Læserbrev

Om dufte

For nogle menneker er lugten af svin kras - men for andre er det den bedste lugt i verden. Sådan er det med lugte. Vores reaktioner på hinanden, hinandens vaner og hinandens dufte afhænger i meget høj grad af vores vilje til tolerance.

For nogle menneker er lugten af svin kras - men for andre er det den bedste lugt i verden. Sådan er det med lugte. Vores reaktioner på hinanden, hinandens vaner og hinandens dufte afhænger i meget høj grad af vores vilje til tolerance.

Debat
22. juni 2010

Da jeg var barn og ung, var det forbundet med meget stort ubehag at besøge et hospital. Allerede når jeg havde passeret indgangen gav den altid tilstedeværende hospitalslugt øjeblikkeligt min mave en sugende fornemmelse, som blev til svimmelhed - og ofte måtte jeg ned at ligge. Hvad det er for en blanding af dampe, der giver denne umiskendelige lugt, ved jeg ikke, men senere opdagede jeg efter en del forsøg, at jeg overlevede hver gang, og med denne erfaring ophørte mine ildebefindener i hospitalsmiljøet, og de har ikke vist sig siden.

Et tilsvarende fænomen oplevede jeg senere, men nu i en anden sammenhæng. Jeg havde i nogle somre arbejdet ved landbruget og hjalp ofte til i svinestalden. Et par af mine skolekammerater fra København kom for at besøge mig og skulle selvfølgelig se, hvad der foregik i stalden. Lugten var kras, men som dengang stærkt landbrugsinteresseret forbandt jeg den selv med det bedste i verden. Det gjorde mine venner ikke. Efter få minutter måtte de løbe ud med synlig kvalme og svimmelhed, og efter hjemkomsten måtte jeg desuden lide den tort, at alle i skolen holdt sig for næsen og udtrykte afsky for min landlige lugt.

Som disse to eksempler viser, er fysisk ubehag i forbindelse med lugte en naturlig reaktion for mange mennesker. Det er en forsvarsmekanisme mod ukendte eller 'opfattet' farlige omgivelser. Ingen skal naturligvis hænges ud her, da symptomerne er meget virkelige, når de opleves, men jeg ved også, at sund fornuft og viden kan udskille de mere psykosomatiske oplevelser fra de reelle.

Men med nye tider kommer nye duftproblemer. Efter mange år med intensive anti-tobakskampagner kan røgen fra tobaksrygning i dag angiveligt fremkalde akut sygdom hos en stadigt voksende gruppe, og der skal næsten ingenting til, før bare lugten giver anledning til ubehag hos mange. Men sådan har det ikke altid været. Ifølge min far, der er født i 1920, elskede stort set alle i årene efter afslutningen af Anden Verdenskrig duften af røg fra den virginiatobak, der nu var blevet tilgængelig. Denne duft blev da forbundet med noget godt, ikke mindst fred og frihed, og da jeg selv voksede op i 60'erne og 70'erne var tobaksrøg en naturlig del af samværet og gav ikke anledning til bemærkelsesværdige akutte sygdomsanfald.

Som tobaksrøgen er blevet forbudt, er nu også den personlige duft taget op til heftig debat og foreslås forbudt. 15 procent af de adspurgte i en undersøgelse har angivet fysiske symptomer ved indånding af andres parfume, aftershave eller deodorant. Jeg husker altså ikke, at vi før i tiden blev syge af at møde en sød, duftende pige.

Vores reaktioner på hinanden, hinandens vaner og hinandens dufte afhænger i meget høj grad af vores vilje til tolerance. Lad os lære at leve med hinandens og altings dufte i stedet for at forbyde. Og - man behøver jo ikke at stikke næsen helt hen til noget, man ikke kan lide, blot for at blive forarget.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hans Jørgen Lassen

er nu også den personlige duft taget op til heftig debat og foreslås forbudt

Nah, det var da vist ikke den "personlige" duft, der var til debat. Men tværtimod den kunstige, altså parfume, deodorant med videre.

Nahh.. Jeg sagde netop "personlig" - behøver ikke nødvendivis at være helt "naturlig" ;-)

Hans Jørgen Lassen

Jeg vil nu nok mene, at det er misbrug af sproget at kalde "parfume, aftershave eller deodorant" for personlige dufte.

De er jo rent faktisk fabriksfremstillede.

HJL,

det kommer an på kvaliteten. Det billige stads, ja, det er fabrikken og den legesyge kemiker.

Men en god parfume på basis af rene planteekstrakter i ren ethanol, den er næsen en glæde.

Niklas Monrad

kompromis forslag - personligt valgte dufte ..

Niklas Monrad

Thomas Holm,, .. næsen en glæde eller næsten en glæde ..? ;)

Niklas M.,

næsen glæder sig, dog pengepungen ikke.

Men det er jo altid sådan med kvalitet.

Peter Lauritzen

Jeg er helt med på din vogn Niels Ipsen. Jeg mindes endnu med glæde, da mine forældre i halvtredeserne havde holdt fest og folk havde røget pibe og cigar (og et astma anfald udøste det aldrig).
Jeg elskede duften som barn. Nu indrømmer jeg, sætter jeg også pris på en velparfumeret kvinde.
Min kone kom i går hjem helt hvid i hovedet og med kvalme efter endag med mundtlig eksamen med en kollega, der bekendte sig til "naturlige" kropsdufte, dvs han stank af armsved.

Peter Lauritzen

Jeg skulle måske skrive en tanke om dufte i det hele taget. Dengang som abrn boede vi i et stort hus uden termoruder og relativt utæt. Det gav et langt bedre indeklima, også selv om det om vinteren måske var koldt på grund af træk, men man havde hele tiden en fornemmelse af at være i forbindelse med verden udenfor. Højisolering er efter min mening gift for indeklimaet.

Carsten West

Ja. angsten hersker - og æder sjæle op.

Har altid ment at mennesket har udviklet sig evolutionært i røgfyldte huler, og udviklet sig kulturelt ved at låne dufte af naturen. Således beriget har vi mangfoldiggjort os og udviklet vores immunapparater til at tåle og vores sanser til at nyde.

Når mennesket fornægter dufte på grund af angst. så degeneres immunapparatet og vore sanseoplevelser bliver fattigere.

Med røgelse bliver din erkendelse større og med moskus din potens ditto.

@ Peter
Ja, og da jeg var barn kom maleren Erling Friis tit hos os og røg store cigarer - han havde chokolade med som lå i cigarlommen, og derfor smagte af cigar - den skønneste smag af Erling!

@ Carsten
Ja vi sad der og sov der i hulens røgtåger i 100,000 år - derfor er vores åndedrætssystem vældig godt udviklet til at frasortere røgpartikler -og tak for din poetiske fremlægning.

Hanne Koplev

Reaktion på dufte kan skyldes meget andet end vilje til tolerance.

Der er forskel på - at få ubehag af en duft, - at være allergisk overfor visse duftstoffer eller – at reagere på toksiske stoffer.

Når Niels Ipsen nævner, at han tidligere havde stort ubehag ved at besøge et hospital, så kunne dette også skyldes toksiske stoffer i luften ?
Bedøvelse i gamle dage foregik f.eks. efter andre metoder end i dag og det var ikke ukendt, at der var store mængder bedøvelsesstoffer i luften på en operationsstue.

Dufte kan, som nævnt, medføre symptomer som f.eks. kvalme, ildebefindende, svimmelhed, hovedpine m.v.. Men de samme symptomer ses både - ved almen ubehag på grund af duften, - ved allergisk reaktion eller - ved reaktion på toksiske stoffer.

Niels Ipsen nævner reaktion overfor tobaksrøg. Tobaksrøg indeholder forholdsvis mange tungmetaller deriblandt Cadmium. Det er ikke usædvanligt at være allergisk overfor Cadmium (testes ved en MELISA-test), så en reaktion overfor tobaksrøg kan skyldes en allergisk reaktion.

Det er mit indtryk, at emnet: ”Dufte” bliver behandlet mere ud fra myter end med den faglige baggrund, som Niels Ipsen må besidde.
Reaktion på dufte kan skyldes meget andet end vilje til tolerance.

Link:
http://mcs-danmark.dk/home/forskning