Klumme

Er Højesteret statsvenlig?

Den danske Højesteret har traditionelt vist en udpræget tilbageholdende stil, når det drejer sig om fortolkning af lovgivning eller myndighedspraksis, der kan opfattes som en principiel kritik af staten vedrørende sociale rettigheder. Men det vil måske ændre sig med den nye højesteretspræsident
Debat
19. maj 2010

»Er Højesteret statsvenlig?« Dette var titlen på en artikel, som professor i socialret Asbjørn Kjønstad, Universitetet i Oslo, skrev i slutningen af 1990'erne i det norske juridiske tidsskrift Lov og Rett. Han havde undersøgt norsk højesteretspraksis i sager om sociale rettigheder. Hans konklusion var, at højesteret havde større forståelse for myndighedernes problemer end for borgernes problemer som følge af statens indgreb i deres vitale sociale rettigheder, f.eks. pensionsopsparinger. Norsk højesterets fortolkningsvalg var i udpræget grad statsvenlige.

Som forklaring pegede Kjønstad på dommernes rekruttering fra og indsocialisering i en justitsministeriel tradition, hvor man lærer at tænke som staten. Den samme rekrutteringspraksis har igennem mange år gjort sig gældende i Danmark og er kun under svag ændring.

Den danske Højesteret har traditionelt vist en udpræget tilbageholdende stil, når det drejer sig om fortolkning af lovgivning eller myndighedspraksis, der kan opfattes som en principiel kritik af staten vedrørende sociale rettigheder. Det er heller ikke endnu lykkedes at få Højesteret til at forelægge en sag for EU-domstolen for at få afprøvet tvivl om udstrækningen af borgernes EU-baserede sociale rettigheder, f.eks. ret til sygdomsbehandling i andre medlemsstater. Tvivlen er kommet staten til gode. Danske højesteretsdomme er i disse sager som oftest kortfattede uden principiel argumentation.

Danske højesteretsdomme er i øvrigt stadig ikke offentligt tilgængelige på nettet, bortset fra en seks måneders periode efter afsigelsen. Så forsvinder de over i en betalingsdatabase. Dette er en skandale, som ingen tilsyneladende gider gøre noget ved.

Anderledes baggrund

Men nu har Højesteret fået ny præsident, højesteretsdommer Børge Dahl. Han er mig bekendt den første præsident, der ikke har trådt sine juridiske barnesko i Justitsministeriet med tilliggender. Børge Dahl kommer fra universitetsområdet, trænet som uafhængig juridisk forsker og med sans for sammenhænge i det danske samfund, også i et rettighedsperspektiv. Han er skarpt tænkende med markante meninger, og han har potentiale til at sætte en ny stil.

Den danske Højesteret har, i modsætning til både den norske og f.eks. også den tyske forfatningsdomstol, ikke gjort meget væsen af sig som en retlig spiller i vores velfærdsstat. Dommer- udnævnelser er uhyre diskrete. Der er ikke meget offentlig opmærksomhed om nye dommeres holdninger til principielle retsspørgsmål og deres mulige indflydelse på retsudviklingen. Det er således noget af et paradoks, at der her i landet er mere interesse for, hvem der nu bliver ny højesteretsdommer i USA, end hvem der skal sidde i vores egen Højesteret. Højesteret indtager ikke en central position i principielle juridiske diskussioner om velfærdsstatens udvikling. Og det er en stor skam og en demokratisk mangel.

Den danske Højesteret befinder sig nemlig i vore dage i et scenario, hvor den skal matche EU-domstolen og Menneskerettighedsdomstolen, der begge arbejder på et højt argumentativt niveau.

Højesteret står på mange måder i disse år ved en korsvej. Den kan vælge fortsat at lade sig marginalisere og usynliggøre sig selv. Men den kan også offensivt gribe de udfordringer, som er en følge af internationaliseringen og globaliseringen.

Det bliver spændende at se, hvordan Børge Dahl som ny højesteretspræsident vil positionere Højesteret. En synlig og fagligt stærk dom- stol, der i sin praksis eksplicit synliggør grundværdierne i det danske samfund, er et velfærdsgode, som befolkning, regering og Folketing vil forstå at værdsætte.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Travis Malmzon

"Højesteret indtager ikke en central position i principielle juridiske diskussioner om velfærdsstatens udvikling. Og det er en stor skam og en demokratisk mangel."

Naturligvis gør Højesteret ikke det.

Velfærdsstaten er en politisk konstruktion, og ikke en juridisk.

Heinrich R. Jørgensen

At den nye Højesteretspræsident ikke kommer fra Justitsministeriet, betyde jo ikke, at han ikke er udpeget derfra.

De personer der vælges til landets domstole, er alle til hobe nogen der vil forsvare nationalstatens interesser. De er selv del af samme. En væsentlig del.

Domstolene opgave kan logisk set aldrig blive, at udsige domme der truer staten eller statens indretning. Asbjørn Kjønstad er ikke den første person i verdenshistorien, der har gennemskuet den sammenhæng.

Man kan håbe på, at Højesteret i lighed med Lex-Tvind fra 1990'erne, lejlighedsvis tør opvise mandsmod, og tale magthaverne imod. Dengang skyldtes der også en højesteretsformand med format og gennemslagskraft.

Det eneste effektive værn et påstået demokrati har, til at sikre borgerne mod statens magtkorrumption, magtfordrejning, lovbrud og urimeligheder, synes at være etableringen af en forfatningsdomstol. Andre lande har udmærkede erfaringer med samme.

Hans Jørgen Lassen

Hensigten med ovenstående artikel er ganske klar. Kirsten Ketcher giver ikke en saglig beskrivelse, men forsøger at fremmane et positivt billede af Dahl, som hun så håber, at han føler sig forpligtet til at leve op til.

Rent til grin, og så gennemskueligt.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"Rent til grin, og så gennemskueligt"

Så afgjort, men det er jo lidt uhøfligt at nævne det højt.

Nå, Ketcher har såmænd fortjent en over snuden for sin overflødige skåltale.

Hans Jørgen Lassen

Spørgsmålet i overskriften kan i øvrigt besvares aldeles klart:

JA!

Allan Nørgaard Andersen

Tak til Kirsten Ketcher for et godt indlæg i forbindelse med tiltrædelse af ny højesteretspræsident. Modsat de forrige kommentatorer af indlægget hører jeg til dem, der har brug for at blive gjort opmærksom på disse problemstillinger. Og det forhold, at K.K: tydeligvis selv har forventninger til Børge Dahl, svækker jo ikke læserens muligheder for at overveje artiklens tema.

Peter Pedersen

Selvom jeg deler Kirsten Ketchers positive syn på en stor kapacitet som Børge Dahl,
og skal erkende, at man ikke kan forvente de helt store juridiske udredninger i et blad som Information,
er jeg som Lassen noget skuffet over substansen, når man tænker på, at Kirsten Ketcher er Professor Dr..Jur.

Personligt kan jeg ikke befri mig for tanken om, at hun reelt prøver at køre sig i stilling som kandidat til næste ledige sæde i Højesteret.

Niels Mosbak

Tak for den vinkel Peter Pedersen.

Hans Jørgen Lassen

Peter, jeg havde ligesom Niels ikke skænket det aspekt en tanke.

Men jeg tror nok, den tanke kan afvises. Hendes fagområder lægger ikke op til en stilling som højesteretsdommer.

Mark Thalmay

Jeg synes, det er en svaghed ved Kirsten Ketchers artikel, at hun ikke klart skelner mellem begrebet ’stat’ som formelt ’apparat’ og så de personer, der for en tid indtager de politiske og administrative beslutningsudøvende positioner i et sådant ’statsapparat’.

En sådan skelnen er jo ellers netop af ’principiel’ betydning for et ’repræsentativt demokrati’ som det danske.

De magt-havende og – udøvende personers beslutninger kan man jo godt forholde sig kritisk til ud fra det juridiske grundlag, der udgør ’apparatet’, og en sådan kritisk holdning, der ”eksplicit synliggør grundværdierne i det danske samfund”, er det da mere rimeligt at betegne som ’statsvenlig’ end eventuelle juridiske ’spidsfindigheder’ til ’beskyttelse’ af midlertidige magthaveres ’interesser’, som det justitsministerielle embedspersonale tilsyneladende forventes, og selv ofte mener, er deres opgave.

Med venlig hilsen

Olav Bo Hessellund

Ja, vores demokrati rummer desværre mange slagger fra enevældens tid – én af dem er højesteret og vel dommerstanden i det hele taget. Statsapparatet er stadig gennemsyret af embedsmandstankegang snarere end af demokratisk ditto, som historikeren Søren Mørch har påpeget.

Gætter på som ikke-jurist, at det både har noget med uddannelsen at gøre (for snævert sigte) og rekrutteringsmønstret og den efterfølgende socialisering, typisk i justitsministeriet eller politiet.

Kirsten Svejgaard

Ja, vist er højesteret statsvenlig.
Det er jo ikke længe siden, højesteret nægtede en gruppe borgere at føre sag mod den tidligere statsminister. De havde ifølge højesteret ingen retslig interesse i at få fastslået, om statsministeren havde overtrådt grundloven.
Det var jo også højesteret der afgjorde, at Danmark ikke afgav suverænitet ved indmeldelsen i EU. Og se nu, hvor vi er tvunget til at danse efter Bruxelles' pibe. Ikke så sært, at partierne efterhånden ligner hinanden til forveksling: de har jo ingen reel frihed, og da slet ikke i økonomiske spørgsmål. Det er snart ikke andet end marionetregeringer, vi "vælger".

Carsten Munk

Hvis højesteret skal "overrule" folketing eller regering, må vi have dommerne på valg. Vi kan ikke have en håndfuld dommere uden folkeligt mandat, som på "øversteråds" facon kan tilsidesætte et folketingsflertals vilje.

Kirsten Svejgaard

Hvilken forskel skulle det gøre, Carsten Munk? Uanset hvem der udpeger dommerne, så er det dommernes opgave at afgøre, om lovene er blevet overholdt - når det ellers er muligt at få ministre og folketingsmedlemmer stillet for retten, og det er det jo desværre ikke altid.

Hvis et lovforslag strider mod gældende lov, har dommerne altså mulighed for at "overrule" folketinget. Folketinget har så den mulighed at ændre gældende lov og gør det gerne - når det altså ikke lige er grundloven, der brydes.

Grundloven skal holdes, og dommerne har altså mulighed for at dømme folketing og regering i forhold til grundloven - når de ellers går ind på at behandle den pågældende sag, og det har vi jo lige set et godt eksempel på, at de ikke altid er villige til!

Du vil måske til at have, at partierne skal opstille hver deres politisk farvede kandidater til dommerembederne? Ellers tak!

Dorte Sørensen

Kirsten Svejgaard
Godt indlæg, her bare en lille side bemærkning. Folketinget havde stille dommerne mere frie mht. udnævnelser, hvorefter foreningen udformede en skriftlig tilkendegivelse fra dommerudvalget (eller hvad den rigtige betegnelse nu er) ikke så noget forkert ved at en kvindelig dommer bar et muslimsk tørklæde, da denne eventuelle kvinde var blevet bedømt før sin udnævnelse og var bedømt neutral i sin bedømmelse. Men nej det måtte dommerne ikke og en ny lov blev straks vedtaget så nu må dommer heller ikke bære et synligt kors om halsen for loven må jo ikke være direkte racistisk.

Olav Bo Hessellund

@Carsten Munk siger:
” Vi kan ikke have en håndfuld dommere uden folkeligt mandat, som på “øversteråds” facon kan tilsidesætte et folketingsflertals vilje.”

Jo, det har vi da allerede.
EU-domstolen kan overrule både folketing og højesteret, når det passer dem.

Hans Jørgen Lassen

Carsten skriver:

Nej, tværtimod vil den nyeste lov, “overrule” den gamle lov, hvis der er indbyrdes inkonsistens mellem ny og gammel lovgivning.

Ja, generelt: lex posterior.

Men ikke, hvis den gamle lov er grundloven.

Carsten Munk

Det er rigtigt, som bemærket af Hans Jørgen Lassen, at almindelig lovgivning ikke kan overtrumfe grundloven, men demokratisk er det yderst problematisk med dommere uden folkeligt mandat, der underkender folketingets love.

Vi har folketinget, som siger èt, og højesteret, som siger noget andet.

I den situation er der for mig at se ikke andet at gøre end at spørge folket direkte.
Så må befolkningen direkte ved en folkeafstemning afgøre om grundloven er brudt eller ej.

Spørgsmålet kunne stilles bedre:

Er højesteret venlig overfor de som sørger for at højsteretsdommere får løn ?

A'la fogh:

Det skal være en opgave for kun rent private firmaer i fri konkurrence på det frie marked at tilbyde de ydelser som højsteret nu leverer - det er ikke nogen statsopgave !

Kirsten Svejgaard

@Carsten Munk
Bemærk nu, at jeg skrev 'lovforslag' og ikke 'lov'! Derefter skrev jeg, at hvis et lovforslag er i modstrid med gældende lov, kan folketinget lave en ny lov. Altså præcis det, som du nu synes, du skal belære mig om.
Og selvfølgelig er det ikke befolkningen som skal afgøre, om grundloven er brudt. Grundloven er jo netop vedtaget med en folkeafstemning! Og med to tredjedeles flertal! Ikke engang regeringen kan bryde grundloven, når den først er vedtaget af befolkningen.
Men selvfølgelig er det højt kvalificerede, neutrale jurister, der skal afgøre, hvornår noget er i overensstemmelse med eller i modstrid med grundloven.
Bevar os mod "dommere", der skal til at lefle for inkompetente vælgere for at få et embede.

Hans Jørgen Lassen

Kirsten Svejgaards beskrivelse er ikke korrekt. Reglen for vedtagelse af grundlovsbestemmelser findes i grundlovens § 88, og lyder sådan:

"Har et flertal af de i afstemningen deltagende og mindst 40 pct. af samtlige stemmeberettigede afgivet deres stemme for folketingets beslutning, og stadfæstes denne af kongen, er den grundlov."

Før 1953 var betingelserne endnu skrappere: 45 %.

Det betød i øvrigt, at det var med nød og næppe, at loven blev vedtaget i 1953, idet stemmedeltagelsen kun var på ca. 59 %, men ja-stemmerne sneg sig lige op over grænsen: 45,76 %.

Af de afgivne stemmer var der stort ja-flertal: 79 %.

Kirsten Svejgaard

Ja, OK, så forvekslede jeg det med en anden afstemning (EU).
Til gengæld skal en grundlovsændring først vedtages af folketinget, derefter skal der udskrives nyvalg, derefter skal den vedtages af det nye folketing, og først derefter skal den til folkeafstemning.
Det er under alle omstændigheder ikke en ligetil sag at få ændret grundloven, hvad det selvfølgelig heller ikke skal være.

@Dorte
Helt rigtigt. Spørgsmålet er så, om loven om dommeres påklædning i virkeligheden er grundlovsstridig? Det kunne være interessant at vide, om dette spørgsmål er blevet behandlet af dommerne.

Kirsten Svejgaard

Selvfølgelig er befolkningen ikke de bedste til at afgøre, hvordan gældende love skal fortolkes.
Så ville vi jo få lige så mange fortolkninger, som der er vælgere i Danmark.
Hvad skulle vi med folketinget, og hvad skulle vi med retssystemet, hvis en juridisk uskolet befolkning skulle lave lovene selv?

Carsten Munk

Kirsten Svejgaard

Retssystemet er ikke opbygget for at der skal sidde dommere og træffe politiske beslutninger.

Og dit eksempel med tørklæder i retssalene er ret godt.

Det er naturligvis ikke op til dommere uden folkeligt mandat at afgøre det politiske spørgsmål om tørklæder er grundlovsstridige eller ej.

Det er ok, at domstolene kender et tørklædeforbud grundlovsstridigt, men i et demokrati er det op til befolkningen endeligt at afgøre om der skal være tørklæder i retssalene eller ej, og spørgsmålet bør naturligvis kunne forelægges befolkningen til afgørelse ved en folkeafstemning.

Der er vel ingen bedre til at træffe bestemmelse på befolkningens vegne end befolkningen selv?

Dommerene er i hvertfald ikke ansat til som et øversteråd at sidde og træffe politiske afgørelser på mine vegne om ditte og hint.

Kirsten Svejgaard

Om noget er grundlovsstridigt eller ej er IKKE et politisk, men et retsligt spørgsmål!