Kommentar

Chokterapi i Grækenland

Frikøbet af grækerne er frem for alt et frikøb af finanskapital og storbanker, som ligger inde med mængder af potentielt værdiløse græske statsobligationer - nu må den græske befolkning betale prisen i form af en økonomisk hestekur, der er som dikteret af nyliberalistiske doktriner
10. maj 2010

Grækerne er dovne. De har levet over evne. Derfor er de kommet i uføre. Så når de nu skal reddes af EU og Valuta-fonden, er det kun rimeligt, at de spænder livremmen ind.

Der er flere problemer med denne gængse historie.

Sandt er det, at den offentlige sektor er ineffektiv (jeg véd det - jeg har boet i Grækenland i mange år). Den er også underfinansieret, da halvdelen af grækerne - hvilket stort set er den mere velstående halvdel som læger, advokater og mange virksomheder - ikke betaler skat.

Men sådan har det været i 100 år, så årsagen til den aktuelle krise kan ikke isoleres til dette forhold. Det er, som hvis en mand udsættes for et røveri, hvorefter man finder frem til alle dårligdomme i hans livsførelse og ser bort fra selve røveriet.

Et stort underskud er ikke specielt for Grækenland. Et sådant har de fleste europæiske lande, også Danmark. Faktisk kan de engelske, irske og portugisiske underskud godt konkurrere med det græske. Det kunne tyde på, at hovedårsagen til miseren ikke skal søges en i specifik græsk situation.

Nej, det grundlæggende problem er den globale økonomiske krise.

Denne blev udløst af amerikanske investeringsbanker og andre spekulanter, der havde fået noget nær frie hænder til at gøre, hvad de ville, hvilket de så gjorde med de velkendte følger.

Finanskapitalen i USA og Europa skulle herefter reddes af staten, dvs. af os alle sammen (ved frikøb eller bailout, som det hedder), og jeg skal hilse og sige, at den har det fint nu. Aktiekurserne i USA og Europa er næsten fordoblet, siden bunden blev nået i april sidste år. De amerikanske banker overgår hinanden i indtjening, og bonusserne er heller ikke ringe. Ingen krise her.

Det kniber mere med realøkonomien, hvor arbejdsløsheden stadig stiger.

Og så er der jo staternes underskud, der skyder i vejret overalt. Af to grunde: For det første fører en økonomisk krise automatisk til offentlige underskud, fordi skatteindtægterne falder og de offentlige udgifter til f. eks. dagpenge stiger. For det andet belaster de nævnte frikøb naturligvis de offentlige budgetter. Underskud forsvinder ikke bare, de flyttes omkring, så da staterne betalte finanskapitalens regninger, måtte de selv få lommesmerter. Spekulanterne var stærke nok til at skubbe aben over til det offentlige.

Løser ikke problem

Sandt at sige er Grækenlands ulykke godt eksempel på, at finanskapitalen ikke blot er genopstået fra de døde, men tillige er særdeles vital. Den lugtede blod og spekulerede mod den græske gæld, så et alvorligt, men håndterbart problem, blev til en katastrofe. Den græske realøkonomi har stort set ikke ændret sig i denne periode, så det er utroværdigt at lede efter årsagen her.

Alligevel kræver EU og Valutafonden store offentlige nedskæringer som betingelse for frikøbet. Det var samme politik, som Valuta-fonden - under navnet 'strukturtilpasningsreformer' - praktiserede i den fattige verden fra 1980'erne og frem. Med ødelæggende resultater for disse lande, med færre skoler og hospitaler, men med fine resultater for de vestlige kreditorer, eftersom der nu blev penge til rentebetalinger.

Således også nu. Den krævede politik løser ikke grækernes problem, dels fordi den offentlige sektor som sagt ikke er hovedårsag til krisen, dels fordi en sådan nedskæringspolitik vil lande Grækenland i en anderledes dyb krise, med voldsom arbejdsløshed.

Men nedskæringerne løser spekulanternes problem, ved at fjerne risikoen for, at Grækenland går fallit, så de ikke får deres penge igen. For når statens udgifter til grækerne skæres ned, bliver der penge til at betale de udenlandske långivere. Frikøbet er ret beset ikke et frikøb af Grækenland, men af den internationale finans-kapital. Som den amerikanske økonom Dean Baker har bemærket, så skal de tyske skatteydere ikke hidse sig op over, at de skal betale for grækernes afslappede livsstil (der i parentes bemærket har givet dem en middel- levetid, der er tre år højere end den danske), men over at de skal betale for Deutsche Banks fejlslagne spekulationer i den græske statsgæld.

Også vores kamp

Så hvad burde man have gjort? Man burde, senest efter at Grækenland for et par måneder siden blev kastebold for spekulanter, have begrænset eller afskaffet kapitalens frie bevægelighed. Specielt burde EU have krævet at Grækenland straks forbød kapitaleksport (rige grækere har forværret krisen ved at flytte deres kapital til udlandet). Men det lå ikke i kortene. Kapitalens frihed har været grundsten i det økonomiske samarbejde i EU siden 1985 (Det Indre Marked), og en sådan sten piller man nødigt ved. Tænk hvis man i stedet for kapitalistisk styring af økonomien begyndte at administrere demokratisk. Tænk hvis de folkevalgte politikeres ideer og værdier talte mere end kapitalens profitabilitet. Tænk hvis det var folket, der på demokratisk vis bestemte, hvordan ressourcerne - kapitalen - skulle fordeles mellem finans og realøkonomi, vindmøller og biler, København og Nordjylland! Dette måtte give kuldegysninger hos enhver god nyliberal økonom og politiker.

Efter subprime-krisen for to-tre år siden, og de afsløringer der fulgte i kølvandet, var de fleste enige om, at det var for galt, at nogle tilfældige direktører og aktionærer kunne styrte verden ud i dyb krise. Nu måtte der ryddes op i dette kasino. Men stort set intet er sket. Ikke en gang en lille afgift på kortsigtede kapitalbevægelser (Tobin-skat) er det blevet til. Banker og finansinstitutioner har mange penge og derfor stor politisk indflydelse. Se blot på Danmark, hvor de stort set slap for modydelser, da de kom på støtten. I den virkelige verden får man kun lempelige vilkår, hvis man har penge, og det har grækerne - eller arbejdsløse, for den sags skyld - ikke.

Nyliberale overalt i Europa slikker sig om munden i disse tider.

Pointen i Naomi Kleins bog Chokterapi var, at storkapitalen bruger katastrofer til at gennemføre radikale reformer. Det er det, vi nu ser et forsøg på. Den krise, der burde have lagt nyliberalismen i graven, kan meget vel revitalisere den og i stedet forvandle EU-landenes offentlige sektorer til ødemarker.

Alle EU-lande har store underskud, hvilket de skal have i en depression, fordi kriser bedst bekæmpes med øgede offentlige udgifter. Men EU's førkeynesianske - for ikke at sige stenalderagtige - økonomiske filosofi siger, at de skal reducere deres underskud til maksimalt tre procent af BNP. Hvis det gennemføres, bliver der ikke megen velfærdsstat tilbage. Her er kravene til grækerne blot murbrækkeren. Derfor er grækernes kamp vores kamp.

Anders Lundkvist er politisk økonom og bidragyder til Kritik og Kaos på modkraft.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bo S. Nielsen

Stor tak til Anders Lundkvist for den mest kompetente og cool head'ede analyse af den græske situation, jeg endnu har læst.

Markus Lund

Den apolitiske velfærdsstat har udspillet sin rolle. Nu er det på tide at den folkelige solidaritet tager over og virkeliggør den ægte, frivillighedens socialisme - uden tvang og uden diktatur.

Anne Marie Jensen

Så kom anarkisten lige ind fra venstre og gav velfærdsstaten skylden ;)

Også tak her fra for en super analyse. Politisk økonom, der tør sige neoklassisk økonomi lige imod: mere af det, tak!

Henrik Sivgaard

En solid analyse og nøgternt præsenteret. Man behøver i sandhed ikke at gå med sølvpapirshat for at kunne se hvorledes der galopperes hen imod det endelige stadie af NWOs tilblivelse.

@Anders Lundkvist

Jamen vælgerne vil da virkeligt ikke stemme på røde politikere der for alvor tror at kapital og penge, er vigtige at få fælles styr på - næh! truslen kommer imod vor velfærd, folk og rige kommer i stedet for fra nogle kvinder der vistnok går rundt i københavns gader med for meget tøj på, og vi må derfor stemme på de politikere der vil gøre noget ved det - altså ude på gaderne, ikke i privaten.

altså i stedet for politikere som hellere vil gøre i sån' nogen bagateler som at forsøge at få kapitalen under fælles styre.

med denne udvisning af manglende proportionssans har den danske befolkning i øvrigt klart tilkendegivet overfor omverden at den for længst burde ha' været sat under FN'mandat administration - grundet manglende egne tænkeevener.

peter jensen

ja fin analyse.

Men kan man kræve en velfærdsstats privilegier selvom man ikke formår at få befolkningen til at betale skat?

Det lyder somom grækerne har lånt sig til velfærdsydelser med sikkerhed i eurosamarbejdet.

Niklas Monrad

1. " Et stort underskud er ikke specielt for Grækenland".

JO, Grækenland er i en speciel situation fordi landet lider af mindst tre selvforskyldte problemer a) en gæld der er større end bruttonational produktet samtidig med b) et underskud på statsfinanserne på 13% og c) reeel nulvækst.

For at sætte det i et dagligdags perspektiv, forestil dig en familie med en netto årsindkomst på 100.000 der ikke stiger, en gæld på 110.000 (med renter og renters rente) og et årsforbrug på 113.000. De 13.000 i overforbrug skal dækkes ind med nye lån.

Forestil dig nu at familieoverhovedet, som har ansvaret for familiens økonomi, kommer og beder dig om et lån, og et til og et til ... Ville du have tiltro til, at du vil få alle dine penge tilbage?

Hvorfor skulle man låne penge til en sådan person til de samme renter som de kunne låne penge til familiens nabo, der har bedre og stigende indtjening, lavere gæld, og et årligt overskud - et stort set risiko frit lån.

Derfor kræver udlånere stigende renter for at dække stigende risiko, og Grækenland havner i en ond cirkel. Den eneste måde landet kan genoprette omverdens tillid er ved at får styr på sin økonomi. Som et mindstemål må landet nedbringe sit overforbrug. Det gør ondt.

Og så har vi den samme historie hvor "den onde kapital magt" får skylden for Grækenlands problemer. Det er lissom at give bartenderen skylden for dine tømmermænd: det er tåbeligt.

Grækenland sidder i denne situation, fordi politikerne i landet ikke har haft modet til at føre ansvarlig politik. Det har været meget lettere at købe stemmer, ved at uddele gaver i form af lav pensions alder, svag skatteindragelse (især op til valg som det sker) og fast arbejde i stat og kommuner til venner og bekendte og andet stemmekvæg.

Landet er så gennemkorrumperet at det endda lyver om sin økonomiske tilstand til sine nærmeste samarbejdspartnere.

Vi kan have ondt af alle de Grækere der skal stramme bæltet ind, gå arbejdsløse og se velerhvervede rettigheder forsvinde, men der er en ting vi ikke må glemme: Grækerne har selv valgt deres politikere.

Jakob Lindblom

Det er fint at Lundkvist sætter fokus på ikke mindst EUs vanvittige håndtering af den græske krise og spekulanternes rolle.

Men man skal ikke glemme, at problemet også skyldes selve eurokonstruktionen, og at Grækenland vel sagtens blot er første dominobrik i en række af nyliberalistiske strukturreformer orkestreret fra EU.

Man kan læse mere om dette her på internettidsskriftet Kritisk Debat.

http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=805

Thomas Højmark Dahl

Artiklen fremhæver nogle vigtige politiske pointer, når det kommer til Grækenlands krise, men mangler også forståelse for, hvordan krisen skal løses. Det er sandt, at nødlånet til Grækenland er for at redde hjemlige banker i specielt Tyskland og Frankrig.

At begrænse kapitalens frie bevægelighed løser ikke denne krise på nogen måde. At trække penge ud af Grækenland er det rigtige i denne situation, da Grækenland ikke kan give tilstrækkelig sikkerhed og afkast for pengene.
" Tænk hvis det var folket, der på demokratisk vis bestemte, hvordan ressourcerne - kapitalen - skulle fordeles..."
Det er jo netop det, som foregår. Gennem deres placeringer af kapital i udlandet fremfor Grækenland, da er det jo folket, som bestemmer, hvor deres penge skal være. Hvis politikkerne begrænser denne mulighed, så er det ikke folket, som bestemmer hvor kapitalen skal placeres, men en lille gruppe politikkerer.

Bo S. Nielsen

Thomas Højmark Dahl:

"Det er jo netop det, som foregår. Gennem deres placeringer af kapital i udlandet fremfor Grækenland, da er det jo folket, som bestemmer, hvor deres penge skal være. Hvis politikkerne begrænser denne mulighed, så er det ikke folket, som bestemmer hvor kapitalen skal placeres, men en lille gruppe politikkerer."

Det må være den absolut mest besynderlige definition på 'folket', jeg endnu er stødt på.

@Thomas Højmark Dahl

tror du selv på dit ævl ?

Overfor politikere har hver borger i princippet én lige stemme - kapitalen er derimod notorisk meget skævt fordelt - og alligvel påtsår du at retten til at flytte kapitalen frit rundt udenom politisk indblanding, er mere folkestyre end stemmedemokrati ? Det er virkeligt en pin-pointing af det borgerlige/liberalistisk hykleri om demokrati.

Niels Mosbak

Gedigen fremlægning af virkeligheden - tak for den artikel!
Stor anbefaling herfra.
Det hører jo bestemt med til udlandets perverterede pengepolitik, at man direkte har kunne investere i troen på at grækerne "gik på røven", og tjene penge derved.
Er det det man kalder "derivater" i økonomiske termer?

Niklas Monrad

Niels M,

Det er jo Grækerne selv der har sat sig i den situation at man kan spekulere i at de går på røven. Hvis de havde opført sig fornuftigt ville ingen kunne tjene penge på det væddemål.

Niklas Monrad

Grækerne står nu i en situation som Danmark var tæt på i begyndelsen af firserne, hvor vi nærmede os den famøse "afgrund" efter at skiftende regeringer havde skabt velfærd for låne penge. Der var kun en ting at gøre, en ordentlig slanke kur, og afbetaling af vore lån (heldigt for Danmark at vi havde gas og olie ..).

Og til alle de som nu går og snakker om at øge skattetrykket så vi kan få mere "velfærd" og en større offentlig sektor, nu ved I præcis hvilket scenarie i kan forvente nogle år ud i fremtiden, hvis jeres drøm om det socialistiske stat bliver levet ud.

Hvis i oven i købet vil forhindre pengenes frie bevægelighed, sådan at udlandet ikke kan investere i sunde danske virksomheder, ja så kommer nedturen bare så meget hurgtigere.

Torben Jakobsen

@Niklas

Nu er f.eks. en lille tobinskat ikke til for at forhindre investeringer i sunde danske virksomheder, men for at begrænse omfanget af hyppige kortsigtede investeringer o.l. og ville især påvirke algoritme-handlen, som jo intet har at gøre med at investere i hvor sund eller usund en virksom er, men blot medvirker til, at "normale" mennesker ikke kan investere på lige vilkår uden om investeringsforeninger, og derved begrænser adgangen til arbitragen til en specifik gruppe.
Problemet er bare at den er besværlig at administrere.

peter jensen

@monrad

jep, uden olieforekomsterne ville også det danske statsbudget være i minus.
Selv i de allerbedste økonomiske tider her i Dk med historisk mangel på arbejdskraft osv.

Niklas Monrad

" Torben,

Ja ikke blot er det besværligt at administrere, du skal også sandlynliggøre at alle financielle centra vil være med på den, det er det der er det vanskeligste ..

Thomas Højmark Dahl

@Kim Gram:
Hvis man har stemmedemokrati, som mener det har ret til at dirigere kapitalen, så antager man implicit at kapitalen tilhører folket, hvilket ikke er tilfældet, lige meget hvad man end mener. Kapital opbygges gennem de individuelle borgers opsparing af indkomst. Derfor må retten til kapitalen være hos den, som har sparet den op.
Hvis kapitalens allokeringer ikke bestemmes af individet men af regeringen, så er det ikke folket der bestemmer, men de interessegrupper, som bedst kan påvirke politikkerne.
Netop derfor går det så godt for bankerne. De har gennem påvirkning af politikkerne sikret sig en del af borgernes kapital f.eks. gennem bankpakke.
Så hvis du er imod bankernes fordelagtige position, så må du nødvendigvis også mene, at staterne skal holde sig væk fra, hvordan kapitalen bliver allokeret i økonomien?

Olav Bo Hessellund

@Niklas Monrad
”Landet er så gennemkorrumperet at det endda lyver om sin økonomiske tilstand til sine nærmeste samarbejdspartnere.”

Det har du formentlig ret i – men der er ingen, der skal bilde mig ind, at EU har været uvidende om Grækenlands virkelige økonomiske tilstand, da man i sin tid lukkede grækerne ind i euro-samarbejdet. Sagen er/var, at man partout af politiske grunde ville have grækerne med.

Hovedansvaret for moradset må derfor placeres hos de EU-politikere, der åbnede døren for grækernes indtræden i euro-fællesskabet - og det burde politikerne naturligvis stå til ansvar for, nu hvor konsekvenserne af deres fejlvurdering står klart for alle. Men det skal vi næppe gøre os forhåbninger om på grund af EU's udemokratiske opbygning.

Men lad os nu se, hvor længe hele dette cirkus kan fortsætte. Den tyske befolkning er godt og grundigt trætte af både grækerne og deres egne politikere - og Spanien, Portugal, Irland og UK har kæmpeunderskud på deres statsbudgetter, der også skal finansieres på en eller anden måde. Og selvom dette skulle lykkes i første omgang, er det jo et spørgsmål, hvorvidt vælgerne i disse lande vil finde sig i de nedskæringer på de offentlige budgetter, der bliver følgen. Der skal ikke meget til, førend hele korthuset på et tidspunkt vælter. Alt kan ske.

Men inden det kommer så vidt, er tyskerne nok allerede trådt ud af euro’en og begyndt at trykke deres gode, gamle D-mark igen, og så kan grækerne og andre fattigrøve i EU sejle ellers deres egen sø.

Niels Mosbak

Niklas

Man kan jo godt forenkle tingene - med til historien hører, at i en ikke så fjern fortid stemte Danerne nej til euroen - og tak for det.

Grækerne blev ikke spurgt, det afgjorde regeringen.
Den gang ville man gerne have alle med i det store forkromede europrojekt, og jeg der allerede på det tidspunkt rejste i Grækenland - jeg var da 100 procent klar over, at de ikke på nogen måde kunne opfylde kravene for at være med i euroen.

Jeg tror ikke selv, at min analyse funderer sig på videnskabelige fakta, men hvis embedsmændene i Bruxelles ikke allerede dengang var klar over at Grækenland ikke opfyldte kravene, har det da været fordi de bevidst lukkede øjnene.

At en neokonservativ regering (ND - Nea Demokratia) så har regeret i den efterfølgende periode, og har skjult den økonomiske virkelighed for befolkningen, således at denne først kommer frem ved et regeringsskifte, jamen hvad skal befolkningen gøre?

Ud over at varer og tjenesteydelser steg 20-25 procent ved euroens indførelse i Grækenland, har de altså også, selv om de er hårdtarbejdede folk, måtte se i øjnene at nu skal deres levestandard falde yderligere!

I sådan en økonomisk situation er der kun en vej for folket - afskaf det kapitalistiske system, der ikke kan sikre befolkningens levestandard - der er nemlig nok til alle hvis man omfordeler velstanden.
Så enkelt er det....

Peter Lauritzen

Det er lidt kedelig, at den ellers gode artikel bringer et par faktuelle fejl til torvs. Det er ikke en følge af den økonomiske krise, at grækerne kom ud i miseren, men derimod store amerikanske hedgefonds spekulationer. Grækenlands økonomi var den svagetse i EU og kan slet ikke sammenlignes med UKs. Pakken kommer ikke for at redde Deutsche Bank, der kun har for 3 mia. euro græske statsobligationer, altså småpenge.
Derimod er det rigtig, at det neoliberale marked var skyld i den globale finanskrise, og at det går alt for langsomt med at få indført kontrolmekanismer mod hedgefonds og shortsellings. Det ser i øvrigt ud til at pakken virker, spørgsmålet er hvor længe.

asger pedersen

Nogen der kan hjælpe med en begrebs afklaring?

Finans-kapitalen.....hihhh er det for en fætter?

I min uvidenhed ville jeg tro det var kapital anvendt til finansiering, men det er vidst ikke kompatibelt med den "politiske økonomi".

Peter Lauritzen

Niels Mosbak:
Jeg tror ikke selv, at min analyse funderer sig på videnskabelige fakta, men hvis embedsmændene i Bruxelles ikke allerede dengang var klar over at Grækenland ikke opfyldte kravene, har det da været fordi de bevidst lukkede øjnene.
Ja, selvfølgelig lukkede de øjnene. Euroen var og er også et politisk projekt. Det er økonomisk usundt.

Lasse Grosbøl

En helt igennem ringe og virkelighedsfjern kronik!

Denne artikel afslører at forfatteren har en afgrundsdyb mangel på viden om økonomi - eller har erklæret krig mod virkeligheden.

Bare et par eksempler:
"Et stort underskud er ikke specielt for Grækenland. Et sådant har de fleste europæiske lande, også Danmark."

Nej, det har vi ikke. Og det Græske underskud er rekordstort; og de har INTET gjort for at få styr på deres budgetunderskud.

Dette, og dette alene, er skyld i den græske krise. Selvfølgelig vil udlånere straffe et land for ikke realistisk at kunne godtgøre at lånene vil blive tilbagebetalt. Bare kald det spekulation hvis I vil, men grunden har intet med såkaldt "nyliberalisme" at gøre.

At der er andre lande der har tilsvarende (dog mindre) problemer, ændrer ikke noget ved forklaringsmodellen.

"Finanskapitalen i USA og Europa skulle herefter reddes af staten, dvs. af os alle sammen (ved frikøb eller bailout, som det hedder), ..."

De forskellige bankpakker verden over er ikke ens, men der er bestemt ikke kun tale om at give penge til bankerne. F.eks. vil de to danske bankpakker ende med at give indtægter til staten, da de fungerer som hhv. indskud fra bankerne og lån. Det er ret basal viden.

"Tænk hvis man i stedet for kapitalistisk styring af økonomien begyndte at administrere demokratisk. Tænk hvis de folkevalgte politikeres ideer og værdier talte mere end kapitalens profitabilitet. Tænk hvis det var folket, der på demokratisk vis bestemte, hvordan ressourcerne - kapitalen - skulle fordeles mellem finans og realøkonomi, vindmøller og biler, København og Nordjylland! Dette måtte give kuldegysninger hos enhver god nyliberal økonom og politiker."

Her viser Lundkvist en afgrundsdyb mangel på viden om basal økonomisk teori (eller også er det bare hans krig mod virkeligheden der skinner igennem).

"En kapitalistisk styring af økonomien" er jo netop demokratisk, idet kapitalen er opbygget af, og fordelt hos, personer. Disse personer bruger så deres kapital som de har lyst til - hvad er mere demokratisk?

Lundkvists "demokratiske styring" er et kodeord for tvang og tyranni, hvor "ideer og værdier" hos et mindretal (politikere styret af interesseorganisationer) kan knægte en egentligt demokratisk styring af sit eget liv. Business as usual på venstrefløjen, men kunne I ikke koble Jeres ideer op noget der var en anelse tættere på virkeligheden?

Eller flyt til Cuba. Jeg har hørt vejret er godt og rommen er billig. Så kan vi andre forhåbentlig få lov til at leve vores liv uden Jeres formynderiske indblanding.

Anne Marie Jensen

Hej Asger

Det er nok fordi, begrebet anvendes lidt forskelligt afhængigt af relationen til produktion. I denne forbindelse anvendes begrebet såvidt jeg kan se ud fra Rudolf Hilferdings tilgang, hvor finanskapital er den kapital, som det finansielle system råder over og udlåner til kapitalistiske virksomheder. Han skriver i sit værk Das Finaskapital: "En stadig voksende del af industriens kapital tilhører ikke de kapitalister der bruger den. De får kun dispositionsret over kapitalen gennem bankerne, der repræsenterer de egentlige ejere. På den anden side må bankerne anbringe en stadig voksende del af deres kapital i industrien. Derved bliver den i stadig større omfang en industriel kapitalist. Jeg vil kalde den bankkapital, altså kapital i pengeform, som på denne måde i virkeligheden forvandles til industriel kapital, for finanskapital ... Finanskapital er ... kapital som bankerne råder over, og som anvendes af de industrielle kapitalister."

Dermed bliver såvel tyske banker som amerikanske hedgefonde de afgørende spillere i den monopolisering af kapitalen, som har vist sig så krisedannende i både tidligere historie som i den aktuelle finanskrise og konkret i Grækenland.

Ps. jeg er ikke økonom, så beklager hvis det blev lidt rudimentært :)

Anne Marie Jensen

Pps. det var selvfølgelig ment som et svar på Asgers spørgsmål: "Finans-kapitalen…..hihhh er det for en fætter?"

Peter Lauritzen

Lasse Grosbøl, det er ikke rigtigt at der ikke blev spekuleret mod Grækenland:
Die Großzügigkeit der Regierungen hat die Banken zu spekulativen Investitionen in allen möglichen Bereichen ermutigt. Der Handel mit hochspekulativen Derivatpapieren, den so genannten Credit Default Swaps (CDS), boomt. Diese Papiere spielten eine Schlüsselrolle beim Bankrott von Lehman Brothers, Bear Sterns und der American Internationale Group (AIG).

Credit Default Swaps sind eine Art Versicherung, die es Banken und Hedge Fonds ermöglicht, darauf zu wetten, dass eine Firma oder sogar ein Land zahlungsunfähig wird. Der Handel mit CDS, der keiner Regulierung unterliegt, bringt es mit sich, dass CDS-Spekulanten ein Interesse daran haben, Firmen oder Länder in den Bankrott zu treiben. Ein Analyst drückte es so aus: "Es ist so, als ob man eine Feuerversicherung auf das Haus seines Nachbarn abschließen würde - man schafft den Anreiz, das Haus niederzubrennen."

Im Zusammenhang mit der Finanzkrise Griechenlands rückt die Rolle des CDS-Handels ins Rampenlicht. Die hohe Staatsverschuldung Griechenlands zieht die CDS-Händler an wie ein Kadaver die Aasgeier. Wie die Depository Trust and Clearing Corporation bestätigt, hat der Handel mit Credit Default Swaps im Zusammenhang mit Griechenland im vergangenen Jahr stark zugenommen.

Die Gesamtversicherungssumme für griechische Schulden ist im Februar auf 85 Mrd. Dollar gestiegen. Vor einem Jahr betrug die Summe 38 Mrd. Dollar. Die Zunahme des Handels führt automatisch zu einer Verteuerung der Versicherung griechischer Schulden. Die Kosten für die Versicherung griechischer Anleihen haben sich von Anfang Januar bis Ende Februar fast verdoppelt. Das verschlimmert natürlich die Haushaltsprobleme des Landes und lässt das Gespenst des Staatsbankrotts erscheinen - und die Aussicht auf einen Jackpot für CDS-Spekulanten.

Niklas Monrad

Niels,

Euroen er både et politisk og et økonomisk projekt, det er vist ingen hemmelighed og det politiske aspekt har utvivlsomt medført at Euro zonen bevidst havde mindst halvt lukkede øjne da Grækenland blev optaget. Men - det ændrer bare ikke på noget som helst, landet ville stå i samme situation uden for Euroen men kan nu ikke devaluere deres valuta, sådan som de ellers ville gøre.

Men en devaluering er ikke bedre for befolknigen på langt sigt, for en sådan giver prisstigninger på alt som importeres og er i øvrigt yderst ilde set blandt naboer, da en sådan bare tørrer problemet af på dem. Devalueringer var flittigt benyttet under Anker J. og det hjalp på samme måde som det hjælper at pisse i bukserne - det letter dejligt på kort sigt, men så bliver det pludselig ikke så rart.

Det er ligegyldigt om økonomien er fuldstædig underlagt staten eller om den er privat, bruger man flere penge end man har, så ender det galt.

Man kan selvfølgelig gøre som Argentina og sige, "ved I hvad, de penge I har lånt os, dem kan i kigge i vejviseren efter" , så er man jo ud over sit gældsproblem - igen på den korte bane. For hvem vil mon låne dig penge i fremtiden når du med sikkerhed står og har brug for dem igen?

Til de som tror at de kan klare sig uden Kapitalen vil det være en ide at læse "The Ascent of Money; A Financial History of the World" af Niall Fergusson.

Ole Gerstrøm

Sikke en gang planøkonomi Lundkvist præsenterer. Hvor den slags praktiseres får man fattigdom. Sovjet brød sammen på grund af pengemangel.

Det græske uføre skyldes for stort forbrug i forhold til indtægterne. Punktum. Grækerne som helhed, den private og den offentlige sektor, har snydt og bedraget for at ingen skulle opdage overforbruget.

GRÆKERNE har skylden, og GRÆKERNE må bære ansvaret. Hertil kommer Goldmann Sachs, der hjalp dem med at skjule låntagningen.

Lundkvist er ukvalificeret, når han kalder det spekulation at købe statsobligationer. Det er noget af det mindst spekulative, der findes. Kun i dette tilfælde blev det spekulativt på grund af socialistiske politikeres fordægte spil.

Lasse Grosbøl

@ Peter Lauritzen

Selvfølgelig blev det dyrere at forsikre den græske gæld, efterhånden som det blev tydeligere at grækerne ikke havde tænkt sig at gøre noget ved den underliggende problemstilling.

CDS prisen er jo bare et udtryk for at ingen tror at grækerne kan eller vil løse deres egne problemer.

Niels Mosbak

Lasse Grosbøl

"De forskellige bankpakker verden over er ikke ens, men der er bestemt ikke kun tale om at give penge til bankerne. F.eks. vil de to danske bankpakker ende med at give indtægter til staten, da de fungerer som hhv. indskud fra bankerne og lån. Det er ret basal viden."

Det er ikke basal viden - men spekulative forudsigelser om fremtiden - du har da ingen som helst garanti for at få noget som helst igen - sæt nu bankerne driver usunde forretninger igen - så får du intet.
Så det er ikke viden, men tro du beskæftiger dig med i den forbindelse.

Tænk hvis økonomer - der alene beskæftiger sig med teori - begyndte at fatte, at det altså går ud over rigtige mennesker, det de teoretisk forestiller sig.

Niels Mosbak

Ole Gerstrøm

"Lundkvist er ukvalificeret, når han kalder det spekulation at købe statsobligationer. Det er noget af det mindst spekulative, der findes. Kun i dette tilfælde blev det spekulativt på grund af socialistiske politikeres fordægte spil."

Nu er Grækenland jo i to valgperioder regeret af Nea Demokratia - med advokaten Karamanlis i spidsen - det er vist nærmest et neokonservativt parti. Men det var dem, der drev det fordækte spil!

Peter Lauritzen

Det er også en slags spekulation, der sammen med shortsellings burde underlægges begrænsninger (kun til afsikring, ikke til profitspekulation). Måske kommer det endelig.
Ikke at jeg principielt har noget imod profit, men kun på aktiv kapital i "ægte" firmaer. At skaffe flere og flere penge af penge må på et eller andet tidspunkt gå galt.

Robert Kroll

Så vidt jeg ved, så er Grækenland et demokrati.

Når vælgerne i Grækenland er så "grådige" at de bare stemmer på den "højest bydende populistiske politiker" uden at bruge den sunde fornuft, så er det altså grækernes egen skyld, at det er gået galt.

Med en fornuftig økonomisk poltik ville Grækenland have været lige så godt kørende som Tyskland eller Danmark - finanskrise eller ej.

Hvis man i Grækenland prøver at kurere "ondet" med indførelse af en kommando-økonomi styret af de samme folkevalgte populistiske politikere - så går det helt sikkert totalt i stykker for Grækenland.

Det er grækerne, der har ansvaret i Grækenland, og vi har fuld ret til at være sure på Grækerne for at vælge useriøse populistiske politikere og smøre regningen af på andre.

Grækenland er vel Europas værste eksempel på dårlig regeringsførelse p t ?

.

Lasse Grosbøl

@ Niels Mosbak

Hvis du ser på indholdet af de to danske bankpakker, så indeholder de:

1) Et indskud fra bankerne til at sikre indskud i krakkede banker.

2) Mulighed for lån til banker på ufavorable vilkår.

Dette er basal viden. Der bliver ikke givet penge væk til bankerne (undt. Roskilde bank, den hænger skatteyderne på.)

At det ikke medfører tab baserer sig på en forudsætning om at der ikke går flere banker konkurs inden de er færdige med at betale tilbage på deres lån til staten. Det vil jeg i den nuværende situation ikke affærdige med en påstand om at det er ren spekulation. Alt tyder på at vi har set det værste af selve finanskrisen i denne omgang, og at staten derfor får sine penge tilbage med renter.

Næste gang (og den kommer) er de første 35 mia. af indskudene jo så dækket af bankerne selv gennem bankpakke 1. Så næste gang kan vi tillade os at lade en dårligt drevet bank gå konkurs; som den selvfølgelig bør.

Og jeg mener ærligt talt alt dette er basal viden, i hvert fald for en økonom. Hvis ikke man kan operere med denne form for kortsigtede forudsætninger, så kan man jo aldrig sige noget som helst om noget som helst!

asger pedersen

Anne Marie,

Jeg værdsætter dit forsøg, men jeg bliver desværre ikke mere oplyst af det.

1) Jeg kunne være frivol og ud fra din forklaring, sige a ha, vi har at gøre med kapital anvendt til finansiering.

men

2) i såvel artiklen som i din forklaring, skinner det igennem, at der lægges mere og andet i begrebet.

Dette andet og mere gøres der ikke rede for på en udtømmende måde.

Dermed er artiklen ikke operationel, hverken som forklaringsmodel eller som en anvisning af en brugbar vej ud af miseeren.

Det foresvæver mig da også, at der mere er tale om en art kampskrift/manifest. Dermed kan al snak om videnskabelighed, medmindre da det er materialistisk videnskabelighed, udelukkes som motivation hos AL.

Det er OK at være Marxist, eller for den sags skyld kommunist, men kan vi ikke blive sparet for den underliggende påstand om videnskabelighed og/eller en særlig indsigt (for de udvalgte)?

Anders Lundkvist

Kære alle.

Tak for de mange kommentarer. Det glæder mig, at mit indlæg har affødt en så livlig diskussion.

Jeg kommenterer i øvrigt løbende den europæiske gældskrise i sektionen Kritik og Kaos på modtryk.dk: http://www.modkraft.dk/spip.php?rubrique123 . Her kan man fx læse mere om teknikken i spekulation og om forholdet mellem det amerikanske og de europæiske underskud. I sektionen skriver også Knud Vilby, Tørk Haxthausen og Henrik Herløv Lund.

Her et par spredte svar, begyndende fra neden:

Til Ole Gerstrøm:
Enig i at sovjetisk planøkonomi ikke fungerede, men det diskvalificerer vel ikke demokratisk styring af økonomien? Statsobligationer er en udmærket ting og selvfølgelig ikke i sig selv spekulation, ligesom fx hvede, men derfor kan man jo godt spekulere i dem. Det har man faktisk gjort.
Lille begrebsafklaring: Enhver investering er spekulation i den forstand at afkastet er usikkert, men spekulation i snævrere forstand betyder normalt køb og salg af værdipapirer (eller fx hvede) alene med henblik på at få en kapitalgevinst, således at der ikke er produktiv aktivitet involveret. Peter Lauritzens tyske citat er meget oplysende.

Til Lasse Grosbøl:
Du skriver at jeg tager fejl, når jeg skrev at bl.a. Danmark også har et underskud på statsbudgettet. Her er det dig, der tager fejl. Hvis jeg husker ret er underskuddet ca. 5½% af BNP.
Om bankpakker og anden bail out af finanskapitalen: Det er rigtigt at bailouten her ikke havde form af kontanter (det var tilfældet i mange andre lande), men i form af offentlige sikkerhedsnet (garantier). Men det er lige så meget værd for bankerne – kursen på deres aktier – som cool cash. Om garantien faktisk kommer til at koste staten noget i sidste instans, er en anden sag. I USA kom de fleste af TARP pengene hjem igen, mens andre af frikøbene blev en dyr affære for staten.

Peter Lautitzen mener at der er to fejl i min artikel. Det har mystificeret mig lidt. Vi er helt enige om, at hedgefondene har spillet en stor rolle for krisen, men det står vel ikke i modsætning til min påstand om at den økonomiske krise – snarere end græsk vellevned – er hovedårsag til miseren. Og når jeg nævner Deutsche Bank var det blot som et eksempel på de vestlige bankers ejerskab til græske statsobligationer.

Niels Monrad har i sit første indlæg ikke megen barmhjertighed til overs for grækerne.
Vi er enige om at Grækenland har det største statsunderskud i EU, nemlig 13,6% af BNP, men det er nu rigtigt som jeg skrev: ’Et stort underskud er ikke specielt for Grækenland’, for tallet for Spanien er 11,2%, for England nogenlunde det samme og for Portugal 9,4%, hvoraf jeg konkuderer at gældskrisen er alment europæisk. Grækenland er ’blot’ det svageste led i en kæde, der er gennemrustet. Jeg kender i øvrigt ikke væksten i det græske BNP, men hvis Niels har ret i at de har ’reel nulvækst’, må de være meget produktive og dygtige i forhold til Danmark, hvor realvæksten har været (meget) negativ, i hvert fald frem til januar i år (der er ikke senere tal).
Så er der parallellen til familien, der lever over evne, med større udgifter end indtægter.
Generelt vil jeg sige, at en sådan parallel er meget pædagogisk, men faktisk kun rækker et lille stykke af vejen. Grunden er den gode gamle Keynesianske, nemlig at en stats økonomi (skatteopkrævning og udgifter) påvirker hele økonomien, hvilken familien Hansens dispositioner ikke gør. Hvis staten øger sine offentlige udgifter, får borgerne højere indtægter og betaler derfor mere i skat, så et stykke af vejen er udgifter selvfinansierende. Modsat familien Hansen, hvor større udgifter selvfølgelig ikke afføder større indtægter. Det betyder ikke at staten blot – og i alle situationer – kan spendere løs, men det betyder at god gammel husmoderlogik ikke rækker til at forstå de økonomiske sammenhænge. Den logik brugte man før Keynes, hvilket betød at det tog et tiår (og en verdenskrig) at komme over den økonomiske krise, og det gør man i dag. Anvendelsen af økonomiske husmoderlogik kan efter min mening kun forklares med, at beslutningstagerne har en anden økonomisk dagsorden end at afhjælpe krisen, nemlig at svække den offentlige sektor til fordel for privatkapitalen.

Heinrich R. Jørgensen

Anders Lundkvist:
"det betyder at god gammel husmoderlogik ikke rækker til at forstå de økonomiske sammenhænge"

Så har man set det med -- en økonom(a) der undsiger husmoderlogik? ;-)

Spøg til side. Endnu en gang tak for en artikel der sparker gluteus maximus, samt tak for at blande dig i den efterfølgende palaver.

@Thomas Højmark Dahl

Hvis man har stemmedemokrati, som mener det har ret til at dirigere kapitalen, så antager man implicit at kapitalen tilhører folket, hvilket ikke er tilfældet, lige meget hvad man end mener

----------------

Lad os nu tale realpolitik: Retten til kapitalen er lige netop hos de som evner at tiltage sig den - så enkelt er det !

Hvilket forhåbentligt bliver folket der gør - hvilket jo også er statistisk forventeligt.

Peter Lauritzen

Anders Lundkvist, tak fordi du ulejliger dig med at deltage i debatten. Det er vi mange, der sætter pris på.
Når jegskrev faktuelle fejl, så må jeg sige, at i dit svar, hvor det er lidt omformuleret, er jeg i højere grad enig.
Jeg mener ikke den globale økonomiske krise var den direkte årsag til Grækenlands krise, men at den svækkelse, som alle økonomier har gennemgået, er blevet udnyttet af spekulanterne, og at det blev Grækenland ,som blev målet, skyldes, at det var set svageste led (højeste deficit).
En spekulation mod en stor økonomi som UK's ville have været langt vanskeligere at føre til et resultat. Så vidt jeg ved, har franske banker indgået betydeligt større forpligtelser end tyske. Landenes reaktioner afspejler det måske, for Tyskland har være temmelig tilbageholdende (skyldes måske også valget i NRW).

Olav Bo Hessellund

@Lasse Grosbøl kl. 13:35
1. Det er ikke korrekt, når du skriver, at Danmark ikke har underskud på statsbudgettet. Finanslovene for 2009 og 2010 opererer begge med underskud, minus 335 mill.kr. hhv. minus 1.493 mill.kr. Se finansministeriet http://www.oes-cs.dk/olapdatabase/finanslov/index.cgi

2. Når du kritiserer artiklens forfatter for at have ”erklæret krig mod virkeligheden”, forstår jeg ikke hvad du mener. For det er vel det, politik handler om: at ville ændre virkeligheden (i din terminologi hedder det ”krig”) - i hvert fald, når man ikke synes om den gældende virkelighed. Hvorfor går tusinder af grækere ellers i demonstration for tiden? Hvis ikke det er ”virkeligheden”, de demonstrerer imod, hvad er det så? Politik har i mine øjne til alle tider handlet om enten at ville ændre virkeligheden eller bevare den gældende virkelighed.

Niels Mosbak

Peter Lauritzen

Ja, siden valget i oktober - men problemerne er først blevet åbenbaret for befolkningen, da PASOK tiltrådte.
Det er ikke deres (nuværende) regeringsførelse, der har foranlediget problemet.

Den afgåede regering fra Nea Demokratia blev i øvrigt valgt på at ville bekæmpe korruption - det medførte den ene skandale efter den anden - hvor regeringen blev snuppet i nepotisme, korruption, svindel med finansielle transaktioner, hvorved en enkelt offentlig pensionskasse blev tømt for værdier, bestikkelse med mindst 2 mill. euro fra Siemens, for at få kontrakten på overvågningsudstyr til de Olympiske Lege.

For to år siden fik olivenbønderne her på Kreta ikke udbetalt tilskud fra EU for deres olie - man påstod fra regeringsside at man ikke kunne finde pengene, altså at de var blevet VÆK - ingen har set de penge siden!!!

20 procent af den græske befolkning lever allerede i dag under fattigdomsgrænsen - og så må man jo overveje hvor mange "sultens slavehær" man vil frembringe!

Vi har andre politikere - men ikke nogle af de, der bliver efterspurgt af mere borgerligt orienterede deltagere i bloggen.
KKE er et stærkt, kommunistisk parti med omkring 13 sæder i parlamentet.
Tiltrækningskraft hos de yngre, der ingen fremtid har på trods af gode uddannelser!

Men i sidste ende drejer hele dette show sig jo om at sikre at euroen ikke falder fra hinanden, og i den virkelige verden er det småpenge, der kastes efter grækerne.
Hvis Spanien først begynder at tippe, er det meget større beløb det drejer sig om, fordi deres økonomi er meget større end den græske.

peter jensen

må indrømme min viden om økonomi er nok tættest på husmoderlogikken.

Men jeg har et par problemer med artiklens forklaringsmodel.

Feks: "Alle EU-lande har store underskud, hvilket de skal have i en depression, fordi kriser bedst bekæmpes med øgede offentlige udgifter."

Opbygningen af statsgæld har for de fleste EU lande jeg har googlet tal på været stødt stigende de sidste 20 år !
Det eneste EU land jeg har fundet uden stødt stigende statsgæld de sidste 20 år er Dk.
Fra 95-00 var Dk's gæld stærkt stigende, men fra 00 til lige før finanskrisens start blev gælden tilbagebetalt helt.
(Oliepengene reddede os, uden oliepengene var også Dk's statsbudget i konstant minus i den 20 årige periode).

Er det et problem for artiklens forklaringsmodel at statsgælden er ikke opbygget under denne krise/depression, opbygningen har kørt konstant i ca 20 år for flere af de værst ramte lande.

Jesper Wendt

Korrektion, eliten har levet over evne, ikke menig mand i Grækenland. Udover det har Grækenland aldrig været en stærk økonomi, den har altid været svækket, og jeg gad godt se en Dansker arbejde på samme niveau på de bredtegrader i den varme, så doven er nok lidt for arrogant at tilskrive dem. Dermed ikke sagt de ikke kunne gøre det bedre, men igen, vi mangler forståelse for andre kulturer, utroligt så mange Danskere tror den Danske model passer til hele verden, det er en latterlig illusion.

Sider