Kronik

Brug din forstand foran køledisken

Vil vi komme klimaforandringerne til livs, kan vi faktisk gøre det med et snuptag - vi skal bare blive vegetarer
En tur i supermarkedet er en tur gennem en lang række etiske valg. Så længe der ikke eksisterer en kollektiv strategi, er det op til den enkelte at forvalte ansvaret og f.eks. lade være med at købe kød, mener dagens kronikør.

En tur i supermarkedet er en tur gennem en lang række etiske valg. Så længe der ikke eksisterer en kollektiv strategi, er det op til den enkelte at forvalte ansvaret og f.eks. lade være med at købe kød, mener dagens kronikør.

Klavs Bo Christensen

Debat
15. maj 2010

Så står man der igen foran køledisken med et halvkilo hakket okse i den ene hånd og boblende mundvand, mens den anden hånd er en løftet pegefinger, der råber op om dyrevelfærd, sundhed og øgrupper, der oversvømmes. Privatsfæren og hverdagen er tilsyneladende invaderet af et etisk dilemma, man ikke længere kan fortrænge. Ryger oksekødet i kurven, er samvittigheden i frit fald, for hvem vil være meddelagtig i en kommende klimakatastrofe? For hvad hvis nu der rent faktisk er tale om et skæbnesvangert valg. Dér foran køledisken? Imidlertid er det en absurd følelse - kan mit valg virkelig være med til at bremse klimaforandringerne?
Come on!Politikernes manglende evne til at gennemtrumfe varige og kollektive beslutninger kan nemt få en til at flå en halv okse ned fra hylden, for afgrunden mellem mine små handlinger og problemets omfang er direkte demotiverende. Så rend og hop.

Men hvad hvis nu klodens fremtid rent faktisk står på spil hver dag i Netto? Dette spørgsmål er af så afgørende betydning, at man ikke kan tillade sig at skubbe det væk med en fornærmet mine (»Jorden går sgu da ikke under, fordi jeg får mine daglige krebinetter«). Medmindre man også kun vil fortrække en mine, når nationer udslettes, og øgrupper forsvinder. Men hvis vi kan blive enige om, at vi har et ansvar for klimaforandringerne, har vi også et ansvar for at mindske konsekvenserne. Som filosoffen Klemens Kappel skriver i antologien
Vores mad og det globale klima(netop udgivet af Det Etiske Råd), er det ensbetydende med, at »vores daglige valg af fødevarer ... kan underkastes en etisk vurdering«. Se det i øjnene, en tur i supermarkedet er en tur gennem en lang række etiske valg. Så længe der ikke eksisterer en kollektiv strategi, er det op til den enkelte at forvalte ansvaret. En åbenlys handlestrategi er at tilsidesætte egne behov og simpelthen spise mindre kød. Det er et faktum, at vil vi komme klimaforandringerne til livs, kan vi faktisk gøre det med et snuptag - vi skal bare blive vegetarer. Vildt nok. Og stort suk.

At anerkende, hvad der er det rigtige i en situation og ikke handle derefter, er kort og godt hamrende umodent. Her kunne det være på plads med oplysningstidens måske kraftigste
statement(bør klippes ud og sættes op på køleskabet): »Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglende evne til at bruge sin egen forstand uden andres ledelse. Denne uduelighed er selvforskyldt, hvis årsagen er en mangel ikke ved forstanden, men ved beslutsomhed og mod til at bruge forstanden på egen hånd. Derfor er oplysningens valgsprog: Hav mod til at bruge din forstand!« Kant fortsætter med, at det er »dovenskab og fejhed«, som er grunden til, at en stor del af menneskeheden forbliver umyndige en stor del af livet. Hjælp, er vejen ud af umyndiggørelse vegetarernes pilgrimsrejse til de frelstes land?

Fjernomsorg

Som man kan læse i antologien fra Det Etiske Råd, er der noget næsten perverst over den måde, forandringerne vil ramme os, for det er den rige verdens overforbrug, som vil føre til de klimaforandringer, som fører til en forøget fattigdom i den fattige del af verden. Af samme årsag er det måske så svært for den almindelige borger i den vestlige del af verden at gøre noget, også selv om mange føler sig kaldet. For det første kommer det først til at gøre ondt på nogle fremmede mennesker på den anden side af kloden, og når regningen endelig skal betales, er man selv død og borte. Antologien taler om behovet for 'fjernomsorg', hvilket vil sige, at vi påtager os det åbenlyse ansvar vi har og gør noget aktivt for at forhindre at påføre den fattige del af verden endnu større nød og elendighed.

Morten Dige, adjunkt ved Afdeling for filosofi ved Århus Universitet, skriver i antologien, at i forhold til klimaforandringer har vi i den vestlige verden et klart etisk ansvar, hvis det gælder:

•der er et åbenbart og påtrængende behov for, at vi gør noget(og det er de fleste videnskabsmænd enige i, at der er).

•vi faktisk har evnen til det uden væsentlig fare og ulempe for os selv(tjah, hvor ondt gør det egentlig at undvære kød i forhold til at kunne redde menneskeliv?).

•vi kan ikke sætte os til at vente på, at andre gør noget ved det(det har vi vist desværre ikke tid til).

•vi er 'meddelagtige' i kraft af eksterne virkninger af vores forbrugsmønstre(den kan vi vist heller ikke løbe fra ...).

Gab, en omgang politisk korrekthed. Man kan næsten se den sure, politisk korrekte veganer for sig. Men igen, hvad hvis nu manden har ret, hvad hvis nu vi er forpligtet på at tage ansvar, dér foran køledisken?

Indtil jeg læste Jonathan Safran Foers bog
Om at spise dyr(2009), troede jeg nok - uden at have reflekteret synderligt over det - at vegetar ikke var noget, man kunne vælge, men noget der nærmest lå i generne. Som noget medfødt, og helt sikkert som en slags uheldig brist. Jeg har egentlig altid haft lidt ondt af vegetarer. Der var på en eller anden måde noget snerpet og sammenbidt over dem. Her, tag nu for helvede en bøf og lad være med at være så kedelig. Men måske er vinden ved at slå om i stiv modvind. Trendforskerne mener i hvert fald, at kødspiserne står over for at blive den næste forfulgte minoritet efter rygerne, med dertil hørende offentlig prygling og isolation. Kort sagt vil det inden for en overskuelig fremtid være hot at være vegetar. Lige nu kan det måske være svært at forestille sig, at det vil være lige så socialt stigmatiserende at sætte en argentinsk oksebøf til livs, som det længe har været at tænde en smøg.

Spis en porre

Danskerne er det mest kødspisende folk i hele verden, vi overhalede amerikanerne midt i 90'erne, og gennemsnitsdanskeren når i løbet af et liv at sætte flere tusinde dyr til livs. Men helt ærligt, er der noget galt i det? Og har vi mennesker ikke spist kød, lige siden rude konge var knægt og gik med stenøkse? Og uha, mærker man ikke de puritanske vinde fra de frelste veganer-hippier med al deres hår i maden og livsfjendtlige indstilling til alt, hvad der er sjovt her i tilværelsen? Det er et faktum, at en betragtelig del af vores udledning af klimaskadelige gasser vil kunne nedbringes ved en omlægning af vores kostvaner.

»Red klimaet - spis en porre,« som det hedder i antologien fra Det Etiske Råd. I antologien kan man desuden læse, at danskernes kødforbrug er steget med 70 procent siden 1980, at CO2-udledningen fra produktion af et kilo oksekød svarer til 150 kilometers kørsel i bil, og at de samlede udledninger af drivhusgasser fra landbruget er anslået til 17-32 procent.

Eftersom oksekød er det mest klimafjendtlige fødevareprodukt, er det måske ikke helt så latterligt at få indført en beskatning af metan- og lattergasudledninger? Forslaget vakte i sin tid hån, spot og latterliggørelse, for er det ikke bare for langt ude at beskatte køernes prutter? Ha ha, og hvor er det bare sejt sagt. Ligesom at vegetarer trænger til en bøf og feminister til pik. Men i virkeligheden er den slags rygmarvs- reaktioner hos de livsglade kødspisere udtryk for en manglende evne til at tænke mod strømmen, mod vanen og mod vores egen egoisme.

Klaus Rifbjerg har engang udtalt, at kulturradikalismens særkende er dens evne til - i fornuftens tjeneste - at tænke på tværs af sædvanen og meningsmålinger, altså også at forestille sig og foreslå det umulige. Og ja, engang var slaveri og kvinderøgt lige så accepteret, som at to plus to er fire, og personligt er jeg ikke i tvivl om, at kommende generationer en dag hovedrystende vil stille os til ansvar: »Det er sgu da løgn, mishandlede I virkelig dyr på den måde, og åd I virkelig kød alle ugens syv dage? Hvad fanden havde I gang i?« Måske man bare skulle blive vegetar, inden naboen bliver det og det bliver total mainstream - eller bare inden Jorden går under.

Morten Lassen er cand.mag. i Litteraturvidenskab. Underviser i dansk og historie på Københavns VUC

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Rigtig god læsning. Jeg tror også, at kødspisningen er den liden tue, der kan vælte det store læs. Jeg så lige dokumentarfilmen, ”Food, inc.”, som med lysende klarhed viste, hvordan man får lov til at fedmegøre amerikanerne.

Hvad skal vi stille op med nadveren: Dette er Jesu legeme og blod? Skal den forbydes? Kirken går vist ikke ind for vegetarianisme - .

Ang. pligtmennesket Kant og citatet, viser det med al tydelighed, hvor svært det hele er:

”Umyndighed er manglende evne til at bruge sin egen forstand uden andres ledelse”.

Kant advarede mod onani, så her var han nok under ”andres ledelse”. Det er svært at gå uden for rækkerne, og skal vi forlade vores kødvaner, skal vi lave om på os selv.
Der er nok ikke andet at gøre.

Rachel Henderson

Til en begyndelse kunne man jo holde op med altid at tage udgangspunkt i "køledisken" og "køleskabet". Gå om til hylderne med tørrede linser og bønner, og se hvad du kan få ud af dem.

Så kan man altid supplere med årstidens grøntsager, en lille smule kød, fisk, ost osv.

Én af de ting, der forhindrer et mindre kødforbrug, er at mange tror de ikke har tid til at lave andet end mad stegt på panden.

Anskaf en trykkoger, det sparer en del tid.

Paul Peter Porges

Energiproduktion er den største synder af alle. Energiproduktion vil om 15 år stå for næsten halvdelen af al udledning af drivhusgasser. Transportsektoren er også en stor synder med en stigning fra 25 procent idag til 33 procent om 15 år.

Landbruget har været dygtige til at nedsætte deres udledninger og andelen bliver derfor mindre for landbruget, dag for dag.

Nej nu vil vegetarerne med deres fejlslagne "synd for dyrene" argumenter, blot forsøge at udnytte klimasituationen til egen fordel.

Det vi har behov for er lokal produktion og salg af produkter (mindsker transport) og frem for alt at kulkraft og andre horrible energiproduktionsapperater bliver udfaset og erstattet med eksempelvis kernekraft.(eller noget andet)

Ydermere skal man seriøst politisk arbejde for at afskaffe køretøjer der anvender olie og tvinge udviklingen af energirigtige køretøjer som eksempelvis i Californien.

Jeg spiser en ekstra stor bøg i aften, bare som min egen stille protest.

Iøvrigt en god artikel.

Per Diepgen

Vegetar og økologiske varer.
De sidste par ugen har man i de lokale COOP-butikken her på egnen kunnet købe mange økologiske varer, men eksempelvis er alle de lækre peberfrugter uden undtagelse fra Israel. Spisevaner er altså mere end kød og græntsager, også økologi og en god portion politik, Zoe Williams et par sider længere fremme i avisen peger på endnu et alvorligt træk.

Marianne Mandoe

Morten Lassen skulle holde sig til litteraturkritik skulle han.

At Danskerne er det mest kødspisende folk i verden er i bedste fald en misforståelse, i værste fald en bevidst forvrængning af virkeligheden.

"Meningen" er nemlig baseret på det antal dyr der avles og slagtes i Danmark. Med i den enkeltes "Kødspisningskvote" er taget ben, uspiselige indvolde, huder, klove, horn og andet som vi i denne del af verden finder uspiselige, og som derfor bliver anvendt til anden industriel produktion.

Desuden har vi BRUG for dyrene. Hvordan vil I eller dyrke de grøntsager I mener vi udelukkende skal leve af?
Skal vi bruge fosfater og andet kunstgødning som den eneste gødningsform? For det er da at voldtage nature i den helt store stil. Det har ikke bare konsekvenser for de grøntsager vi spiser, men for hele det samlede vandmiljø.
Der kommer efterladenskaberne fra vores dyrehold nemlig til at lande på et tørt sted. Nemlig som gødning for de grøntsager vi spiser.

Rachel Henderson

Jeg satte mig for at undersøge om det virkelig kunne have sin rigtighed, at danskerne er det mest kødspisende folk i verden.

Hvis man kigger sig om, bare indenfor Europa: http://www.efsa.europa.eu/en/datex/datexfooddb.htm

vil man finde at blandt kødspisere overgås vi i gennemsnitlig indtagelse pr.dag af bl.a Østrig (236,9 g), Slovakiet (260,7 g), Polen (269,7 g), Ungarn (186,5 g), Irland (149,8 g), Bulgarien (145,9 g). I Danmark er den gennemsnitlige indtagelse af kød "kun" 135,3 g.

Andre kan jo så dykke ned i tallene og finde ud af hvor mange der er vegetarer i hver af af EU-landene, eller bare ikke spiser kød. En sjov lille øvelse til en regnfuld søndag....

Thomas Larsen

Det er en udbredt misforståelse at man ikke kan dyrke økologisk korn og grønsager uden husdyr. Dyrene generer hverken fosfat, kalium eller kvælstof. Derimod omsætter de planteføde til lettilgængelige plantenæringsstoffer som derefter kan bruges til gødning. Men der er intet til hinder for at man bruger grøngødning høstet fra sædskiftet eller ekstensive arealer til at gøde afgrøderne. Mine forældre som har dyrket økologisk de sidste 35 år har uden problemer brugt sidstnævnte dyrkningsform de sidste 15 år. De har tilmed haft bedre resultater med denne dyrkningsform da der er mindre lagersygdomme i de lagrede afgrøder end tidligere.

Jeg er enig i at husdyrene spiller en vigtig rolle for naturpleje og afgræsning af eksensive arealer hvor man ikke kan dyrke afgrøder til menneskeføde. Det er noget vi efter min mening skal blive ved med, men med øget fokus på naturbeskyttelse og naturpleje. Dog kan man med fordel høste grøngødning til intensiv korn- og grønsagsproduktion fra en mindre del af disse arealer. Det giver i mange tilfælde en højere næringsstofudnyttelse end når de skal igennem en gris eller drøvtygger. I sidste ende er det samspillet mellem planterne og jordbundens dyre- og mikroliv der en den vigtigste faktor for at dyrke sunde afgrøder. Der findes mange bæredygtige måder at gøre det på som ikke kun baserer sig på firbenede dyr.

Ja, vores samfund står over for en kæmpe udfordring i at finde veje til at recirkulere næringsstoffer der går tabt under dyrking og det manglende kredsløb mellem land og by. Nogle af disse løsninger indeholder sikkert husdyr, andre gør ikke.

Marianne Mandoe

@ Thomas Larsen

Har du overvejet hvor meget metan der frigives ved fermenteringen og formuldningen af planterester?
Metan der er en endnu karftigere virkende drivhusgas end CO2 er.

Thomas Larsen

@ Marianne Mandoe

Ja, i min egenskab som økolog og biolog med klimaforskning som en af mine hoveområder er jeg ganske godt inde i området. Og jeg kan forsikre dig at metanproduktionen ved denne type grøngødning som jeg omtaler er ganske begrænset da det er tale om aerob nedbrydning af planteresterne. Dog kan metanproduktion osse forekomme under aerobe betingelser og fra planter, men det ligger uden for problemstillingen her.

Marianne Mandoe

@ Thomas

Så må du jo også vide at skal planterester komposteres i det omfang der er nødvendigt for at opretholde en planteproduktion der er stor og varieret nok til at føde en befolkning så er aerob kompostering ikke løsningen. I det tilfælde, med masseproduktion, er anaerob kompostering den mest økonomiske og plads-økonomiske løsning.

Idealer er gode, og jeg kan et langt stykke hen ad vejen følge vegetarernes og veganernes argumentationer, men der er forskel på idealer og realiteter. ;)

Mona Blenstrup

Hvis man ikke anveder de drøvtyggende dyr til afgræsninger af områder, man ønsker at friholde fra at springe i skov, udvikle uønskede planter ( kæmpe bjørneklo) bliver man nødt til at ty til motorkraft. de maksiner, der så skal bruges koster meget mere på miljøregnskabet end dyrenes naturlige æden og skiden.

Thomas Larsen

@ Marianne

Mit ærinde var at påpege at det skam godt kan lade sig gøre at dyrke økologisk uden brug af husdyr. Det har bestemt ikke noget med voldtægt af naturen at gøre. Jeg har set at det fungerer i praksis og hidtil har jeg ikke set nogle vægtige argumenter for at det ikke kan lade sig gøre på en større skala. Hvorvidt det vil føre til en øget metanproduktion er en lidt mere langhåret debat som er for teknisk at føre her for det afhænger helt af dyrkningsmetoderne. I litteraturen er det let at finde eksempler på hvordan dyrkningsformer både med og uden husdyr fører til store metanudledninger. Her må man så ty til den bedste viden man har på området for at optimere produktionsforholdene relativ til miljøbelastning og hektarudnyttelse hvad enten det er med eller uden dyr.

Jeg gætter på at hvad du har i tankerne er at hektarudnyttelsen uden husdyr er for lavt til at vi kan brødføde verdens befolkning? Ja mht. produktion af fødevareenheder giver det god mening med husdyr i visse sammenhænge og i andre gør det ikke. Det afhænger af dyrkningsforholdene og hvad vi gerne vil have på bordet. Men for at kunne tage en saglig debat om emnet er det vigtigt at vi frigører os fra den vanetænkning som er forbundet med den traditionelle forståelse af fødevareproduktion og næringsstofkredsløb.

Hvorvidt alle miljøproblemer ville løses ved at vi blev veganere gider jeg ikke at deltage i for jeg kan ikke se problemet i at folk vælger at sætte tænderne i en bøf i ny og næ såfremt dyret har levet et godt liv. Derimod mener jeg at debatten om hvordan vi indfører mere nænsomme og bæredygtige produktionsmetoder er vigtig.

Thomas Holm

Dyrk soja,

det giver mellem 10 og 20 gange den mængde protein per kvadratmeter per år som dyreholdning giver...

Marianne Mandoe

@ Thomas Larsen.

Bare rolig. Jeg mener ikke at det løser miljøproblemer at bliver vegetarer eller veganere. Det fjerner nogen, men skaber nogle helt nye.
Og jeg er stor tilhænger af en god, rød bøf med meget jævne mellemrum. :)

Min pointe var at idealer er gode, men når idealerne kommer op mod realiteter så er det som oftest idealerne der må vige. Specielt når det gælder miljøet.

Desuden så viser både vores tandsæt og vores fordøjelsessystem at vi er skabt som omnivores, ikke herbivores.

@ Thomas Holm.
Det løser jo så ikke det problem som den stadig stigende del af befolkningen som er allergiske overfor soja, står overfor.

Rune-Christoffer Dragsdahl

Kære Paul Peter Porges

Det er faktisk ikke helt så enkelt, det med at bestemme hvor stor en andel af de menneskeskabte drivhusgasser forskellige sektorer bidrager med.

Der findes to vældig interessante (yderst seriøse) beregninger, hvor landbruget - pga arealmisbruget i intensiv husdyrproduktion - tildeles det største potentiale af alle sektorer:

Netherlands Environmental Assessment Agency (2009): Kostomlægning, landbrugsomlægning og genskovning kan frem til 2050 opveje 30-50 % af de menneskeskabte drivhusgasser, hvilket svarer til 50-80 % af de forventede reduktionsomkostninger i samme periode (20.000-32.000 milliarder dollars). Læs mere her: http://www.pbl.nl/en/publications/2009/Climate-benefits-of-changing-diet...

Worldwatch Institute, to miljørådgivere fra Verdensbanken (2009): Husdyrsektoren kan i princippet tilskrives mindst 51 % af de menneskeskabte drivhusgasser. Læs mere her:
http://www.worldwatch.org/files/.../Livestock%20and%20Climate%20Change.pdf

Dermed ikke sagt, at vegetarisk eller vegansk kost er en optimal løsning for hele klodens befolkning på én gang - det er meget mere kompliceret end som så.

Men i en verden hvor det pt er den samlede globale efterspørgsel på kød og mælk, der er afgørende - da er næsten enhver begrænsning i efterspørgslen på animalske fødevarer positivt.

Rune-Christoffer Dragsdahl

Altså, enhver begrænsning i et enkelt menneskes personlige forbrug.

Med venlig hilsen -