Kommentar

At tjene penge på mad og hungersnød

Verden er ramt af en fødevarekrise, men markederne kan ikke se noget umoralsk i at skumme fløden og tjene på det
Når folk over hele verden kæmper for at tjene penge nok for at kunne holde sig i live, så prøv lige at lade være med at skumme fløden for at tjene penge på det, siger Zoe Williams.

Når folk over hele verden kæmper for at tjene penge nok for at kunne holde sig i live, så prøv lige at lade være med at skumme fløden for at tjene penge på det, siger Zoe Williams.

15. maj 2010

Prisen på cheddarost kommer til at stige med 10 procent over de næste seks måneder. Dette er en lidt usædvanlig historie om prisstigninger på fødevarer: Den er lokal og vedrører direkte britiske vejrforhold (der er for vådt, og det kan køerne ikke lide), den føles derfor overskuelig, begrænset. Det gør den markant forskellig i forhold til flertallet af landbrugshistorier, der forudsiger den totale katastrofe.

FN offentliggjorde i denne uge en fødevarerapport, der forudser prisstigninger, fødevaremangel, krige og alle mulige andre plausible følger af verdens manglende evne til at standse tabet af biodiversitet.

Dette spørgsmål blev diskuteret meget i 2007-08, men den globale recession viste sig også at have positive effekter, da den kraftige stigning i fødevarepriserne stoppede. Men efterhånden som økonomien er ved at komme sig, begynder omkostningerne ved at få mad i munden igen at stige.

Når selv de ostespisende lande i den industrialiserede del af verden er ramt, går det langt værre i udviklingslandene. Undersøgelser fra 2008 dokumenterede konsekvenserne af dyrere fødevarer. Ikke blot de indlysende følger som at nogle sulter, og at nogle begynder køber billigere mad af dårligere kvalitet, men også at børn bliver taget ud af skolen, folk har ikke råd til medicin, og der vil opstå optøjer i byområderne.

Så jeg blev lidt overrasket over at læse annoncen for bladet MoneyWeek, der blandt sine nyttige råd til læserne kunne fortælle »Hvordan du tjener på de stigende fødevarepriser«. Det er helt uden omsvøb.

Egoismens stabilitet

Dette fænomen har både direkte og indirekte allerede slået folk ihjel og vil slå mange flere ihjel. I Indien er prisen på linser tredoblet siden 2008, familier i byerne bruger typisk 55 procent af deres indkomst på fødevarer. Selv om spekulation omkring fødevaresikkerhed næppe vil destabilisere situationen yderligere, er det stadig lidt usmageligt. Man ser aldrig blade om hus og have bringe historier om de gode handler, man kan gøre, når folks hjem ryger på tvangsauktion, eller modemagasiner videregive slanketips fra flygtningelejre. Jeg ringede til MoneyWeek for at få en kommentar, men onsdag er deres travle dag. Jeg er sikker på, at de ikke er flove over historien. Kapitalister drager blot fordel af markedet og foregiver ikke at have et moralsk kompas.

Ikke desto mindre har markedet, i form af virksomhedsledere og finansanalytikere, bevaret et skær af autoritet. De fremstiller sig selv i forældrerollen i forhold til det politiske livs barnlige hurlumhej. Bankfolk og forretningsmænd udtaler sig om, hvilken regering der ville passe dem bedst. På hvilket grundlag kan folk uden moral udtale sig myndigt om noget som helst? Deres præmis er som regel, at de er helt rationelle: fritaget for moralske overvejelser (som er en slags lidenskab), er de hævet over det menneskelige vilkår og kan træffe velovervejede, logiske beslutninger. Selv om alle parter er drevet af egoisme, vil egoismen i det mindste sikre en vis stabilitet, da ingen har fordel af kaos.

Flokmentalitet

Det ville have været en form for trøst, hvis det havde været sandt, men vi behøver ikke engang at gå et år tilbage for at se, at det er noget pladder. Markeder går i panik, hvilket i sig selv gør dem farlige. Men den adfærd, som beskrives af den tidligere direktør for Citigroup, Chuck Prince, er endnu farligere: »Så længe musikken spiller, er du nødt til at danse,« sagde han i 2007 for at retfærdiggøre de underfinansierede lån, som hans bank stadig tilbød.

Disse mennesker er ikke den mindste smule rationelle, eller også accepterer de bare, at hvis deres egen holdning er i modstrid med, hvad kolleger og konkurrenter gør, må det nødvendigvis være en irrationel holdning. Det økonomiske sammenbrud og dets årsager gav et indblik i flokmentalitet, men hele denne runddans er forbryderisk, manisk og løssluppen: Det er som en kollektiv sammentrækning af penis.

Markedets færdselslov

Siden 2008 har det været en fast formel at tale om »grådige bankfolk«, men det er ikke en dækkende beskrivelse. Grådighed er en bred og utilstrækkelig forklaring på det bizarre syn af denne flok, der er stolt af sin egen mangel på samvittighed, fornøjet over sit eget hysteri og alligevel selvretfærdig og urokkelig i sine krav om politisk indflydelse og respekt.

Jeg er modstræbende nået til den konklusion, at problemet ikke er den fallerede menneskehed i sig, men processen på finansielle markeder. Den splitter de involverede mennesker og tømmer dem for enhver følelse af skam. Selv de blade, de læser, er skamløse. Jagten på penge er nødt til at foregå uden regler: Hvis du vil være et menneske bagefter, er det fint, så kan du bare give pengene væk, men når du tjener dem, er du dybest set en ulv. Hele processen minder om det, der sker, når du sætter dig i en bils førersæde. Fællesskabet og den gode opførsels regler bliver opløst. Der har vi en færdselslov. Regel nummer et i markedets færdselslov burde derfor være: Når folk over hele verden kæmper for at tjene penge nok for at kunne betale de stadig stigende udgifter til at holde sig i live, så prøv lige at lade være med at skumme fløden for at tjene penge på det.

© Guardian News & Media 2010. Oversat af Mads Frese

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

glimrende insigter her, og det synes mig der har været en del på det seneste. Kan det virkelig være, at den liberalisering der var på vej på information er ved at miste grebet?

Morten Lynge

Hvis du tror situationen er slem nu, så bare vent....

Lidt baggrundsinformation....

Verden i dag producere meget mere mad end den kan holde til i længden. Nogen steder udpines jorden, andres steder forurenes den, med det resultat at den mængde jord der er tilgængelig til mad produktion globalt bliver mindre og mindre som tiden går.

...Det var det 'lille' problem...

Vi formår kun at producere den mængde mad vi gør i dag fordi vi bruger enorme mængder kunstgødning. Kunstgødning har sekundære effekter, såsom forurening etc., men dem hopper vi lige over i denne omgang.
Næ... problemet er hvordan kunstgødning laves, nemlig af fosfor og naturgas...
Der er kun en begrænset mængde af begge på jorden, og de gendannes stort set ikke. Fosfor udvindes af klipper, og naturgas er dannet langsomt over 100-vis af millioner år.
Begge er stærkt på vej mod 'peak production', dvs. hvor der ikke kan udvindes mere årligt, hvorefter den mængde der kan udvindes vil starte med at falde. Nogen undersøgelser viser endda at fosfor allerede har toppet.

Når det sker, og efterspørgsel bliver større end udbud, så vil prisen på kunstgødning stige kraftigt, med tilsvarende effekt på madpriserne. Mad vil måske stige med en faktor 2-3 globalt, og mere i de fattige lande.... Det er heller ikke det 'store' problem....

Det store problem er at uden kunstgødning kan jorden under ingen omstændigheder brødføde den befolkning vi har nu, endsige den jorden er projekteret til at have i fremtiden.
Det er selvfølgelig et område med stor usikkerhed, men flere af de undersøgelser jeg har set de sidste år (gemte desværre ikke links) siger at hvis jorden var udnyttet fornuftigt, så kan den uden kunstgødning brødføde omkring 2 milliarder mennesker. Fornuftigt betyder i den her henseende at man ikke udpiner jorden, og at mennesker kun spiser en meget minimal mængde kød.

Så tilbage til artiklens tema...

Det du ser og ikke synes om er bare begyndelsen på det ovenstående. Naturgas priserne er på vej op fordi vi er ved at nærme os toppen af produktionen, og naturgas bruges i stigende grad i stedet for olie til at generere energi. Fosfor ser også ud til at være på vej op fordi toppen også nærmes der.
Det du har identificeret er kun en effekt af problemet, men at bekæmpe effekten får ikke problemet til at forsvinde, snarere tværtimod eftersom det vil medføre billigere fødevarer, og folk vil få endnu flere børn.

Det store problem er at jorden er totalt overbefolket i.fh.t. hvad den kan understøtte, og der gøres intet for at reducere det problem, tværtimod.

Hvis man var 'fornuftig', så burde fødevarehjælp afskaffes til alle lande hvor der er flere mennesker end de selv kan brødføde.
Fødevarehjælp redder liv i nuet (og så slipper vi for de forfærdelige billeder på TV der giver os dårlig samvittighed), men forværrer voldsomt situationen i det lange løb fordi de folk der overlever bare får mange flere børn der så skal hjælpes... Alt det gør er at udskyde et problem der ikke har nogen mulig løsning, og gør det meget værre når det så endelig rammer.

Hvad er værst? At 1 person sulter ihjel i dag, eller at 3 gør det om 5 år?

Det ovenstående er FAKTA! Det VIL ske! Vi kan ikke lukke øjnene for det fordi det sårer vores bekvemmelige opfattelse af hvordan verden 'burde' være (eller fordi vi ikke vil se ubehagelige TV billeder).
Bekæmp PROBLEMET i stedet for at påpege nogen små ubetydelige effekter!

Steen Engholm

Der er nok 1.5 millarder hektar landbrugsjord . Hver hektar giver ca. 3 ton
korn eller soja pro anno . Jeg har behov for et kilo korn og soja om dagen,
knap og nap, så det bliver en tredjedel af et ton på et år . Der kan altså
gå 9 mennesker på en hektar, i modsætning til et påbud i dansk landbrug
om at der kun må gå 1 stk. storkvæg per hektar . Men sådan nogen vejer også
godt til . For 1.5 milliarder hektar landbrugsjord kan jeg altså brødføde
13.5 milliarder mennesker . Hvis ellers kundskab og logistik rækker dertil
.

Forskellige link:

Historien om kommercialitet,
[CNN]

Historien om at det hele bare ikke går,
[Courrier International]

Historien om at det måske alligevel går,
[IFOAM], [INRA]

Diverse statistik,
[FAO 2003, datablad], [FAO 2003, Indholdsfortegnelse], (..et universitet i Michigan)

Jesper Wendt

Ganske god artikel, det triste er at det afspejler hele den gennemgribende adfærd i mennesker. Det er svært at se en holdnings ændring lige om hjørnet.

Nu er det jo svært at se ind i fremtiden, men man kan jo håbe der findes andre løsninger på fødevarer i fremtiden. Ellers ser det bestemt sort ud, og det er nok på tide man på globalt plan begynder at se i øjnene at børnebegrænsning er en uundgåelig faktor, man er nød til at debattere og finde en holdbar løsning på.

Om vi har mad til 2 eller 13 milliarder gør ingen forskel, vi vil nå peak før eller siden. Så det er på lånt tid uanset hvad.

Steen Engholm

Som jeg har forstået det så er der pt. et akut behov for mad flere steder i verden . Så den top er allerede nået .

Morten Lynge

@Steen Engholm

Dine tal er når man bruger kunstgødning.... Når vi ikke kan gøre det mere, så....

http://www.theoildrum.com/node/5558

Uden kunstgødning, uden at indregne nogen form for spild, forudsat at ingen spiser kød, så kan jorden måske understøtte 5 mia. mennesker. Regn spild og kødspisere ind i det, og du er formentlig omkring 2 mia...

Det er så også forudsat at vi ikke bruger noget af det dyrkbare land til at bo på...

Thomas Holm

Steen,

1 kg korn og soja svarer til ca. 4000 kcal. Du har kun brug for ca. halvdelen. 500g stivelse plus 150 g protein burde være nok.

Steen Engholm

Det vil være svært at komme udenom realiteterne: 'Mine' tal er dels unøjagtige men iøvrigt i overensstemmelse med virkeligheden ; den virkelighed der manifesterer sig i den sværindustrielle produktion af kunstgødning, pesticider og landbrugsmaskiner som tromler ud over markerne i Danmark såvel som i USA . På godt og ondt så kan man med en rigtig god rund hånd sige at de tal baserer sig på en landbrufsproduktion der er afhængig af kunstgødning . Afhængig på alle ledder og kanter, i et mikroøkonomisk perspektiv - når landmanden går ned til banken og be'r om lån - i et makroøkonomisk perspektiv - når vi begynder at dyrke raps for at lave brændstof, eller endog mentalt, fordi "landbruget må effektiviseres" , hvilken 'effektivisering' endeling ikke må blandes sammen med mælk i gyllekanalen, afbrænding af tobak(s-lagre) eller landbrugsstøtte . Alt det er topisk kompartmentaliseret . jojo..

Men bortset fra det, så er det jo svært at se ind i fremtiden . Måske er det kundskabsrige og naturnære landbrug virkelig det mest effektive og rentable .

Steen Engholm

1 kg korn ~ 1300 kJoule × 10
1 kg soja ~ lidt mere

Man kan nok gå igennem med en del mindre, men det er kun som overslag .

Thomas Holm

Jeg regnede det groft som soja. Hvilket ikke er udelukkende protein, dog er 40% noget af det højeste du finder i planteriget. Samtidigt indeholder det alle essentielle aminosyre, selv Lysin, som ellers er en begrænset faktor i planter.

Det da ikke noget nyt at mad skal være en mangel vare, der skal være over produktion for at tjene god penge.
altså skal der altid være sult og hunger, ellers er der ikke efterspørgsel på maden.

Claes Pedersen

Det bliver ikke nævnt men mange fattige får for mange b¢rn og bfolknings tilvæksten er hoved årsagen til antallet af fattige ikke falder i verden.

Kun Kina har formodet at g¢re noget seri¢st ved dette problem, men ellers kan mange afgr¢der grod i et nærrings fattigt milj¢, og ellers skal der bare lægges vand r¢r ned og f¢res ud i områder med mangel på vand, samt man skal fattige lande blive meget bedre til at opsamle vandet, når den kommer i regntiden.

Men selvf¢lgelig kan sult bekæmpes det handler kort og godt om politisk planlægning og frem for at gå i kirken eller moskeen om s¢ndagen, bruger man tiden på humanitær arbejde, lige fra at plante et træ eller at g¢de jorden med kompost.

Fr. Hansson

hvis man zapper ind på sin 40"" fladskærm, ser man en reklame hvor man , via sin nyeste mobilmodel, kan donere en liter mælk eller lign. til de sultne !
når vi anvender klodens midler til ligegyldighed og
køber fødevarer i den anden ende verden osv osv
så!

Henrik Eismark

>Det store problem er at jorden er totalt overbefolket i.fh.t. hvad den kan understøtte, og der gøres intet for at reducere det problem, tværtimod.

Sandt. Selv i et udviklet land som Danmark med højt uddannelsesniveau præmieres velproducerende par stadig for at øge befolkningsproblemet og befolkningstætheden i Danmark og på Jorden.

Vi burde i stedet præmiere de som afstår fra at belaste miljøet med børn, der blot kræver flere plejehænder i en uendelig skrue. Men disse finansierer børnecheksene til 'miljøterroristerne'. Hvor er logikken og retfærdigheden?

Nikolaj Rasmussen

Så jeg blev lidt overrasket over at læse annoncen for bladet MoneyWeek, der blandt sine nyttige råd til læserne kunne fortælle »Hvordan du tjener på de stigende fødevarepriser«. Det er helt uden omsvøb.

Og hvad skriver MoneyWeek så? Ja, det er jo svært at vide om Zoe Williams abonnerer på MoneyWeek og kan læse alle de beskidte tricks, som ikke ligger frit på MoneyWeeks hjemmeside: http://www.moneyweek.com/investments/commodities/how-to-profit-from-risi...

MoneyWeeks råd? At investere i selskaber, der er involveret i fødevareproduktion. Ser man efter mere konkrete råd, bliver der anbefalet firmaer, der producerer gødning, vandfiltrering og bæredygtige biobrændsler.

Det er svært at se, hvordan sådan en investering skulle slå folk ihjel.

Martin Vindum

@Morten Lynge m.fl.
Interessant debat dette her.
Hellere aflive en nu end tre i fremtiden...
Tja Morten hvis du tror dig istand til at vurdere om ham du lige har aflivet, Måske kunne ha en løsning på problemet, så er din model måske rigtig ;o)
Morten Lynge kører ned af Gl. Kongevej, i sin Hummer, ud foran ham træder en tydeligvis handicappet person, med lynhurtig kalkule kan Morten Lynge udregne at skaden på Hummeren vil være minimal, og omstændighederne taget i betragtning vil Morte Lynge gøre samfundet en stor tjeneste, ved at aflive pågældende individ..
Så han træder lidt på speederen!!!
Men lad os da bare prøve dine beregninger, det vil selvfølgelig adstedkomme at nord/syd konflikten vil tage fart ( hvorhen skulle staklerne ellers søge hjælp ) men jeg kan love dig at denne konflikt langtfra vil blive køn, selvom du har reduceret de mulige kompetanter med en trediedel...

Carsten Madsen

Martin - nu taler vi generelt - hvis folk ikke kan klare sig selv i dag - altså mange mennesker fra især Afrika - tror du så når der på dette kontinent er en kæmpe befolkningstilvækst at de i fremtiden vil være selvforsørgende !

Din sammenligning taler for sig selv og må stå for din egen regning -

Ja selvfølgelig kommer der en konflikt - men på tom mave kommer man ikke langt - så massedøden vil du komme til at se i tv - altså hvis du ikke er alt for gammel.

Ole Wæver havde for en 20 år siden et muligt scenarie for fremtiden i EU - at man havde soldater langs de ydre grænser og at når flygtninge på et tidspunkt kom i massevis - så skød man dem. -

Niklas Monrad

Citat "På hvilket grundlag kan folk uden moral udtale sig myndigt om noget som helst?"

Hvor må det være dejligt at kunne gøre sig dommer over andres mangel på moral. Vi har behov for flere af den slags mennesker...

Martin Kaarup

Vow! Det er sjælden at vidne samtaler om hvor mange kalorier mennesker har brug for at overleve. Det findes glimrende stilstudier i Tyskland - de er cirka 65-70 år gamle. USA har nogle tussegamle studier om hvor mange kalorier indianere og haitianere behøver for at overleve. Mere moderne studier findes i bl.a. Rusland, Israel, Sydafrika og duggriske tal finder vi naturligvis på den koreanske halvø.

Fælles for alle disse kapitalregimer - fra stalinisme, nazisme, fascisme, racisme, til det moderne afbræk liberalisme er at varen skal være i konstant efterspørgsel og at der frit kan spekuleres i hvor sultne folk er i forhold til andre sultne folk.

Det systemiske overproduktion der opstår i kølvandet på jagten efter effektiviseringer indenfor hver enkelt bedrift fremfor fællesskabet kaldes i folkemunde (engelske munde) for "the tradegy of commons). Mekanisme er velkendt og forårsager desværre læssevis med overproduktion.

Det var ikke længe siden Copenhagen Consensus fik sat en pris på hvert af verdens 10 største problemer, heriblandt hungersnød. Projektet var absolut et af de mere lønsomme og langt indenfor indenfor verdens budget, (ehhh vistnok sølle 30 milliarder dollars, se selv efter nedenfor) - såfremt det altså var "undermenneskernes" hungersnød man ville afhjælpe.

http://www.ted.com/talks/bjorn_lomborg_sets_global_priorities.html

Nu medens vi er igang med en faktaindsprøjtning, skal vi ikke også lige aflive eventyret om de sultne kaninkneppende "undermennesker" v.hj.a svenske Hans Rosling's fremragende og sjove forelæsning om børnedød & -fødsler i verden:

http://www.ted.com/talks/hans_rosling_shows_the_best_stats_you_ve_ever_s...

Lidt mere nuanceret baggrundsviden til den indeværende mad-boble:

http://www.therealnews.com/t2/index.php?option=com_content&task=view&id=...

og mulige løsninger:

http://triplecrisis.com/

Daniel Rohden

Chuck Prince: »Så længe musikken spiller, er du nødt til at danse,«
Først lo jeg. Så tænkte jeg mig om. Det han siger er sandt - det monetære system opfordrer direkte til denne type adfærd. Det er en simpel sandhed - og ingen metafysiske begreber om onde mennesker eller retfærdighed kan komme denne sandhed til livs. En autentisk ambition om at undgå sådan adfærd kan kun komme til udtryk ved en ambition om implementering af et andet system end det monetære: et system der ikke rummer de samme opfordringer.