Den 26. september genanmeldte Rune Lykkeberg yderst generøst min bog Midt i redeligheden fra 1981 og gav den seks piber. Men den 27. september fik piben en anden lyd. Her genanmeldte han Irakkrigen og kritiserede mig for mit ansvar for den. Der var jo ingen masseødelæggelsesvåben, selv om jeg havde sagt det, anførte han som alle andre selvfølgelig siden har gjort.
Men Rune Lykkeberg glemmer, at stort set alle dengang formodede, at der var masseødelæggelsesvåben. Og som supplement til Ekstra Bladets optælling af min anvendelse af ordet, kunne han have læst folketingets forhandlinger fra dengang, vi traf beslutningen. Her ville han se, at alle fra Holger K. Nielsen over Mogens Lykketoft og Jeppe Kofod til Marianne Jelved tog for givet, at Saddam Hussein havde dem. Og hvordan skulle man kunne andet? Ingen af os kunne vide, at Colin Powells fremlæggelse af indicier på masseødelæggelsesvåben i FN's Sikkerhedsråd ikke holdt vand. Han troede jo også selv på, hvad han fremlagde og havde gennemarbejdet materialet grundigt, har han siden fortalt. Kunne vi vide, hvad Powell ikke vidste?
Spørgsmålet var ikke dengang, om Saddam Hussein havde dem, men om hvornår man skulle sige nok var nok. Derom drejede diskussionen sig i EU, i FN og i det danske folketing. Skulle våbeninspektørerne have mere tid? Og ville det da ikke gå som før, at Saddam Hussein atter ville smide dem ud, så snart faren for væbnet indgreb mod ham var drevet over? Og ville han så ikke vide sig sikker på, at det internationale samfund i lang tid fremover ikke ville kunne stille en styrke på benene igen? Og ville han så ikke give sig til at udvikle disse våben? At det i så fald netop ville gå sådan, er de fleste analytikere i dag enige, her i blandt McKay, der var den sidste, som efter krigen blev sat til at finde ud af, om der havde været masseødelæggelsesvåben. Han fastslår, at Hussein havde kapaciteten og formentlig havde villet vente til faren var drevet over med at bruge den.
Og dette var formentlig grunden til, at Hussein ikke gjorde rent bord. Det var jo ikke våbeninspektørerne, som skulle rode rundt efter masseødelæggelsesvåben i ørkensandet, men Hussein, som selv skulle lægge det hele frem, havde FN's Sikkerhedsråd besluttet. Han regnede med, at det væbnene indgreb næppe blev til noget. Og hvorfor skulle han så blotte sig og dermed vise kurderne, shiiterne, kuwaiterne og iranerne, at han i realiteten var en papirtiger?
Beslutningsforslaget
Min vurdering i marts 2003 var, at sådan ville det nok gå, og derfor måtte man sørge for, at FN blev taget alvorligt. Sikkerhedsrådet havde i november 2002 besluttet at give Hussein en 'sidste chance'. Den havde han haft i marts 2003. Skulle man så sige, nå nej, det var den næstsidste eller tredjesidste? Så ville fremtidige sikkerhedsresolutioner ikke blive taget alvorligt af ham, og han ville kunne fortsætte sin brutale og truende adfærd. Da jeg før krigen drøftede situationen med Kuwait og Saudi Arabien, var Kuwait sikker på, at han havde våbnene, og at de ville blive brugt mod det, mens Saudi Arabien var mere usikker.
Rune Lykkeberg har heller ikke læst beslutningsforslaget. For heraf fremgår det klart, at det er den manglende efterlevelse af FN's resolutioner, som regeringen beder folketinget om mandat til at medvirke til at sætte en stopper for. Masseødelæggelsesvåbnene nævnes kun som eksempel på, at han faktisk havde brugt dem, hvilket er uomtvisteligt. Det var på dette grundlag, Folketinget traf sin beslutning. Ligesom i 1998, hvor SR-regeringen med samme argumentation fik Folketingets støtte til at medvirke i en krig mod Irak. Det samme folkeretskontor, som den daværende regering havde benyttet sig af, fremlagde over for mig - og folketinget - en redegørelse, som sagde, at det folkeretlige grundlag for en krig mod Hussein i 2003 var endda stærkere til stede end i 1998. Skulle jeg da have underkendt dette kontor, når jeg stemte for SR-regeringens beslutningsforlag i 1998? I marts 2003 var V, K og DF alene om at danne flertallet, som sendte marineenheder af sted. Men få måneder efter henstillede FN's Sikkerhedsråd til alle lande at gå ind og bidrage til stabiliseringen af Irak. Derefter besluttede vi at sætte hæren ind og denne gang med tilslutning af S og R. Det samme flertal traf i 2007 beslutningen om at gå ud.
Den beslutning traf vi i 2007, efter at Iraks udenrigsminister Zebari og ministerpræsident Al-Maliki omkring december 2006 meddelte mig, at Irak selv ville overtage ansvaret for sikkerheden i 2007 og derfor i stedet gerne ville have danske, civile rådgivere til Bagdad. Det fik de - og igen med et bredt flertal i Folketinget.
Har sagt det før
Det samme brede flertal stod fra starten bag vores indsats i Afghanistan, som Lykkeberg også kritiserer mig for. Men min opfattelse er og var, at indsatsen var nødvendig for at undgå, at al-Qaeda fik et land, hvori det kunne træne terrorister, der skulle sendes ud til bl.a. os i Vesteuropa. Mellem 1996 og 2001 trænede det ca. 30.000 terrorister, oplyser indsigtsfulde kilder. Skulle de have lov til det i ro og mag? Har Lykkeberg slet ikke sat sig ind i strategien og filosofien bag al-Qaeda, i hvilken vi er 'den fjerne fjende', som skal skræmmes og terroriseres fra at støtte 'den nære fjende', som er de moderate og antiislamistiske, muslimske lande, som de vil gøre islamistiske og anti-vestlige?
Jeg kan desværre ikke yde Runeberg gengæld og give ham seks piber for hans indlæg den 27. marts. Jeg kan end ikke give ham én. Debat er godt, også om Irak og Af-ghanistan, men det bliver til uredelig polemik, når man end ikke gider sætte sig ind i de argumenter, man polemiserer imod. Thi alt, hvad jeg her har skrevet, har jeg sagt før!
Per Stig Møller er kulturminister (K)
Gov. Howard Dean, February 17, 2003:
My question is, why not use our information to help the UN disarm Iraq without war?
Secretary Powell's recent presentation at the UN showed the extent to which we have Iraq under an audio and visual microscope. Given that, I was impressed not by the vastness of evidence presented by the Secretary, but rather by its sketchiness. He said there would be no smoking gun, and there was none.
At the same time, it seems to me we are in possession of information that would be very helpful to UN inspectors. For example, if we know Iraqi scientists are being detained at an Iraqi guesthouse, why not surround the building and knock on the door?
http://www.gwu.edu/~action/2004/dean/dean021703sp.html
Vi ved at Saddam havde masseødelæggelsesvåben, fordi han brugte dem mod sin egen befolkning, kurderne, og fordi han brugte den i 1. golfkrig, mod Iran.
Og »masseødelæggelsesvåben« betyder her giftgasser. Hans forsøg på at få atomvåben endte da israelerne bombede hans anlæg.
Vi ved også at giftgasser ikke holder længe i lagre. Vi ved derudover også at hans kemiske fabrikker havde en meget stor overkapacitet - som naturligvis skulle bruges til om nødvendigt at producere nye giftgasser.
Det tager tydeligvis bare længere tid end den måned, 3. golfkrig varede. Det er da også senere fremgået at hans dobbeltspil om masseødelæggelsesvåben var rettet mod Iran, og at han regnede med et iransk angreb som han ville kunne nå at svare igen mod med hjælp af giftgasser.
Han forstod ganske simpelt ikke at havde han spillet med åbne kort over for FN og USA havde han stadig siddet ved magten i Bagdad.
Et spørgsmål om redelighed.
November 2006 gør regeringen det klart, at den danske bataljon i den irakiske Basra-provins bliver trukket hjem, hvis briterne forlader den sydlige provins. (Udenrigsminister Per Stig Møller)
Den irakiske viceudenrigsminister Labeed M. Abbawi til Nyhedsavisen (sep. 2007):
- Vi beder ikke nogen om at forlade Irak, med mindre vi mener, at vi ikke har brug for deres hjælp længere.
Per Stig Møller: »Jeg ved ikke, hvor Abbawi har fået den opfattelse fra. Jeg fastholder, at det var den irakiske regering, som henvendte sig og bad om at overtage sikkerheden,«
Hvorfor skal vi tro mest på Per Stig Møller?
Er det fordi korrespondancen i sagen er fremlagt?
http://www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/20061/spoergsmaal/s607...
Den 13. november 2007 blev der udskrevet folketingsvalg. Begrundelsen for at udskrive valget over et år før den hidtidige valgperiodes udløb var med statsministerens ord »at rense luften«.
Danskerne forventes at tilgive. Der er i det hele taget, i denne tid, en del tilgivelsesangel over de involverede regeringsmedlemmers offentlige ageren...
Per Erik Rønne,
Vi ved at det var en konstrueret løgn at Saddam kunne ramme europæiske storbyer med et varsel på 45 minutter...
Vi ved at det var løgn at Saddam havde forsøgt at købe uranmalm i Nigeria...
Vi ved at våbeninspektørerne med Blix i spidsen bad om mere tid...
...Og kunne man forvente at en mand som Saddam offentligt skulle lægge sig med spredte ben for de magter, der havde holdt Iraq i en 10 år lang blokade. En blokade som havde forarmet befolkningen i umenneskeligt omfang?
Bill Atkins,
Vi ved at Saddam tidligere havde brugt masseødelæggelsesvåben, endda også mod sin egen befolkning.
Vi ved også at når han ikke følte sig presset så kunne han begynde igen fra ny af; det oplevede man under Clinton. Det var umuligt at opretholde det militære pres mod ham i længere tid, og så ville han have vundet.
Blokaden var i bund og grund Saddams egen skyld. Det var ham der forsøgte at erobre Kuwait, og det var også ham der ikke ville opfylde fredsbetingelserne.
Det er sådan set rigtigt nok, at krigen og blokaden var Saddam Husseins egen skyld.
Men mon ikke han kunne forvente, at det ville være gratis for ham at besætte Kuwait, når det nu i mange år havde været gratis for et andet mellemøstligt land - trods talrige FN-resolutioner - gradvist at besætte mere og mere af et andet land og undertrykke dette lands befolkning?
"Ingen af os kunne vide, at Colin Powells fremlæggelse af indicier på masseødelæggelsesvåben i FN’s Sikkerhedsråd ikke holdt vand. Han troede jo også selv på, hvad han fremlagde og havde gennemarbejdet materialet grundigt, har han siden fortalt. "
Det er jo direkte usandt. CP har senere sagt at det var det pinligste øjeblik i hans karriere, netop fordi han vidste, at der ikke var noget bevis. Det samme materiale blev i øvrigt ved samme møde af Joscka Fischer betegnet som ikke holdende vand.
Dette forsvar for egen redelighed beviser desværre
mildt sagt inkompetence og naivitet.
@Peter Lauritzen:
Du må da forhåbentlig kunne dokumentere at Colin Powel vidste at Irak ikke havde masseødelæggelsesvåben [men altså kun, som virkeligheden viste sig at være, havde optionen til at genskabe dem inden for en tidshorisont på over en måned].
Et link?
Jeg gider ikke finde links. For øvrigt er din påstand om, at han kunne producere kemiske våben på en måned, ikke troværdig. Import af stoffer, der (også) kan bruges til kemiske våben var underlagt embargoen (dual use).
OK, så skidt da:
http://www.globalresearch.ca/index.php?context=va&aid=1918
@Peter Lauritzen:
Jeg skrev ikke at han kunne producere kemiske våben på en måned. Men at han kunne producere dem på /over/ en måned. 3. golfkrig tog nemlig en måned - og her blev de ikke produceret.
Og så lægger jeg mærke til at du ikke kan dokumentere at Colin Powel løj.
Jeg kan da huske hvor skeptiske både Frankrig og Tyskland var.
Mon ikke den rette grund til Danmarks medløberi istedet var en strategisk beslutning om et tæt parløb med USA, med hvad det ellers giver af økonomiske fordele? Uanset prisen?
Desuden er uvidenhed ikke en valid grund på så højt et niveau. Fejlbeslutninger er alt for kostbare, til at man blindt bare kan ukritisk kan indtage alle oplysninger, som en part i konflikten disker op med.
Danmark har selv en efterretningstjeneste, som det kunne lade undersøge sagen. Derudover var der i den vestlige verden stærk uenighed med USA (Frankrig+Tyskland blandt andet). Hvorfor valgte man så USA og ikke andre kilder?
Senere dokumentarer om Bush har gjort det klart, at Bush VILLE have den krig, koste hvad det ville. Han prøvede alt, også at kæde Saddam sammen med Al-Queda. Han definerede konklusionen først, og skabte så "undersøgelser" til at understøtte denne.
Colin Powell's oplysningsgrundlag var på niveau med Komiske Ali's. Og vi åd det fuldstændigt ukritisk, fordi vi ønskede det.
Uvidenhed er ikke noget du og den daværende regering kan påberåbe jer, kære Stig.
Bombastiske udtalelser kan man ikke trække tilbage. De må forsvares på trods, og helst ved at tage andre med i faldet.
I en anden samtale med Per Stig Møller her i avisen fremgik mere eller mindre, at den gode konservative politiker ikke rigtig vidste, hvor i det politiske landskab han egentlig stod, og det må være en fordelagtig post at indtage, når man skal udtale sig om pro et contra.
@Peter Lauritzen:
Du har nu postet et link to noget, du anser som dokumentation. Alt hvad jeg kan se er en kommentar skrevet af en vis Paul Craig Roberts.
Det ville vel svare til at bringe et link til en lederartikel af Tøger Seidenfaden som dokumentation for virkningen af Danmarks udlændingepolitik.
@Rune Hjelm:
Jeg har svært ved at se at FET overhovedet på selvstændigt grundlag skulle have kunnet foretage efterretningsvirksomhed i Saddam Tikritis Irak.
Ja, jeg ved at der er mange der kalder ham Saddam Hussein, men det var nu Saddam /søn af/ Hussein ... Man kunne lige så godt have kaldt mig Per Hans[en] i stedet for Per Rønne, fordi min fars navn er Hans Rønne ...
Fra 1985 til 1990 leverede USA til Irak kemiske og biologiske våben samt anlæg til fremstilling heraf. Efter Kuwait-krigen skulle Irak (jf. FN-resolution 687 fra 1991) destruere disse våben og anlæg. Irak efterkom denne resolution til fulde sandsynligvis allerede i 1991 (jf. Hans Blix’s bog Disarming Iraq).
Så skulle alle jo have været tilfredse. Men fra 1991 til 2004 udspillede der sig et stykke absurd udenrigspolitik, hvor Irak skulle dokumentere noget, de ikke havde, men som USA manipulatorisk hævdede, at Irak havde. I hele perioden blev Irak derfor uberettiget udsat for en hårdhændet sanktionspolitik.
USA misbrugte fra 1991 til 1998 FN,s våbeninspektører som spioner, jf Scott Ritters bog ”Iraq Confidential”. Da Irak afslørede denne skændsel mod FN’s neutralitet blev inspektørerne trukket ud og USA bombede i 1998 Irak med over 100 krydsermissiler i operation “Desert Fox”.
I 2002 hævdede USA løgnagtigt, at Irak havde et hemmeligt atomvåbenprogram med køb af uran i Niger. Denne løgn er fuldt dokumenteret i Joseph Wilsons bog The Politics of Truth.
FN’s sikkerhedsråd vedtog i november 2002 resolution 1441, hvorefter FN’s våbeninspektører igen blev sendt til Irak. Da Irak i december 2002 - for at efterleve resolution 1441 - sendte 12.000 siders dokumentation vedrørende destruktion af masseødelæggelsesvåbnene til FN, blev dokumentationen tyv-stjålet af USA inden nogen nåede at læse et eneste ord.
Da Sikkerhedsrådet fik dokumentationen tilbage omfattede den kun 3.500 sider. USA havde bortcensureret 8.500 sider for at skjule våbensamarbejdet med Saddam i perioden 1985 til 1990 og for at skjule overfor offentligheden, at Saddam rent faktisk havde destrueret masseødelæggelsesvåbnene i 1991, (jf. Amy Goodman The Exception to the Rulers).
I februar 2003 forsøgte USA med alle ufine midler at få vedtaget en angrebsresolution, da man naturligvis godt vidste, at resolution 1441 ikke hjemlede ret til krig:
1) USA truede de 10 ikke-permanente medlemmer med at fratage dem udviklingsprogrammer
2) USA forsøgte bestikkelse
3) Udenrigsminister Powell’s tale den 5. februar 2003 var pure opspind
4) USA aflyttede ulovligt de andre FN-delegationer. Læs den fantastiske afsløring heraf i Katharine Gun’s bog “The spy who tried to stop a war”. Katharine Gun var tolk i den engelske efterretningstjenste og var med i FN i februar 2003.
Angrebsresolutionen blev som bekendt ikke vedtaget, hvorefter man fik villige, regeringstro jurister til at gen-tolke resolution 1441, så den nu pludselig var tilstrækkelig hjemmel til invasion af Irak.
Men tilbage står det helt elementære spørgsmål: Hvorfor forsøgte USA at få en angrebs-resolution vedtaget i februar 2003, hvis USA og Danmark mente allerede at have haft hjemmel i resolution 1441?
Derfor gad jeg først ikke finde et link. Den eneste der med 100%'s sikkerhed ved om CP løj er jo CP selv. Indicierne er blot talrige.
@Peter Lauritzen:
Dermed indrømmer du altså også at du ikke kan dokumentere at Colin Powel løj. Det er kun noget du 'tror'.
@Rune Hjelm & @Martin Lund:
Afghanistan og Irak var ikke to ens tilfælde. I Irak sad der en internationalt anerkendt regering som blev væltet, og gyldigheden af den bagvedliggende resolution fra Sikkerhedsrådet er »omdiskuteret«.
I Afghanistan udgik der fra områder kontrolleret af taleban-oprørerende en afskyvækkende terrorhandling mod New York og Washinton DC. Ikke alene bakkede Sikkerhedsrådet helt op om reaktionen; den internationalt anerkendte afghanske regering, den såkaldte »Nordalliance« anmodede selv om hjælp mod oprørerne ...
I dag er lighederne mellem de to lande, at begge har en lovligt valgt regering, der ikke ligefrem synes opsat på at smide de udenlandske tropper ud så hurtigt som muligt.
Et spørgsmål om redelighed ?
Vor herre bevares siger jeg så venligt, men ironisk
Siden hvornår haver åpolitik været om redelighed, det er en forblommet, manipuleret usandhed, mener jeg
Politik er om magt og resourser.
Det er en ommer Per stig for jeg mener ikke du er så naiv
Alle kan påstå at de formoder, at formode er at antage og man går næppe i krig på antagelser.
Colin Powel havde med Busk en anden agenda, mener jeg
Manden vildledte bevidst, mener jeg
Så så vå så bare at vi i danmarks hoppede på limpinden det upåagtet af FN ikke ville godkende en aktion
Derfor oprettede SA de "villige lande"
Filosofisk set:
De forførte er de villige, de føler sjældent noget ansvar for deres handlinger da de handler på vegne af de der forførte dem.
Citat
"Kunne vi vide, hvad Powell ikke vidste?"
Man vidste at man formodede at Powel vidste - det i sig selv er tvivl, man burde tage højde for -Altså formodninger og antagelser, da de ofte er urealistiske,deri at mennesker haver det med at antage for meget dårligt - om andre.
mvh Confucius
# Per Erik Rønne
Citater:
1. "Vi ved at Saddam havde masseødelæggelsesvåben, fordi han brugte dem mod sin egen befolkning, kurderne, og fordi han brugte den i 1. golfkrig, mod Iran.
2. Vi ved også at giftgasser ikke holder længe i lagre. Vi ved derudover også at hans kemiske fabrikker havde en meget stor overkapacitet - som naturligvis skulle bruges til om nødvendigt at producere nye giftgasser."
Nogle kommentarer til dine citater
1. Nej vi vidste at han havde haft og havde brugt visse masseødelæggelsesvåben.
Man vidste ikke om han havde flere. Derfor våbeninspektørerne m.m.
Den groteske vinkel på dette er at dem leverede vi - visse EU lande kemikalierne til at gasse bl.a kurderne
På den tid var manden, denne gale diktator et produkt af USA , deres skødehund, så at sige
Det er hyklerisk og dobbeltmoralskt så det batter mener jeg
Man sagde i USA på den tid -Ca dette :
"ja han er en møghund,. men han er vores møjhund"
Internationale magtspil:
Imod Iran gav man ham også frie tøjler og blandede sig generelt ikke, for dette var også en krig ført i USA´s interesse imod præstevældet, det uanset konsekvenserne, mener jeg
Altså - Magtinteresser og ikke redelighed, mener jeg !
2. Man viste ikke at det skulle de, man vidste at de kunne de - bruges til
Du formoder at "det skulle de naturligvis" - det ved du ikke, det antager du, mener jeg
mvh Confucius
Per Erik Rønne, du kan ikke skille tingene sådan ad, du bliver nødt til at se verden i en sammenhæng.
Din afsluttende kommentar om "lovligt valgte regeringer" er jo ren videreformidling af propaganda. Nøgternt set er de marionetregeringer, der vil falde i samme sekund tropperne trækkes ud. Du vil i både Irak og Afghanistan se scener der vil minde ikke så lidt om Saigon når den tid kommer.
"Her ville han se, at alle fra Holger K. Nielsen over Mogens Lykketoft og Jeppe Kofod til Marianne Jelved tog for givet, at Saddam Hussein havde dem."
Hvorfor troede de det - hvem havde givet dem det indtryk, andet end regeringens forkerte og uunderbyggede påstande, der i alt væsentligt byggede på opdigtede efterretninger..
Næ, vi var mange der ikke troede på det pladder fra dag 1.
Interessant nok kan den tidligere udenrigsminister sidde her mageligt tilbagelænet og forsøge at retfærdiggøre en katastrofal beslutning - mens den mand som sagde sandheden om det opdigtede efterretningsmateriale blev sendt i fængsel.
...
Rune Hjelm
Begge regeringer er valgt af civilbefolkningen i tilnærmelsesvis demokratiske valg .
Din sidste kommentar underbygger meget godt min mistanke om at de største modstandere af vores indstats i både Irak og Afganistan ærger sig over de positive meldinger vi får om udvikling i primært Irak, og i stedet ønsker sig at koalitionen og opgaverne i Irak og Afganistan skal fejle så blodet fra det stakkels folk kan flyde. Alene for hjemme i andedamme at kunne sige: Hvad sagde jeg!
Ubehageligt!
Martin Lund:
De tre befolkninger i Irak sidder bare og venter på tilbagetrækningsdagen, bare vent og se. Det vil eksplodere den dag USA trækker sig tilbage.
De "positive meldinger" du taler om, kommer fra borgerligt kontrollerede mainstreammedier. Med de rette tricks (såsom at tage fat i en lille historie eller udtalelse og blæse den ud af proportioner) kan man altid skabe positive meldinger.
Et spørgsmål om redelighed?
Er Per Stig Møller selv redelig...
Han skriver:
våbeninspektørerne, som skulle rode rundt efter masseødelæggelsesvåben i ørkensandet,
Det var jo ikke det der var tilfældet. Våbeninspektørerne havde satellitbillede af hele Irak og kunne den ene dag udpege anlæg som de ville besøge en eller to dage efter - og det skete med et kommandoraids præcision og irakerne samarbejdede.
Ovenstående er et eksempel på Per Stigs uredelighed og hans foragt for de danske vælgere.
...og er Per Stigs svar vedrørende årsagerne til tilbagetrækningen redeligt?
http://www.information.dk/229123#comment-223964
Og med hensyn til eventuelle giftgasampuller så havde Saddam reelt ingen fremføringsmidler...
Ren og skær uredelighed...
Og har hele indsatsen været de menneskelige omkostninger værd: døde, sårede, flygtede, forarmede?
Hvormange?
Alene blokaden kostede 500.000 irakiske spædbørn livet...
Hvad fik vesten til ud af dette angreb på den irakiske befolkning? Udover at bringe religionen og shiamuslimerne til magten.
Hvofor kan vi ikke få en samlet REDEGØRELSE ?
Det ville være redelighed.
# Niels Mosbak
jeg kan kun melde mig generelt på linje med dine betragtninger, for således anskuer jeg det også
Citat
"Hvorfor troede de det - hvem havde givet dem det indtryk, andet end regeringens forkerte og uunderbyggede påstande, der i alt væsentligt byggede på opdigtede efterretninger.."
Netop, mener jeg
Ja - vi var en del, der ikke troede på det pladder fra dag 1
Således handler magt oftest, desværre, mener jeg
Det var også at se vedr. jægerbogen og den "falske oversættelse" samt andet i den sag, mener jeg
Det er misforstået loyalitet overfor magten og illoyal optræden overfor folket, syntes jeg
mvh Confucius
"Ingen af os kunne vide, at Colin Powells fremlæggelse af indicier på masseødelæggel-sesvåben i FN's Sikkerhedsråd ikke holdt vand, skriver Per Stig Møller"
Nå, jeg vidste det ellers godt.. Det gjorde Hans Blix og Scott Ritter også . Dr. Kelly vidste det .
Bush vidste det også (begge tre), ja selv Colin Powell vidste det, hvad han da også siden har så godt som tilstået .
Så jeg synes ærlig talt bare Per Stiv Øller skal holde sin kæft med det der snak om "redelighed" .
Per Stig er en løgner og en krigsmager og DET burde han egentlig klynges op i en lygtepæl for, sådan billedligt talt ..
Jeg er helt på linje med Peter Lauritzen og Aksel Gasbjerg.
Angående Kuwait: USAs ambassadør April Glaspie gav 25. juli 1990 - otte dage før Iraks invasion af Kuwait - Saddam en tydelig tilkendegivelse om, at USA ikke ville blande sig i Iraks forhold til Kuwait. Han måtte tro, at USA hermed gav ham grønt lys, og det var, hvad han ønskede at få at vide.
Angående Powell som sandhedsvidne:
Det er rent ud sagt forbløffende, at et skarpt intellektuelt hoved som P. S. Møller anser en forsvarsminister i en regering, der for enhver pris vil i krig med Irak, for et uvildigt vidne i spørgsmålet om beviser for, at man bør gå i krig! Det absolut pæneste, man kan sige om det, er, at det er naivt. Og jeg tror bestemt ikke, at Møller er naiv.
Og der var megen tvivl om Saddam havde masseødelæggelsesvåben; ikke mindst blandt våbeninspektørerne, som overhovedet ingen havde fundet.
Og der var ingen Al-Qaeda i Irak i Saddams tid; men det er der nu.
Og det var ikke muligt at få FNs sikkerhedsråd til at godkende en krig mod Irak.
Men læs igen Lauritzen og Gasbjerg ovenfor!
Se iøvrigt http://www.emu.dk/gym/fag/hi/inspiration/tema/irak/index.html
@Peter Jensen
Jeg synes nu ikke at PSM skal holde kæft. Alt hvad han siger skal nemlig bruges mod ham i et krigforbryder tribunal inden for en kortere årrække.
@ Martin Lund,
Lad mig gætte du er højreorienteret, Ja endda så ideologisk forblindet, at du ikke engang evner at indse, at du taler for væbnet revolution, dog godt nok ovenfra fremfor nedenfra.
Irak-krigen har kostet mange hundretusinder liv, infrastrukturelle ødelæggelser i et omfang som næppe kan gøres op, og ikke mindst et tab for hele menneskeheden ifa. plyndringen af verdens kulturarv. Men det er måske altsammen blot de æg man måtte flække for at lave den påtvungne omelet? For ikke at fremstå som total hykler, siger du altså implicit, at du er parat til at ofre dine lemmer, ejendele og elskede i en "højere sags tjeneste", skulle nogle få den idé en dag at indføre demokrati her i landet.
Af de mange spøjse påstande, som er blevet fremført i tråden, mener jeg især én kunne trænge til et reality check.
Ove Nielsen:"På den tid var manden, denne gale diktator et produkt af USA , deres skødehund, så at sige"
Saddam har aldrig været USA's "skødehund" - det baath-socialistiske Irak havde langt varmere diplomatiske forbindelser til Sovjetunionen end USA, hvilket bl.a de daværende irakiske forsvarsstyrkers materiel vidner om, USA derimod afbrød sine diplomatiske forbindelser til Irak i 1967, glem ikke det.
Da Irak så gik i krig mod Iran i 1980 valgte USA (først i 1982), bl.a. som følge af Irans angreb på skibsfarten i Golfen, at genetablere de diplomatiske forbindelser til Irak og yde Irak en ret begrænset materiel og immateriel støtte (USA solgte dog som bekendt i mindre omfang også våben til Iran), da man i USA fandt det ville skade stabiliteten og amerikanske interesser i Mellemøsten hvis Irak tabte (for stort). Det gjorde dog ikke Saddam til en amerikansk skødehund.
@Peter Lauritzen:
Her er links, hvor Colin Powell fortryder sine anklager mod Irak:
1. ABC 9.9.2005:
http://www.abc.net.au/news/newsitems/200509/s1456650.htm
2. Colin Powell indrømmer i dette link, at han vildledte vedr. WMD:
http://edition.cnn.com/2005/WORLD/meast/08/19/powell.un/
Krigsprogaganda
Det er svært at undgå at lade sig vildlede af krigspropaganda, for ordet “masseødelæggelsesvåben” (WMD) fremkalder automatisk frygt og rædsel, så man falder for argumenter for at føre præventiv krig.
Men vi kunne have valgt anderledes og lyttet til Frankrig og Belgien, der ønskede en fredelig løsning.
Invasionen af Irak var en forfærdelig misforståelse og dårligt planlagt. Og USA betaler da også en høj pris : “The Three Trillion Dollar War”:
http://www.timesonline.co.uk/tol/comment/columnists/guest_contributors/a...
His man havde ønsket det i 2003, kunne man have spurgt enhver seriøs Mellemøstobservatør, der kunne have fortalt, at Irak ingen forb. havde til terror, hvis nogen altså havde gidet lytte. Irak var et fattigt 3. Verdens land uden flåde, uden luftvåben og antiluftskyts.
Et spørgsmål om redelighed?
Vores udenrigsminister nyder karakteristiken "intelligent" (især fremført af de der selv føler sig tom indvendig) men alligevel fremfører PSM:
Det var jo ikke våbeninspektørerne, som skulle rode rundt efter masseødelæggelsesvåben i ørkensandet, men Hussein, som selv skulle lægge det hele frem
Hvad skulle han lægge frem? - det tomme ørkensand.
Det er en endnu en uredelighed fra PSM'ers side i hans svar til Rune Lykkeberg - Jeg ved at Blix har prøvet at forklare PSM at man ikke kan slutte at MDW findes, fordi man ikke kan finde dem.
...men trods forklaringer så rækker PSM's intelligens altså ikke - eller er det manglende redelighed?
Noget af det mest absurde ved Per Stig Møllers og den øvrige danske regerings argumentation for Irakkrigen er og har hele tiden været, at "man måtte sørge for, at FN blev taget alvorligt".
Men krigen blev netop iværksat i direkte modstrid med, hvad et flertal i FN´s sikkerhedsråd ønskede, og dermed tog de krigsførende magter inklusive Danmark jo ikke FN mere alvorligt, end Saddam Hussein gjorde. Så argumentet er gennemført uhæderligt.
Jeg vil give Per Stig Møller ret i, at de fleste forud for krigen troede, at Saddam Hussein nok have masseødelæggelsesvåben i et eller andet omfang.
Men det er jo ikke det samme som, at styret i Irak var specielt farligt, eller at der var noget behov for at starte en krig.
Den afgørende for, om krigen var berettiget eller ej, er overhovedet ikke, om man troede, at Irak havde masseødelæggelsesvåben.
Det afgørende er, om styret i Irak virkelig var det mest presserende problem, man stod over for i international politik i 2002-2003, og om krig var den eneste eller den bedste løsning?
Og her mener jeg, at det er meget klart, at det - også inden man fandt ud af, at Irak slet ikke havde nogen masseødelæggelsesvåben - var meget indlysende, at der ikke kunne svares "ja" til et eneste af de spørgsmål. Og det er derfor, at jeg var dybt imod den krig, også længe før det kom frem, at der slet ikke var nogen farlige våben i Irak.
Styret i Irak var i 2002 effektivt inddæmmet og havde ikke nogen aktuelle offensive planer. Ligeledes var der ikke nogen aktuel borgerkrig eller anden form for blodsudgydelser i landet, som der var behov for at gribe ind og stoppe.
Desuden havde Vesten blot et år forinden engageret sig i en krig imod Al Quida og Talaban i Afghanistan, og som den senere udvikling i den krig tydeligt har vist, så skulle man nok hellere have koncentreret sig om det fremfor at starte en krig imod Irak, som nærmest forærede fundamentalisterne en ny kampplads og et nyt rekrutteringsgrundlag.
Irakkrigen var ganske enkelt en katastrofalt dum ting at kaste sig ud i, og da vi var mange, som kunne se dette helt tydeligt, allerede inden den startede, så må man konstatere, at de politikere, som hoppede med på ideen i Danmark og andre steder, simpelthen er udygtige og dårlige ledere.
P.S. Som en lille tilføjelse, så er det jo meget tydeligt, at når PSM og regeringen siger, at "det er helt uacceptabelt, at Irak ikke efterlevede FN´s resolutioner", så er det, de i virkeligheden mener, at det var uacceptabelt, at Irak nægtede at underkaste sig amerikansk hegemoni.
Og den danske regerings beslutning om at gå med i krigen havde formentlig ikke noget at gøre med, at PSM eller regeringen i grunden analyserede situationen meget anderledes, end jeg har gjort i ovenstående indlæg. For så dumme tror jeg faktisk ikke, at de er.
I stedet var der givetvis tale om en holdning om, at det tjente Danmarks interesser bedst at stå på så god fod som muligt med USA.
Og det er for så vidt også fint nok. Men så var det jo det, man burde argumentere med, og ikke alt muligt andet.
Per Stig Møller skriver, at man Danmark gik ind i Irak-krigen da Saddam Hussein ikke ville samarbejde med FN's sikkerhedsråd. Når man læser beslutningsforslaget (B.118) står der følgende:
"Ved vurderingen af den foreliggende situation har regeringen lagt vægt på,
at Irak i flere tilfælde har anvendt masseødelæggelsesvåben såvel mod militære mål som civile,
at afvæbning af Irak er nødvendig for at fjerne truslen mod den internationale fred og sikkerhed i regionen,
at Irak over en årrække substantielt har krænket sine nedrustningsforpligtelser i henhold til FNs
Sikkerhedsråds resolutioner,
at FNs Sikkerhedsråd med resolution 1441 af 8. november 2002 besluttede at give Irak en sidste chance for at opfylde sine nedrustningsforpligtelser og undgå alvorlige konsekvenser,
at Irak ifølge FNs våbeninspektører ikke har overholdt kravene i resolution 1441 om omgående, betingelsesløst og aktivt samarbejde,
at det må konstateres, at Irak dermed har forspildt sin sidste chance i medfør af resolution 1441,
at våbeninspektørerne og det internationale samfund trods dette i en periode har fortsat bestræbelserne på
at tilvejebringe et egentligt og frugtbart samarbejde med Irak m.h.p. opfyldelse af landets
nedrustningsforpligtelser,
at et sådant samarbejde ifølge FNs våbeninspektører er en forudsætning for at gennemføre en fredelig
afvæbning af Irak,
at det efter våbeninspektørernes rapport i FNs Sikkerhedsråd den 7. marts 2003 må konstateres, at disse bestræbelser trods et meget betydeligt internationalt politisk og militært pres har vist sig at være forgæves,
at der bl.a. på baggrund af erfaringerne fra de seneste 12 års bestræbelser på at nedruste Irak ikke er udsigt til at yderligere tid til forhandling og inspektion vil kunne frembringe det nødvendige irakiske samarbejde og dermed sikre opfyldelse af landets nedrustningsforpligtelser,
at fortsat manglende irakisk efterlevelse sammenholdt med vedvarende eftergivenhed fra det internationale
samfunds side vil svække respekten for FNs Sikkerhedsråd,
at FNs Sikkerhedsråd tidligere har bemyndiget anvendelse af militær magt mod Irak m.h.p. gennemtvingelse af Sikkerhedsrådets krav og betingelser, og at denne bemyndigelse stadig står ved magt,
at gennemtvingelse af FNs Sikkerhedsråds krav, herunder som en sidste udvej med militære magtmidler, er nødvendig for at fjerne truslen mod den internationale fred og sikkerhed i regionen."
Per Stig Møller skriver, at det var Saddam Husseins manglende efterlevelse af FN's resolutioner, der var grunden til invasionen. Men hvis man fjerner masseødelæggelsesvåben fra ligningen, og læser ovenstående grunde i beslutningsforslaget, giver de jo ingen mening! Hvad skulle Saddam dog ellers samarbejde med FN om? Om konventionelle våben? Nej, hans skulle samarbejde om hans formodede masseødelæggelsesvåben, da man pga. disse anså ham for at være en trussel for regionen og for international sikkerhed.
Når nu hele argumentationen i bund og grund er bygget op om formodningen om, at Saddam havde masseødelæggelsesvåben, var det så ikke en idé at undersøge ordenligt om han virkelig havde dem? Hans Brix bad kun om få måneder mere - det fik han ikke. Man udtømte ikke alle muligheder inden man iværksatte den katastrofale angrebskrig. USA (og Danmark.) ville tilsyneladende i krig uanset hvad.
Men hvad mon den virkelig grund var?
At sætte en stopper for Saddams destabilisering af olieprisen på snedig vis via mad-for-olie programmet?
Var det af den ædle grund at man ville indføre demokrati? Hvis ja, hvorfor invaderer vi så ikke straks en række andre lande såsom Nordkorea, Iran, Saudi Arabien, Burma mv.? Var Danmarks deltagelse i krigen en tilbagebetaling af gammel æresgæld til USA/UK for befrielsen af Danmark fra tyskerne? Er det en blanding af alle disse grunde?
Der er stadig mange, mange spørgsmål, der står åbne i denne sag. Spørgsmål der MÅ og SKAL besvares bl.a. af hensyn til fremtidige regeringers ageren i lignende situationer, så Danmark ikke igen går ind i en krig på baggrund af løgne og fortielser med katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker. Derfor MÅ vi have en uvildig Irak-undersøgelse snarest!
Han hedder naturligvis Hans Blix...og ikke Hans Brix, som jeg skrev ;-)
Jeg hører til dem, der ikke kan give Per Stig Møller nogen piber overhovedet og er lettet over, at han ikke længere er udenrigsminister. At han så er blevet erstattet af en totalt inkompetent populist, der ville egne sig bedre som turistchef i Nordjylland, er en anden sag. Hans medansvar for Danmarks deltagelse i invasionen og for alle de ulykker, den medførte, vil for altid hvile som en skygge over hans eftermæle.
Han taler i indlægget om "uredelig polemik" og anfører uforstyrret, at han har sagt det hele før. Det bliver det ikke bedre af. Hvorfor forholder han sig fx ikke til den hollandske kommissions konklusioner vedr. folkeretten, men dækker sig bag "et kontor" i Udenrigsministeriet? Undervejs i tilblivelsen af den ulyksalige beslutning skortede det ikke på kritiske stemmer. De blev systematisk ignoreret, og det lykkedes at bilde oppositionen ind, at alt var i bedste orden. Siden kom afdækningen af den "løgn-over-løgn"-kampagne som Cheney/Bush/Rumsfeld havde iscenesat. Franskmændene troede ikke på det, den tyske udenrigsminister Joschka Fischer havde sammenstød med Rumsfeld på mødet i München, selve invasionen udløste de største spontane demonstrationer i Europa i efterkrigstiden. Der var masser af kritiske stemmer, så det holder ikke Per Stig, at alle var overbeviste.
Saddam var en djævel og en forbryder, men omkostningerne ved den elendigt planlagte invasion påførte den iraqiske befolkning uhyrlige lidelser - oveni konsekvenserne af den årelange embargo. Spekulationer om, hvad Saddam måtte have kunnet finde på osv., hvis presset var mindsket, er og bliver "spekulationer". Og det er mangel på politisk fantasi, hvis man mener, at der ikke fandtes alternativer til det voldsomme militære overfald.
Så der er noget galt med dit virkelighedsbillede. Per Stig. Du kunne fx begynde i dit otium at tage modstandernes argumenter alvorligt. Og den med manglen på respekt for Sikkerhedsrådets resolutioner (på et tidspunkt, hvor Saddam ikke kunne true nogen), kunne jo sammenholdes med den uendelige række af ignorerede resolutioner vedr. Israel.
Per Stig Møller plæderer kontrafaktisk, at "alle dengang formodede, at der var masseødelæggelsesvåben". Det er det noget velbehageligt vås. Den gang lød det modsatte argument fra regeringskontorerne, at hvis vi udenfor bare kunne se de tonsvis af pålidelige men desværre også fortrolige efterretninger, som de alt for villige regeringer jo kendte, så ville alle være overbeviste om masseødelæggelsesvåbnenes eksistens.
Allerede mens Per Stig Møller lydigt efterplaprede sine herrer i Washington, kunne dygtige journalister og græsrødder prikke hul i de fleste af deres kluntede beviser - men den slag tog kloge-Per ikke så tungt. Han vidste altid bedre - for han havde jo set mange mange flere af de hemmelige beviser - og følte sig meget priviligeret. Siden er det meste offentliggjort, og lige så nemt modbevist - der er jo ofte en solid grund til de mange militære hemmeligheder: at slippe for besværlige spørgsmål, offentlig efterprøvelse og latterliggørelse af deres paranoide vrangforestillinger.
Per Stig Møller rabler atter engang løgne af sig om de våbeninspektører, som Saddam Hussein igen og igen smed ud. Her er sikkert omhyggeligt ikke datoer på, for lige den løgn har fx undertegnede grebet Per Stig Møller i at genbruge i voldsom grad. En hurtig genfortælling - de blev ikke smidt ud før angrebet i 1998, de blev trukket ud af FN, da USAs angreb var overhængende. Alle medier og politikere refererede dette i 1998, men omskrev lige som Per Stig historien før angrebet i 2003 - hvorefter den samme skrøne gentog sig, da inspektørerne atter blev trukket ud.
Per Stig klamrer sig også til figenbladet om at der ikke direkte stod masseødelæggelsesvåben i beslutningsforslaget. Til gengæld væltede statsminister Anders Fogh Rasmussen sig i ordet i sin samtidige tale til nationen om krigen. Og så fucking videre. Den bette Stig har endnu ikke sikret sig en fed retrætepost, og bruger i stedet tiden på at omskrive fortiden for at sikre sit eftermæle - nu som dybt løgnagtig kulturminister, En sørgelig forestilling!
Per Stig Møller skriver "Ingen af os kunne vide, at Colin Powells fremlæggelse af indicier på masseødelæggelsesvåben i FN’s Sikkerhedsråd ikke holdt vand. Han troede jo også selv på, hvad han fremlagde og havde gennemarbejdet materialet grundigt, har han siden fortalt. Kunne vi vide, hvad Powell ikke vidste?"
Hvis Per Stig ønskede at være redelig, så kunne han begynde med att fastslå, att INGEN i danmark i 2003 kendte sandheden om om iraks eventuelle masseødelæggelsesvåben. Krigsmodstanderne gjorde det ikke, men regeringen gjorde det heller ikke.
Hvad amerikanerne vidste, ved vi stadig ikke. Til gengæld var det helt åbenlyst, at Powels fremstilling i FN var en yderst tynd kop te. Den daværende tyske udenrigsminister Joshka Fischer skar det siden ud i pap for Rumsfeld: "My generation learned you must make a case, and excuse me, I am not convinced... That is my problem. I cannot go to the public and say, these are the reasons', because I don't believe in them."
Fischer var tidligere fredsaktivist, men han var ikke alene med sin manglende tro på amerikanernes begrundelser. Sandheden er jo, at krigen skabte dyb splittelse i NATO, delte europa og de europæiske befolkninger - også den danske. Og den danske støtte til selve angrebet blev vedtaget med det snævrest mulig flertal i folketinget.
Så det er jammeligt, ja uredeligt, når Per Stig Møller stadig lader som om at "alle troede" det samme som ham og resten af regeringen.
Selv er jeg stadig ikke sikker på, hvad regeringen i virkeligheden troede og tænkte, og Per Stig bidrager ikke til at kaste lys over dette mørke afsnit af danmarkshistorien.
Det ville klæde Per Stig Møllers rest af intellektuell hæderlighed, hvis han begyndte at anerkende at der fandtes mere en én opfattelse allerede i 2003.
Jeg anser mig selv for at være et hæderligt og politisk tolerant menneske, som imidlertid i 2003 kom frem til et andet resultat end regeringen. Det der har pisset mig mest af i den hjemlig debat om Irakkrigen er, at vi, der anså krigen for at være en forkert politisk beslutning skulle beskyldes for at være saddamvenner, kollaboratører, nyttige idioter og hvad ved jeg. Og så kommer Per Stig og taler om redelighed! hvordan kan man se det som andet en endnu en fornærmelse?
Tilføjelse:
Citatet fra Fischer mangler en indledning. I artklen jag har hentet ordlyden fra stod:
But that, he said, was not argument enough for going to war. "My generation learned you must make a case, and excuse me, I am not convinced," the Green politician shouted in English while directing his gaze, teacher-like, over silver half-moon frames, at the United States defence secretary.
"That is my problem," he said. "I cannot go to the public and say, 'these are the reasons', because I don't believe in them."
hele artiklen ws/worldnews/europe/germany/1421634/I-am-not-convinced-Fischer-tells-Rumsfeld.html
Jeg fremturer lige lidt, for denne såkaldt intellektuelle Per Stig Møller burde lære at undlade at hoppe så meget rundt, når han selv har anbragt sig i lort til halsen. Så mange år efter, burde hans bortforklaringer været blevet meget bedre.
Jeg har genlæst en del af de velmente taler og udtalelser, som mange gode folk kom med i tiden op til krigen. De strider i voldsom grad mod Møllers bombastiske udtalelser. Jeg kan specielt henvise til en analyse af Colen Powells beviser, lavet allerede i dagene efter hans PR-stunt for FN.
Jeg vil også bede Per Stig Møller mindes egne løgne til Folketinget før krigen, om at våbeninspektørerne blev tvunget ud i 1998.
Her brugte Møller også Hans Blix som vidne på, at der fortsat manglede regnskab for betydelige mængder kemiske og biologiske våbenemner - selv om Hans Blix ellers omhyggeligt havde forklaret, at dette ikke var det samme som at der fortsat var aktive stoffer gemt. Altså fortsatte løgne, der allerede mens de blev udtalt var bredt omdiskuterede i en grad, der burde få en intellektuel herre til at overveje situationen.
Endelig vil jeg fremvise den danske krigserklæring mod Irak. Den kom først fra Forsvarsministeriet nogle dage efter Folketingets beslutning, da det ikke var lykkedes at overbevise militæret om krigens lovlighed.
Kravet var derfor noget så gammeldags som en krigserklæring, så de udsendte styrker kunne være nogenlunde sikre på lovligheden og ikke på at ende for en krigsforbryderdomstol. Det bør da heller ikke ske for de almindelige soldater, men gerne for en slyngel som Per Stig Møller og de andre krigsopviglere.
Platons Sokrates var den, der slap bedst fra de retoriske modspørgsmål, hvorfor de også blev opkaldt efter ham. På Jesu tid var moden stadig på sit højeste, hvilket ses i evangelierne. I vore dage har den holdt sig næsten usvækket i Mellemøsten, hvilket vi bl.a. så, da Kim Bildsøe Lassen interviewede Mahmoud Ahmedinejad. "Jeg har svaret klart på Deres spørgsmål" sagde Ahmedinejad. Men det havde han ikke, han havde bare stillet to retoriske modspørgsmål.
I dag virker det frygtelig defensivt at argumentere med retoriske modspørgsmål, så det gør man kun når man har en dårlig sag.
I PSM's artikel tæller jeg 11 retoriske modspørgsmål. De forstærker ikke hans argumentation.
En helt anden ting er hans ofte gentagne insisteren på aftaler med den irakiske (og for den sags skyld afghanske) regering og dermed folk, selvom han udmærket vidste, at folket var dybt splittet og regeringerne højst havde forbigående og symbolsk legitimitet. Hvilket udstillede en udenrigsministers fornægtelse eller manglende forståelse af realiteterne.
Og så stiller jeg et spørgsmål, der ikke er retorisk, men måske naivt:
Kunne det være med det formål at hævde sin egen platforms legitimitet?
[Hvis vi lige et øjeblik ser bort fra selve bevisførelsen, som bestod af animationer og fotografier der kunne have vist hvad som helst og som tydeligvis var alt andet end fyldestgørende endsige overbevisende.]
Det den forhenværende udenrigsminister jo her implicit siger er, at INGEN blandt Per Stig Møllers mulige rådgivere - DIIS, DIMS, FE og egne embedsmænd - havde læst op på den amerikanske udenrigspolitik iført blot et minimum af kritisk sans, og derfor kunne fortælle ham, at amerikanerne måske ikke lige er det mest pålidelige når det kommer til deres udenrigspolitik. Noget enhver med blot et minimum af kendskab til Pentagon og CIAs virke de sidste 50 år ellers nok ville kunne påpege.
Han postulerer endvidere implicit, at INGEN blandt hans rådgivere havde kendskab til, at selve forsvarsministeren var tilknyttet den neokonservative tænketank Project for the New American Century som ved flere lejligheder op til den afgørende "bevisførelse" havde talt om at angribe Irak uden at overhovedet at nævne masseødelæggelsesvåben.
og ikke nok med det.
INGEN blandt hans rådgivere kunne påpege, at der muligvis bagved alt dette var helt andre motiver, såsom eksempelvis resourcer eller unfinished business. To ting man ellers nok umiddelbart kunne forestille sig ville blive bragt til bordet i en situation, hvor man havde at gøre med en administration bestående af George H. W. Bush's søn og deres mange venner fra oliebranchen, og de ganske alvorlige summer som såvel Bush som Saud-familien stod til at tjene såfremt olieprisen steg, hvilket den med stor sandsynlighed ville gøre hvis det næstmest olierige land i verden pludselig stod i brand.
Det Per Stig Møller altså siger er, at ingen blandt hans rådgivere var vidende om væsentlig information, som ellers havde været offentlig kendt længe. Hele den udenrigspolitiske og efterretningsmæssige del af administrationen var altså mao. dybt inkompetente og uvidende. Det er da overordentlig interessant.
Prøv at lytte til Foghs tale da den danske deltagelse var en realitet . Ud over betoningen af masseødelæggelsesvåben lyder talen underligt verdensfjern i dag. Afslutningen om tiden efter krigen er enten en fed løgn eller udtryk for bundløs naivitet og mangel på forståelse for hvad den netop igangsatte krig betyder.
Fogh står og udlover efterfølgende indsatser, som han må vide, at Danmark har en helt minimal inflydelse på. Den danske deltagelse i angrebet på Irak kobles direkte til en efterfølgende demokratisering af mellemøsten og en aktiv løsning af den israelsk-palestinensiske konflikt. Goddag mand økseskaft. Er det redelig udenrigspolitik, Per Stig Møller?
USA fik da bombet en fabrik der producerede modermælkserstatning. Som de også forsøgte at sælge som en våbenfabrik. Desværre havde den amerikanske journalist Peter Arnett været på besøg en måned forinden.
http://en.wikipedia.org/wiki/Peter_Arnett#Baby_milk_factory_controversy
Efter al den piben er det da fint at manden har overskud til at benytte det søde navn Runeberg om sin opponent.
# Lars Hansen
Hej Lars
Ja - du har da ret ;)
Jeg beklager at have ladet mine følelser, løbe lidt af med mig i denne sag for dette er ikke fordrende for debatten, erkender jeg gerne
Det er ganske rigtigt at der ikke havde været diplomatiske forbindelser i 17år, og at han ikke var skødehund, men `kun´ deres "møgdyr" i irak -iran krigen, mener jeg
Det jeg reelt ville omtale var årene i 80erne vedr. forskellige ting.
Jeg overreagerede - tak for påmindelsen, rettelsen
mvh Confucius
Ingen årsag, Ove Nielsen
Og mit kompliment - det antyder format, at vedkende når man i skyndingen engang imellem forløber sig.
Fundamentale opfattelser uden skepticisme giver uduelige standpunkter. Hvis vi på trods af den påstand, som Per Stig Møllers afløser, Gitte Lillelund Bech, udtalte, fastholder, at masseødelæggelsesvåbnene var på tale, og at den opfattelse afgjorde spørgsmålet om krig, da kan vi opstille følgende kriterier:
(1) Hvis PSM udelukkende henholder sig til at konstateringen af masseødelæggelsesvåben var sand og altså udslagsgivende, så har vi at gøre med en determinisme, en bunden beslutning, der ikke kan forliges med den frie vilje.
(2) Hvis PSM som liberalist til gengæld fastholder, at den frie vilje i spørgsmålet om krigen var afgørende og sand, så har vi at gøre med frie handlinger, og så kan opfattelsen af, at krigen blev bestemt af masseødelæggelsernes tilstedeværelse, ikke være sand.
Ergo, taler deterministen sandt, findes ingen fri vilje, og taler liberalisten sandt, finden ingen determistisk beslutning.
Så vidt jeg skønner, var Per Stig Møller ved krigserklæringen determinist, men senere blev han liberalist. I dag humanist, der som kulturminister på skift kan mene begge dele, et efter min mening et eksempel på, hvorledes vores opfattelse af frihed er blevet devaluering til meningsløshed.
(Læs i øvrigt Holger K. Nielsen læserbrev i avisen.)
Sider