Kronik

Bæredygtig omstilling - tak!

Efter sidste års kuldsejlede klimatopmøde i København er der brug for en gentænkning af miljøkampen og for en nyorientering af miljøbevægelsen
Mens klimatopmødet i Bella Center endte med fiasko, blev der på Klimaforum09 i DGI-Byen skabt tusindvis af kontakter på kryds og tværs af lande, kulturer og fag.

Mens klimatopmødet i Bella Center endte med fiasko, blev der på Klimaforum09 i DGI-Byen skabt tusindvis af kontakter på kryds og tværs af lande, kulturer og fag.

Christian Charisius

31. maj 2010

Der er brug for en gentænkning af miljøkampen og for en nyorientering af miljøbevægelsen. Det har der for så vidt været længe, men udfaldet af klimatopmødet i København gjorde det pinligt klart. For det nærmest totale sammenbrud for dette højtprofilerede arrangement var jo ikke blot en fiasko for arrangørerne, men i lige så høj grad et nederlag for de miljøorganisationer, der i stigende grad har defineret sig selv som ngo'er.

Igennem en længere årrække har disse ngo'er ensidigt satset på at påvirke de officielle forhandlingsforløb med deres fastlåste dagsordener. Det er sket ved nærmest at sidde lårene af politikere og embedsmænd suppleret med diverse medieegnede kampagner. Denne strategi har som uundgåelig konsekvens haft en kraftig professionalisering med heraf følgende topstyring af organisationerne, hvilket igen har betydet, at man er blevet uhyre afhængig af økonomiske sponsorer af den ene eller den anden karakter.

Professionaliseringen har ført til, at magtforholdet mellem de ansatte og de frivillige er blevet forskubbet, hvilket ikke blot har organisatoriske, men også politiske implikationer. For udviklingen i retning af en professionel kampagneorganisation betyder, at man bliver indfanget i den herskende politiske dagsorden, sådan som den defineres i spillet mellem de dominerende medier og de politiske realiteter. Man kommer derfor til at forsømme det opgør og den nytænkning, som en krise for det herskende paradigme nødvendiggør. Og klimaproblemet udgør netop en sådan krise.

Alt dette blev der sat en tyk streg under ved klimatopmødet i København. For når man ikke formåede at blive enige om andet end det ynkelige dokument, som 'The Copenhagen Accord' er, skyldes det fundamentalt, at de toneangivende magthavere ikke er indstillet på at udfordre det eksisterende paradigme.

Tværtimod har man i den seneste tid gjort sig de mest krampagtige anstrengelser for, at give dette paradigme kunstigt åndedræt i kølvandet på finanskrisen. Derfor er man hunderæd for, at en aktiv klimapolitik skal sætte en kæp i hjulet.

Havde dog klimaet blot været en bank, skulle vi nok have set handlekraft. Men det er klimaet ikke, og derfor indeholder 'The Copenhagen Accord' absolut ingen forpligtigelser angående målsætninger, handlinger eller kontrol. Dermed blev ikke alene FN holdt for nar, det blev også alle de ngo'er, som gennem en massiv tilstedeværelse i Bella Center håbede på at sætte et afgørende fingeraftryk på resultatet. Ikke et komma fik de lov til at sætte, ja, i de afgørende sidste dage blev de oven i købet smidt helt ud af Bella Center.

Ikke overflødigt

I DGI-Byen, hvor det alternative klimatopmøde - Klimaforum09 - fandt sted, var vi glade for at kunne byde velkommen til alle de ekskluderede ngo'er, selv om mange af dem tidligere havde meldt ud, at dette arrangement i bund og grund var overflødigt. Det var det ikke. Over de to uger, arrangementet varede, blev der skabt tusindvis af kontakter på kryds og tværs af lande, kulturer og fag. Men først og fremmest blev der under de mange workshops, seminarer og debatter udviklet en ny vision for klima- og miljøkampen lokalt, regionalt og globalt, som på sigt kan vise sig at få overordentlig stor betydning. Denne vision kom ikke mindst til udtryk i deklarationen med titlen Systemforandring - ikke klimaforandring, som blev udarbejdet under Klima- forum09, og som mange hundrede organisationer fra hele verden efterfølgende har tilsluttet sig.

Hovedbudskabet i denne tekst er, at vi ikke kan løse klimaproblemerne ved blot at stille krav til systemet udefra uden også at anfægte systemet indefra. Vi er simpelthen nødt til at gå ind og pille ved de grundlæggende system-logikker, der er selve årsagen til klimaproblemerne, først og fremmest den vækstlogik, der tvinger systemet til hele tiden at ekspandere ud over alle grænser. Denne logik præger ikke mindst den økonomiske sfære, men det handler ikke blot om økonomi, for vækst-tænkningen er indlejret i hele vores kultur.

Den præger således også vore politiske systemer, ikke mindst i den vestlige verden, der ligeledes synes drevet af en tendens til ekspansion, koncentration og centralisering af magten. Den præger de gængse opfattelser af fremskridt, som identificeres med øget kontrol over stadig flere af livets processer, hvilket igen forudsætter en vækst i stadig mere komplekse teknologiske systemer. Og endelig præger den vores alle sammens daglige prioriteringer, når vi konstant jagter efter at anskaffe os stadig flere ting.

Nødvendig omstilling

Det er dette paradigme, vi er nødt til at gøre op med, hvis vi skal gøre os noget håb om at kunne gøre noget alvorligt ved klima- og miljøproblemerne. Det har konsekvenser ikke mindst for miljø- og klimabevægelsen, for det betyder, at vi må påtage os den ambitiøse opgave at formulere en ny vision for samfundet, hvor hensynet til klima og miljø er integreret i systemets logik, frem for nu, hvor det er noget man må påtvinge systemet udefra på trods af dets logik.

Hvis vi skal leve op til vort ansvar, må vi med andre ord definere os som en bevægelse for en bæredygtig omstilling af samfundet snarere end blot at være miljøets og klimaets talerør. Vover vi det, vil det vise sig, at vi langtfra står alene, for der er nemlig mange andre gode grunde til at satse på en sådan omstilling. Det hænger sammen med, at det fremherskende paradigme efterhånden på næsten alle livets områder synes at producere langt flere problemer, end det løser, f.eks. arbejdsløshed, affolkning af landområder, elendige fødevarer, underminering af fællesskaberne, udvanding af demokratiet, en eksplosion i livsstilssygdomme, herunder en voksende følelse af at have 'ondt i livet'.

Centralt i en vision for bæredygtig omstilling må stå et helt nyt økologisk produktionskoncept, hvor natur og miljø anskues som en partner, der skal samarbejdes med, snarere end en fjende, der skal betvinges. Et sådant mere nænsomt produktionskoncept vil satse på kvalitet frem for kvantitet. Det vil kræve flere kærlige hænder og mindre beherskelses- teknologi, ligesom det nødvendigvis vil være overvejende lokalt og regionalt forankret, modsat det herskende produktionskoncept, der orienterer sig mod det globale marked.

Mange initiativer

I deklarationen fra Klimaforum09 forsøgte vi at skitsere konturerne af en sådan vision. Men det er heldigvis ikke det eneste initiativ af sin slags, tværtimod foregår der for øjeblikket over hele kloden overvejelser af tilsvarende karakter. På Degrowth-konferencen i Barcelona i marts, som blev dækket grundigt af Information, gjorde man sig helt tilsvarende tanker, og det samme gjorde sig gældende ved den klimakonference, som Bolivias præsident Evo Morales indbød til i Cochabamba i slutningen af april. Hertil kommer et væld af græsrods- initiativer, som f.eks. Transition Town-bevægelsen, der konkret sætter mere bæredygtige livsstile på dagsordenen. Overalt har græsrødder, bevægelser, kritiske forskere, ja, sågar flere og flere politiske ledere i specielt Den Tredje Verden erkendt, at tiden er kommet til, at vi må tænke ud af boksen. Og handle derefter.

I Danmark har kredsen omkring Klimaforum09 af samme grund besluttet, at danne Græsrøddernes Netværk for Bæredygtig Omstilling. Formålet med dette initiativ er at give visionen kød og blod i form af konkrete projekter, som man umiddelbart kan gå i gang med, men som samtidig peger ud over det nuværende paradigme. Dette netværk henvender sig ikke kun til miljø- og klima- organisationer. Tværtimod er tanken, at det skal virke som inspiration og mødested for økologiske bønder, kystfiskere, fagforeninger, boligforeninger, lokale initiativer, sociale bevægelser, uddannelsesorganisationer, miljøorganisationer osv. For det er kun i dette møde på tværs af eksisterende skel, at det er muligt at udvikle den fremadrettede vision, der skal til, hvis vi igen skal kunne tro på fremtiden.

Forfatterne var aktive i Klimaforum09 og er medinitiativtagere til Græsrøddernes Netværk for Bæredygtig Omstilling

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

”…natur og miljø anskues som en partner, der skal samarbejdes med, snarere end en fjende, der skal betvinges”.

Hvor rigtigt! Det betyder blandt andet, at vi skal lade være med at sige: ukrudtsbekæmpelse, sygdomsbekæmpelse m.m. Det ligge indstøbt i sproget gennem vores historie, at den ydre verden er truende. ’De andre’ er en trussel og i ’fremtiden’ ligger farerne og lurer.
Man kan samarbejde med naturens vækster, få en større forståelse for, hvorfor man bliver syg, lære de fremmede og det fremmede at kende. Det kræver godt nok en omstilling inde i knolden på os, og det er der, debatten står i dag: Vil vi overhovedet begynde at tænke anderledes?
Der skal presses på fra samfundets bund og op. Den enkelte skal være sig smerten bevidst ved at leve et forbrugerliv, der styrer mod økologiske katastrofer.

Niels-Simon Larsen

”…natur og miljø anskues som en partner, der skal samarbejdes med, snarere end en fjende, der skal betvinges”.

Hvor rigtigt! Det betyder blandt andet, at vi skal lade være med at sige: ukrudtsbekæmpelse, sygdomsbekæmpelse m.m. Det ligge indstøbt i sproget gennem vores historie, at den ydre verden er truende. ’De andre’ er en trussel og i ’fremtiden’ ligger farerne og lurer.
Man kan samarbejde med naturens vækster, få en større forståelse for, hvorfor man bliver syg, lære de fremmede og det fremmede at kende. Det kræver godt nok en omstilling inde i knolden på os, og det er der, debatten står i dag: Vil vi overhovedet begynde at tænke anderledes?
Der skal presses på fra samfundets bund og op. Den enkelte skal være sig smerten bevidst ved at leve et forbrugerliv, der styrer mod økologiske katastrofer.

John Fredsted

Rigtig god kronik. Jeg hæfter mig specielt ved budskabet om nødvendigheden af at ændre systemet indefra, fremfor at påtvinge det noget udefra, og hvad dette "indefra" fordrer af forandringer i det enkelte menneskes, den enkelte forbrugers, tankegang.

Jeg er fuldkommen enig, men jeg tror desværre ikke længere på det (undskyld for dette lyseslukkeri fra min side af). Jeg tror ikke på, at denne forandring indefra vil komme, i hvert fald ikke tidsnok - hvis nogensinde (for nu at bruge en del af titlen fra gårsdagens artikel http://www.information.dk/234763).

Tag nu bare hele charterbranchen. I går (vistnok) var der i selveste nyhederne et indslag om det dårlige vejr i maj og om hvor godt det var for en eller anden person (i indslaget), at flypriserne nu var ekstra lave, så vedkommende kunne slippe væk herfra og ned til sydens sol. Dømt ud fra hvor meget og hvor udbredt der snakkes om ferier med fly, så er jeg alvorlig bange for, at denne adfærd ikke gælder et ubetydeligt mindretal.

Og på dette ynkelige niveau af forandringsvillighed starter vores civilisations reelle vanskeligheder. Som en lakmusprøve herpå kunne man passende opsende en prøveballon med forslaget om, at hver forbruger maksimalt må tage på én chartertur hvert andet år (at afskaffe det helt med det samme vil formodentlig lede til panik). Og lad os så se, hvor hurtig denne ballon blive punkteret af brok og klynk.

Ole Falstoft

Jeg er helt enig med skribenterne det gælder nu om at aktiverer og engagere såkaldt almindelige mennesker og få dem til at tro på at det er muligt og at det nytter. End til nu har denne klimasag i alt for høj grad været kørt af de professionelel politikere og ngo'er (der efterhånden er lige så professionelle) Et bredt folkeligt krav om forandring er det der skal til for at rykke noget

The usual suspects her. De samme ganske få personer, som overhovedet gider at kommentere dette...

Samtidig ser man op til hundrede kommentarer om DF eller israelske angreb... og går man til andre medier, ser man tonsvis af kommentarer til Britney's seneste vanvittigheder, eller 10 millioner hits på en YouTube-video med en mand, som går på røven, eller med en dansende papegøje. Er det dette folk vi ønsker skal svinge sig op på et nyt bevidsthedsniveau?

der er INGEN fokus på dette problem, selv om det tårner op over alle andre. Før der kommer det, vil intet ske, og selvom der virkelig kom, så tvivler jeg stærkt på, at majoriteten af befolkningen ville kunne rykke sig mentalt.
Jeg mener, vi HAR jo lige haft kæmpe fokus på miljøproblemet, det var OVERALT i mediebilledet, og se hvor det bragte os hen. lobbyisme afsporede debatten og de folkevalgte politikere (og dermed vælgerne! Vi fortjener den regering vi vælger!) fulgte i røven og gjorde - ingenting.

Hvad skal der SÅ til?

Ole Falstoft

Rune:
Mediebilledet afspejler ikke nødvendigvis folks mentale ståsted (plat og gejl har altid været en del af mediernes verden). Jeg tror der er en udbredt bekymring i befolkninngen over klimaforandringerne - den ligger og 'ulmer' og vil blusse op igen. Lige nu er folk skuffede over topmødets manglende resultater og frustrerede -derfor har mange 'lukket af' fordi det er ubærligt dagligt at gå rundt og bekymre sig om noget man føler sig magtesløs over for
Bekymrigen vender på en anledning til at blive udløst i handling så snart der er nogen eller noget der kan vise en vej til forandring
Måske er jeg for optimistisk -men disse pludselige skift i folkestemningen er set før i historien (f.eks. i 1989)

John Fredsted

@Ole Falstoft: Måske ikke overraskende for dig, så er jeg ikke enig i din (som du også selv betegner den) optimistiske holdning til dine medborgere.

For ønsker man virkelig de nødvendige forandringer i livsstil og forbrug som realistiske løsninger på klimatruslen og den stadig tiltagende ressourcemangel virkelig fordrer? Eller ønsker man bare (sådan lidt som børn), at andre (herunder politikerne) som ved et trylleslag skal løse/fjerne problemerne uden, at man selv kommer til at lide noget afsavn?

I forlængelse af det, jeg skriver ovenfor, så lægger det jo for eksempel den enkelte borger helt og aldeles frit at afstå fra at deltage i denne års udgave af folkevandringen til Costa Del Bradepande. Men mon det kommer til at ske?

Martin Pedersen

Vi har brug for en leder/politiker der kan snakke de reaktionære efter munden i en valgkamp og så efter valget tage dem hårdt i enden. Eller rettere gennemføre de tiltag der skal til for at få dette samfund i balance. Det kommer de reaktionære også til at nyde godt af. De kan bare ikke tænke så langt.

Ole Falstoft

John: Så længe det overlades til den enkelte at rede os ud af klimaproblemerne så tror jeg ikke det rykker. Folk tænker jo logisk nok 'hvad hjælper det at jeg afstår fra at tage til Costa del Bradpande i år når alle de andre gør det'?
Folk skal føle at det de gør er del af noget større - del at en bevægelse en ny bevidsthed etc. så vil de gerne gøre noget

Ole, jeg er bange for, at alle de andre revolutioner (også den i 1989) blev udløst af nødvendighed. Det er først når folk virkelig er i nød eller er blevet trådt nok på, at de rejser sig.
Men det går jo godt lige nu. Majoriteten (det er det eneste der skal til i et demokrati) har til overflod, og der er fred og ingen fare, heller ikke på horisonten, hvis man bekvemmeligt lytter til skeptikerne.

Problemet skal blive meget mere håndfast og berøre folk meget mere personligt, så et flertal får et incitament til at ændre situationen. Men hvis det nogensinde bliver SÅ håndfast, er det så ikke for sent?

Det tror jeg desværre at vi kan vente på at se, for det bliver sandsynligvis sådan det kommer til at gå.

Ole skrev:
"Folk skal føle at det de gør er del af noget større - del at en bevægelse en ny bevidsthed etc. så vil de gerne gøre noget"

Det er jeg enig med dig i. Vi kan umuligt gøre noget enkeltvis, da vi ikke kan rykke magtstrukturen, som vi er låst fast i, tilstrækkeligt.

Man kan denne bevægelse overhovedet blive sat i gang i tilstrækkelig grad uden et enormt incitament?

Ole Falstoft

Rune: Lige nu har skeptikkerne en vis medvind men jeg tror allerede den er stærkt aftagende. Deres manipulationer og manglende seriøsitet kan ikke i længeden holdes skjult. Folk bliver trætte af at høre på dem til sidst - hvem tager f.eks. længere Bjørn Lomborg alvorligt?
Jeg er heller ikke 'jubel optimist' hvad fremtiden angår - jeg tror bare ikke at alt er afgjort endnu - der er stadig muligheder som bør prøves. Menneskeheden har aldrig før været konfronteret med den type af problemer som klimaforandringerne udgør så det er meget svært at forudse hvad der sker

John Fredsted

@Ole Falstoft: "Folk tænker jo logisk nok ‘hvad hjælper det at jeg afstår fra at tage til Costa del Bradpande i år når alle de andre gør det’?".

Ja, det er besnærende at slutte sådant, men jeg køber det bare ikke, idet det grundlæggende forekommer mig at være personlig ansvarsforflygtigelse.

I en tidligere kommentar i denne tråd taler du om folks "magtesløshed". I mine øjne er folk ikke magtesløse, for der er afgørende ting, de kan gøre, hvis de altså virkelig vil:
- Afstå fra charterturen, og fortæl venner og bekendte om årsagen hertil; og ryst på hovedet af folk, der ikke opfører sig tilsvarende fornuftigt, fremfor at sige "ih" og "oh" til deres beretninger om- og deres billeder af deres seneste chartertur.
- Stop med at brokke sig i banken, eller til generalforsamlingen, over for ringe afkast.
- Stop med at spekulere i aktier, hvilket (naturligvis) er blevet en folkesport.

Ole Falstoft

John: Øhh og du mener alvorlig at de 3 pinde er det der kan rede os ud af klimaproblemerne?

Det er muligt der er tale om ansvarsforflygtigelse når folk tænker som beskrevet ,men jeg bifalder det jo nødvendigvis heller ikke jeg prøver blot at beskrive hvordan folk tænker flest. Moralsk oprustning alene gør det ikke.
Det ligger dybt i os at vi ikke vil 'snydes'
altså: 'hvis jeg skal afstå fra noget skal andre også gøre det' . Hvis jeg tager en mindre bid af kagen skal det ikke ende med at andre blot kan tage en større del etc. Det er da helt rationelt og vel også
rigtigt? Derfor mener jeg at vi skal passe på med at gøre klimakampen til et spørgsmål om den enkeltes moral - det er samfundets moral det drejer sig om om du vil

John, jeg har selv prøvet din vej, med at afstå. Passe på med at skrue op for varmen, sortere affald, ikke bruge for meget papir, bruge offentlig transport og cykel osv. osv.

Så læste jeg en artikel om de ufattelige mængder kul Kina graver ud og fodrer deres vækst med (http://www.postcarbon.org/article/96251-china-s-coal-bubble-and-how-it-will).

Og så tænkte jeg bare, hvad fanden er det egentlig jeg gør? Jeg sætter mig selv i en mental spændetrøje så andre bare kan forbruge mere? Min indsats vil måske udskyde katastrofen med 0.00000000001 sekund, hvis ikke mindre end dét.

Siden da har jeg været aldeles ligeglad. Jeg har ikke tænkt mig at spekulere i to sekunder over mit forbrug, så længe andre sviner så uhæmmet.

Hvis vi ikke løfter i flok og alle styrer mod samme mål, så er det komplet irrelevant hvad du foretager dig som enkeltperson. Det du ikke sviner, vil andre bare gøre for dig.

Først skal mentaliteten ændres, derefter skal vi alle sammen trække samme vej.
Og jeg tror ikke på at mentaliteten bliver ændret før det går helt galt.

John Fredsted

@Ole Falstoft: Nej, naturligvis forestiller jeg mig ikke, at mine tre pinde kan redde os ud af klimakrisen og for den sags skyld ressourcemanglen. Men de er da en begyndelse, og jeg stillede dem op som nogle helt konkrete ting, som den enkelte rent faktisk kunne gøre.

Og jeg forstår skam sagtens dit argument med, at man ikke vil tages ved røven (mine ord). Det vil jeg jo heller ikke, hvis du skulle være kommet i tvivl herom :-).

John Fredsted

@Rune Hjelm: "Hvis vi ikke løfter i flok og alle styrer mod samme mål, så er det komplet irrelevant hvad du foretager dig som enkeltperson."

Ja, udadtil naturligvis, men ikke indadtil.

PS: Jeg forstår naturligvis godt dit standpunkt, selvom jeg ikke er helt enig.

Nu er det ikke sådan, at jeg er gået hen og blevet et miljøsvin :)
Men jeg smider ikke enhver handling jeg foretager mig, igennem miljø-simulatoren i mit hoved for at finde ud af, hvilken skade den måtte gøre.
Med andre ord, jeg har meget bedre samvittighed med hvad jeg foretager mig.

Der er stadig god mening i ikke at forbruge uhæmmet (gad jeg slet ikke bruge al den tid på - shopping er enormt tidskrævende), ikke mindst for pengepungen.

Jeg prøver istedet for at påvirke, men mine omgivelser lukker bare ørerne, så det er sgu i det hele taget ikke nemt på individuelt niveau :/

John Fredsted

@Rune Hjelm: "Jeg prøver istedet for at påvirke, men mine omgivelser lukker bare ørerne ..."

Det virker bekendt.

Niels-Simon Larsen

Det er eddermame svært det her.
Jeg slukker for vandhanen mens jeg børster tænder, men tænker samtidig på, at henne om hjørnet er der er vaskehal, hvor folk for en alt for billig penge kan få bilen igennem.

Hvad med "Elendighedsteorien", er den afgået ved døden? Jeg vil mene, at den i gamle dage havde en vis pointe – det skal være rigtig galt, før det kan blive rigtig godt, men i dag duer den ikke, for vi går frem mod det, der hedder ’uopretteligt’ galt. Der er ikke noget ’bagefter’.

Jeg gik engang en længere vandretur i Spanien. Spanierne var dengang nogle svin (undskyld), der smed deres møg alle vegne. Jeg gik med et stykke papir i lommen og spekulerede på, om jeg skulle smide det som alle de andre svin eller være hellig og placere det i en dertil indrettet affaldsspand om aftenen.

Skal jeg tage til Costa del Bradepande?
Jeg ved ikke, om nogle af jer er kristne, men er der noget, man som kristen ikke må gøre?
Jeg har på fornemmelsen, at vi miljøforkæmpere er de eneste, der holder den etiske fane højt. Spørgsmålet er så, hvor højt den skal holdes.

Det var SF's Axel Larsen der engang udtalte at "man ikke skal holde fanen så højt at man slipper jorden med fødderne"

Ole Falstoft

Det er strengt taget umuligt at levet 100& efter en korrekt miljøetisk standard i dette samfund. Vi er alle miljøsyndere mere eller mindre. F.eks. har jeg selv benyttet mig af de billige flybiletter man kan få for tiden selvom jeg ikke synes det er i orden med de lave priser - men hvorfor skal jeg betale mere? hvad flytter det?
Sådan kan vi hver især finde eksempler fra os selv hvor det vi gør ikke er helt godt.
Hvem af os kører ikke i bil af og til?
Hvem af os køber ikke overflødige forbrugsgoder som vi strengt taget god kunne undvære?
Hvem har ikke aktier eller obligationer som vi håber vil give 'et rimeligt afkast'.
Hvem bor ikke i for 'store huse' ?
Hvem spiser ikke for meget kød?
Listen er lang! I kan selv fortsætte den
Selvfølgelig kan man starte selv og gøre noget ved det - om ikke andet så af mentalhygiejniske grunde - og det synes jeg da også man skal gøre
F.eks. har jeg selv droppet at have bil og har opdaget at det godt kan lade sig gøre at leve uden.
Men jeg synes det er svært i forhold til andre.
Jeg vil da ikke være moralsk dommer over andre eller forlange at de følger samme standard som jeg selv - og jeg vil gerne have mig frabedt at andre dømmer mig efter deres standard!
F.eks. kan er være mange gode grunde til at folk har bil sådan som vi har indrettet os.
Det må i sidste ende være en samfundsopgave at skabe de rammer og vilkår som gør at folk lever et mere miljørigtigt liv. F.eks. kunne man forstille sig at man gjorde kollektiv transport gratis så flere ville stille bilen og at prisen på flybiletter svarede til den miljøbelastning det er at flyve etc.

John Fredsted

@Ole Falstoft: "Det må i sidste ende være en samfundsopgave at skabe de rammer og vilkår som gør at folk lever et mere miljørigtigt liv."

Måske fejlfortolker jeg dig, men dit udsagn forekommer mig at være en ringslutning. Hvordan skal man (ad demokratisk vej) kunne ændre samfundets indretning, når flertallet stemmer på politikere, der fører en politik, der opretholder det bestående?

Det er derfor jeg mener, at forandringen er nødt til at komme nedefra, ikke oppefra. Den er nødt til at starte i en større ansvarligheden og modenhed hos den enkelte demokratiske borger.

John Fredsted

@Niels-Simon: "Jeg slukker for vandhanen mens jeg børster tænder ..."

Det gør jeg (naturligvis, for det er sund fornuft) også. Men det forekommer mig, at du måske er lige lovlig hård ved dig selv, for hvorvidt vandet løber eller ikke løber, når man børster tænder, det er i mine øjne tæt på at være bedøvende ligegyldigt.

Hvad der derimod i mine øjne ikke er ligegyldigt, er hvorledes den enkelte borger agerer økonomisk: Hvis man for eksempel spekulerer i aktier, eller i banken eller til generalforsamlingen i sin pensionskasse brokker sig over for ringe afkast, så er man med til at tvinge disse instanser til at være endnu mere aggressive i deres investeringer.

Denne aggression leder ultimativt uundgåeligt til følgende:

1. Tiltagende rovdrift på klodens ressourcer for at producere dippedutter og dingenotter, som man kan overbevise forbrugerne om, at de ikke kan leve uden, så producenterne og dernæst investorerne (herunder bankerne og pensionsselskaberne) kan fremvise kurver, der som permanente ståpikke kun peger opad.

2. Og hvis det skal undgås (hvad der ikke synes at være noget, der tyder på), så tilbagevendende økonomisk/finansiel oppustede værdier med derefter følgende kollaps til følge.

Ole Falstoft

John: Jeg er ikke uenig med dig i at omstillingen skal komme nedefra - men kravet må være fællespolitiske tiltag ikke individuelle moralske
Hvis man mener at folk altid stemmer på politikere udfra en snæver egocentrisk holdning er forandring ikke mulig i et demokrati - men jeg mener det er forkert. Folk stemmer også ud fra moralsk og idealistiske motiver. Det gælder om at begejstre mennesker for ideen om et bæredygtigt liv og et fælles ansvar - det er muligt - det er set før.

John Fredsted

@Ole Falstoft: "Folk stemmer også ud fra moralsk og idealistiske motiver."

Ja, selvfølgelig gør de det - i hvert fald nogle. Men jeg deler ikke din optimisme: jeg tror ikke umiddelbart på, at dette gælder flertallet, og slet ikke flertallet før vi for alvor er sat irreversibelt under pres.

Niels Johan Juhl-Nielsen

Skal vi vente på politikerne, når vi det ikke. Og min egen lille bæredygtige indsats rækker ikke langt i den store sammenhæng. Men slår vi os sammen i nye fællesskaber, er der dog mulighed og håb.
Og netop at sprede håb og se de muligheder der er for et mere sammenhængende bæredygtigt liv er helt afgørende for arbejdet på den store omstilling, som ikke bare er mulig men også nødvendig.
Politikerne har brug for at kunne henvise til det gode eksempel, derfor må vi vise dem hvordan.
Over 300 Transition Towns (Omstillingsbyer) er nu etableret og det fortsætter. Ja, hvad ellers......
På internettet findes en række informationer.
Det er klart, at i takt med at der udvikles en bæredygtig omstilling, så vil der også blive behov for en infrastruktur, der matcher bæredygtighed. Så naturligvis må der også på et tidspunkt ske et skift i de grundlæggende strukturer ("System change"). Men man kan på lokalt niveau komme langt med udvikling af en alternativ kommuneplan, byggende på bæredygtighed.
Vi gerne anbefale "Ställ om Sverige" Se: http://transitionsweden.ning.com/page/boken-staell-om-sverige

Ole Falstoft

John 'Optimisme'? Jeg ved sgu ikke om jeg er optimist - jeg er meget usikker på hvor det hele ender. Jeg vil blot ikke på forhånd afvise muligheden og håbet om forandring - ellers kunne jeg jo lige så godt 'grave mig ned'.. Så det er vel blot en slags overlevelsestaktik
Hvordan du bærer dig ad med at komme op om morgenen forstår jeg ikke

John Fredsted

@Ole Falstoft: "Hvordan du bærer dig ad med at komme op om morgenen forstår jeg ikke."

Det er ikke noget problem for mig at komme op om morgenen, for i nattens løb er de fleste af de belastende småprogrammer, der i dagens løb sættes i gang i min hjerne som følge af mit møde med alskens krænkende larm og dumhed, døet ud. Svært bliver det først henad dagen.

Lars Myrthu-Nielsen

Rune Hjelm skrev: The usual suspects her...
Enig!
Niels Johan skrev: Transitions Towns...
Ja, glimrende!, men hvordan får vi den øko-praktik og viden udbredt BREDT?

Så hvad skal der til?
Mit bud er: VILJE og et reelt ønske!
Og skal forestilligen og målet om bæredygtig omstilling give mening, så kræver det en folkelig forankring, og ikke kun pilotprojekter og gode eksempler. DEM har vi! Læs fx. bare Kolding Manifestet:-) http://www.koldingmanifestet.dk

Det kræver oplysning og viden, om bæredygtighed, bredt i menneskelivet, folkelig forankret.

Men hvor skal det komme fra?
Mit bud er gennem folkeoplysningen og gennem Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Sidst nænvte er hvad der nu arbejdes meget seriøst på via FN-systemet at skabe et koncept for (faktisk siden 1992 i Rio og især siden 2005 med et FN-tiår).
Det er det lange seje træk, og det kræver en politisk opbakning/interesse/vilje.
Også fra græsrødderne og ngo'erne - der må gå aktivt ind og bruge FN-tiåret!
Desværre går det langsomt med den omstilling af uddannelsessystemet, der skal til. Især en politisk forankring mangler!
Det er den store udfordring!

Skal vi udover vores egne netværk, og ikke kun indenfor miljø- og klimaorganisationerne (inkl. (GNBO, TT mv.), så skal vi have en platform at formidle vores store viden om konkret bæredygtig udvikling via. Her kommer vores organisationer til ære og respekt!

Alle uddannelser skal være en sådan platform.
Det kræver at vi tør kræve det, og at vi arbejder for det.
Det er en strategi vi ikke kommer uden om. For at realisere en ny vision for samfundet. Visionen er jo formuleret (delvis). Opgøreret med vækstsamfundet er udfordringen, men ligger ofte indbygget i det bæredygtige alternativ.

Så længe man end ikke har interessen for hele projektet med Uddannelse for Bæredygtig Udvikling, så tror jeg det bliver en lang vandring, mod en bæredygtig verden.

Konkret kan jeg anbefale at man kigger på de visioner og metoder der ligger i det nordiske projekt Balanceakten ( http://www.balanceakten.dk / http://www.thebalancingact.info - for her kobles teori og praksis for bæredygtig udvikling)

Øko-net m.fl. afholder i september eller oktober en politisk konference omkring FN-tiåret for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU). For at markere at vi nu er halvvejs inden i tiåret, der leder frem til at vi fra 2015 skal praktisere UBU.

mvh.
Lars Myrthu-Nielsen, Øko-net
4073 4324