Læserbrev

Læserbreve

Læserbreve fra dagens litteratur-tillæg i Information
E-bøger. Folkebibliotekerne har fået nye muligheder med e-bogen. Men også store nye udfordringer. Og den måde, hvormed de vil adressere forholdet mellem 'de uendelige antal digitale eksemplarer' kontra et begrænset budget, har store kulturpolitiske dimensioner.

E-bøger. Folkebibliotekerne har fået nye muligheder med e-bogen. Men også store nye udfordringer. Og den måde, hvormed de vil adressere forholdet mellem 'de uendelige antal digitale eksemplarer' kontra et begrænset budget, har store kulturpolitiske dimensioner.

7. maj 2010

Borgerlige forfattere

Kirsten Lundhøj Sørensen

Jeg læste »Borgerlige forfattere del 1 og 2« i Information samt Mette Moestrup og Naja Marie Aidts svar til Peter Nielsen. Hvis Peter Nielsen ikke fik rigtigt fat med Hans Hauges hypotese om borgerlige forfattere, var det den lange ende, han greb ved at definere det borgerlige: »det springende punkt må være forståelsen af det borgerlige. [] For mig er borgeren det frie, men forpligtede individ, der drager omsorg for det nære omkring sig og også tænker på fællesskabet; og at være borgerlig er at være et historisk bevidst individ og uroligt rodfæstet i en kultur. Det borgerlige er i en vis forstand det modsatte af alle totalitære og ensrettende tendenser i samfundet, der vil gøre mennesket til en anonym masse.«

Polariseringen i Danmark har været til stede lige fra den nære debat med familie og venner til den offentlige, og vores nærsamfund er blevet mere polariseret at leve i. København blev et mere råt sted at være, efter at hashmarkedet blev spredt over hele byen takket være regeringens rydning af Pusher Street. Der er noget Macbethsk over regeringens borgerlige pletfjerning som Lady Macbeths »Out, damnd spot!«, mens blodpletterne fra mordet bliver ved med at komme frem. De sidste to år, vi boede på Nørrebro, blev bydelen til den kampzone, vi hidtil kun havde læst om i aviserne, og vi flyttede sidste sommer. Verdensbegivenheden 11. september ændrede verden, og Bush-doktrinen, Axis of evil og War on terror blev stærkt ansvarspådragende gengældelseshandlinger. Jeg tror, mange med mig oplevede Bushs gengældelse som benzin på et brændende bål.

Det militære og retoriske rationale var løgne frem for sandhed, og at vi danskere blev gidsler i Bush/Blair/Foghs højreorienterede korstog (efter olie), er vel det autentiske bagtæppe for hadet mod borgerlig ledelse i vor tid. Anden hovedakse i hadet herhjemme er utvivlsomt de borgerliges alliance med DF, der som parti og enkeltpersoner ikke er tæt på at være borgerlige efter Peter Nielsens definition overhovedet. Jeg fandt, at Curt Sørensen i »Truslen fra højrepopulismen«, Information den 3. september 2009, så rigtigt ved at sige, at højrepopulismen ikke er et harmløst fænomen.

Samfundsbevarende var Anders Fogh Rasmussens regime ikke, og de, der har tid, må gerne granske, om der overhovedet er borgerlige træk tilbage ved hans og Løkkes regeringer. Jeg henviser til Anne Marie Løns kronik i Politiken >den 18. april 2010 »Et land i chok efter Anders Fogh«, som er kuldegysende historieskrivning om vor tid. Med løgnen som retorik foregøglede Fogh landet ved at ville bevare velfærdsstaten, mens han systematisk rev tæppet væk under samme med overlæg og kynisme. At Marianne Jelved havde integritet til at kalde Fogh en farlig mand og måtte forlade politik som konsekvens af sin handling, er ikke tegn på demokrati, men slet og ret uhyggeligt.

Gode gamle Skægspires Hamlet er ufatteligt aktuel, meget i staten Danmark er pilråddent, og debatten har været bundløs siden Fogh-regimets begyndelse. De konservatives »borgerlige anstændighed« er et gyseligt spøgelse, og det ville være klædeligt, hvis bare dele af V og Ks vælgerkorps erkendte, at hver eneste borgerlige stemme i Danmark er en stemme på DF. VK har siddet til højbords med DF (elskerinden) så længe nu, at ingen mere kan forklare, hvem der var kone i forholdet (anstændigheden).

Jeg ser ingen anden udvej, end at vi, der ønsker at ændre historiens gang, i fællesskab ændrer den.

Som forfatter er jeg både nysgerrig og optimistisk omkring e-bøger.

Jeg håber, at e-bøger kan sikre en bred adgang til litteratur. At flere titler bliver synlige og tilgængelige. Derfor er det bekymrende, at man ikke i højere grad debatterer, hvordan de danske folkebiblioteker skal håndtere adgangen til e-bøger. Med e-bøger står folkebibliotekerne over for en ny udfordring. En e-bog eksisterer i et ubegrænset antal eksemplarer. Den kan dermed udløse et ubegrænset antal udlån. Og hvert udlån repræsenterer en udgift. Dette står i grel modsætning til bibliotekernes budgetter, der som bekendt er yderst begrænsede.

Overordnet er der to strategier, hvormed folkebibliotekerne kan imødegå dette problem.

1. E-bøger som et antal begrænsede softwarelicenser.

Morten Dürr

På offentlige amerikanske biblioteker behandler man e-bøger på linje med traditionelle, trykte bøger. Går man ind og vil bestille en e-bog i systemet, kan man se, hvor mange eksemplarer som er hjemme, Udlånt og hvor mange som er i beholdningen. Præcis som trykte bøger. Her må man gå ud fra, at bibliotekerne køber en softwarelicens til hver enkelt eksemplar. Om de betaler noget pr. udlån, ved jeg ikke.

2. E-bøger optræder som ubegrænset antal eksemplarer.

Den anden mulighed er, at man blot indføjer e-bogen i databasen, hvorefter den kan downloades i uendeligt mange eksemplarer på en gang. Den skal ikke returneres fra låneren, før en ny låner kan tage den hjem. Sådan fungerer systemet i Danmark, når det gælder e-lydbøger.

Her kan man eksempelvis låne en lydbogsudgave af en bestseller som Jussi Adlers Flaskepost fra P umiddelbart. Hvorimod der er måneders ventetid på den trykte udgave. Her ved vi, at bibliotekerne betaler forlag/forfatter et beløb, hver gang der kommer et udlån/download.

Disse to modeller er to forskellige måder at adressere problemet med, at e-bøgerne kan reproduceres uendeligt skønt bibliotekernes udgifter ikke må stige med samme hast.

De to modeller har hver sit sæt fordele og ulemper.

Bruger man den amerikanske model, vil man sprede udlån til flere titler. Til gengæld vil lånerne opleve det som en begrænsning at måtte vente på, at en given bestseller returneres fra forrige låner. På den anden side vil forlag og forfattere kunne drage nytte af denne ordning, da den vil betyde, at et større antal titler kommer i udlån.

Bruger man den danske model vil biblioteksbrugerne opleve, at de til enhver tid kan få adgang til en given bestseller. Men dét vil ske på bekostning af adgang til andre titler, da bibliotekerne må holde deres budgetter. Dette kan de kun gøre ved at lægge en begrænsning på lånerens aktivitet. Frygten set med en forfatters øjne er, at låneren bruger sin månedlige kvote op på bestsellere, og ikke opdager den smallere litteratur.

Må kan konkludere, at folkebibliotekerne har fået nye muligheder med e-bogen. Men også store nye udfordringer. Og at den måde, hvormed de vil adressere forholdet mellem »de uendelige antal digitale eksemplarer« kontra et begrænset budget, har store kulturpolitiske dimensioner.

Turten går fra Danmark

Aage Jørgensen, Mårslet

I Bøger bringes der hver uge en bestsellerliste. Men, kære redaktion, hvad er meningen med at spilde så megen plads på en gratisannonce for Arnold Busck? Og specielt: hvad er meningen med under Faglitteratur at opremse ti udgaver af Turen går til?

Bøger er da ellers et seriøst tillæg skrevet af kompetente folk. Kunne de ikke bruge pladsen?

Hvis I endelig vil ned under overfladen, kan I jo lave en artikel om bestsellerlister. For eksempel kunne man forestille sig en artikel til problematisering af regeringens tro på, at de mange frigjorte skattepenge vil bidrage til at kickstarte økonomien. Skal man tro jeres liste, forbereder det danske folk jo den helt store flugt til de varme lande, hvad man ifølge eksperter netop ikke skal gøre, hvis man vil hjælpe dansk økonomi.

Hvad angår Billigbøger og pocketbøger ja, hvor interessant er det, hvilke krimier (som det jo næsten udelukkende drejer sig om) folk køber i den bestemte formgivning? Er det interessante ikke, hvordan bøgerne klarer sig, før de genudgives? Og så foregår det jo under Skønlitteratur og digte! Hvilken digtsamling er for resten den seneste, der har figureret på listen? Skal vi tilbage til Benny Andersens samlede digte?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

Kirsten Lundhøj Sørensens tekst er en fremragende karakteristik af begrebet borgerlighed og en aldeles præcis beskrivelse af, hvad der har ført borgerligheden i Danmark til forrådnelse.