Kommentar

Forskernes frihed skal garanteres i loven

Vi må se på, om universitetslovens regler om forskningsfrihed er klare nok til, at universiteterne ikke kan acceptere vilkår for eksterne bevillinger, som umuliggør forskernes forskningsfrihed
14. maj 2010

I lyset af disse dages debat om Novos donation til Københavns Universitet vil vi, som ikke er del af universitetsforliget, komme med en anbefaling til forligspartierne.

Det harmonerer ikke med Københavns Universitets forpligtelse over for forskningsfrihed og uafhængighed, hvis den aftalte forskningspraksis for de penge, som Novo Nordisk har doneret til Københavns Universitet, bl.a. indbefatter krav om beskyttelse af Novo-gruppens omdømme.

Hvis Novo-fonden er berettiget til at standse sin bevilling og måske endda kræve tilbagebetaling af forbrugte dele af bevillingen med den begrundelse, at forskningen fra centret på KU ikke harmonerer med Novos interesser, er universitetets og universitetsforskernes forskningsfrihed i realiteten blevet afskaffet.

Der er en risiko for, at det nye forskningscenter bliver fokuseret på, hvordan problemerne med livsstilssygdomme løses ved medicinsk behandling og ikke ved andre behandlingsformer og forebyggelse. Og vi kommer ikke uden om, at den forskning, der ikke nødvendigvis resulterer i patenter, som der kan tjenes penge på, er en af de vigtigste opgaver på et universitet der er ikke så mange andre, der løfter den del.

Ubetinget respekt

Derfor må vi se på, om universitetslovens regler om forskningsfrihed og forskningsetik er klare nok til at gøre det umuligt for universiteter at acceptere vilkår for eksterne bevillinger, som i realiteten umuliggør universitetsforskernes forskningsfrihed.

Vi vil med fuld styrke arbejde for at undgå en udvikling i forholdet mellem universiteter og eksterne bevillingsgivere, hvor det kan gå hen og blive et slag mod den frie forskning,

Et samarbejde med privat erhvervsliv forudsætter ubetinget respekt for de deltagende universitetsforskeres forskningsfrihed, herunder fri og åben publicering af resultaterne af arbejdet, også når det gælder kritiske resultater ifht. samarbejdsparterne.

På samme måde må universitetet og de deltagende forskere respektere samarbejdspartnerens ønsker om en eventuel kommerciel udnyttelse af resultaterne, som kan forsinke, men aldrig hindre den åbne publicering af resultaterne.

Naturligvis må vi kræve, at de ressourcer, samfundet stiller til rådighed for uddannelses- og forskningsaktiviteter anvendes bedst muligt i forhold til det overordnede formål: videreudvikling og formidling af den samlede samfundsmæssige vidensbase på højest mulige videnskabelige niveau.

Universiteterne og universitetsforskerne bør indgå i et samarbejde med det omkringliggende samfund i form af private virksomheder, offentlige myndigheder, fagforeninger, miljø- og klimabevægelser og andre folkelige organisationer. Men det er vigtigt, at de også har den nødvendige frihed til at udforske problemstillinger, hvis relevans måske først viser sig om en generation eller to. Videnskabshistorien giver et utal af eksempler på, at de virkelig gennembrydende opdagelser netop er sket på baggrund af den frie forskning og ikke på baggrund af kortsigtede politiske ønsker om løsningsforslag til aktuelle problemer.

Selvvalgte emner

Vi skal sikre forskernes frihed og ret til fri- og uafhængig forskning. Det gøres ved at forskerne sikres medindflydelse. De ansatte universitetsforskere (og de studerende) skal tildeles en afgørende indflydelse på væsentlige beslutninger om forsknings- og uddannelsesmæssige prioriteringer for at sikre, at universiteterne kan leve op til deres formål og for at beskytte dem mod eventuelle skævvridende pres udefra

Vi mener, det er vigtigt, at universitetsloven sikrer forskerne individuel akademisk frihed til at forske i selvvalgte emner og til selv at beslutte metode og publicering

Vi anbefaler derfor til de, der aktuelt forhandler revision af universitetsloven (regeringen, DF og S), at den får nogle grundlæggende lovfæstede bestemmelser, der sikrer, at universiteterne tilvejebringer viden til hele samfundet, og at universiteterne har autonomi i alle akademiske spørgsmål. Den individuelle forskningsfrihed beskyttes med tid og økonomi (i form af tilstrækkelige basisbevillinger) og bestemmelserne skal også sikre at forskningsfrihed indebærer ret til valg af metode og videnskabelig publicering.

Det skal være det bærende styringsprincip, at universitetsledelse bygger på inddragelse af relevante personalegrupper og studerende i styrende organer med bestemmende indflydelse.

Hanne Agersnap, forskningsordfører for SF, Marianne Jelved, forskningsordfører for Det Radikale Venstre, Johanne Smidt-Nielsen, forsknings-ordfører for Enhedslisten

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Robert Kroll

Forskningsfriheden skal selvfølgelig sikres.

Men når man så skriver følgende "Det skal være det bærende styringsprincip, at universitetsledelse bygger på inddragelse af relevante personalegrupper og studerende i styrende organer med bestemmende indflydelse" - så springer kæden af.

Det er offentlige penge (tilvejebragt ved indkrævning af skatter og afgifter ) , som universiteterne får til deres drift / forskning , og så er det derfor de folkevalgte politikere, der er ansvarlige for , at pengene anvendes på en god måde.

Hvis man som politiker bare "afleverer" en stor pose pemge til universiteterne og lader deres diverse personalegrupper og studerende slås indbyrdes om hvordan kagen skal skæres, så er det nok ikke samfundets interesser, der kommer i første række.

Novo og og Universitetet fører befolkningen bag lyset

For det første skal befolkningen betale 200 mill kr i husleje til rene Novo forskere - over 10 år.

For det andet er forskningsprogrammet aldrig debatteret offentligt det er nok Novo og alene Novo der står bag det økonomisk baserede forskningsprogram som er helt fastlagt på forhånd.

For det tredie kommer forskningen ikke patienter til gode idet der ikke er fundet en rigtig pririoteringsrækkefølge mellem god forskning og dårlig forskning inden for hele metabolismeområdet, idet de fleste områder slet ikke er omfattet af forskningsprogrammet.

For det fjerde er der således ikke tale om fri forskning, men et rent økonomisk forskningsprogram som kun kommer Novo til gode.

For det femte er ansøgningerne og forhandlingerne mellem universitetet og Novo helt hemmelige intet brev/ansøgning eller forfatterne til ansøgningerne er kommet frem, idet næsten alt er hemmeligt. Og siderne er ofte helt blanke når man forlanger aktindsigt fra KU.

Det er en helt klart en overtrædelse af universitetslovgivningen idet åbenhed og gennemsigtlighed er en forudsætning for et dansk universitet - men her hersker nu rene DDR tilstande....

Desuden informerer dekanen at der ikke er nogen binding i "gaven " fra Novo. Der er ikke andet, idet Novo bestemmer det hele.

Jeg har derfor bedt Universitetsstyrelsen at fritstille den fantasirige dekan.

Desuden misinformerer Universiteter folketinget idet man fastholder at der ingen binding er i spm 105 til udvalget for teknologi og videnskab.

På den basis er hele konstruktionen et fejlskud som ikke hører hjemme på universitetet, men på Novos adresse og der skal de også betale deres egen husleje.

Kære rektor - giv op mens tid er du taber nok denne asag.......den er ikke et rigtigt universitet værdig. Har I ikke dummet Jer tilstrækkeligt sammen med Novo ?

Det er ikke nogen gave, det er universitetet der giver 200 mill til Novo.... er det rimeligt ?

Karl Lassen

Jamen, jeg vil også selv bestemme hvad jeg skal lave. Hvorfor skal min arbejdsgiver bestemme alting, blot fordi han betaler min løn. Det er uretfærdigt. F. eks. vil jeg hellere studere facebooks indflydelse på mine børnebørns vaner end køre rundt med de gamle. Hvis professorer og andre studerede selv skal bestemme på universiteterne, hvorfor må jeg så ikke. Måske er professorerne klogere end mig og får mere i løn end mig, men skal de også selv bestemme deres arbejde blot fordi de er klogere. Er det socialisme.

Mihail Larsen

Der er vist noget, Robert og Kari har misforståët. Når det er vigtigt med et frit, uafhængigt universitet, så er det ikke for at give universitetsansatte og studerende lov til at skalte og valte med offentlige midler, men for at sikre, at forskningen er kritisk og at uddannelserne gives indtil højeste faglige niveau. Desværre har mange politikere mere lyst til at se forskningen og undervisningen på universiteterne reduceret til noget, de selv kan bruge for at fremme snævre og kortsigtede ideologiske eller erhvervsmæssige interesser. Politikerne har naturligvis et overordnet økonomisk ansvar for, at der overhovedet findes forskning og videregående uddannelser. Og de har naturligvis også ret til at forvente, at der kommer god forskning og undervisnings ud af disse midler. Men hvis de - som det har været tilfældet i stigende omfang, specielt under den nuværende regeringskoalition - vil blande sig i universiteternes ledelse, metoder og prioriteringer, så går det ud over forskningens og uddannelsernes kvalitet. Det er i samfundets interesse, at forskningen forbliver fri og kritisk.

Derfor kan det også undre, at socialdemokraterne ikke er repræsenteret blandt artiklens forfattere. Det giver desværre et indtryk af, at partiet er ganske godt tilfreds med en topstyring af universiteterne.