Kommentar

Et medieforlig med lange arme

DR fylder utroligt meget i den mediepolitiske aftale for de næste tre år, men det gør politikerne også
28. maj 2010

DR fylder næsten det hele i den nye mediepolitiske aftale for 2011-2014. Men lad os begynde med det, der ikke er. Dagbladene er ikke nævnt med et ord. Det er bemærkelsesværdigt, fordi den trykte presse traditionelt har en central placering i den offentlige meningsdannelse, i den politiske arena og i den publicistiske presseideologi, der støttes med næsten seks milliarder om året.

Dagspressens ikke-tilstedeværelse i den mediepolitiske aftale er også bemærkelsesværdig, fordi overskriften er 'Fokus på kvalitet og mangfoldighed', hvilket bestemt er sympatisk, men også meget svært at forestille sig uden aviser.

Men måske tænker VKO alligevel på dem. I regeringens genopretningsplan skæres støtten til Dagbladsnævnet, der giver penge til dagbladsprojekter som bidrager til at sikre et alsidigt dagbladsmarked, fra 14 til 8 millioner, og måske lurer dagbladene i kulissen i udformningerne af kravet til den meget omtalte 'Radio Møller'.

Møller og værditest

VKO ønsker et 'alternativ til DR', der skal udbydes på den fjerde landsdækkende kanal, der i øjeblikket benyttes af DR. Der er budgetteret med 100 mio. kr. årligt til driften, og de skal komme fra licensmidlerne.

»Udbudsformen er en skønhedskonkurrence (men med priselement af hensyn til statsstøttereglerne)«. Det er meget sjældent at se en skønhedskonkurrence, hvor præmien er 100 millioner kroner, så mon ikke JP/Politikens Hus og Berlingske Media har fundet krøllejernet frem, og er gået i gang med at øve sig i at gå catwalk.

Vi får nok ikke en ny version af 'Pressens Radioavis', men det er en oplagt tanke, at det tunge produktionsapparat og de mange journalistiske ressourcer i dagspressen måske kan omstilles og udnyttes på en ny radiokanal - med respekt for at journalistik på skrift og i æter er meget forskellige genrer.

Et andet forhold, der er værd at hæfte sig ved, er en udbygning af den nuværende værditestordning, der lægger op til en mere »uafhængig ordning, der også inddrager vurdering af sådanne DR-tjenesters indvirkning på andre tjenester på markedet og høringer af offentligheden«. Den skal laves af et uafhængigt konsulentfirma.

Der er helt bestemt meget fornuft i kontinuerligt at udfordre og debattere det stærke DR, når blot det ikke bliver konkurrence for konkurrenceideologiens skyld, eller test for testideologiens skyld.

Forhåbentligt bliver DR inddraget aktivt i udformningen af værditest, så det ikke alene bliver en flok 25-årige konsulentdrenge, der definerer public service. DR har trods alt en del erfaring på området.

Armslængde

Armslængdeprincippet handler som bekendt ikke om, at politikerne skal have så lange arme, at de kan nå ind i redaktionslokalet. Derfor er det også bemærkelsesværdigt, hvordan den mediepolitiske aftale sender mudrede signaler om armslængde og redaktionel frihed.

På den ene side skriver man: »Partierne bag aftalen er enige om, at der er behov for mindre detailstyring af DR.«

På den anden side bruger man dette som et argument for »at gennemføre et service-eftersyn af public service-kontrakten«, mens man med løs hånd drysser en dog meget detailorienterede krav ud over hele DR.

Mest iøjenfaldende er det, at der eksplicit kræves mere dansk musik.

Måske kommer den redaktionelle frihed ind i billedet, når DR skal vælge om de vil spille Richard Ragnvald eller Turboweekend, men det er en dårlig dag for armslængdeprincippet, hvis der kan slås tvivl om, hvem der træffer de redaktionelle beslutninger.

DR fylder meget i medieforliget, men det gør politikerne også.

politik@informatino.dk

af Ida Willig, Mediesociolog, lektor, Roskilde Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karl Lassen

Medier, som betragter interview med kriminelle som public service, har for mange ansatte journalister. Det er rent beskæftelsterapi og hører hjemme i kommunent aktiveringafdeling.

Stig Larsen

Da alt i VKO betyder det modsatte af de ord , som de sætter på papiret, betyder "mindre detailstyring" mere styring.
Desuden er netmedierne heller ikke nævnt med ét ord. Man får en klar fornæmmelse, at VKO lever i deres egen tidslomme.

For øvrigt er konstruktionen højst sansynligt ulovlig, hvis den nye radiokanal også skal have annonceindtægter. Det vil det også, for en konstruktion med Berlinske JP/Politiken som ejere, være svært at opnå en synagieffekt uden det kan opfattes som konkurenceforvridning af konkurenterne.
Hvordan vil man forklare, at man har to konstruktioner for private radio, en hvor egeren skal betale til staten, og en hvor man får en pose penge sammen med en gratis kanal.