Kronik

Festen fortsætter på blå stue

Skyerne trækker sammen om frihed og retten til forskellighed i disse år, og der er brug for at udvide normalitetsbegrebet. Det er især medlemmerne på 'rød stue', venstrefløjen, der bør skeje mere ud og åbne op
Venstrefløjens ry - med blandt andre kulturpersonligheder som Erik Clausen i spidsen - som forsvarere af det spraglede, skæve, mangfoldige og frie er helt ude af trit med virkeligheden. I stedet bør den krans hænge om de borgerliges hals.

Venstrefløjens ry - med blandt andre kulturpersonligheder som Erik Clausen i spidsen - som forsvarere af det spraglede, skæve, mangfoldige og frie er helt ude af trit med virkeligheden. I stedet bør den krans hænge om de borgerliges hals.

Kristian Sæderup

22. maj 2010

En af venstrefløjens stolte koryfæer, Erik Clausen, måtte i et interview i Berlingske for nylig indrømme, at han er træt af formynderiske pegefingre i forhold til, hvordan han skal leve sit liv, hvad han må ryge og hvor stor en bil, han må køre i: »Har man ikke fri tankegang, så har man heller ikke sine hemmelige fantasier (...) friheden er ikke konkret, det er en mentalitet som poesi eller kærlighed (...) jeg har skrevet om det i sangen 'Friheden flyver',« siger Clausen videre.

Jeg har hugget titlen fra Clausen og bruger den som navn på den debatbog, som udkom i begyndelsen af maj. I den forstand indrømmer Erik Clausen nemlig, at han er endog 'meget liberal'. Men han støtter stadig den yderste venstrefløj, og liberalist er han ikke.

Hænger ikke sammen

For det er meget muligt, at venstrefløjens mest kendte stemmer taler om frihed og mangfoldighed, men ord alene gør det ikke. I stedet må man se på, om de praktiske konsekvenser af den politik, man fører på venstrefløjen, faktisk bringer større frihed og mangfoldighed med sig. Erik Clausen synes det tilsyneladende ikke - om end han ikke tager konsekvensen. Men hvordan kan en styrket stat, der i flere og flere detaljer lægger planer - og begrænsninger - for borgernes liv, betragtes som et projekt for frihed og mangfoldighed? Hvordan kan politisk indblanding i kunst, kulturliv, personlig moral, individuel lykke, sundhed, religion, seksualitet, ytringer, kønsidentitet og din personlige økonomi udtænkes og forsvares af den samme venstrefløj, der brander sig selv som garanten for det mangfoldige, frie, skæve og 'flippede'?

Det hænger simpelthen ikke sammen. For venstrefløjen beskytter ikke længere de friheder, som Clausen sætter så højt. Forbud, kontrol og løftede pegefingre i forhold til hvad og hvor vi må ryge, hvem vi må bolle med, hvad vi må skrive og tegne og køre i, kommer i dag ikke fortrinsvis fra borgerlige debattører eller vrede borgerlige redaktører, meningsdannere eller aktivister - selv om kontroltrangen desværre også har fået tag i den, kun af navn, borgerlige regering. Det er i hvert fald den virkelighed, som beskrives i flere af bidragene i Friheden flyver - bl.a. om seksuel frihed, frihed til kønsforskellighed, fri hash, trosfrihed, rygefrihed, ytringsfrihed, økonomisk frihed og mere - af blandt andre Jacob Mchangama, Henrik Dahl, Klaus Rothstein og Henrik List. Til gengæld er det ofte venstrefløjen, der bekymres over alt for megen frihed, og derfor helst ser den begrænset og styret i retning af noget mere hensigtsmæssigt, ordentligt og klogt.

For det er som om blå og rød stue har byttet plads. Som om det spraglede og vilde i dag sker inde hos de blå, hvor der er højt til loftet, frihed og vide rammer. Mens rød stue er blevet polstret med vat, så ingen slår sig, alt imens regler og forordninger er blevet klæbet op på hver en ledig plads. SF er blevet »Socialistisk Forbudsparti,« skrev Information eksempelvis på forsiden for nylig.

Ude af trit

Det er en del af venstrefløjens selvforståelse, at man støtter det mangfoldige, spraglede og forskellige, fordi 'mangfoldighed er godt'. Sådan taler man ofte, og sådan bliver venstrefløjen så efterfølgende opfattet af andre. Men denne mangfoldighed og frihed i udtrykket kan bare ikke spores som nogen reel konsekvens af en venstreorienteret politik. Snarere tværtimod. Ved dagens afslutning handler politik nemlig stadig om forholdet mellem stat, den personlige frihed og muligheden for økonomisk omfordeling. Det må det simpelthen gøre, for det er jo det, som magten over statsapparatet giver adgang til: inddragelse af borgernes friheder igennem lovgivning og styring af den offentlige økonomis indtægts- og udgiftsside. Og rød stue drejer som bekendt hyppigere på kontrolknappen end på frihedsknappen.

Derfor er venstrefløjens ry som forsvarere af det spraglede, skæve, mangfoldige og frie også helt ude af trit med virkeligheden. I stedet bør den krans hænge om de borgerliges hals. Det er nemlig på det frie marked, i den liberale økonomi, hvor individuel frihed, kreativ skaberkraft og 'ud af kassen'-tænkning skaber varig vækst, at både reel frihed og mangfoldighed trives optimalt. Og så er det oven i købet sjovt!

Staten, derimod, kvæler mangfoldigheden med rigide og fantasiløse tilbud, one-size-fits-all-politik, reguleringer, frihedsbegrænsninger og en beskyttertrang, der truer med at lægge et kvælende bånd på alt initiativ og risikovillighed. Det er det, som bidragene til Friheden flyver forsøger at dokumentere - og problematisere. Det er derfor staten, der er 'firkantet' og ensporet, ikke de 'slipseklædte kapitalister' og det frie markeds andre lykkeriddere. I dag er det en udpræget venstrefløjsagenda, at den personlige frihed er lidt for farlig, mens højrefløjen (i den klassiske liberale variant og ikke i den småborgerlige og forandringsangste variant) til gengæld presser på for mere mangfoldighed og flere frie valg.

Rod og uforudsigelighed

På venstrefløjen vil man hellere tale om tryghed end frihed. Angst og bekymring frem for muligheder. Og intet her i tilværelsen er som bekendt gratis. Ønsker man beskyttelse fra sig selv og hinanden, kræver det, at man selv lægger bånd på sin frihed. Det kræver, at man indgår i standardiserede modeller, i planer og livsforløb der - ifølge statens regnemodeller - gør mindst skade på én selv og det fællesskab, man må og skal indgå i. Det kræver, at man helst spiser den mad, staten anbefaler, modtager den underholdning, staten synes er bedst, tilbeder statens foretrukne religion, lader staten administrere hovedparten af indtægten, at man opdrager sine børn efter statens anvisninger og holder sig fra de rusmidler, staten mener, er dårlige. Den slags er nemlig lettere at administrere for systemet. Personlig frihed og individualisme, derimod, skaber altid rod og uforudsigelighed i regnskabet. Et interessant spørgsmål er i den forbindelse, om rød stues friheds- og frisindstanker i virkeligheden ikke altid har været blå: Borgerligt liberale tanker med rod i de borgerlige revolutioner, vi kender fra europæisk og amerikansk historie. Det borgerlige oprør mod kongemagt, nedarvet ulighed og personlig ufrihed, fra folk der ville, og turde, stå på egne ben? Hvis det er korrekt, har de frihedens fjer, man pynter sig med på rød stue, altid været til låns, og skiftet i disse år beror derfor på, at borgerlige meningsdannere er begyndt at erobre de lånte fjer tilbage igen.

Risikerer at miste

I disse år oplever vi hvordan ufrie samfund, styret af religiøs dogmatik eller forældede politiske doktriner, også holder individer i et jerngreb for 'deres egen skyld'. Det sker både igennem statens og religionens magtapparat. Den slags lukkede samfund kan umiddelbart virke magtfulde, potente og målrettede. Det er de ikke. De er tabersamfund med en taberagenda, og deres klaustrofobiske og indeklemte kulturer vil aldrig kunne måle sig med det kreative potentiale og den idémæssige rigdom, som det åbne samfund kan mønstre. Friheden er en vinderstrategi, så der er ingen grund til at miste pusten og selvtilliden, når ufrihedens martyrer sprænger sig selv til atomer.

Friheden er en styrke, og friheden er en fest. Den er et værn mod monokulturel kustodetankegang og indsnævrede normalitetsbegreber. Friheden skaber mod til at betjene sig af sin egen sunde fornuft og kvæler, på sigt, dogmatik og ensretning. Den tillader både beatleshår og burka - fordi den tillader folk at blive både klogere og dummere.

Eneste krav er, at du vælger selv, i den mangfoldighed af tilbud som er, eller som i hvert fald burde være, til stede. Så når nogen - i disse år - oplever, at denne verden af tilbud mindskes, at kontrollen øges og friheden langsomt indsnævres, eller når nogen - med eller uden statsmagten i ryggen - mener, at det er på tide, at vi igen begynder at gå i samme takt, spise den samme mad, dyrke den samme religion eller gå med det samme tøj - er der grund til at tale højt om det og minde alle om, hvad vi risikerer at miste.

Dennis Nørmark, forfatter og redaktør på Friheden Flyver

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom Paamand

Vi har haft snart ti års indskrænkninger af friheden under en borgerlig regering - og hele tiden har det åbenbart været varylerne fra rød stue, der fortsat har drejet på kontrolknapperne, fjernstyret af religiøs dogmatik. Rent ufatteligt at borgerlige politikere lader sig styre på den måde, men vi må vel tro på Dennis Nørmarks insider-viden.

Eller hvad - for Dennis Nørmark har da helt ret i, at vi i disse år oplever hvordan Danmark bliver mere og mere ufri, styret af en forældet politisk doktrin, der holder individer i et jerngreb for deres egen skyld - og oven i købet kalder sig for "liberalistisk". Resultatet er som han selv nævner en klaustrofobisk og indeklemt kultur i Danmark - et tabersamfund med en taberagenda.

Alternativt kunne Dennis Nørmark have åbnet helt op for posen, og sigtet mod de totalitære strømninger i forbuds-Danmark, der har spredt sig bredt i det politiske spektrum - for han skal helt ud på den yderste venstrefløj, for at finde frihedens flyvere i dag.

gentagelsen glæde består, også på videnskabens områder, så længe de gamle problemer består.
så længe kritikerne ikke fornyer sig, kan vi andre jo nøjes med at holde os helt til "foreskrifterne".

Hensigten er jo at ( den fællesstyrede ) statsmagt jo stort set kun skal styre selve de økonomiske/praktiske anliggender, og ikke blande sig alverden i øvrige anliggender ( dog noget: såsom lovgaranteret adgang til fri abort ), og at den økonomiske politik skal sigte mod at give friest mulige rammer for de øvrige anliggender.

William Jansen

Nu er det blå stue, som modsætter sig eller har besvær med homo-adoptioner, insemination af singler, single-adoptioner, rusmidler udover alkohol, fildeling, retsikkerhed i og omkring internettet. Bare sådan off the top of my head...

Hverken blå eller rød stue fester. De sidder bare og er sure.

Lasse Grosbøl

Det er kun hvis du skriver socialdemokraterne ud af rød stue, din opremsning giver nogen mening William. Og så dækker rød stue kun ca. 20% af befolkningen.

Kan du f.eks. huske hvem der indførte Pusherloven og strammede indsatsen mod gadenarkomaner på Vesterbro?

Hvad angår insemination, mv. tror jeg de fleste borgerlige er ligeglade, sålænge skatteyderne ikke skal betale.

Og hvad med rød stues forhold til prostitution? Eller nogle af de mange andre ting S-SF mener der skal reguleres eller forbydes?

Sandheden er jo at hvis ikke man har frihed til at tjene penge og bruge dem som man selv ønsker det, så har man ikke frihed. Og venstrefløjens generelle politik er at reducere folks mulighed for at bruge deres egne penge som de ønsker det - og dermed reducere mangfoldigheden og friheden.

Dorte Sørensen

Undskyld Lasse Grosbøl men mener du, at frihed kun er for dem der kan betale.?
Hvis ja så er det danske samfund jo ikke kommet meget længere end da fagbevægelsen begyndte at kæmpe for lønmodtagernes rettigheder.

@Lasse Grosbøl

Sandheden er jo at hvis ikke man har frihed til at tjene penge og bruge dem som man selv ønsker det, så har man ikke frihed.

----------------

hvordan i alverden skulle det kunne øge ens frihed
( og som du skriver: ligfremt være nødvendigt for ens friheder ) på især køns - og kærlighedslivet's områder ?

Hans Jørgen Lassen

William skriver:

Nu er det blå stue, som modsætter sig eller har besvær med homo-adoptioner, insemination af singler, single-adoptioner

Skal det nu være frisindet eller venstreorienteret, at staten skal servicere folk med alle mulige tåbelige ting?

Travis Malmzon

Som liberal foretrækker jeg at Staten blander sig så lidt i mit liv som overhovedet muligt.

Staten vil dig ikke noget godt, den vil blot forvalte dine penge.

Stig Larsen

Hvis det blot var mine penge de vil forvalte, det forekommer mig, at det i stigende grad er mit hoved de vil forvalte.

Martin Pedersen

Som liberal foretrækker jeg at erhvervslivet blander sig så lidt i mit liv som overhovedet muligt.

Erhvervslivet vil dig ikke noget godt, de vil blot have dine penge.

Malmzon,

Minimalstaten er ikke et liberalt princip, men konservativt/libertariansk. Og de er ligeglade med universel frihed, når blot dem der allerede har friheden får lov at beholde den.

@Stig Larsen

Kapitalens frihed gange menneskenes frihed =

( Menneskenes frihed * kapitalens frihed ) = en
temmelig konstant størrelse.

Jeg kæmper mod dem, der vil ensrette os, indføre flere forbud, er formynderiske, får angsten for livet til at manifestere sig - for kun dem, der føler sig FRIE og FORSKELLIGE kan rumme mangfoldigheden - og kun dem kan tale med om tolerance og accept af det mangfoldige samfund!

Og det er rigtigt, at venstrefløjen faktisk ikke mere er frisindede og mangfoldige. De TROR, de er det, men frisindet stopper der, hvor de ikke kan identificere sig med "sin næste"!

John V. Mortensen

Mere forbrug betyder - flere penge til kapitalen, flere job og højere løn til arbejdstagerne, og - lægger man så nemme lån og hurtige klodskøb til, får man en god narkotika, som kan gøre et helt samfund til afhængige livstilsmisbrugere.

Samfundet blev delt. De udskældte "gniere", der ikke belånte friværdigen men sparede op i stedet, der bliver i dag kaldt for synderne.Og de "grådige", som lånte alt det friværdigen kunne trække og købte på klods selv om de havde rede penge, de biver kaldt ofrene.

"De nære ting" blev yt, "livstil" blev in, udartet til fri mangfoldighed. Ih - hvor vi kunne, men nu hvor det er forbi, kan vi kun sige: "Det er de andres skyld". Og nu - hvor regningen skal betales, bliver den sendt til dem, som ikke - var med, de fattige.

Peter Hansen

Problemet med den kapitalistiske forståelse af frihed er, at den i virkeligheden kun opererer med én frihed, der underordner alle andre: den økonomiske; desværre bliver det derfor et valg mellem økonomisk frihed og bundethed på andre områder, eller økonomisk styring og udpræget frihed på alle andre områder. Kapitalismen korrumperer livet ved at gøre alt til en vare, og dermed underlægge al beskæftigelse en udefra kommende årsag, som retter den i bjergsom fremfor ideel retning. Kapitalismen vender om på tingene, så værdierne kun får værdi i det omfang, de fører til penge på bordet; men der er langt væsentligere ting at beskæftige sig med, for forbrug er jo kun aflad for alt det dybe, reflekterede.

Martin Pedersen

Her er et lille argument for regulering og beskatning af de rigeste.

http://krugman.blogs.nytimes.com/2010/05/22/down-the-memory-hole/

Det viser sig at menneskets levestandard historisk er steget mest, når der har været en høj grad af regulering og de bredeste skuldre har båret det største læs, altså højere beskatning af de rigeste.

Peter Hansen,

Jeg er enig i dine synspunkter omkring, at penge ikke er alt. Men selv hvis økonomisk frihed for individet sættes som den centrale standard, har højrefløjen spillet fallit.

Søren Rehhoff

Det er en fæl omgang bragesnak Dennis Nørmark får fyret af. Hvis han virlkelig vil snakke frihed, så var det nok bedre, hvis han blev lidt mere konkret istedet for, bare på baggrund af nogle overfladiske eksempler , at erklære "rød stue" for forbudsfikseret og "blå stue" for frihedselskende. Såvidt jeg kan se har højrefløjen i betydeligt omfang indskrænket den personlige frihed, både gennem terrorliovgivning og gennem en økonomisk politik der betyder, at folk i højere grad er bundet til de livsbetingelser, der gives af markedet.

Peter Lauritzen

I stedet for at focusere på økonomi, som de venstreorienterede igen her i debatten gør, så drejer det sig om: "Forbud, kontrol og løftede pegefingre i forhold til hvad og hvor vi må ryge, hvem vi må bolle med, hvad vi må skrive og tegne og køre i".
Hvem er det så der taler om onde firhjulstrækkere, overvejer forbud mod prostitution, stemte for rygeforbuddet, vil bestemme hvad vi skal spise osv.
Det er den såkaldte venstrefløj.
Jeg glæder mig over denne artikel. Den er fremragende og rammer lige i øjet.

henry hjort

Kan det være så svært at fatte at det der i dag er så anstrengende er den strøm af forskellige forbud som væltes ud over os, uden ret mange tager sig af at forbud kun er til for deres egen skyld. Når der er nok af dem har magthaverne og de toneangivende nemlig styr på dem der ikke vil gå i takt.

henry hjort

Kan det være så svært at fatte at det der i dag er så anstrengende er den strøm af forskellige forbud som væltes ud over os, uden ret mange tager sig af at forbud kun er til for deres egen skyld. Når der er nok af dem har magthaverne og de toneangivende nemlig styr på dem der ikke vil gå i takt.

Gorm Petersen

Der er intet nyt i, at de borgerlige partiers ungdomsafdelinger (f.ex. VU og KU) fra tid til anden får lov at komme med et "friheds-statement". Det skete også for 30-40 år siden.

Også dengang blev sådanne statements høfligt ignoreret af de venstreorienterede partiers ungdomsafdelinger. De var enige, men afsenderen var for utroværdig til at dialog var en mulighed.

Det er også lige så sikkert som dengang, at disse statements aldrig kommer i nærheden af konkret lovgivning. Man kan jo spørge Christianitterne hvordan de seneste 9 års "blå stue" lissom har føltes for de "skæve".

Det fremgår desuden ikke af artiklen, om Dennis Nørmark er medlem af VU eller KU.

Peter Lauritzen

Så lad os dog se om S og SF virkelig vil kæmpe for Christiania, som fristad. Det er den eneste virkelig løsning. Udsdkift visitationszonen med en politifri zone.

Gorm Petersen

Hvis man frasorterer skåltaler og statements fra partiernes ungdomsafdelinger, men udelukkende kigger på realiseret lovgivning (strengere straffe o.s.v.) klarer venstrefløjen sig generelt bedre end højrefløjen.

Jeg vil dog give DN kredit for at påpege, at venstrefløjen det seneste 5-10 år har fået dårligere "skåltaler". Men det gælder på alle områder - ikke kun i forhold til frihed.

De rige har ikke brug for mere frihed end de allerede har. Tænk på der kommer navneforbud hvis en kokainpusher fra overklassen bliver afsløret !!!

Per Langholz

Det er hverken rød eller blå blok der er mest forbuds ivrige, det er begge blokke, men på hver sin måde . Når det gælder forbud omkring sundhed, er de vel stort set lige ivrige, men så er forskellige på andre områder som f.eks. relatere sig til prostitution og indvandre.

Det er jo heller ikke kun i Danmark, det er mindst lige så slemt i andre lande som USA og England. Jeg tror nærmere der er forskel mellem generationer her. De unge ser forbud som et modtræk til 68 generation. Det er jo også NGO’er som f.eks kraftens bekæmpelse der altid står uimodsagt når de kommer med et krav om et nyt forbud, begrundet i en eller anden undersøgelse, de har foretaget.

Det er lidt et tabu at tale imod noget som nogen anser for at være sundhedsfremmende foranstaltninger, især hvis det kommer fra ”respekterede” NGO’er. Hvis man er fortaler for rygning, vil man jo blive anset for at være idiot.
Spørgsmålene omkring disse adfærds forbud bliver ofte sat op så det f.eks. bliver et spørgsmål om man kan gå ind at folk skal dø pga. rygning eller andre rygning, eller spørgsmål om at man kan være for at prostituerede skal være handlet.

Det er udmærket med NGO’er, men deres udtalelser og holdninger skal vægtes op i et større politisk perspektiv. Er det et meget restriktiv styrende samfund vi ønsker, hvor staten bestemmer en stor del af hvor adfærd.

Begge blokke går ind for flere og mere adfærdsregulering vi miljø- og sundhedsafgifter. Disse afgifter og deres stigende niveau er med at gøre afstanden mellem folk med høje indkomster og folk med lave indkomster

Peter Hansen

Jeg er mere forundret over, at folk overhovedet tager de mange modstridende sundhedsråd, vi har levet med siden halvfjerdserne, alvorligt. Hvis vi bruger vores sunde fornuft, går det altsammen.

henry hjort

Til Peter Hansen!
Det har også undret mig, at så mange finder sig i at blive druknet i "gode" råd. De fleste er ikke ret gode.

Claus Rasmussen

@Peter Hansen

>> Problemet med den kapitalistiske forståelse af frihed er, at den i virkeligheden kun opererer med én frihed, der underordner alle andre: den økonomiske;

Der findes ikke nogen "kapitalistisk forståelse" (kapitalisme er en økonomisk model - ikke en ideologi). Men hvis du erstatter det med "ultraliberalistisk forståelse", har du fuldkommen ret.

Det er karakteristisk for ultraliberalismen at den ikke tillægger lighed eller fællesskabet nogen betydning for samfundet. Faktisk er ultraliberalismen slet ikke interesseret i samfundet andet end når det handler om samfundets beskyttelse (politi, militær, retsvæsen) af den økonomiske frihed. Lighed og fællesskab er helt underordnet den individuelle frihed.

Denne ultraliberalistiske samfundsforståelse er på klar fremmarch i Danmark i øjeblikket. Anført af LA, der har en betydelig større indflydelse på den politiske tænkning end deres vælgertilslutning ellers ville berettige til. Man ser det overalt: I blogs, i artikler, i ledere, i kommentarsporerne, og på tværs af traditionelle politiske skillelinier.

Udbredelsen skyldes nok, at ultraliberalismen kombinerer venstrefløjens kulturradikalitet med højrefløjens økonomiske frihed - og det er lige guf for højtuddannede og navnlig højtlønnede meningsdannere.

Vi andre - middelklassen - har derimod en klar interesse i et samfund, der hænger sammen, og hvor alle har nogenlunde de samme muligheder. Det er vi villige til at ofre noget af vores personlige frihed for, og så giver artiklens mange eksempler på "formynderi" og ufrihed jo ganske god mening.

Per Langholz

Ja Kræftens Bekæmpelse kan betragtes som en NGO, på linje med Dansk Rødekors, Mellemfolke Samvirke, Red Barnet og Green Peace.

Jeg har intet imod disse NGO, nogle mere sympatiske end andre. Men det er et problem at mange især sundheds funderede NGO sætter agendaen. Det er helt ok, at de forsøger at fremme deres synespunkter, men politikerne reagere ofte følgagtig på dem. Det er lidt, som når især tabluid aviserne får sat agenden, så er politikerne straks ude med nye forbud og straffe. Så får vi i stedet et direkte demokrati, og ikke et repræsentativt demokrati.

Det samme gælder når politikerne følger eksperters råd direkte. Politikerne skal reflektere over eksperters råd, NGO’ers meninger mm. Men det skal sættes ind i en større politisk helhed.

Peter Lauritzen

Per Langholz, jeg giver dig ret mht. politikernes følgagtighed og at argumentationen mod deres sundhedsråd er meget op ad bakke, men bliver KB vrikelig ikke betalt af staten og hvis ikke, hvordan finansieres det så?

Per Langholz

Peter Lauritzen:
Synes KB's finansiering er meget uigennemskuelig. På deres hjemmeside kan jeg ikke se andet end at de finansieres via medlemsbidrag, indsamling, lotteri mm.

Men jeg er sikker på KB også får økonomiske midler fra staten bla til at finansiere Institutterne for Kræftforskning.

Uffe Rasmussen

I gamle dage kunne en offentlig chef godt være overvægtig, drikke øl i arbejdstiden og tilbyde en cigar ved møderne. I dag skal han være ”ikke ryger”, frugtspiser, slank, ”fit” og løbe DHL-stafet eller maraton, og må kun sjældent nyde et glas rødvin, eller champagne. Og den livsstil presser sig nedad i hiearkiet.

Hvorfor? Fordi man skal være maksimalt produktiv i økonomisk henseende. Og intet overtrumfer længere det økonomiske perspektiv. ”Forretningen Danmark” er den bagvedliggende tankegang i de seneste regeringer, og dermed har såvel V som SD – og nok også DJØF-erene - et stort ansvar for normalitetspresset i den offentlige sektor.

Bogen ”Fagre ny verden” blev i en anmeldelse kommenteret med ”Når fremskridt (nu effektivitet) bliver Gud, dør mennesket som slave.” Det er fortsat en relevant betragtning.

Lasse Grosbøl

"Vi andre - middelklassen - har derimod en klar interesse i et samfund, der hænger sammen, og hvor alle har nogenlunde de samme muligheder. Det er vi villige til at ofre noget af vores personlige frihed for..."

Nej, I er villige til at ofre nogen ANDRES personlige frihed for at I kan nyde mere end I fortjener.

Det skal I ikke høre tak for, denne ulidelige egoisme socialismen er båret af.

Sammenhængen mellem økonomisk frihed og personlighed frihed er enkel. Hvis ikke du kan forvalte frugten af dit eget arbejde, så er du hensat til at nyde de almisser staten vil give dig. Det er ikke frihed, kun frihed fra at kontrollere sit eget liv.

Lasse Grosbøl

"Vi andre - middelklassen - har derimod en klar interesse i et samfund, der hænger sammen, og hvor alle har nogenlunde de samme muligheder. Det er vi villige til at ofre noget af vores personlige frihed for..."

Nej, I er villige til at ofre nogen ANDRES personlige frihed for at I kan nyde mere end I fortjener.

Det skal I ikke høre tak for, denne ulidelige egoisme socialismen er båret af.

Sammenhængen mellem økonomisk frihed og personlighed frihed er enkel. Hvis ikke du kan forvalte frugten af dit eget arbejde, så er du hensat til at nyde de almisser staten vil give dig. Det er ikke frihed, kun frihed fra at kontrollere sit eget liv.

Peter Lauritzen

Godt indlæg Uffe Rasmussen. Spørgsmålet er dog om det virkelig er presset om at være økonomisk produktiv, der er årsagen. På en eller anden måde forekommer mig årsagen obskur. Det sunde liv er ligesom en herskende religion, som man dårligt kan undslippe.

Lars Pedersen

@Kim Gram
"hvordan i alverden skulle det kunne øge ens frihed
( og som du skriver: ligfremt være nødvendigt for ens friheder ) på især køns - og kærlighedslivet’s områder ?"

Det kan jeg let forklare...

Hvis man er mand, afgøres ens evner til at tiltrække en partner af en mængde af egenskaber, bla. udseende, status, formue og mange andre. Hvis manden ikke ligner en fotomodel har han stadig mulighed for at kompensere på det økonomiske område for at tiltrække en (bedre) partner.

Så hvis du gør en mand (af almindeligt udseende) fattig ved at fjerne hans økonomiske frihed vil du også indskrænke hans muligheder på dette område.

Man kan let forestille sig at den indskrænkede økonomiske frihed i dette land har gjort mænd mindre attraktive som partnere og medført at så mange må leve som enlige i dag.

Per Diepgen

At bruge sine penge til hvad som helst, er næppe et politisk udsagn, men dels udtryk for, at vi har alt for mange penge til rådighed, og dels en almindelig anerkendelse af, at vi kan bruge dem til ethvert formål, tåbeligt eller ikke tåbeligt. Problemet er, at vi bruger flere penge end vi har.

Frihed, derimod, er for alle, siden vi gik i skole, en eftertragtet tilstand, der overraskende nok efter Nørmarks mening klæber trykhed, angst og bekymring til venstrefløjen, og man kan spekulere på, hvad der får højrefløjens til at reagerer med magt, når kapitalen og profiten er i fare og endog bruger krigen som et middel til frihed.

Hvorfor, tror Nørmark, at de gamle fascistiske lande i dag ikke tåler en juridisk gennemgang af fortiden, som i Spanien sløjfer republikanernes gravsteder og standser advokaten Balzasar Garzón i forsøget på statsanklager, mens vi her med vores tilsvarende samarbejdspolitik med nazisterne nedsætter en koldkrigskommission for at kulegrave venstefløjen. Statsadvokaten i Spanien varetager fascisternes renomé, når han er bekymret og bange for, at domstolene skal tage stilling til den politiske fortid. Også han er politisk engageret.

Her ligger friheden begravet og ikke i spørgsmålet, om vi i et kapitalistisk samfund ejer et hus eller kører i en bil.
Vi fik aldrig i 1945 den frihed, som højrefløjen siden har besunget så højt. Friheden har aldrig fløjet.

Claus Rasmussen

@Lasse

>> Nej, I er villige til at ofre nogen ANDRES personlige frihed for at I kan nyde mere end I fortjener.

Nu er "fortjener" jo et ladet begreb men ellers har du fuldstændigt ret: Jeg er til enhver tid villig til at begrænse din frihed for at vi andre kan få et velfungerende samfund. Utilfreds ? Tag en tudekiks !

>> Det skal I ikke høre tak for, denne ulidelige egoisme socialismen er båret af

Det sjove er, at jeg ikke er socialist. Jeg er venstremand: Jeg tror på velfærdssamfundet hvor staten er med til at sikre at alle har nogenlunde de samme muligheder, og jeg tror på at fællesskabet er forudsætningen for velfærdssamfundet.

Du, derimod, lyder nøjagtigt som de her egocentrerede LAere, der tror på den (økonomisk) stærkestes magt. Men så er det jo heldigt at vi lever i et demokrati, hvor du har nøjagtigt det samme at skulle have sagt uanset hvor rig eller fattig, du er.

@Lars Pedersen

Den ordning indskrænker jo så friheden hos kvinderne til at vælge som de egentlig helst ville.

Ydermere: er det ( længere sigtet ) klogt for menneskene - at bøje den naturlige udvælgelse/bortvælgelse hvja. pengene ?

bøjet
Til den lidet naturlige ordning som i : den lille havfrue - hvor udvælgelsen/bortvælgelsen påhviler manden mere end kvinden.

Peter Lauritzen

I taler jo helt forbi emnet med jeres økonomiske bla, bla. Da jeg var student i den gode tid slutningen af tredserne og begyndelsen af halvfjerdserne følte jeg mig fri som en fugl, men var fattig som en kirkeugle. Nu er jeg økonomisk uafhængig, men kan ikke tænde en cigaret, når jeg har lyst, og kan ikke tage ud på staden og købe til en chillum uden at risikere at blive visiteret. Det drejer det sig om, den personlige frihed.
Lad os tage et af de seneste eksempler, Atbejdstilsynets shikane af cykelsmede. Der er sikkert gode grunde til at have et arbejdstilsyn og de har sikkert gjort meget for arbejdernes sundhed, men er det virkelig ønskværdigt, at en som udviser lidt personligt initiativ ved at reparere vores kæreste eje, cyklen, forhindres, fordi vedkommende kan skades af at indånde opløsningsmidler fra lim til lapperne. Det er da et typisk eksempel på berøvelse af friheden i samfundet.

Martin Pedersen

Peter Lauritzen,

"men er det virkelig ønskværdigt, at en som udviser lidt personligt initiativ ved at reparere vores kæreste eje, cyklen, forhindres, fordi vedkommende kan skades af at indånde opløsningsmidler fra lim til lapperne."

Øh ja.

Det står dig frit for at sætte udsugning op og fortsætte med at lappe cykler. Men du kan som arbejdsgiver ikke pådutte dine ansatte at skulle lappe når det skader deres helbred.

"men kan ikke tænde en cigaret, når jeg har lyst"

Nej fordi det kunne jo tænkes at din frihed til at få røg ned i lungerne kollidere med andres frihed til ikke at få røg ned i lungerne.

Du bruger begrebet "personlig frihed" som om det kun knytter sig til Peter Lauritzen. Der er også de andres frihed at tage højde for. Og hvor den grænse går, mellem individers frihed, er en politisk debat.

Det hjælper ikke at råbe "personlig frihed" og så tro at den skid er slået. Personlig frihed vil altid, i et demokrati, være et kompromis.

Den samme debat foregår for øvrigt lige nu i USA. Libertarianere der mener, at det er private erhvervsdrivendes rettighed selv at bestemme hvem de betjener. Dermed kommer de selvfølgelig på kant med de føderale love, der påbyder de erhvervsdrivende ikke at diskriminere på baggrund af tro eller race.

Det betyder reelt at libertarianerne er imod den lovgivning der i 60'erne gav de sorte deres rettigheder.

Peter Hansen

Vrøvl, Peter Lauritzen, der er masser af væsentlige områder, hvor friheden indskrænkes, men du peger alene på nogle, som bryder med det første liberale princip: at min frihed ikke må indskrænke andres frihed.

Peter Lauritzen

Sluddr og vrøvl, statens indgreb over for lapning af cykelslanger er fuldkommen idiotisk ,og rygeforbuddet er det største indgreb i den personlige frihed i alle tider. Hvis folk ikke kan tåle røgen, burde de blive derhjemme.

M.h.t. festen oppe i blå stue og kunsten's frihed - at sålænge også kunsten tvinges til at lade sig bedømme , (mht. den afgørende fælles styring af omvekslingerne ) : rent kvantitativ: rent størrelsesmæssigt -
og derunder endda kun som størrelser på kun bytteværdier,
fordi vort samfund ikke lige vil lave fælles kvalitative: lødmæssige fællespagter/fælles "målestokke på lødenes egne vilkår".

fælles lødmæssige pagter mht. omveksling er mulige, men sålænge de ikke er i brug forbliver løden desværre begravet under livstræet.

Niklas Monrad

Det er da godt at læse at E. Clausen endelig har indset at dogmatiske ideer, religiøse såvel som politiske er frihedens spændetrøje.

fælles lødmæssige pagter mht. omveksling er mulige, men sålænge de ikke er i brug forbliver løden desværre begravet under livstræet.

Men det sku' ikke undre om blå stue alligevel har fået fat i løden, begravet under livstræet.

Vil i: den fulde rindalisme ?

svar: jo før og jo mere: fuld rindalisme, jo bedre.

omend de følgende nævnte sigter nok næppe

forløber som bevidste agter i ret megen

nuværende rindalisme:

------------

en sådan rindalisme vil nemlig blive et stort fremskridt,

nemlig: ved at drive hver og alle af nuværende og kommende kunstnerspirer

der ikke kan/vil klare sig på markedskår, over på venstrefløjen, som så får megen gavn

af de så dertil flygtende kunstnere's formidlende evner.

-------------------

Sider