Kommentar

En verden i krise behøver et globalt spring i empati

En sand global biosfæreøkonomi kræver global empatisk omfavnelse. Vi må lære at se os selv som én art - som homo empathicus
24. april 2010

Den globale økonomi er i knæ, og solen går ned for de fossile energier, som var motor for Den Industrielle Revolution og for den infrastruktur, som blev skabt med dem. Vi står over for katastrofale klimaændringer efter 200 års udspyelse af CO2 i atmosfæren. Entropiregningen for den industrielle tidsalder forfalder til betaling - med ildevarslende og vidt-rækkende konsekvenser for livets og civilisationens fortsættelse på Jorden.

Samtidig lider vi under et massivt tab af social tillid til de økonomiske og politiske institutioner, som skal regulere vores globale økonomi.

Menneskeheden famler i en gråzone mellem en døende civilisation, der holdes kunstigt i live, og en fremspirende ny civilisation, som forsøger at finde fodfæste. Gamle identiteter dekonstrueres, nye er endnu for skrøbelige til at vinde prægnans. Skal vi forstå vores nuværende situation og fremtidsudsigter, må vi spørge: Hvad udgør en fundamental ændring i en civilisation?

Civilisationsskred sker, når et sammenfald mellem nye energisystemer og nye revolutioner i kommunikationsteknologi skaber en ny økonomisk epoke. De nye kommunikationsformer bliver kommando- og kontrolmekanismer for at strukturere, organisere og administrere de tiltagende komplekse civilisationer, som er muliggjort af de nye energisystemer. I den tidlige modernitet blev trykpressen således medie for at organisere og administrere de teknologier, organisationer og infrastrukturer, som udsprang af revolutionerne inden for kul, damp og jernbaner. At administrere Den Første Industrielle revolution ved håndskrifter og stentavler ville have været umuligt.

Flere mennesker forenes

Ikke blot forvalter kommunikationsrevolutioner de nye og mere komplekse energisystemer. De forandrer også menneskets bevidsthed. Jæger/samler-samfund måtte nøjes med mundtlig kommunikation, og deres bevidsthed var mytologisk. De store landbrugscivilisationer byggede på håndskriftskommunikation og teologisk bevidsthed. Den Første Industrielle Revolution i det 19. århundrede blev styret af trykpressekommunikation og skabte ideologisk bevidsthed, mens elektronisk kommunikation blev kommando-og kontrolmekanisme for at styre Den Anden Industrielle Revolution i det 20. århundrede og fostre psykologisk bevidsthed.

Hver ny kommunikationsrevolution forener stadig flere mennesker i stadig mere ekspansive og stadig mere varierede sociale netværk. De stadig kompleksere civilisationer fordrer tiltagende rolledifferentiering i form af specialiserede kompetencer til at varetage de stadig mere sofistikerede aktiviteter i samfundet. Men hvilken mekanisme kan så tillade et mere differentieret og individualiseret samfund at hænge sammen som en helhed?

Evolutionsbiologer, neurokognitive forskere, psykologer, antropologer, sociologer og politologer er begyndt at skimte en 'usynlig hånd' i den menneskelige civilisations udviklingshistorie. En strøm af videnskabelige resultater peger på, at mennesker er cerebralt præget til empati, dvs. at vi fysiologisk har evnen til opleve en andens situation eller sindstilstand, som var den vor egen.

Forøget empatisk følsomhed kan blive den sociale lim, som muliggør for en stadig mere individualiseret befolkning, at dens medlemmer kan knytte gensidige relationer i udvidede, indbyrdes afhængige og integrerede sociale organismer. Det er faktisk den proces, der kendetegner dét, vi kalder 'civilisation'. At 'civilisere' er at 'empatisere'.

Under landbrugscivilisationerne blev den empatiske følsomhed udvidet fra stammesamfund til et fælles religiøst tilhørsforhold: Jøder kom til at leve med jøder, kristne med kristne, osv. Under Den Første Industrielle Revolution blev den empatiske følsomhed udstrakt til nationernes grænser.

Et spring i empati

I dag står vi på tærsklen til endnu en historisk konvergens mellem revolutioner inden for energi- og kommunikationssystemer - en tredje industriel revolution, der kan udvide den empatiske følsomhed til hele menneskeheden og biosfæren. Internetrevolutionen falder sammen med en revolution inden for vedvarende energi, der baner vej for en bæredygtig, post-kulstof økonomi, som vil blive på en gang globalt forbundet og lokalt styret.

I det 21. århundrede vil milliarder af mennesker kunne omdanne deres bygninger til minikraftværker, hvor vedvarende energi kan 'høstes på stedet', lagres og deles peer-to-peer på tværs af lokale, regionale, nationale og kontinentale energinetværk, der fungerer som internettet. Open source-deling af energi vil som open source-deling af oplysninger blive anledning til samarbejdende energinetværk som de samarbejdende sociale rum, der allerede findes på internettet.

Den nye kommunikationsrevolution vil ikke blot organisere distribuerede vedvarende energiformer. Den vil også forandre menneskets bevidsthed. Informations- og kommunikationsteknologier er hastigt ved at udbygge et centralnervesystem for milliarder, der forbinder den menneskelige race på tværs af tid og rum, således at empati vil kunne blomstre globalt - for første gang i historien. En forsmag fik vi med den massive, empatiske, globale reaktion for at bistå ofrene for Haitis og Chiles jordskælv, som var mulig på grund af den øjeblikkelige kommunikation, som internettet har muliggjort.

Biosfæreøkonomi

Hvad vi behøver, er et spring i menneskelig empati. Vi skal skabe social tillid på globalt plan, hvis vi skal oprette en gnidningsfri, integreret, socialt retfærdig og bæredygtig planetarisk økonomi.

Processen er i gang. Klasseværelser bliver laboratorier til forberedelse af biosfærebevidsthed for opvoksende generationer. Børn oplæres i den indsigt, at alt, hvad de gør - deres hele livsform - har et økologisk aftryk, som påvirker livet for alle medskabninger og for den biosfære, hvori vi sammen lever. De forstår, at vi er lige så tæt forbundne med hinanden i biosfærens økosystemer, som vi er i blogosfærens sociale netværk. De overfører deres empatiske følelser til biosfæren og skaber social tillid på globalt plan.

Vi har ikke længere råd til at begrænse empati bag nationsgrænser, hvor amerikanere empatiserer med amerikanere, kinesere med kinesere osv. En sand global biosfæreøkonomi kræver global empatisk omfavnelse. Vi må lære at se os selv som én art - som homo empathicus. For kun sådan kan vi forberede grundlaget for morgendagens empatiske civilisation.

Jeremy Rifkin er fremtidsforsker og har netop udgivet bogen The Empatic Civilization: The Race to Global Consciousness in a World in Crisis

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Fredsted

Åh, så rigtigt, og derfor åh så naivt. For verden er ikke styret af fornuft, endsige kærlighed. Drivstoffet er derimod angsten og frygten, så længe det enkelte menneske ikke finder modet til at turde favne dem i modnende sorg, men derimod ønsker dem uddrevet gennem materiel ekspansion, magt og rigdom. Intet nyt under solen.

Denne herre trænger til at bruge en ordbog. Han har defineret en masse begreber forkert, og dette bruger han som præmisser for sine konklusioner.

For eksempel:
"Civilisationsskred sker, når et sammenfald mellem nye energisystemer og nye revolutioner i kommunikationsteknologi skaber en ny økonomisk epoke"

Dette passer måske på den sidste eller måske de to sidste revolutioner, men ikke andre, hvis man går tilbage i historien.

"Jæger/samler-samfund måtte nøjes med mundtlig kommunikation, og deres bevidsthed var mytologisk. De store landbrugscivilisationer byggede på håndskriftskommunikation og teologisk bevidsthed."

Hvad er forskellen på mytologisk og teologisk bevidsthed? Hvad er relevansen i forhold til emnet? Er mange idag ikke både mytologisk og teologisk bevidste? Jeg kender mange, som stadig læser og tror på stjernetegn. Andre tror på gengangere osv.

"Det er faktisk den proces, der kendetegner dét, vi kalder ‘civilisation’. At ‘civilisere’ er at ‘empatisere’."

Øhh, nå? Prøv lige at se om du kan finde empathy nogen som helst steder når du slår "civilization" op. Det er grebet ud af den blå luft.

Denne forfatter digter selv sine definitioner. Han kunne godt tåle at tage en tur på wikipedia og en tur forbi historiebøgerne.
På grund af de mange fejlagtige definitioner, har jeg svært ved at tage hans videre konklusioner seriøst.

Jeg tillader mig desuden at stille mig stærkt tvivlende til, at menneskelig empati er noget som helst håbe eller stole på, endsige bygge en civilisation på. Efter min mening har vi en forbavsende mangel på empati overfor mennesker, som vi ikke kender. Og vi har en forbavsende mangel på ansvarsfølelse på noget, som ikek befinder sig i vores umiddelbare nærhed, og selv hér mangler den ofte.

Denne forfatter er en drømmer efter min mening.

År 0 var vi ca 100 millioner mennesker på jorden med en forventet livslængde på ca 28 år, og idag er vi ca 6,8 milliard og vi lever for manges vedkommende højt op mod 90 år og mere, og år 2100 er vi måske 10-12 milliarder.

I gamle dage (ca før 1900 tallet) var der ingen, der bekymrede sig om ulandshjælp, børnearbejde, udnyttelse , meneskerettigheder o s v - det gør vi idag og i stadig stigende grad.

Vi har fået has på pest, kolera, polio m v, og kan kurere flere sygdomme end nogensinde før.

Overordnet set, så er det både etisk og moralsk gået fremad for menneskeheden, og generelt er alle vist enige om, at gøre det endnu bedre ?

I alle århundreder har der været "sortseere" - det er der også idag - men det er nu ikke sortseerne, der på den lange bane har fået ret - tværtimod.

Rune Hjelm

Kan godt ske der er et par definitioner der halter lidt, men budskabet og pointen er spot on.

Men Rune du kan jo være en af de uheldige, der ikke evner empati. Dem er der trods alt også en del af, og jeg er enig med dig i at det i den grad er en mangelvare, men netop derfor bør man vel appellere netop til denne del af intelligensen i mennesket?

Uden empati er der intet håb for vores eksistens grundlag, man fristes vel til at sige hvorfor overhovedet prøve i så fald.

Men nu ledes og regeres de fleste lande desværre af folk der netop ingen empati har, så det er måske der man skal sætte hårdest ind på sin stemmeseddel.

Jesper:
Jeg synes selv at jeg har god empati. Den er kommet med årene.

Men jeg kan se på mine omgivelser, at den i dén grad halter. Både i de nære omgivelser, og når man kigger på mediebilledet.

Jeg mener, at individualismen gør os mere ansvarsløse og mindre empatiske overfor vore medmennesker og samfundet som helhed.

Jeg er måske nok kynisk, men jeg mener nu stadig er det er meget drømmerisk at ville forlade sig på menneskets empati.

Pointen - at den teknologiske udvikling kan afstedkomme, at medfølelse eller evne til at sætte sig i andres sted kan få videre og nu globalt omfang - det var dét, der fik mig til at overveje, om det kunne tænkes, at Jeremy Rifkin's tankegang måske alligevel ikke var helt så naiv, som det umiddelbart kunne se ud til.

Vi kender jo alle til begær og egoisme, men hvis de instinkter (er det vel) var enerådende for vores dyreart, ville vore civilisationer jo, trods alt, se endnu værre ud, end de gør!

Så jeg tillader mig en vis forsigtig optimisme - og glæder mig over, at der overhovedet er nogen, der bringer disse tanker på bane - og over, at der er en ikke helt ringe avis, der gider at trykke dem ; - )

M.v.h. Arne.

Mogens Michaelsen

Empati er efter min mening den vigtigste menneskelige egenskab overhovedet. Uden den kan vi slet ikke opretholde noget samfund overhovedet. Men det er samtidig rigtigt, at det ikke just er empatien der har styret den historiske udvikling. Som Rune Hjelm skriver, så nævnes ordet stort set aldrig i historiebøgerne, men er det ikke netop det, forfatteren til artiklen forestiller sig kunne ændre sig?

Individualisme er ikke nødvendigvis i modsætning til empati. Men den form for individualisme, der dominerer i dag er det rigtignok. En undertrykkelse af individualismen som sådan gør absolut ikke folk mere empatiske - snarere tværtimod. Totalitære ideologier (fascisme, kommunisme) undertrykker individualismen, men det er ikke just empatien der vinder ved det - den erstattes snarere af en pervers "kærlighed" til nationen og staten.

Når der tales så meget om, at egoismen er så og så naturlig, glemmer man, at egoismen faviriseres i opdragelsen og socialisationen.

Mogens:
Hvad hvis vores samfund var bygget af en anden tid med andre moralske egenskaber, og det bare endnu ikke er kollapset?
Jeg er måske også bare blevet noget kynisk med årene. 15 år med at følge miljødebatten har i den grad gjort mig skeptisk overfor de menneskelige egenskaber til at gøre det rigtige istedet for det umiddelbart nemme.

'Empati' defineres som evnen til at genkende og forstå andres følelser.

'Empati' er efter min mening en vigtig personlig egenskab, men det er ikke en samfundsnødvendig egenskab. Ideologi og love kan sagtens erstatte empati som samfundsbærende element.

Dog hvis man forestiller man sig et selvregulerende samfund er 'empati' ganske rigtigt et vigtigt element, men 'empati' kan så ikke stå alene. Måske hvis definitionen af 'empati' også omfattede evnen til at 'handle ansvarligt' i lighed med: "Hvis alle gør som jeg gør, så går det da helt galt..." så ville 'empati' måske kunne være et samfundsbevarende element - men nok ikke samfundsudviklende.

Selvrespekt, ansvarlighed, prioriteringsevne og forhandlingsevne er mindst lige så vigtige samfundsskabende elementer som 'empati'.

@Rune:

Vel er mennesket en sammensat størrelse, og der er da helt bestemt grimme egenskaber, herunder, som du selv nævner, at 'gøre det nemme'.
Ikke desto mindre er tusinder af bøger skrevet, og historier fortalt, gennem tiden, om netop dét forhold at man for virkelig at blive menneske er nødt til at overvinde fristelsen til 'det nemme', og istedet gøre ´det rigtige'.
HUNDREDTUSINDER af historier, dybest set omhandlende intet andet end dét.
Det må da være en kilde til håb?

Mogens Michaelsen

@Bill Atkins:

Empati har altid noget med forståelsen af andres følelser at gøre. Men i mere komplekse sammenhænge kræver det mere eller mindre bevidst tænkning, såkaldt "kognitiv empati".

Jeg er ikke enig med dig i at "ideologi og love" kan erstatte empati som samfundsbærende element. Det bedste eksempel på, at det IKKE er rigtigt, er nazismen.

Ideologi og love kan naturligvis ikke undværes, men stort set alle eksisterende politiske ideologier er efter min mening OVERFLADISKE i forhold til det menneskelige (bl.a. empati).

..det må være fordi du lægger noget empatisk i begrebet 'samfundsbærende' at du ikke anser Nazismen for samfundsbærende. Nazismen styrede det tyske samfund fra 1933 til 1945 og faktisk udslettede de empatien hos det tyske folk ved hjælp af ideologi og (race)love...

Hvor er det dejligt, at Information har fundet sin identitet som talerør for ægte civilisationskritik! Jovist, det hænder - også her - at artiklerne er en smule sværmeriske. Men jeg synes det er dejligt at læse om de store udfordringer og ikke hele tiden om Lille Lars, Fisker Lene og de andre virkelighedsfjerne karrierepolitikere. De virkelige udfordringer - dem, der kan slå os ihjel - bliver så sjældent italesat, og jeg står tilbage med et indtryk af, at vores politikere slet ikke magter at tænke så stort og så langt.

@Marie:
Problemet er bare, at det er flertallet* der har magten, og jeg ser ikke dem, der vil gøre det rigtige istedet for det umiddelbare nemme istand til at mønstre et sådant flertal.

Peter Hansen skrev, at det kunne skyldes, at egoisme favoriseres i opdragelsen, men jeg er ikke overbevist, da der historisk er masser af eksempler på ekstrem mangel på empati. F.eks. hvis folk på land i England så skibbrudne i nød, ville de hellere lade dem drukne, så de kunne få fat i vraggodset, som var af betydelig værdi. Det vidner ikke om, at vi har været så meget bedre før i tiden heller.

*flertallet og kapitalen besidder magten, og ofte besidder kapitalen større magt, gennem lobbyisme og manipulation af den åh så let manipulérbare befolkning.

Når jeg skriver det "umiddelbart nemme", er det fordi jeg mener, at mange af de lette beslutninger vi kan træffe i vores liv, ofte viser sig at blive de sværeste på længere sigt. Dette gælder i høj grad os for individet.

Mogens Michaelsen

@Bill Atkins:

At nazisterne systematisk udryddede millioner af mennesker kan vel ikke udelukkende anskues som noget politisk-ideologisk? Fordømmelsen af det må vel nødvendigvis bygge på netop empati, dvs. medfølelse med ofrene?

Noget lignende kan siges om de millioner af russere, som Stalin lod sulte ihjel. Det viser, at også kommunismen er en menneskefjendsk ideologi.

Selv om man vel ikke kan sige, at "Anden Verdenskrig blev udkæmpet for at redde empatien" så er det et aspekt ved historien. De værste ideologier og systemer (med hensyn til empati) er rent faktisk blevet nedkæmpet af de bedre. Så man skal ikke nødvendigvis være naiv pacifist for at forsvare empati.

Menneskeheden har vel været global i meget lang tid, men er endnu ikke modnet som sådan. I dag er der behov for at vi finder ud af hvem vi er, og hvad vi vil med planeten. I den forbindelse kommer vi ikke uden om vigtigheden af empati.

Mogens:
Mener du virkelig at kapitalismens social-darwinisme bygger på empati?
Jeg er ikke så sikker på at den vestlige model er så moralsk overlegen.

Mogens Michaelsen,
Uanset at jeg forsøgte at lege med på artiklens empatibegreb - med et forslag om en udvidelse af samme empatibegreb til også at omfatte begrebet ansvarlighed - så mener jeg at empatibegrebet i samfundssammenhæng er en kunstig konstruktion.

Solidaritet er derimod det rigtige begreb i samfundssammenhæng for selv om jeg måske kan indleve mig i nazisternes tankegang - så er jeg absolut ikke solidarisk og det er en vigtig pointe...

...og 'solidaritet' nok det begreb flest borgerlige tænkere har forsøgt at erstatte eks.v.: sammenhængskraft, samfundets kit, værdifællesskab, krisebevidst ....og nu 'empati'

'Empati' er en evne og 'Solidaritet' er et bevidst valg...

http://www.information.dk/220096

Mogens Michaelsen

@Rune Hjelm:

For det første mener jeg ikke kapitalismen som sådan er "social-darwinistisk". Det er rigtigt, at liberalismen bygger på egen-interessen (egoisme) men den indebærer også rettigheder, der betyder at empatiske holdninger og initiativer ikke er direkte undertrykt.

@Bill Atkins:

Ikke enig. Solidaritet er godt, men solidaritet der bygger på empati er bedre! Det er netop en erkendelse vi danskere mangler, efter min mening. Solidaritet uden empati bliver nemt til en slags "kollektiv egoisme" hvor man blot slutter sig sammen med andre, der har samme interesser - og glemmer dem, der ikke er stærkt nok organiserede.

Social-darwinisme kan sagtens bruges i den sammenhæng jeg brugte den i.
Det er et klart nedsættende udtryk (hvilket var med vilje), og er ikke beskrivende for hele kapitalismen, men jeg mener afgjort at kapitalismen som vi ser den i store dele af den vestlige verden, besidder egenskaber, som kan beskrives som social-darwinistiske.

http://www.information.dk/164611

Peter Lauritzen

"mens elektronisk kommunikation blev kommando-og kontrolmekanisme for at styre Den Anden Industrielle Revolution i det 20. århundrede og fostre psykologisk bevidsthed."
Fostre psykologisk bevidsthed? Hvad betyder der det. Denne artikel er fyldt med ord, der mangler sammenhæng. Den er bullshit.
PS: Jeg har endnu ikke læst et fornuftigt ord fra en fremtidsforsker. Måske mangler den gren af forskningen - af gode grunde - et ordentlig grundlag.