Læserbrev

Læserbreve

Debat fra dagens avis
14. maj 2010

Fair nok!

Karin Skrydstrup Hegelund, Frederiksberg

Fair fødsel. Fair vuggestue, fair børnehave, fair au pair. Fair folkeskole, fair PRIVATskole, fair efterskole. Fair uddannelse. Fair arbejde, fair ferie. Fair ægteskab, fair skilsmisse. Fair efteruddannelse, fair løn, fair efterløn, fair folkepension, fair plejehjem, fair farvel.

Dialog er vejen >frem

Kristian Bruun, København

At S og SFs nye økonomiske plan for, hvordan Danmark kan bibeholde det høje velfærdsniveau for alle danskere, indeholder, at vi skal bidrage lidt mere studerende som lønmodtagere og arbejdsgivere, kan jeg kun bakke op omkring. Det er en solidarisk løsning.

Det mest interessante ved forslaget er dog, at man vil gennemføre planen via dialog. Dialog med arbejdsmarkedets parter ved trepartsforhandlinger. Dialog med kommunerne om effektiviseringer det der spares, skal investeres i den kommunale velfærd. Og endeligt dialog med uddannelsesorganisationerne om, hvordan fremtidens uddannelsessystem skal se >ud.

Alternativets borgerlige politik!

Torben Kjær, Hillerød

S og SF har fremlagt deres plan for at bevare velfærden, der b.a. gøres med forkortelse af dagpengeperioden, som især Liberal Alliance har været fortalere for.

Hvad forestiller S og SF sig egentligt fører til ledighed!?

I Hillerød var ledigheden under vækstperioden nede på 0,9 procent - det vil sige, at når arbejdet er der, tager de ledige jobbene, og når mange er på dagpenge, er det fordi, jobbene ikke er der.

Hvordan i himlens navn havde S og SF forestillet sig, at virksomhederne fremskaffer flere jobs, blot fordi man sætter lønmodtagernes dagpengeperiode ned rendyrket liberalistisk politik!

Hetz mod de private skoler

Morten Høst Nielsen, Glamsbjerg

I disse dage har en masse mennesker meget travlt med at angribe personer tilknyttet Socialdemokratiet, fordi de gør brug af deres rettighed/ mulighed for at benytte en privat skole.

Vi har siden 1856, hvor Ryslinge Friskole blev oprettet, haft frie grundskoler i Danmark. Er det nu et angreb på disse skoler, der er under opsejling, eller er det bare en mulighed for at gå efter damen og ikke bolden?

Vi har her i landet en meget lang og god tradition for at oprette og bruge frie/private skoler, og den skal vi bibeholde, og ikke ødelægge med en usaglig debat.

Rigtig mange unge mennesker har haft meget stor vinding af at tage et til to år på efterskole. Komme hjemmefra og være sammen i et engageret og ansvarligt fællesskab. Skulle disse unge mennesker ikke være blevet i folkeskolen?

Mon ikke mange af de brokkehoveder, der stikker næsen frem i disse dage, kender et ungt menneske for hvem et efterskoleophold, en friskole, har været en redning. Deres forældre er der vist ingen, der har kørt en hetz imod.

Hvis den debatform, der er fremme lige nu, er en del af valgkampen, så tror jeg, at jeg vil brænde avisen, slukke fjernsyn og radio og formatere PC en, for den kamp bliver nok ikke værd at følge med i.

Venstrefløjs-hykleri

Troels Brücker, Kbh. SV

Informations leder fredag 7. maj om socialdemokraten Mette Frederiksens ansvarsløshed omkring skolevalg og senest hele partitoppens faneflugt, får mig til at mindes venstrefløjsdiskussioner helt tilbage i midt-80erne. Her krakelerede den enkeltes politiske principfasthed på præcis samme måde.

Som far og kollektivist var jeg medindkalder til et møde for de lokale kollektiver om, på hvilken slags skole ren-skurede og principfaste venstrefløjsfolk burde indskrive deres børn. Fremmødt var adskillige kollektiver på Valby Bakke ved Søndermarken, hvor mit kollektiv, Kitilop (læs bagfra!) var indkalder. Garanteret uden deltagere til højre for SF. Som det eneste kollektiv holdt mit fast i den lokale folkeskole, Valby Skole, som selvfølgeligt valg. Hvorimod en halv snes kollektiver, mødre såvel som fædre, argumenterede for, at netop deres børn ikke skulle »lide under deres forældres politiske holdninger« eller »bruges som kanonføde i kampen for revolutionen« og derfor pegede på privat- og lilleskolen, Freinetskolen.

Tydeligt eksempel på venstrefløjshykleri og manglende personlig konsekvens i det politiske valg, når det drejer sig som egne poder og investering i kollektive velfærdsgoder. Sammenhæng mellem teori og praksis er altid vanskelig, især på det personlige plan. Af venstrefløjen kunne man vel forvente lidt mere konsekvens. I parentes bemærket er mine egne, voksne børn godt i vej, begge venstresnoede og kan være sig selv bekendt både målt på værdier og personlig praksis, trods alle skole-og uddannelsesår erlagt i det offentlige system.

Forvirret

Elin og Jens Vrang, Odense

Vi er to økonomisk forvirrede brokkehoveder: Hvor kommer de 500 milliarder euro fra, når euro-landene i forvejen er dybt forgældede?

Er de lånt i Kina eller hvad?

Børnelærdom

Bjørn A. Bojesen, Risskov

>»Undskyld, må jeg komme forbi?«

Sådan lærte mine forældre mig at jeg skulle sige, hvis jeg f.eks stod på banegården, og mit tog var ved at lukke dørene. Der er ingen grund til at behandle mennesker som stole eller borde, selv om man har lidt dårlig tid.

Jeg bliver som regel gennet af vejen med: »jeg går lige forbi dig«, eller »jeg rækker lige over dig.« Forleden dag måtte jeg finde mig i et: »Jeg skubber lige til din rygsæk.«

Det er fint, at vi bor i et land, hvor alle er dus. Men jeg savner det lille forløsende ord undskyld.

Public service

Per Vadmand, Ringsted

Husk, at public service ikke nødvendigvis er at lave et program med 400.000 seere. Hvis 20 programmer har 20.000 seere hver, og det ikke er de samme til hvert program, betyder det 400.000 seere i alt, som har fået noget, de gerne ville se.

Det er det, public service går ud på.

Trivsel og undervisning

Per Kjeldsen, leder af tænketanken SOPHIA

I avisen 8. maj plæderer Allan Baumann, BUPL, for, at undervisningsministerens nye fokus på trivsel i folkeskolen gøres til en opgave for pædagoger, fordi det ikke er lærernes kerneopgave underforstået: lad pædagogerne ordne trivslen, og lad lærerne sørge for den faglige undervisning.

Det er underligt, at BUPL vil skille undervisning og trivsel ad i to forskellige af hinanden uafhængige processer, når alle ved, at de hænger sammen. På samme måde som SFO-pædagogerne må formodes at skabe sammenhæng mellem deres almene fritidspædagogiske arbejde og sikring af børnenes trivsel, er det med trivsel i skolen her hænger lærernes pædagogiske arbejde med elevernes faglige og personlige udvikling og sikring af trivsel også sammen. Skilles det ad, mister lærerne enhver autoritet over for børnene, når han/hun forsøger at tilgodese formålsparagraffens krav om social udvikling, empati og dannelse i undervisningen. Så bliver trivselsfremmende tiltag instrumentaliseret i stedet for at indgå i det relationelle forhold mellem elev og lærer, som både teori og forskning påviser er af allerstørste betydning for børnenes trivsel.

Trivsel er et fælles anliggende for lærere og elever. I stedet for kunstigt at adskille trivselsudvikling fra undervisningen skal lærerne have mulighed for at fokusere ligeligt på alle 22 delelementer i folkeskolelovens formåls-paragraf, hvoraf de sidste syv vedrører den sociale dannelse fundamentet for trivsel.

Relationen mellem elev og lærer skal styrkes, ikke svækkes!

AU vil svække fagligheden

Damian A. Goldberg, Aarhus

I et læserbrev i Information 28. april skrev Lauritz B. Holm, at den Faglige Udviklings Proces skal styrke det samlede AU og » () videreudvikle forskningsbaserede uddannelser og viden af højeste kvalitet og studerende, der trives med deres uddannelser«. Men hvordan kan vi forvente god trivsel og sikring af forskningsbaserede uddannelser, hvis de studerende bliver fremmegjort og forventes at navigere rundt i et ugennemskueligt landskab?

Rektoratet på AU har flere gange givet udtryk for, at de vil afvikle de fagnære studienævn og etablere nye studienævn på fakultetsniveau. Men det er netop på institutniveau, at man sikrer fagligheden. Det er her, man kan sikre den forskningsbaserede uddannelse.

Ved at fjerne studienævnene fra institutterne, forringer man universitetsdemokratiet og fratager de studerendes indflydelsesmuligheder. Derudover kan det brede studienævn næppe repræsentere alle de fagligheder, der ligger under det. Det faglige vurderingsgrundlaget vil simpelthen blive for generelt og det kan resultere i, at gode og sunde fagtraditioner kan gå tabt.

Ved at nedlægge de fagnære studienævn vil AU svække fagligheden og sikre mere centralisering og topstyring.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu