Kommentar

Ministerium stopper socialmedicinere

Bremse for ytringsfrihed og forbud mod socialmedicinsk tænkning i ny udlændingelov
19. maj 2010

Som ung lærte jeg af de store socialmedicinere, at sygdom handler om mere end en lægefaglig diagnose. Amtslæge Vagn Christensen påviste, at dårlige boliger slår mennesker ihjel, og børnelæge Svend Heinild skrev, at en god børnelæge ikke blot skal have viden om sygdomme, men have indsigt i befolkningens psykologi, livsbetingelser og økonomiske vilkår.

Med den ballast skal lægen stille diagnoser og vejlede om, hvad der er bedst for patienten. Han skal vurdere hele patientens liv.

Socialmedicinsk tænkning har udviklet sig, og uden socialmedicinen er det svært at tænke sig et Institut for Folkesundhedsvidenskab, en politisk diskussion om ulighed i sundhed eller en socialministers overvejelser om indikatorer for fattigdom.

Væk med kritikken

Men i ytringsfrihedens land forbyder politikerne nu, at læger inddrager andet end det snævert lægefagligt diagnostiske i deres arbejde. I hvert fald på udlændingeområdet. Det er tæt på at være et stop for lægelig ytringsfrihed. Det er næsten et stop for brug af videnskabelige erfaringer i det lægefaglige. Det ligner et forbud mod socialmedicinsk tænkning.

I bemærkningerne til de nye stramninger i udlændingeloven står der, at hvis »lægelige oplysninger i en sag indeholder andet end en lægefaglig vurdering af ansøgerens helbredstilstand, eller hvis en læge i en sag ytrer sig om andet end ansøgerens helbredsmæssige forhold, vurderer integrationsministeriet konkret, om der kan rejses tvivl om, hvorvidt en erklæring eller anden skriftlig udtalelse fra den pågældende læge er udtryk for en uvildig bedømmelse af ansøgerens helbredstilstand«. Vurderer ministeriet (juristerne), at der kan rejses tvivl, ses der bort fra hele lægeerklæringen og indkaldes en ny fra en anden læge. Hvis lægen udtrykker kritik af, at en patient ikke får opholdstilladelse eller kritiserer ministeriets sagsbehandling i pressen, bliver lægens arbejde tilsidesat.

Teksten antyder, at nogle læger vil blive sortlistede. Det er dem, der opfattes som kritiske kværulanter. Det er dem, der har arbejdet mest med denne type sager og derfor har indsigt og engagement. De skal væk.

Jeg har talt med en læge, der rådgiver i en sag om udvisningen af en AIDS-syg afrikansk kvinde med følgesygdomme. Lægen er overbevist om, at kvinden dør inden for en måned efter udvisningen. Men skriver lægen, at myndighederne ikke må udvise den pågældende kvinde, fordi hun dør af det, så blander han sig i en juridisk vurdering. Siger han det offentligt, er han dømt helt ude. Det er kvinden under alle omstændigheder.

Sociale årsager og følger

Encyklopædiens afsnit om socialmedicin er skrevet af socialmedicineren, professor Niels Michelsen. Der står, at socialmedicin handler om sociale årsager til og følger af sygdom. I klinisk socialmedicin om at inddrage patientens funktion, velbefindende og fremtidsmuligheder. Og om støtte til marginaliserede.

Asylansøgere er marginaliserede. Ofte skyldes en del af deres sygdom manglende fremtidsmuligheder. Det skal lægerne blande sig udenom.

Jeg har som formand for Fredsfonden skrevet høringssvar om lægers ytringsfrihed, og jeg interesserer mig for det som formand for Socialpolitisk Forening, fordi vi i socialpolitikken ved, hvor afgørende det er, at læger inddrager de samfundsmæssige vilkår, der ofte afgør, hvor syge eller raske mennesker er.

Myndighederne har tidligere søgt at få lægerne til at blande sig udenom. Læger skal være objektive lægefaglige diagnostikere. 'Lægefagligt' er ikke klart defineret, men læger skal ikke blande sig i jura eller politik. De skal ikke sige, at en person med helbredsproblemer skal have førtidspension. De skal beskrive helbred og overlade resten til juristerne.

Mens kravet om tværfaglig ekspertise bliver stærkere i alle sammenhænge, sender man lægerne ind i en specialistbås uden vinduer til samfundet.

Egne ideer

Der er aldrig før gået så langt som nu. I aftalen mellem Kommunernes Landsforening og speciallægerne præciseres adskillelsen af det lægefaglige og juridiske, men det fastslås, at læger kan komme med ideer til socialmedicinske initiativer og med egne ideer til socialmedicinsk behandling (Lægeerklæring nr 165). Lægen skal beskrive helbredets relation til patientens socialmedicinske situation (Lægeerklæring 145). Der er stadig en smule frirum.

Ikke på udlændingeområdet.

Lægeforeningen er stort set enig med folketingsflertallet om ændringerne. Lægetoppen synes også, at læger skal være strengt objektive. Det med at inddrage samfundet og fremtiden er subjektivt. Men jeg tror, de leksikale afsnit om socialmedicin skal skrives om.

Svend Heinild roterer i sin grav. Jeg tror, Vagn Christensen roterer i levende live.

Knud Vilby er formand for Socialpolitisk Forening og for Fredsfonden

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Travis Malmzon

Kan vi dog ikke blive fri for sammenblandingen af ytringsfrihed og objektivitet.

Ingen vil forbyde læger at skrive lige hvad de har lyst til, og publicere det lige hvor de har lyst til det.

Det er ytringsfrihed.

Ytringsfrihed er ikke at læger kan levere lige hvad de har lyst til, når der er blevet bestilt et bestemt produkt.

På samme måde forudsætter produktet objektivitet, og hvis den pågældende læge optræder i debatten med et partsindlæg, kan han naturligvis heller ikke i fremtiden betragtes som objektiv.

Peter B. Jensen

Med de efterhånden mange formaninger om hvem der ikke må udtale sig om politik, ville det måske være en fordel af få en klar afgrænsning af hvad begrebet dækker over. Politikere er jo ikke sene til at blande sig i allehånde forhold - og gør det derved selv til en del af det politiske spil.

Martin Vindum

@Travis
Sjovt indlæg om objektivitet.
Tror du virkelig der findes noget såsom objektivitet, med lidt god vilje kan man måske snakke om en tilstræbt objektivitet, det andet er en ideal tilstand, som ikke eksisterer, men du mener måske også at div. DJØF/Civil økonomer er objektive, sådan lige at deres uddannelse er baseret på liberale tankesæt.
Men vedr. artiklen, jeg læste at en borgerlig politiker op til kommunalvalget, udtalte at lægerne ikke skulle udtale sig om evt. pension for deres klient.
Jeg spurgte vedkommende om når hans barn kom alvorligt til skade ville henvende sig til en civil- økonom, eller en læge...
Han har stadig ikke svaret, men nu vil jeg da gerne spørge dig om det samme, hvem ville du vælge jura eller medicinsk ekspertice.

Travis Malmzon

Martin Vindum:

Man må vælge sin rolle.

Enten er man rådgiver eller også er man politiker.

At være rådgiver forhindrer ikke at man har en personlig mening, men det forhindrer en i at udtrykke denne mening offentligt.

Peter B. Jensen

@Travis Malmzon
Som fagperson har man vel pligt til at udtale ud fra faglige kriterier, uagtet om disse er politisk hensigtsmæssige eller betændte. Selvfølgelig skal fagpersonerne ikke udføre politisk bestillingsarbejde (host.. Bent Jensen), men omvendt er vi ilde stedt hvis de tilbageholder relevante informationer på grund af en politisk mundkurv.

For en medicinsk vurdering er det yderst relevant at se på hvilke faktorer der påvirker helbredstilstanden, og forudsigelige konsekvenser (manglende medicin vil være fatal, dybere neuroser ved fortsat parkering på asylcenter etc) bør påtales.

Hvordan er det iøvrigt mindre politisk at udelade informationer fra sin faglige vurdering? Dette forbud kan tilsvarende tolkes som bestillingsarbejde, så regeringen bliver mindst muligt udfordret på deres førte politik.

Fri os fra ethvert tiltag hvor magthaverne får eneret på at ytre sig, under det påskud at andre fører en hemmelig dagsorden. I et demokrati er politik hvermands eje, og folketinget er vores forvaltere. Hvis vi ombytter disse roller, så politikerne udstikker dagsordenen og vi skal forvalte deres tanker - så får vi et sekventielt enevælde.

En rådgiver skal helst kunne tale ærligt og til ende ud fra sin givne ekspertise. Så er det op til beslutningstageren om vedkommende følger rådet eller ej.

Travis Malmzon

Peter B. Jensen:

Tak for stikordet 'Bent Jensen'.

Han er sq om nogen et eksempel(symbol) på sammenblandingen af personlige sympatier(vendettaer) og sagsbehandling eller "forskning" i dette specielle tilfælde.

Jeg tror ikke der er nogen af os som har interesse i at få politiseret psykiatrien.

Igen må fagligheden være målet.

Peter B. Jensen

Travis Malmzon:

Vi er ganske enige i at fagligheden er målet. Men vi kan næppe klinisk rense den for problemstillinger, der tolkes forskelligt fra forskellige perspektiver.

Personligt tror jeg at 'objektiviteten' er størst når fagkundskaben har frie hænder. Hvis der efterfølgende opstår tvivl kan man prøve sagen hos andre eksperter, og se om de er enige eller uenige i vurderingen.

Jeg tror iøvrigt også at det skaber et sundere politisk klima hvis vi tør være ærlige om årsag og virkning (så godt vi kan overskue det), og alene skal vælge ud fra hvilken virkning vi foretrækker.
Som det er nu kan vi end ikke blive enige om fakta, fordi de som udtaler sig højlydt og altid om alting har personlig fordel i at klippe en hæl og hugge en tå, så skoen passer. Langt mere end lægen har når han udtaler sig om den patient, han blot tilser.

Lykke Johansen

YTRINGSFRIHED I DANMARK:

Du har ret til - ja nærmest pligt til - at "håne, ydmyge og latterliggøre" (når bare det går ud over muslimer).

Du har IKKE ret til at være kritisk og åben om kritisable forhold (især når det handler om muslimer).

Intentionen med vores grundlovssikrede ytringsfrihed var vist lige omvendt.
Men det kan "man" i VKO ikke tage højtideligt. Grundloven er jo skrevet for længe siden - og FØR der kom muslimer til Danmark.

Mit HØJESTE ønske:
At få smidt den nuværende regering og deres støttepædagoger DF på porten ved et SNARLIGT valg!