krige.

Lidt flueknepperi (og for at artiklen ikke resulterer i, at en læser skulle få problemer på et engelsk hotel):

Et "ironboard" er (i bedste fald) en jernplade, mens et strygebrædt hedder et "ironing board" ;-)