Kommentar

Talgymnastik og klimaforpligtelser

Anvendelsen af biomasse er bestemt ikke CO2-neutral, som det ofte fejlagtigt hævdes af kraftvarme-værker, forskere og firmaer, der vil tjene penge på biobrændstoffer og brænde
21. maj 2010

Regeringen er for tiden ved at udarbejde en handlingsplan for, hvordan Danmark skal opfylde EUs direktiv for vedvarende energi (VE-direktivet). Handlingsplanen forventes at bygge på Energistyrelsens basisfremskrivning fra april 2010.

Set i forhold til klimakrisens omfang og vigtigheden af, at Danmark påtager sig ambitiøse bindende forpligtelser til at nedbringe vores emissioner, er det svært at anerkende basisfremskrivningen som et seriøst grundlag for, hvordan de danske klimaforpligtelser bør opfyldes.

Det eneste lyspunkt er faktisk, at opdelingen af VE-andele i forhold til sektorer og teknologi i den kommende handlingsplan ikke er bindende, men kan justeres løbende. For der er i høj grad brug for at ændre strategien, som på nuværende tidspunkt fokuserer ensidigt på energibesparelser opnået ved energieffektivitet samt en ret uambitiøs udbygning af vedvarende energi fra vind, sol og omgivelsesvarme samtidig med, at den bygger på økonomiske forudsætninger, der baserer sig på fortsat vækst. Og så vil man for øvrigt dække hullet i behovet for vedvarende energi med biomasse!

På trods af, at det anerkendes, at finanskrisen har reddet os på stregen i forhold til at opfylde vores hidtidige forpligtelser, er der således ikke medregnet nogen form for adfærdsændringer eller ændringer i forbrugsmønstre, som kan bringe det samlede energiforbrug ned og dermed mindske behovet for at fremskaffe vedvarende energi. I transportsektoren tilskyndes endda til vækst i energiforbruget (som så skal grønvaskes ved hjælp af biobrændstoffer).

Satser på biomasse

Lad os kigge lidt på tallene. På nuværende tidspunkt kommer ca. to tredjedele af vores såkaldte vedvarende energi fra forskellige former for biomasse. Og frem mod 2020 planlægges noget nær en fordobling i anvendelsen af biomasse. I fremtiden vil man således satse på biomasse i endnu større grad, mens der slet ikke satses på udbygning af energi fra vind, sol, jordvarme og bølger i samme grad.

Denne nærmest ensidige satsning på biomasse er dybt kritisabel.

Undersøgelser i EU-regi har vist, at der ikke er så stort et potentiale for europæisk produktion af biomasse til energi som forventet, samt at regnskaberne for emissioner ser værre ud end ventet. Der er på nuværende tidspunkt heller ikke er belæg for at hævde, at det vil være muligt globalt at skaffe al den biomasse, der gøres krav på.

Men det anfægter øjensynligt ikke de danske politikere. På nuværende tidspunkt får Danmark ca. 15 procent af den vedvarende energi fra træpiller, hvoraf langt størstedelen er importeret. Anvendelsen er næsten tredoblet siden årtusindskiftet opnået gennem øget import. Halvdelen af den importerede træmasse kommer på nuværende tidspunkt fra de Baltiske lande. Og ifølge oplysninger fra Energistyrelsen ser man gode muligheder for øget import netop fra disse lande samt Canada. Også kraftvarme-værker som f.eks. DONG Energy ser import af træpiller som et bæredygtigt, såkaldt CO2-neutralt alternativ til kul.

Det forekommer meningsløst at importere biomasse til energi fra lande, der selv har et stort behov for at udfase brugen af kul og olie, når formålet er at forhindre den globale opvarmning. Når vi skal forsøge at bevæge os ud af klimakrisen, er vi nødt til kun at vælge løsninger, der beviseligt kan være med til at nedbringe emissionerne her og nu.

Hjælper kun regnskabet

For at forstå potentialet for at nedbringe emissionerne af drivhusgasser ved at substituere fossile brændstoffer med biomasse, er det nødvendigt at inddrage emissioner fra hele livscyklussen i produktionen. Men på nuværende tidspunkt negligeres eller underestimeres de emissioner, der forårsages af selve skov- og landbrugsproduktionen. Det handler om emissioner fra de dyrkede arealer samt direkte såvel som indirekte ændringer i arealanvendelse. Det har især vist sig, at når de indirekte ændringer i arealanvendelse regnes med, ender CO2-regnskabet som regel med at blive negativt. Og anvendelsen af biomasse er bestemt ikke CO2-neutral, som det ofte fejlagtigt hævdes af kraftvarme-værker, forskere og firmaer, der vil tjene penge på biobrændstoffer og brænde.

Det er vildledende og dybt problematisk, at de danske målsætninger for nedbringelse af CO2-udledninger planlægges opnået primært gennem dansk og importeret biomasse, uden at de emissioner (direkte eller indirekte), der sker udenfor Danmark, medregnes.

Satsningen på biomasse hjælper ikke klimaet det hjælper kun i regnskabet!

Safania Eriksen og Bente Hessellund Andersen, NOAHs Landbrugs- og Fødevaregruppe

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rune-Christoffer Dragsdahl

Arealanvendelse er en helt central pointe, som er meget overset i klimadebatten.

Der findes to vældig interessante (og yderst seriøse) beregninger, hvor landbruget - pga arealmisbruget i intensiv husdyrproduktion - tildeles det største potentiale for global CO2-reduktion af alle sektorer:

Netherlands Environmental Assessment Agency (2009): Kostomlægning, landbrugsomlægning og genskovning kan frem til 2050 opveje 30-50 % af de menneskeskabte drivhusgasser, hvilket svarer til 50-80 % af de forventede reduktionsomkostninger i samme periode (20.000-32.000 milliarder dollars). Læs mere her: http://www.pbl.nl/en/publications/2009/Climate-benefits-of-changing-diet...

Worldwatch Institute, to miljørådgivere fra Verdensbanken (2009): Husdyrsektoren kan i princippet tilskrives mindst 51 % af de menneskeskabte drivhusgasser. Læs mere her:
http://www.worldwatch.org/files/.../Livestock%20and%20Climate%20Change.pdf

Dermed ikke sagt, at vegetarisk eller vegansk kost er en optimal løsning for hele klodens befolkning på én gang - det er meget mere kompliceret end som så (arealer der kan afgræsses men ikke opdyrkes, gavnlige effekter af ekstensiv husdyrproduktion, gødningsudfordringen, etc).

Men klimapolitikken bliver aldrig seriøs, hvis den ikke tager fat på arealanvendelsen - og dermed kostvalget i (især) rige lande.

Tag tyren ved hornene, jo før jo bedre!

Robert Kroll

Det forekommer noget letsindigt uden videre at antage, at en massiv kostomlægning ikke vil få langsigtede negative genetiske konsekvenser for mennesket.

Mennesket er en "blandingsmotor" fra naturens hånd, og "motoren" skal have både kød og grønt for at fungere godt.

Planteædere har et helt andet fordøjelsessystem end mennesket, og det har de rene "kødædere" til dels også. Mennesket skal have lidt af hvert for at få dækket behovet.

Iøvrigt synes bioenergi da en fornuftig vej, og hvis der en nogen , der kan tjene penge på at sende overskuds / eksportberegnet bio-materiale til os, så tjener de vel gode penge til gavn for udviklingen på hjemmefronten?

En helt CO2 neutral løsning er vel dybest set kun atomkraft - solceller kræver produktion af noget giftigt stads, og vindmøller kræver en række kunststoffer og CO2 udslip under produktion og vedligehold?

Rune-Christoffer Dragsdahl

Kære Robert Kroll

Det danske kødforbrug er tredoblet på nogle årtier.

Den "massive kostomlægning", som du tegner skræmmebillede af, vil i praksis blot betyde, at der skal spises samme mængde kød, som man gjorde indtil for ganske nylig.

Mennesket er omnivor - det betyder, at mennesket kan vælge at spise kød, ikke at mennesket skal spise kød for at overleve. Og det betyder i hvert fald slet ikke, at mennesket skal spise den mængde kød, som det pt. er praksis i visse lande.

En tiendedel af verdens befolkning er vegetarer, og henved halvdelen af verdens befolkning er næsten-vegetarer.

Dermed ikke sagt, at en verden, hvor alle er vegetarer eller veganere, er ideel ift fødevareforsyning og klima. Men det er der heller ikke nogen risiko for pt. - udviklingen går globalt den stik modsatte vej. Så meget desto mere påtrængende er det at kødforbruget reduceres yderst kraftigt i Danmark m.fl. lande.

Robert Kroll

Kære Rune -Christoffer Dragsdahl.

Givet er der en del mennesker, der lever "skævt" - for meget eller for lidt kød, for meget eller for lidt frugt og grønt, for meget "junk food" og for lidt kvalitetsmad o s v.

Jeg synes den aktuelle ernæringspolitiske kurs, hvor man informerer om sunde kostvalg, er en god ting - folk vil gerne leve længe og være ved godt helbred, så hen ad vejen, så vil vi nok alle få en fornuftig individuelt tilpasset kostbalance til gavn for liv og helbred - det er det , jeg gerne ser realiseret.

Boe Carslund-Sørensen

Vi skal være meget "økonomiske" med landbrugets energikilder, hvis vi uhæmmet fjerner al biomasse fra landbruget for, at tilfredsstille vores energi hunger, ender vi med gold landbrugsjord.

Netop landbrugets rolle i fremtidens energivision er nævnt i SDEs energivision, der kan læses på hjemmesiden, www.energiforbrugeren.dk.

Mona Blenstrup

Boe.

Nemlig. Vi skal bevare kulstoffet i jorden. ellers ender også den danske landbrugsjord som ørken.

Den massive gylletilførsel har i forvejen belastet landbrugsjorden ud over anstændigheden.

Bio gas basseret på husdyrgyllen er skadelig på flere måder. Både i form af udledningen af CO2 ved transporten og forarbejdningen men sandelig også, fordi man dermed vil fastholde en overproduktion af svin i DK. De forhold som svinene lever under er helt uacceptable.