Kommentar

Stil paven for en dommer

En retssag mod Benedikt XVI vil være en monumental manifestation af, at princippet om lighed for loven virkelig gælder for alle - netop derfor modarbejder magtfulde kræfter dette og lignende initiativer
En retssag mod Benedikt XVI vil være en monumental manifestation af, at princippet om lighed for loven virkelig gælder for alle - netop derfor modarbejder magtfulde kræfter dette og lignende initiativer, skriver George Monbiot
14. april 2010

Bekendelse og anger er ikke blandt de kristne dyder, som denne pave praktiserer. Vel har han officielt undskyldt for katolske præsters voldtægt af børn i Irland, men den sag er en af de få pædofiliskandaler, som nu ryster kirken, hvor hverken han selv eller medlemmer af hans inderkreds var involveret. Nok fordømte han de irske biskoppers »alvorlige fejlbedømmelser« og »svigtende lederskab«, men hans egne graverende fejl og svigt - i München, Wisconsin og Californien - har han ikke nævnt med ét ord, bortset fra at afvise hele spørgsmålet som »smålig sladder«.

Uden for radarskærmen af hans indkapslede, selvregulerende verden var ofrene for præstelige sexovergreb henvist til at rase i frustration. Indtil nu.

For i weekenden kom det frem, at forfatterne Richard Dawkins og Christopher Hitchens har hyret et hold sagkyndige jurister til at udarbejde et sagsanlæg imod paven. Ifølge en af disse, advokaten Geoffrey Robertson, er der tale om »strafbar medvirken til sexovergreb mod mindreårige«, hvis ledende gejstlige virkelig har beskyttet pædofile præster, presset deres ofre til at sværge tavshed og givet gerningsmændene mulighed for at fortsætte deres forbrydelser andre steder. Og hvis denne praksis er foregået i stor skala, kan der sågar være tale om en forbrydelse mod menneskeheden efter de begreber, som anerkendes af Den Internationale Straffedomstol.

Ikke desto mindre ser samme praksis ikke blot ud til at have været Vatikanets generelle linje - samme linje blev ligefrem fastlagt af den daværende kardinal Ratzinger. Når Benedict XVI kommer til Storbritannien i september risikerer han derfor at blive arresteret, hvis ellers Dawkins og Hitchens kan få medhold i deres begæring.

Lighed for loven

Omsider er vi ved at vågne op til, hvad folkeret betyder. For første gang i moderne historie er det formodede grundvilkår for det politiske liv - at de, som udøver magt over os, ikke skal frygte for at blive bedømt efter samme juridiske og moralske normer som almindelige borgere - begyndt at krakelere.

Forestil Dem, at paven afventer at få sin retssag for i et britisk varetægtsfængsel, og De vil begynde at indse konsekvenserne af en radikal idé, som endnu aldrig har været fuldt ud praktiseret: lighed for loven.

På samme tid som Dawkins og Hitchens forbereder deres sagsanlæg, udfordrer en anden advokat, Polly Higgins, vores opfattelser af retslig ligestilling. I sidste uge lancerede hun en kampagne for at få en femte type forbrydelse mod freden anerkendt af Den Internationale Straffedomstol. Forbrydelsen er økocid - omfattende ødelæggelse af et naturgivent miljøområde med gift og forurening.

De fleste landes lovgivning beskytter ejendomsretten med næb og klør, den enkelte borger mere lunefuldt, men stort set ikke samfundet som sådan. Et enkelt mord retsforfølges. Massemord kan være legitime statsanliggender. Kun når sådanne handlinger udstyres med supplerende karakteristika - folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser, aggressionsforbrydelser - begynder vi at forstå deres moralske betydning.

Pluk ikke en blomst

Det samme gælder naturen. I Storbritannien er det forbudt og strafbart »forsætligt at plukke« så meget som en enkelt blomst fra en fredet plante. Men man kan rydde lige så mange fredede planter af vejen, man lyster, hvis det er en »tilfældig følgevirkning af en lovlig operation.« Kort sagt: Sæt en blomst i dit knaphul, og du kan befinde dig på anklagebænken. Pløj et økosystem ned, og loven ikke kan røre dig.

Higgins giver nogle eksempler på økocider - 'miljødrab': Tjæresandsminedriften i Alberta, Canada. Plastiksuppeøen i Stillehavet. Olieselskabernes forurening af Niger Deltaet. Hun påpeger, at miljødrab sjældent er en tilsigtet forbrydelse, men i de fleste tilfælde en tilfældig konsekvens af andre politikker.

Virksomhedsledere eller politikere kan retsforfølges individuelt, men i stedet for at få en bøde ville de blive opkrævet for omkostningerne i forbindelse med at genoprette de naturlige systemer, som de har ødelagt. Formålet med at kriminalisere miljødrab skulle være at forhøje udgifterne ved at forvandle planeten til en losseplads til et så smerteligt omfang, at disse praksisser simpelt hen ophører med at være umagen værd. Dette er det indlysende resultat af en bredere forståelse af juridisk ligestilling: For hvorfor skal den private ejendomsret beskyttes, mens menneskehedens fælles rigdom ikke skal?

Massemordere går fri

International ret, som den praktiseres, bliver ofte betegnet som 'sejrherrernes retfærdighed': Retsforfulgt bliver alene dem, som taber krige imod magtfulde stater. Ja, og ofte end ikke dem. I sidste uge kom det frem, at omkring 50 formodede krigsforbrydere og menneskerettighedskrænkere lever i Storbritannien. Blandt dem er påståede torturbødler, der arbejdede for Saddam Husseins regering, en af Robert Mugabes håndlangere, et medlem af Sudans Janjaweed-milits og en grufuld samling afghanske krigsherrer. Men politiet og anklagemyndighederne har ikke fået tildelt ressourcer til at forfølge disse sager. Så hvor butikstyve kan være sikre på politianmeldelser og plettet straffeattest, kan disse angivelige massemordere gå frit iblandt os.

For en måned aflyste Tzipi Livni, den tidligere israelske udenrigsminister, sit besøg i Storbritannien af frygt for at blive anholdt på begæring af en menneskeretsgruppe. Dette fik premierminister Gordon Brown til at skrive et indlæg i The Daily Telegraph om nødvendigheden af at hindre private i at rejse tiltale for forbrydelser mod menneskeheden. Brown fastholdt, at anholdelsesbegæringen i dette tilfælde kun blev støttet af »de spinkleste indicier«, og at de, som ønskede at få Livni arresteret, kun var kun ude på »at skabe avisoverskrifter«‹. Men beviserne for forbrydelser mod menneskeheden, som også belaster Livni, er der detaljeret redegjort for i Goldstone-rapporten og andre steder - de er omfattende, velbelyste og vanskelige at bestride.

Browns desperate hændervriden i Livni-sagen tyder på, at regeringer er begyndt at forstå de chokerende konsekvenser af de principper, som de selv foregiver at hylde. Det er på tide, at vi gør det samme. Der er et implicit løfte til stede i den internationale lovgivning: Undtagelsernes og straffrihedens tid kan være forbi.

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

International lov står og falder med, om sådanne tribunaler e.lign. har magt til at gentvinge deres afgørelser.

Pt. har de ingen magt.

Men det bliver interessant at se, om der kommer et sagsanlæg mod Paven. Mit gæt er, at de ville være omsonst, da Paven er gesant for et jordisk rige også, nemlig Vatikanstaten, og således kan beberåbe sig diplomatisk immunitet.

Hvis der skulle opstå en retspraksis, hvor ypperstepræster i forskellige trossamfund forsøges forfulgt ved domstolene, er den logiske konsekvens, at sådanne personager søger beskyttelse ved at lade sig tilknytte jordiske regimer.

Hvilket måske kan sætte en dæmper på galskaben, men måske også kan have den modsatte effekt -- at despoter der knytter tætte bånd til religiøse galninge, måske bliver nødt til at tilpasse sig også.

Niels-Simon Larsen

Stil paven for en dommer.

Selvfølgelig, selvfølgelig! At man dog ikke har tænkt på det lidt før. Guds stedfortræder i skranken. Endelig!
Artiklen er en øjenåbner af rang, og hvad burde den dog ikke kunne føre med sig. Til indvortes brug her i Danmark er der nok at tage fat på, hvis det var muligt: Kapitalinteressernes magtmisbrug og unddragelse af skat, Kongehusets og Kirkens fordummende indvirkning, mediernes svigten – uha, uha, hvor listen dog kan blive lang.

Claes Pedersen

Jeg kan kun onske det bliver rellitet og pt. er jeg på Philippinerne og har haft flere horde opgor om helt elementere menneskerettigheder i ansattes forhold af andre mennesker.

Da det er ikke so fo mennesker i verden den katolske kirke povirker i forhold til hvordan man forholder sig sporgsmål og etik og moral, so det er et meget positiv intiativ Richards Dawkins har taget.

Bjarne Hansen

Paven bør arresteres og sigtes…..

..for meddelagtighed i seksuelle krænkelser af børn. Kardinaler og andre højtstående bør interneres indtil de har bevist at de ikke er krænkere, eller dækker over andre krænkede. Der har i øvrigt i mange år været særdeles troværdige mistanker om økonomisk svindel på højt plan, samt tætte relationer til Mafiaen, det kan der også efterforskes i.

Og så bør Den Katolske kirke opløses som enhver anden forening der krænker Menneskerettigheder, virker ved, og udøver kriminalitet.

Kirkens værdier bør på tvangsauktion for derefter oprette en fond til krænkede under enhver form, som de myrdede og udplyndrede Indianer i Sydamerika, og Afrikanere hvor Kirken er skyld i alvorlig udbredelse af HIV/AIDS, og andre som Katolikkerne har mishandlet igennem tiderne.

Den Katolske Kirkes modbydelighed er grænseløs, og bekræfter mig i, at al Religion bør afskaffes.
For som sædvanlig er de øverste Religiøse ledere(som i alle Religioner) overdrevent skurkagtige, hykleriske og decideret fulde af løgn. Med den ene hånd prædiker de godhed, nøjsomhed og næstekærlighed og med den anden er de ondskabsfulde, grådige og voldtager børn.

Jeg er en varm tilhænger af sådanne rent fiktive nationer, som fx Ladonien og Sealand - og her altså Vatikanets lige så bizarre konstruktion. I en stadig mere homogeniseret verden, er det altid rart med de afvigelser, der kan være med at udstille om den stift statslige model faktisk er en god ting for verden.

Vatikanets formål er naturligvis et helt andet, nemlig at gemme sig bag alle de diplomatiske muligheder. Vatikanet har oprustet diplomatisk de senere år - de bliver nu anerkendt af dobbelt så mange stater, som for tyve år siden. Eftersom Vatikanet også er en voldsomt stor økonomisk spiller, er det sandsynligt at emsige advokater har gjort meget ud af at øge netop beskyttelsen mod juridiske angreb.

Vatikanets uendelige række af finansskandaler viser eftertrykkeligt, at ufejlbarlighed ikke er et fastslået dogme. Og netop pavens meget langsommelige måde at erkende fejltagelser på, gør kun ondt værre. Selvom jeg mener paven har ret i, at pædofilisagerne ikke statistisk set er værst hos katolikkerne, er det en forbandet dårlig måde at sige undskyld på....

Niels-Simon Larsen

Dawkins og Hitchens er så simpelthen så vidunderligt frække, at jeg har gået og grint af det hele dagen. Hvis nogle flere tillod sig selv at gå så åbenbart i brechen for de svage, så verden anderledes ud.

I går holdt Dronningen fødselsdagsfest på Christiansborg og alle, der betyder noget, var mødt op. De betydningsløse (alle de der ikke bruger hele deres liv på at mele deres egen kage) kunne sidde og nyde skuet i tv.

Selvfølgelig har vi det godt i det lille Danmark, og vi kunne få det endnu bedre, hvis vi ikke hele tiden gik og fandt fejl og mangler hos dem, der betyder noget. Derfor må man også ønske, at guds egen menighed får strøet sand på pædofiliskandalerne, og det bliver glemt. Tænk på alle de forbrydelser, som kirken har begået, og som vi har glemt. Nå, nej, det kan vi jo ikke. Sand på og forfra på en frisk! Man skal jo ikke bære nag. Det samme med finansskandalerne. Glemme, glemme, glemme, så de betydningsfulde kan få en tur til og fede sig op til næste krise.

Der er dem, der synes, at Dawkins og Hitchens plejer at være for rabiate. Her er lakmusprøven: Kæmper de for de betydningsfulde eller de betydningsløse?

Ideen er principielt ganske udemærket, men netop England udmærker sig ved at have et ejendommeligt retssystem, hvor det som hovedregel er den med flest penge der vinder, det der allerhøjest kan blive et civilt søgsmål grundet - ja - virkeligheden.

Og her har den katolske kirke mere end 1000 års forspring i at fylde pengekassen.

Det vil nok være mere effektivt, hvis den fortsatte afdækning af råddenskaben fortsætter, så er der til sidst ingen normale mennesker der har lyst til at blive associeret med denne moralske byld. Hvem ved? Måske rejses der en ny mur i Europa omkring Vatikanstaten, så verdens børn kan vokse op i tryghed og vi kan også give den dens rette navn - Pariastaten ;-) Godnat og sov godt.

Ved samme lejlighed kunne man anklage Paven for falsk markedsføring overfor fattige og uuddannede mennesker af hans kirkes udsalg om herrens straffe og lade ham bevise sine påstande om en gud og et helvede.

Penttijuhani Jarvinen

Dawkins og Hitchen kender åbenbart ikke minimale grunder af "a crime against humanity." Någen sådan kræver systematiskt anfald mod grupper af mennesker - vanligvis med død som følge. Da Paven og Vatikan ikke kan efterforske eller dømme i kriminelle (pedofile-)sager der ligger under andre staters befogenheder, er beskyldninger mildt - eller mere - sindessyge.

Men på Dawkins (og Hitchens) nivå kunne sagen vendes. Dawkins er en kænd darwinist. Var det ikke Darwin der - indirekte - skabte racehygieniske og lignende doktriner der blev brugt af Hitler og de nordiske stater på en måde der - klart - svarer til definition af en "crime against humanity." Hitchens er en fhv. kommunist som havde - pga andre motiver - lignende morderiske praktiker, lige systematiske henrettelser af præster.

Hvornår lære aristokratiske og autoritære magtinstitutioner mon at flad struktur, decentralisme og demokrati er det bedste værn imod repression fra det omgivende samfund? Efter min mening er det er deres egen skyld at de sidder i suppedasen. Lederfigurer har nu engang altid været sårbare, fordi de står alene med magten i hænderne.

Det er interessant at iagttage, så forskelligt trossamfundene reagerer på kriser. Hvor den katolske retning længe prøvede at afvise, bortforklare, skjule eller omformulere sig ud af pædofiliskandalen, så gik det for et par måneder anderledes til i den protestantiske kirke i Tyskland.

Kirkens overhoved Margot Käβmann blev fanget i at køre over for rødt lys med mere alkohol i blodet, end man tillader i Tyskland.
Der blev ikke krævet af hende, at hun skulle gå af; tværtimod fik hun megen støtte i offentligheden. Således skrev Züddeutsche Zeitung, ifølge Kristeligt Dagblad, at hun skulle blive på posten ”som et forbillede med fejl.”

Men få dage efter forseelsen valgte hun at gå, fordi hun følte, hun havde handlet etisk forkert. Som The Nation-klummisten Katha Pollitt skriver, så kunne pave Benedikt og hans biskopper måske lære noget af hendes eksempel.

Om de klarer den så let er nok et andet spørgsmål.

Alle mennesker er født lige og frie i rettigheder og værdighed. hvis man vil leve efter menneskerettighederne må det gælde for alle, også paven, dronningen og den almindelige borger.