Kommentar

Ulandsbistand er ikke ligegyldig

Danmark indgået aftaler med regeringerne i fattige lande om flerårige bistandsprogrammer. Nogle af disse må nu brydes. Hér bygges en dæmning for at forbedre vandingsforhold.

Danmark indgået aftaler med regeringerne i fattige lande om flerårige bistandsprogrammer. Nogle af disse må nu brydes. Hér bygges en dæmning for at forbedre vandingsforhold.

27. maj 2010

Kan man blot skære 10 procent af ulandsbistanden, uden at det har nogen nævneværdig betydning? Dertil er svaret ja, hævder Gorm Rye Olsen (GRO), Institutleder på RUC, i Information 21. maj.

Der er tre argumenter for, at svaret bør være nej. For det første er der ikke overflødig flødeskum, som blot kan skæres bort fra bistanden. Besparelser vil ramme fattige mennesker og fattige lande. Selvfølgelig kan man altid diskutere, om bistanden kan anvendes bedre, men der er ikke en del af den, som kan fjernes, uden at det får konsekvenser.

Man kan heller ikke spare på de administrative ressourcer, som Udenrigsministeriet anvender på at forvalte bistanden, fordi de konstant er blevet beskåret de seneste 10 år. Det er i sig selv bekymrende, fordi man kan tvivle på, at Udenrigsministeriet har mandskab nok til at sikre, at pengene anvendes optimalt til at bekæmpe fattigdom.

For det andet har Danmark indgået aftaler med regeringerne i fattige lande om flerårige bistandsprogrammer. Nogle af disse aftaler må nu brydes, og det stiller Danmark i et dårligt lys internationalt, at vi løber fra vores løfter.

Samtidig er det et af de store problemer i det internationale udviklingssamarbejde, at modtagerlandene aldrig kan vide, om de får de penge, de er blevet lovet. Det er umuligt for landene at lave en langsigtet planlægning af deres udvikling, når de ikke ved, hvilke midler de råder over. Pludselige besparelser undergraver således landenes egne forsøg på at udvikle sig.

For det tredje er det mildt sagt et dårligt signal at lave så kraftige besparelser. Danmark vil sikkert holde sig over det gamle FN-mål om at anvende 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand, men nedskæringerne antyder klart, at det er legitimt at skære ned i den nuværende finanskrise. Andre lande, der står i de samme eller værre økonomiske problemer, skal nok opfange det signal, og det danske krav til andre EU-medlemslande om at øge bistanden vil lyde fuldstændigt hult.

GRO hævder, at Danmark fortsat vil ligge i den pæne ende og på niveau med de andre skandinaviske lande. Til det kan det oplyses, at Norges og Sveriges bistand udgjorde henholdsvis 1,06 procent og 1,12 procent af BNI i 2009. Hvis vi ender på ca. 0,75 procent af BNI, vil Danmark for første gang markere sig klart negativt i forhold til vore skandinaviske nabolande på dette område.

Endelig er det også værd at hæfte sig ved, hvad besparelser i denne størrelsesorden signalerer om Danmarks vilje til at løse de globale problemer, der i stadig stigende grad får betydning for vores egen udvikling.

Bistanden er en del - og nok den mest magtfulde del - af Danmarks internationale engagement, så nedskæringer vil vidne om, hvordan vi vurderer det internationale samarbejde.

Lars Engberg-Pedersen er seniorforsker ved DIIS

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jesper Wendt

Det gør nok ikke tingene letter i det lange løb, i stedet for at forsøge at rette op på tingene i deres eget land, vil de forsøge at komme ind i Europa i stedet.

Så det for den stik modsatte effekt, i et latterligt forsøg på at ramme folk der allerede lider. Ryd kongehuset, eller træk troperne tilbage fra Afghanistan. Og ryd Christiansborg nu vi er i gang, de laver jo mere ballade end det gamle ungdomshus, så det er vidst helt på sin plads med lidt tåregas.

@ Jesper Wendt.

Helt enig. Det er på høje tid at leje nogle vandkanoner og spule Christiansborg. Både rød og blå blok trænger til nyt blod.

De tænker mere på næste valg og taburetter end på nationens fremtid.

Føj.

jens peter hansen

Ulandshjælp er at stjæle fra de fattige i de rige lande og give dem til de rige i de fattige lande, sagde Preben Wilhjelm engang. Læs Ejersbo og kom i rigtig godt humør.
Norge og Sverige ligger i top, men DK ligger næsten dobbelt så flot som Tyskland, Finland, Canada og UK.
U-landsindustrien, derimod, som har fået villa, sommerbolig og penge på kistebunden er naturligvis vred.
At tjene fedt og føle sig som den barmhjertige samaritan må være det nærmeste man kan komme på fuldkommen lykke. De fattige i den 3. verden kan nu ikke se frem til, at helt så mange danske konsulenter, eksperter og rådgivere skal forgylde magthaverne og få lidt lokalt ung kød. Skade.

@

jens peter hansenUlandshjælp er at stjæle fra de fattige i de rige lande og give dem til de rige i de fattige lande,

---

holdningsmæssigt er der også noget galt: bedre end medlidenhed er: sammenhold og gensidighed;

især: at også opdrageren skal også selv opdrages. ( teser om feurbach )