Læsetid 2 min.

Fra ugens netdebat: fremtidens skole?

Uddrag fra ugens mest interessante kommentarer fra debatten på information.dk
15. maj 2010

I en artikel i Information den 9. maj beskriver Kåre Kildall Rysgaard fra Ugebrevet A4, hvordan flere og flere børn fra de bedre stillede familier de senere år er blevet indmeldt på privatskoler. Statistikker viser, at det gennemsnitlige forbrug på uddannelse for de rigeste familier er mere end fordoblet, mens det er uændret for de fattigste. Samtidig er priserne for både friskoler og efterskoler steget med mere end 30 procent, efter inflationen er medregnet.

Ifølge professor Jens Rasmussen fra DPU viser tallene, at de rigeste prioriterer en kvalitetsundervisning til deres børn, som de fattigste har færre muligheder for at vælge. Det skaber en risiko for en udhuling af niveauet i folkeskolen, hvor de ressourcesvage børn kommer til at dominere billedet, og de ressourcestærke børn er forflyttet til private skoler, der kan tilbyde med faglig ekspertise og et stærkere indlæringsmiljø.

»Folkeskolen var svaret på industrisamfundets behov, og nu er industrisamfundet stærkt på retur«, skriver Christian Wang, og minder om, at der intet nyt er i, at eliten sender deres børn på private skoler. Han mener, at problemet med folkeskolen er, at mange ønsker, at folkeskolen skal løse næsten alle samfundsproblemer.

Forsinket reaktion

»Lad kommunerne eksperimentere med nye skoleformer i samarbejde med forældrene, og stop med at skelne mellem privatskoler og folkeskoler. Fremtidens danske grundskole bør kunne blive et smukt kludetæppe af mange forskellige skoleformer,« konkluderer han.

Ifølge Per Erik Rønne er der blot tale om en forsinket reaktion på enhedsskolen. »Førhen blev børnene delt efter 5. klasse; de boglige kom på den boglige linje, der ledte frem til mellemskole- eller realeksamen, de ikke-boglige fortsatte i 6.-10. klasse,« skriver han, og tilføjer at det store brud skete ved afskaffelsen af realeksamen. Jens Peter Hansen finder en del af forklaringen på folkeskolernes svingende kvalitet i den manglende definition af et fundamentalt grundlag for skolen som system. Han foreslår, at »den enkelte skole revitaliserer traditioner, normer og letforståelige budskaber. Det betyder, at individualiseringen bliver skubbet bagud, men måske kunne man bedre kollektivfølelsen.«

Som Bente Strand minder om, har Danmark en lang tradition for friskoler, hvilket også gælder politikerne og deres skolevalg, og hun mener, at debatten om A- og B-hold er skinger og unuanceret. »For ikke ret mange år siden hed det sig, at det var godt med friskoler som en ventil for kritiske og geskæftige forældre og utilpassede børn. Det var dengang, hippier og røde aktivister oprettede små skoler - og så længe er det altså ikke siden. Hvad siger deres børn om dette? Det kunne være sjovt at høre,« slutter hun.

Information bringer hver uge på denne plads et uddrag af ugens mest interessante kommentarer fra debatten på information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu