Klumme

Tro og værdighed

Det er den politiske verdens problem når program og gerning er modstridende
At forventningerne til Mette Frederiksen var så høje, gør troværdighedstabet så meget desto større.

At forventningerne til Mette Frederiksen var så høje, gør troværdighedstabet så meget desto større.

Jens Nørgaard Larsen

15. maj 2010

En folkevalgt fortaler for afskaffelse af tobaksrygning får mere end svært ved at overbevise sin målgruppe, såfremt vedkommende bliver grebet i at ryge i smug. De fleste vil mene at smugrygeren hermed har forskertset sin mulighed for at overbevise nogen om noget. Også uanset at den pågældende stadig besidder alle fornødne egenskaber og kvalifikationer i tobaksbekæmpelsens vanskelige kunst og rent faktisk med sine evner og kundskaber fortsat kan få andre til at aflægge den grimme vane, selv da vil troværdigheden trods alle positive resultater være gået op i - nå ja - røg. At genopbygge det gode omdømme bliver mere end vanskeligt. Ordet skal svare til handlingen. Jo mere tillid der har været investeret i personen, des tungere er nedstyrtningen fra troværdighedens gyldne tinder.

Hykleri er glosen, når prædikanten prædiker mådehold og ægteskabelig troskab til døden, og han selv går på horehus. Såfremt vedkommende befinder sig i en helt anden boldgade, hvor det på forhånd er en kendt sag at han tager for sig af retterne, er tillidstabet mere bærbart. Det betyder således ikke så meget at Henrik Sass Larsen har sine børn anbragt i privatskole, ingen venter sig, sagt i al nænsomhed, så megen dyd af denne kontante politiker, hvis udtalelser før har givet et gib i sagtmodige forsamlinger. Et fåtal havde ligeledes ondt af Anders Fogh Rasmussens kreative bogføring som skatteminister, hvilket førte til den da yngre Venstre-politikers fald. Men kun midlertidigt. Herregud, således har mange Venstre-politikere i tidens løb masseret moralen, og der var også siden det med krigen og masseødelæggelsesvåben og mange andre letbenede påstande om får og bukke og besættelsestidens samarbejdspolitik. Det var jo Fogh Rasmussen. En senere Rasmussens forbrug af fadøl, cigaretter og naturfilm på skatteydernes regning var egentlig heller ikke så overraskende. Ikke at Løkke R. er tilgivet, meningsmålingerne tyder ikke på det, men få danske vælgere faldt ned af stolen, da historien kom frem. Den passede ligesom til det Græsted'ske segment: man nupper lidt i ny og næ, og hvad fanden, det kan også blive for småligt. Også selv om man tilhører et parti der gerne harper på modstandernes påståede - nogle gange reelle - pamperoptræden, så takseres forseelserne i egne vælgerkredse efter forventning.

Målet helliger midlerne

Det er heller ikke fatalt for finansministeren at han blev afsløret som klar lovbryder - find selv synonymer i ordbogen - i tiden som beskæftigelsesminister. Finansministeren lader målet hellige midlerne og har været en nyttig rådgiver for den forhenværende og nuværende statsminister. Venstres fikse ideer om beskæftigelsespolitik skulle med den ondes magt og vælde gennemføres, skønt kendsgerningerne på området talte det ideologiske midt imod. Bendt Bendtsen tabte ikke sin troværdighed, da han ved sin tiltræden som økonomi- og erhvervsminister om vindkraft kækt erklærede: Nu har vi nok af det! Den forholdsvis let tilgængelige mand var en anelse grumset i kanterne, lod sig invitere lidt mere på jagt end godt var og brød våbenloven flere gange. Men ventede man sig noget andet af ham?

Når Søren Krarup øser en spand ukvemsord ud over den dommer, der dømte Krarups store helt, den dybt utroværdige og højlydt aggressive historiker Bent Jensen for injurier mod Jørgen Dragsdahl og hævdede hende forudindtaget, det værste man faktisk kan beskylde en dansk dommer for, kom det ikke som en svimlende overraskelse. Krarup mistede i sin blinde hadefulde kamp mod det han hårdnakket blindt og stupidt nægter at ville begribe og acceptere ikke noget videre på reputationen, da hans reaktion var forventelig, og han i øvrigt ikke besidder nævneværdig troværdighed.

Troværdighed er relativ

Troværdighed er med andre ord en relativ affære. Dansk Folkepartis argumentationsniveau opfylder mildt sagt ikke nogen høj akademisk standard. Når Morten Messerschmidt trods en ganske grundig videnskabelig undersøgelse fortsat beskylder DR-journalisterne for at være venstresnoede og dynger usammenlignelige størrelser sammen og vrøvler op og ned ad stolper, bliver man trygt siddende på stolen. Det var at vente. Morten Messerschmidt er ikke en troværdig person, der benytter rimelige argumenter, men lader sig drive rundt i manegen af sin egen tromlende presto prestissimo veltalenhed der meget vel er i stand til at overdøve eventuel tankevirksomhed i det Messerschmidt'ske hoved. I den forstand genvinder DF-politikeren nu og da en vis paradoksal falsk troværdighed baseret i en art bizar (tilsyneladende) uskyld. Manden er jo ikke i stand til at vurdere sig selv udefra, hvilket i saglig forstand er et stort handicap - i politisk et mindre, når man er fremtrædende medlem af det store O.

At der ikke er sammenhæng mellem Bertel Haarders dydsirede erklæringer om skolen og skolens kvalitet på den ene side og på den anden side den realitet, der nu er blevet en del af regeringens valgkampsoplæg, er markant påfaldende. Men Bertel Haarder har endnu ikke mistet i total troværdighed, fordi han er - Bertel Haarder, der i forvejen regnes for en ildsjæl og derfor oprigtig. For dette er der sådan set aldrig ført sandhedsbevis, men det virker alligevel hver gang. Haarder har i snart sagt alle de år, han har haft noget at skulle have sagt, det vil bl.a. sige 13 år som undervisningsminister, ofte benyttet sig af den retoriske teknik der går på melodien: Hvis et eller andet forholder sig så galt, som jeg nu siger det vistnok gør, fordi der er slendrian i tingene, uden at jeg aner noget som helst om det, er det også for galt, og så må vi gøre noget ved det! Og så sker der altid et eller andet forfærdeligt. Som for eksempel nedgøringen af skolevæsenet, lærerne, modstanderne, skeptikerne og med hetz mod rundbordspædagogik, fordi Fogh Rasmussen havde fået en lys idé, og til kamp mod gruppeeksaminer, trods erhvervslivets protester. Måske dog troværdigheden nu står på spil. Folkeskolen har mildt sagt ikke været vel forvaret i de 13 år under Bertel.

Fra forskning til faktura, sagde Helge Sander, hvilket heller ikke anfægtede en troværdighed der ikke var for hånden. Og den blev ikke siden etableret, tværtimod; ministerens hensigtserklæringer om verdens bedste forskning stod i skærende kontrast til den virkelighed, han skabte. Men ingen havde sådan set ventet sig noget.

Store forventninger

Hvad angår Mette Frederiksen, har forventningerne til denne begavede unge politiker været store, hvilket i hendes parti har ført til en næstformandspost. Det er højt at nå på kanten af 30 års alderen. De store forventninger og deres indfrielse i form af stærkt udtalte krav om ordentlighed i det danske samfund og et politisk temperament, som er sjældent set i dansk vadmel, skruer af sig selv kravet til troværdighed i ord og handling op i det røde felt. At forventninger og krav er så høje gør troværdighedstabet så meget desto større. Hvis Socialdemokraterne tror det er en sag i bagatelstørrelse, tager Socialdemokraterne fejl. Kravet til venstrefløjen om at undgå urent trav har altid været større end til den anden side, hvor man i sagens natur ikke har de samme forestillinger om tillidshvervs ophøjethed. Det kan man vånde sig over, når det går galt, men sådan er det. Dybest set er det her den store forskel ligger, så kan det ikke nytte noget at forgribe sig på selve præmisserne for ægte politisk troværdighed.

Det er M. Fredriksens - og hendes vælgeres - problem.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Svend-Aage Jakobsen

Poienten i hele denne her polemik om hvor vore børn nu skal gå i skole er ,at vi har en folkeskole, som er baseret på masseproduktion af ensartede mennesker, læs interviuv med Clus Buhl i Information Bøger. d. 14. maj. Vore politikere - også i socialdemokratiet , -er ved at fatte det. Vore børn trivess ikke i folkeskolen. Som O.E.M. skriver er fog bliver folkeskolen udsultet i disse år.Den skal trimmes til at udvikle talent, viden og social ansvarlighed og kreativitet på alle niveauer. Jeg bakker Helle og Mette op i deres valg af nye muligheder for deres børn, og forventer at de drager de politiske konsekvenser af ders valg og går ind for en trimning , igen læs Claus Buhl og de øvrige anmeldte bøger om talentudvikling.

jens peter hansen

Folkeskolen skal være rummelig eller sagt på en anden måde. Den skal modtage de børn privatskolen ikke vil have. Privatskolen er eksklusiv ,den tager de børn den ønsker. Privathospitaler tager sig af nogle patienter, mens det offentlige klarer det svære. Hvorfor vil pæne, veluddannede og ofte venstreorienterede ikke indrømme det første, mens de ellers er dybt forargede over det sidste. Betalingsskolen er en soteringsskole. Det er derfor folk sætter deres børn i den. Så slipper de for de slemme drenge og piger og i København og nærmeste vest-omegn også for indvandrerne.
Gentoftes bedsteborgere sætter deres børn i den kommunale folkeskole. Man kan jo passende spørge selv om hvorfor?

Per Diepgen

Ann-Charlotte, udtrykket "den dumme" er jo netop dumt, og kun den, der holder af den dumme, kan tillade sig at bruge ordet. Uden de åndssvage udretter samfundet mindre end ingenting, men det forstår den kloge ikke.

Åge Sørensen

I personkredsen øverst glemte man at nævne præstefætrene i DF og den ultra liberale præst Kathrine Lilleør.
Om søndagen prædiker de næstekærlighed og barmhjertig samarita, og det, at det er lettere for en kamel at gå igennem et nåleøje, end for en rig, at komme ind i GUDS RIGE.
De bevæger sig i deres egen verden af plat, dobbeltmoral og utroværdighed.
"De skal kendes på deres gerninger".

Søren Kristensen

Det er altid et herligt drama, når en og anden styrtes fra piedestalen og ned, ned, ned. Avisguf, som man siger. I virkeligheden er der bare tale om en mor som vil sine børn de bedste. At hun tilfældigvis er næstformand i Socialdemokratiet, det må partiet lære at leve med, for der er ikke noget vigtigere end vore børn. At undsige børnene er at undsige fremtiden og det gør man bare ikke. Så enkelt er det.

Mette Frederiksen mister ikke min stemme på at vælge skole til sit barn. Jeg håber, hun fastholder sin udtalelse om, at resursestærke forældre skal blive i Folkeskolen og kæmpe for dens vel.
Jeg vil tænke, at de fleste af de, der kunne tænkes at ville stemme på Mette F FØR skolevalget kom frem, uden at blinke ville ville vælge hende som undervisningsminister. - Jeg ville
@ Metz: Endnu et sikkert hit.

Mette Frederiksen mister ikke min stemme på at vælge skole til sit barn. Jeg håber, hun fastholder sin udtalelse om, at resursestærke forældre skal blive i Folkeskolen og kæmpe for dens vel.
Jeg vil tænke, at de fleste af de, der kunne tænkes at ville stemme på Mette F FØR skolevalget kom frem, uden at blinke ville ville vælge hende som undervisningsminister. - Jeg ville
@ Metz: Endnu et sikkert hit.

Bill Atkins

Sonja Bautz siger:
»Falsk reklame er for os andre strafbart.«

Enig... og her er det vælgerne der er dommere - må deres dom blive så hård som forseelsen fortjener...

10 mandaters fremgang i meningsmålingerne viser at vælgerne nok mener at der er større problemer i den virkelige verden...

Spørgsmålet er om der ikke snart er flere ligheder mellem de forskellige politikere end der er forskelle.
Der kommer en masse store ord i debatter men når der handles er der alligevel ikke en reel forskel på resultatet af hvad de gør.
Syntes egentligt at det er en tragisk at læse indholdet af denne artikel. Mest af alt fordi at den giver udtryk for den stiltiende accept der er af at det forventes atpolitikere ikke kan overholde de regler,som de sætter for andre hvad end det er juridisk eller moralsk.

Sider