Kommentar

Børn og unge skal have voksenstøtte - ikke fængselsstraf

Hvad enten det gælder undersøgelser baseret på selvrapportering eller registret kriminalitet, er der sket et markant fald gennem de seneste 20-30 år i ungdomskriminaliteten. Der er dog forsat en lille kerne af helt unge, som begår uforholdsmæssigt meget og til tider grov kriminalitet. Spørgsmålet er, hvordan vi får fat i den gruppe?
Debat
29. juni 2010

VKO er i færd med at sætte den kriminelle lavalder ned til 14 år og indføre elektronisk fodlænke på børn helt ned til 12 år. Al sagkundskab taler imod at sætte den kriminelle lavalder ned. Pladsmangel betyder, at unge ender i voksenfængsler. Regeringens sensationsprægede retspolitik vil føre flere unge ind på en kriminel løbebane. En løbebane, som kan vare livet ud, og med store omkostninger for samfundet, kriminalitetens ofre og de unge selv.

Børn isolationsfængsles

I 2008 blev 200 børn og unge varetægtsfængslet i fængsler og arrester. Tag ikke fejl. Varetægtsfængsling i et arresthus er en alvorlig og endda skræmmende oplevelse. Selv for voksne. Her er tremmer for vinduerne. Tykke ståldøre. Utryghed. Og så er der isolationen. Dem, der ikke kommer i ind ungeafdelingen i Vestre Fængsel, tilbringer størstedelen af døgnet i deres celler. Dørene låste.

Over halvdelen (63 pct.) af de 15-18-årige, der i 2008 blev varetægtsfængslet og modtog en frihedsstraf, tilbragte dele af varetægtsfængslingen i et almindeligt voksenfængsel. 41 pct. sad hele varetægtsfængslingen i et voksenfængsel - gennemsnitligt 65 dage.

Børn og unge ned til 15 - og snart 14 år - må ikke omgås de øvrige fanger i fængslerne. Derfor er deres ophold ofte under isolationslignende forhold. Isolation er skadeligt og farligt for voksne. Det ved vi. Mon ikke skaderne er mindst lige så alvorlige for 14-årige børn? Tænk bare på en 14-årig i din omgangskreds. Tænk på din niece eller nevø. Hvordan ville hun reagere på to måneders isolationsfængsling bag tykke fængselsmure?

Vi har foreslået regeringen, at man i det mindste venter med at lade loven træde i kraft, til man har etableret tilstrækkeligt med pladser på de sikrede institutioner. VKO har afvist forslaget.

Negative effekter

Det er ikke en faretruende udvikling i ungdomskriminaliteten, der forklarer, hvorfor den kriminelle lavalder sættes ned. Tværtimod. Hvad enten det gælder undersøgelser baseret på selvrapportering eller registret kriminalitet, er der sket et markant fald gennem de seneste 20-30 år i ungdomskriminaliteten. Der er dog forsat en lille kerne af helt unge, som begår uforholdsmæssigt meget og til tider grov kriminalitet. Spørgsmålet er, hvordan vi får fat i den gruppe?

Justitsministeren kan ikke udpege en eneste ekspert på området, som anbefaler, at man sætter den kriminelle lavalder ned. Tværtimod er der en udbredt konsensus om, at nedsættelsen af den kriminelle lavalder vil føre til mere kriminalitet. Når man koncentrerer »problembørn« på samme sted, dyrker de et negativt kriminelt selvbillede, og de lærer af hinanden.

12-årige i husarrest

Regeringen vil have, at unge ned til 12 år kan iføres elektronisk fodlænke, hvis kommunen skønner det nødvendigt. Politiet kan sættes ind for at bringe den unge til stedet. Systemet med fodlænker drives af Kriminalforsorgen, men anvendes normalt over for voksne dømte kriminelle. Eneste forskel synes at være, at den 12-årige ikke er dømt ved en domstol og ikke har ret til et forsvar.

Vi mener, at samfundet skal reagere hurtigt og konsekvent over for børn og unge, som er på vildspor. Men en effektiv indsats er indrettet med henblik på at hjælpe dem tilbage på rette spor.

Det må være slut med 13-14-årige, der efter flere voldelige overfald først som 15-årige mærker, at der bliver reageret på det. I alvorlige situationer kan en hurtig reaktion f.eks. være en midlertidig anbringelse i pædagogisk observation i åbent, men 100 procent voksenstyret, regi. Det skal vise den unge, at det er helt galt, og det kan udrede situationen og lægge op til beslutning om den rigtige indsats bagefter.

De unge skal ikke opdrages i fængslerne af forhærdede kriminelle eller spærres inde med fodlænke. Når børn og helt unge glider ud i kriminalitet eller asocial adfærd, så skal der være kvalificerede sociale og pædagogiske tilbud, der støtter dem i at finde deres plads i samfundet. Det kræver voksenrelationer til de unge. De voksne skal fungere som gode rollemodeller, opdrage dem og støtte dem i at udvikle en god identitet. Unge skal bringes til at erkende ansvaret for deres handlinger og samtidig gives handlemuligheder. I udlandet har man gode erfaringer med konfliktmæglingsprocesser. Det kan f.eks. munde ud i, at den unge hjælper med til at udbedre skaderne efter hærværk. Eller at den unge konfronteres med de konsekvenser en kriminel handling har haft for offeret og medvirker til at genoprette skaden.

Indsatsen skal være konsekvent. Men konsekvensen er ikke udsmidning eller straf. Det vil kun føre til, at de unge får endnu et nederlag og i værste fald bruger andre udstødte som rollemodeller. F.eks. banderne. 'Konsekvens' skal være tættere og mere forpligtende voksenstøtte: Når de unge ikke kan finde ud af det, så skal de voksne rykke tættere på.

Karina Lorentzen Dehnhardt er næstformand i retsudvalget for SF, Özlem Cekic er SF's socialordfører og Anne Baastrup er SF's retsordfører

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mads Kjærgård

Man spekulerer på hvornår de første historier om ganske alm. børn der kommer i klemme kommer. Fx. hvis lille spejder Per har glemt at tage kniven af efter spejder eller sådant. Danmark er squ blevet et facistisk land når man kan straffe mennesker med fodlænker uden at de har været for en dommer eller haft en forsvarer!

Det hænger nok sammen med at en fodlænke er billigere end en målrettet pædagogisk indsats.