Kronik

Sri Lanka holdes i et jerngreb

Sri Lankas etniske borgerkrig sluttede i et blodbad, som kaster skygger over det tropiske paradis. Rajapakse-klanen kommer til at afgøre landets fremtid
Den nye srilankanske regering præsenteres torsdag med Mahinda Rajapakse i spidsen. Lillebror Basil Rajapakse (på valgplakaten i billedet) blev for to uger siden valgt ind i parlamentet, mens en anden bror, Gotabhaya Rajapakse, er en magtfuld forsvarsminister. Rajapakse-klanen sidder i det hele taget tungt på magten de næste mange år.

Den nye srilankanske regering præsenteres torsdag med Mahinda Rajapakse i spidsen. Lillebror Basil Rajapakse (på valgplakaten i billedet) blev for to uger siden valgt ind i parlamentet, mens en anden bror, Gotabhaya Rajapakse, er en magtfuld forsvarsminister. Rajapakse-klanen sidder i det hele taget tungt på magten de næste mange år.

20. april 2010

Sri Lankas præsident, Mahinda Rajapakse, vandt en overbevisende sejr ved præsidentvalget i januar, og hans UPFA-koalition vandt en lige så overbevisende sejr ved parlamentsvalget for knap to uger siden. Der var tale om genvalg til både præsident og koalition. Og endnu en UPFA-regering præsenteres, når parlamentet træder sammen på torsdag.

Det betyder, at ikke blot præsidenten, men hele den magtfulde Rajapakse-klan nu sidder tungt på magten de næste seks år. Det er nemlig lykkedes for præsidenten at placere en lang række familiemedlemmer på centrale politiske poster. Og i Sri Lanka ser mange landet som regeret af et familiedynasti, der er godt i gang med at planlægge sin egen arvefølge.

Således er præsidentens lillebror, Gotabhaya Rajapakse, en meget magtfuld og fremtrædende forsvarsminister. Mange mener, at han står bag de seneste års mange drab på kritiske journalister. Sikkert er det, at ingen er blevet dømt for disse drab, og sidste år gjorde Gotabhaya Rajapakse det klart for et australsk filmhold, at pressefrihed måske kunne bruges i Sydney, men ikke i Sri Lanka.

En anden lillebror, Basil Rajapakse, fungerer som øverste rådgiver, talsmand og spindoktor for præsidenten. Han står desuden i spidsen for flere centrale udvalg og menes at være strategen i familien. Han er netop blevet valgt ind i parlamentet efter et kanonvalg.

Præsidentens storebror, Chamal Rajapakse, er minister for blandt andet luftfart og havne. En central funktion i et land, som i århundreder har haft stormagternes interesse på grund af sin centrale placering for den globale skibsfart. I de senere år har Kina knyttet tætte bånd til Sri Lanka og Rajapakse-klanen. Kinas mange aktiviteter i Afrika har gjort Sri Lanka til et vigtigt knudepunkt. Derfor investeres der massivt i Hambantota-distriktet, hvor Kina står bag udbygning af havnen og vejnettet.

Det er næppe tilfældigt at Hambantota samtidig er Rajapakse-klanens højborg, og her er præsidentens søn, Namal Rajapakse, netop blevet valgt ind i parlamentet, hvormed arvefølgen synes sikret.

Mere fjerne slægtninge sidder placeret i parlamentet, lokalregeringer, diplomatiet, statsejede virksomheder og private virksomheder, som samarbejder med regeringen. Eksempelvis er præsidentens fætter, Jaliya Wickremasuriya, ambassadør i USA. Herudover har præsidenten valgt at opkalde et statsejet flyselskab og flere offentlige programmer efter ... sig selv.

Tradition for dynastier

Korruption, nepotisme og familiedynastier er en del af den politiske kultur i Sri Lanka. Oppositionslederen Ranil Wickremesinghe er nevø til en tidligere præsident, men efter fire valgnederlag i træk udfordres han i stigende grad af Sajith Premadasa, som er søn af den tidligere præsident Ranasinghe Premadasa der blev myrdet af De Tamilske Tigre i 1993.

Men det er usædvanligt, at så mange medlemmer af samme familie er ved magten på samme tid. For Mahinda Rajapakse er korruption og nepotisme ganske enkelt blevet en regeringsform. I den seneste valgperiode blev der udpeget ikke mindre end 132 ministre for at holde sammen på regeringskoalitionen og tiltrække overløbere fra oppositionen. Det forarger mange srilankanere, men det er svært for pressen at holde fokus på problemet. Dels fordi de statsejede medier fungerer som regeringens partipresse, og fordi mange andre journalister er bange. Og dels fordi oppositionen også er præget af nepotisme.

Mahinda Rajapakses succes skyldes dog også nedkæmpelsen af oprørsgruppen De Tamilske Tigre. Den 18. maj sidste år sluttede Sri Lankas 26 år lange borgerkrig i det en ledende FN-medarbejder omtalte som et blodbad. En tre år lang regeringsoffensiv knuste den før så frygtede organisation, der af FBI var blevet betegnet som verdens farligste og mest effektive terrororganisation. Efter et forsigtigt bud blev 7.000 civile tamiler dræbt under krigens sidste fem måneder. Hertil kommer et ukendt antal som blev dræbt i de sidste dramatiske dage.

De civile tamilske tab blev så store, fordi hverken regeringshæren eller De Tamilske Tigre havde nogen interesse i at beskytte dem. Mere end en kvart million tamiler trak sig tilbage sammen med Tigrene, efterhånden som regeringshæren rykkede frem. Ifølge Human Rights Watch skete det ofte under tvang og ved flere lejligheder blev civile skudt af Tigrene når de forsøgte at flygte fra kampzonen.

Samtidig forhindrede regeringshæren næsten al nødhjælp og både flygtningelejre og hospitaler blev beskudt med granater og bombet fra luften. Regeringshæren lod sig ikke standse af, at Tigrene kynisk brugte de civile som skjold.

Ifølge den nu fængslede, tidligere hærchef Sarath Fonseka, som tabte præsidentvalget i januar, havde forsvarsminister Gotabhaya Rajapakse givet ordre til at ingen højtstående medlemmer af Tigrene skulle fanges levende. Fonseka blev anholdt i februar, få timer efter at have erklæret sig parat til at vidne i en international retssag.

Faktum er, at de fleste af Tigrenes politiske og militære ledere blev dræbt i krigens sidste 48 timer. Det samme blev deres familiemedlemmer, og ikke en eneste blev faget i live. Blandt de dræbte var De Tamilske Tigres brutale leder, Vellupillai Prabhakaran, hans kone og 13-årige søn.

Ifølge en lokal menneskerettighedsorganisation havde hæren travlt med at afslutte krigen. Præsidenten havde allerede annonceret sin sejrstale, og overlevende tamiler fortalte om soldater, der smed granater i primitive beskyttelsesrum fyldt med civile, og sårede som blev kørt over af lastbiler, inden bulldozere til sidst blev sat ind for at slette alle spor.

Sidste år forsøgte flere lande med USA, Frankrig og Storbritannien i spidsen at få iværksat en uvildig undersøgelse af mulige krigsforbrydelser begået af begge parter. Men Sri Lankas regering har med hjælp fra Rusland, Kina og flere udviklingslande effektivt forhindret dette. Det lykkedes end ikke at få Sikkerhedsrådet til at diskutere situationen i Sri Lanka på et officielt møde, og EU's beslutning om at fratage Sri Lanka retten til at eksportere toldfrit til EU er indtil videre den eneste konsekvens af Sri Lankas manglende vilje til at samarbejde.

Senest har USA tilsyneladende opgivet at skaffe de uskyldige ofre retfærdighed, efter at senatets udenrigskomite under ledelse af John Kerry i december slog til lyd for en mindre konfronterende tilgang af hensyn til USA's »geostrategiske interesser i regionen«.

Balancerer på knivsæg

Den blodige afslutning ændrer ikke ved, at det er til gavn for alle etniske grupper i landet, at den lange borgerkrig nu er afsluttet. De fleste grove menneskerettighedskrænkelser havde forbindelse til borgerkrigen. I den etnisk blandede hovedstad, Colombo, kan indbyggerne atter benytte busser og tog uden at frygte Tigrenes terroraktioner. Tamilske forældre behøver ikke længere frygte, at Tigrene kidnapper deres børn til militærtjeneste, og sikkerhedsstyrkernes overgreb er blevet langt færre.

Sri Lanka har et kæmpe potentiale som turistland og er af New York Times blevet fremhævet som det mest lovende rejsemål i 2010. Også danske rejsearrangører udvider aktiviteterne, og med tiden vil mange tilbringe ferier på landets smukke østkyst, som tidligere var en del af kampzonen.

Men demokratiet er skrøbeligt, og situationen er langt fra normaliseret. Undtagelsestilstand og meget vidtgående terrorlove opretholdes næsten et år efter krigens afslutning. Regeringen havde lovet at præsentere en politisk løsning på den etniske konflikt, når Tigrene var nedkæmpet. Endnu er intet sket, men det er vigtigt, at regeringen hurtigst muligt indleder et samarbejde med TNA, som er det største tamilske parti. TNA har vist imødekommenhed ved at opgive kravet om selvstændighed og stiller rimelige krav om, at alle tamilske flygtninge kan vende tilbage til deres hjem, og at tamiler skal behandles som ligeværdige borgere.

Regeringen har indtil nu været langt mere optaget af at sikre sit eget greb om magten. Forøget internationalt pres, opmærksomhed og tilskyndelse er formentlig nødvendig for at sikre fred og fremgang for alle Sri Lankas etniske grupper.

Mikkel W. Kaagaard er forfatter og historiker og har skrevet bogen 'Sri Lanka - Fra selvstændighed til selvmordsterrorisme'

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu