Klumme

Demokratiets store festuge

Det kan kun blive festligt, når regering og opposition i den kommende uge skal evaluere årets gang i dansk politik
31. maj 2010

Et kig på Folketingets mødeplan for ugen afslører, at der i tingets officielt sidste arbejdsuge i Folketingsåret traditionen tro vil blive behandlet en sværm af lovforslag. Her er alt lige fra sikring af enlige forsørgere, forbud mod sms-lån, vilkår for selvstændigt erhvervsdrivende, lov mod vanvidskørsel og hundredvis af andre små og store forhold i det danske samfund.

Men onsdag er der mellem alle lovforslagene også tid til den traditionelle afslutningsdebat om årets gang i dansk politik. Det er muligt, at en stor del af befolkningen vil have opmærksomheden rettet mod det kommende VM i fodbold og de danske knæs stabilitet. Men i lyset eller skyggen alt efter synsvinkel af en meningsmåling, der markerer et nyt lavpunkt for Løkke-regeringen og for første gang tegner et rent rødt flertal, er banen kridtet op.

Nok at tale om

Der burde være nok at tale om efter et år, der ikke har været venligt ved Lars Løkke Rasmussen og hans regeringshold. Interne konflikter, der havde været utænkelige under Anders Fogh Rasmussens managment-by- fear, Jæger-sagen, lækagesagen, der kun blev lukket ved forsvarsminister Søren Gades afgang, Lenes tur til Spanien og en række andre små og større sager tegner et billede af en træt og splittet regeringen, der er godt i gang med at falde ved egen vægt.

Men befriende nok er det faktisk på den politiske substans, at regeringen ser ud til at miste vælgernes opbakning. I hvert fald i denne omgang. Og endnu mere befriende er det, at der for første gange i mange år tegner sig et klart og utvetydigt valg mellem de to blokkes forskellige syn på, hvad landet har brug for.

For efter et par turbulente uger med først S-SFs Fair løsning ud af den økonomiske krise og siden VK og Os hestekur som midlet tegner det til, at regeringen er sendt godt og grundigt til tælling. Oppositionens betragtning om, at vi skal arbejde og investere os ud af krisen samtidig med, at de svageste skal beskyttes, har ikke overraskende fundet større genklang i befolkningen end regeringen og Dansk Folkepartis sparepakke.

Svær at sælge

For pudsigt nok er det nemmere at tale hjem, at der skal satses offensivt på vækst, arbejdspladser, investeringer og uddannelse, end at overbevise om, at en krise, der for en temmelig stor dels vedkommende har sin årsag i banker og den finansielles sektorers overmod og overbelåning, skal vendes ved at gøre livet sværere for de svageste.

Selv om det er pakket ind i ansvarlighed og nødvendighed har det været åbenlyst svært for en regering, der hele sin eksistens har prædiket uddannelse i verdensklasse, med nogen troværdighed at overbevise om, at vejen til fornyet vækst går gennem en styrtblødning på de videregående uddannelse til fire milliarder. Ligesom det heller ikke er nogen let sag at vinde vælgernes gunst ved at forringe dagpengereglerne og fradragsretten.

I stedet har regeringen den seneste tid kunnet konstatere, at det er den, der kommer for sent, og har fået sit sprog og sin politik overtaget af oppositionen.

Så efter mindst syv år, hvor oppositionen og ikke mindst Socialdemokraterne er krøbet duknakket langs husmure og har gjort spillet og spinnet nemt for regeringen, er det nu en opposition, der struttende af selvtillid og fornyet livskraft snører skoene for at sende regeringen på sommerferie.

Det kan da kun blive festligt i en uge, der kulminerer med, at vi alle sammen kommer i tanke om, at vi har en grundlov. Selv om den for flertallet lever skjult og godt det meste af tiden, har den stor symbolsk værdi som ramme for udviklingen af den danske konsensustanke, som har skabt landet uden den helt store sociale turbulens, og samtidig markerer grænserne for magtudøvelse i Danmark og sikrer friheden og retten til at vælge mellem forskellige løsninger.

På denne plads skriver et panel af Informations skribenter hver uge et bud på de offentlige debatter, den kommende uge vil være præget af

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Diepgen

KONSESUSTANKEN
er måske det bedste ord for den pragmatiske magtudfoldelse, som ifølge Weis kaldes demokrati af symbolsk betydning.
Magtbegæret går så vidt, at landets ledelse i trangen efter en global førsteplads har mistet blikket for folkeslagenes forskellige kulturer.

Den gamle generation husker endnu, da vi selv var besat af en fremmed magt, og da partiet Venstre var begejstret for samarbejdet sydpå og fik foranlediget et Frikorps Danmark til hjælp for nazisterne. Den unge generationh har kunnet følge med i, hvordan partiet Venstre med dets statsminister har bragt os ind i en ny krig og sendt et nyt hjælpekorps af sted til en besættelse af et fremmed land.

For de unge er den historiske betydning begrænset, når de ser, hvorledes jøderne i dag synes at myrde nogle af dem, som fra den gamle generation deltog i deres redning fra kz., og selv om verden i mange henseender er forandret, må de unge selv arbejde sig hen til en forestilling om, hvori et demokrati kan består - og måske feste.