Kronik

Effektiviten i folkeskolen hindrer sårbare børn i at lære

Om syv-otte år vil der være endnu et hold unge, som har været tabt bag den faglige vogn lige fra begyndelsen. Desværre er vi slet ikke på vej mod en skole, der kan sende 95 procent af de unge videre i en ungdomsuddannelse, som det er regeringens målsætning
To tosprogede drenge plagede om at få flere af de timer, hvor læsning blev listet ind med bog-stavleg og ord-domino Men de planlagte kommunale besparel-ser de næste år  umuliggør det fremover. model

To tosprogede drenge plagede om at få flere af de timer, hvor læsning blev listet ind med bog-stavleg og ord-domino Men de planlagte kommunale besparel-ser de næste år umuliggør det fremover. model

4. juni 2010

Emre er på vej fra bordet over på reolen med et forbitret udtryk. Serhat læner sin store krop frem og klynker opgivende: »Jeg gider ikke!«.

Foran dem begge ligger bogen til Min første læsning opslået, og dansklæreren lægger an til en opgave.

Den 6. maj offentliggjorde Dansk Arbejdsgiverforening en analyse, som viser, hvor mange unge, der ikke har kompetencer til at begynde en ungdomsuddannelse. 7.500 unge må hvert år tage voksenundervisning på folkeskoleniveau for at kunne begynde en uddannelse. Så mange unge mennesker læser, skriver og regner på et alt for lavt niveau, selv om de har ni års skolegang bag sig. Deres problemer begyndte ganske tidligt i folkeskolen og er ikke blevet rettet op i løbet af hele deres skoletid.

Vi har heldigvis oplevet et intensivt fagligt løft af læseundervisningen, siden regeringen søsatte en national handlingsplan for læsning i 2005. Det har været tiltrængt - det ses bl.a. af ovenstående tal, som omfatter unge, der begyndte i folkeskolen før læseløftet. Men denne handlingsplan såvel som en del andre tiltag på folkeskoleområdet har også en bagside.

Det massive fokus på læsning går hånd i hånd med et stigende krav om faglig effektivitet. Der vil simpelt hen vedblive at være tabere, som ryger af effektivitetens vogn ganske tidligt, så længe folkeskolen ikke får løst dens mange indbyggede svagheder.

I den forløbne uge har debatten været rundt om både lærerne og skolelederne for at placere ansvaret for, at mange unge ikke har tilstrækkelige færdigheder til at fortsætte i uddannelsessystemet. I det følgende vil jeg gennem en beretning om den almindelige hverdag illustrere, hvor komplekst problemet er, og hvordan lærerne og skolelederne kæmper for at overvinde skolens svagheder. Min beretning stammer fra en velfungerende sjællandsk folkeskole. Skolen ligger i et socialt boligbyggeri og har 30 pct. tosprogede børn.

Eleverne

Tilbage til Emre og Serhat. De gik i en 1. klasse, som fik en tumultarisk start: En dreng i klassen var voldsomt aggressiv og urolig, så undervisningen blev ofte afbrudt. Først efter jul fik han diagnosen ADHD, og der blev ansat en støtteperson. Resten af klassen var som blandede bolsjer. Nogle var skolemodne og andre var ikke. Et par af de tosprogede børn var blevet frarådet at begynde i 1. klasse det år, heriblandt Serhat og Emre. Desværre insisterede deres forældre, og skolen skal opnå enighed med forældrene for at kunne sende et barn i børnehaveklassen et år til. I klassen var der børn med overskud og børn med svære sociale problemer. Der var fraværende fædre som følge af skilsmisse, alt for meget arbejde eller for en enkelt fars vedkommende fængselsophold. Der var sygdom eller vold i nogle hjem. Der var også fine, velfungerende familier. De to andre 1. klasser havde samme blanding - dog uden et ADHD-barn.

Planlægningen

Klasserne var tildelt en håndfuld ekstratimer til dansk som støtte til læseindlæring og som undervisning i dansk som andetsprog.

En fjerde dansklærer var koblet på i fire timer om ugen, og i starten af skoleåret valgte man at opdele eleverne i fire grupper. Opdelingen blev foretaget ud fra børnenes niveau i en test, som bedømte deres kendskab til bogstaver og forståelse af ordenes lyde.

Lærere og ledelse havde stærkt fokus på læseproblematikken, så de få ekstratimer rettedes mod netop dette område og blev ikke brugt særskilt til dansk som andetsprog. Planlægningen var i top. Alle glædede sig.

Hverdagen

Undervisningen gik dog næsten helt i vasken med det fagligt svageste hold. Det skyldtes den meget urolige dreng, som ventede på en diagnose i månedsvis. Og de tosprogede børn, som ikke var klar til en struktureret skolehverdag. Og skolens lokalesituation, fordi det lille hold skulle vandre rundt mellem ledige lokaler.

Velkendte rammer spiller ellers en stor rolle for børns læring, for hver gang man træder ind i et nyt rum, suser opmærksomheden (og måske også børnene) rundt for at finde sig til rette.

Det gik bedre med de tre andre hold, bortset fra en ting: Næsten hver gang en lærer var fraværende, blev holdundervisningen aflyst.

Det er et generelt problem i skolerne, at der sjældent er ressourcer til at vikardække den slags timer. Så er det tilbage i klassen med alle børn og deres faglige behov.

Behovene strækker sig lige fra dansk som andetsprog til endnu en gang at møde bogstavets form og lyd og denne gang huske det, som man ikke kunne rumme i børnehaveklassen.

Midt imellem ligger alle de pædagogiske behov for konfliktløsning og opbygning af en forståelse for fællesskabet.

Effektivitet

Skolegang i vore dage er en effektiv affære, hvor der forventes progression. Men her sad Emre og Serhat og skulle koncentrere sig over evne.

Alle børnenes nerver stod på højkant over den aggressive dreng. De fleste reagerede med uro og støj. Det første halve år var gået hen over hovedet på Emre og Serhat, og de var blevet negative og stride - med en del skældud til følge.

Klassen var hårdt ramt, og i lærerteamet forsøgte man at støtte så meget som muligt.

Den dag, Emre og Serhat opgav at løse opgaven i arbejdsbogen, var der to dansklærere i lokalet. Det var ikke, fordi der nu blev lagt en ny plan, for erfaringsmæssigt blev planer skudt i sænk af omstændigheder, så som lærerdækning, lokaleforsyning og det samlede problemniveau i klasserne.

Leg med bogstaver

Men den time fik de to drenge lov til at starte helt forfra. De kom ned i SFO'ens lokaler og fik lov til at lege sig til læsningen. Metoden var tilfældigvis at sprede nogle store plasticbogstaver ud over gulvet og lade drengene stave sig hoppende til lydrette enstavelsesord.

Det var sjovt, der gik lidt sport i det, og der var to børn til én lærer. Der blev smilet og talt venligt, og de var kun lidt stride. De ene time blev til flere. Fuldstændig uventet til en hel række.

Der faldt ro over 1. c, fordi ADHD drengen fik hjælp.

Samtidig hoppede Emre og Serhat sig fra lydrette, énstavelsesord til længere, mindre logiske stavemåder. De var klar til stillesiddende aktiviteter, så som orddomino med forlyde, og en dag blev læsebogen listet frem. Drengene plagede om at få flere af den slags timer.

De planlagte kommunale besparelser umuliggør at fortsætte på denne måde.

Fremtiden byder på færre lærerkræfter til at lave holddeling, hvor man har mulighed for at støtte fagligt svage, umodne elever i små grupper.

Man kan kun håbe på, at drenge som Serhat og Emre kan nå at indhente den mest nødtørftige kompetence i læsning i 1. klasse. Måske modnes de tilstrækkeligt til at fortsætte den faglige progression i læsning, som skal gøre dem i stand til at læse faglige tekster i 3. klasse.

Måske lykkes det at få dem frem til folkeskolens afgangsprøve. Det er dog mere sandsynligt, at de om syv-otte år vil være endnu et hold unge, som har været tabt af den faglige vogn lige fra begyndelsen.

Folkeskolen er allerede en for sårbar konstruktion til at kunne samle disse børn op og få dem med på de høje krav om effektivitet. Vi er slet ikke på vej mod en skole, der kan sende 95 pct. af de unge videre i en ungdomsuddannelse, som er regeringens målsætning.

Gry Winsløw er lærer

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claes Pedersen

Skolen kan selvf¢lgelig ikke alene klare det opgave når b¢rn ikke bliver underst¢dte hjemme fra på grund af forældren selv mangler de boglige kunskaber.

Men fordi man ikke får en uddannelse e det verdens undergang, men det selvf¢lge et problem hvis man konstant bliver slået i hoved med man er tilbagestående og mindre begavet.

Men en dreng der laver så megte larm i en klasse skal selvf¢lgelig ikke gå i skole og forstyre undervisning for de andre, da det jo ikke er gratis at have b¢rn til gå i skole, og han får lov til skabe et dårligt milj¢ i klassen.

I sportsklub bliver en sådan person jo bortvist for klubben og det skal hab selvf¢lgelig også fra skolen, om så årsagen er DAMP eller i hjemmet problemmerne er bliver de socialmydigheder der må påtage sig den opgave.

Men eller vil 5 timers idræt om ugen helt klart gavne i folkeskolen og b¢rn er endnu engang ikke skabt til side ned i så mange timer om dagen, og idræt har så mange andre positive sider som kan bruges i at fremme elevernes faglige og sociale kompetancer, og lærring kan udmærket gå hånd i hånd med bevægelse, og det også set i lyset af mange forlader folkeskolen med en motorik og en rummelig forståelse, som vi andre have som 12 ti 13 årige.

Claes Pedersen Caloocan Metro Manila

Michael Gudnæs

'Desværre insisterede deres forældre, og skolen skal opnå enighed med forældrene for at kunne sende et barn i børnehaveklassen et år til.'

Hvorfor gøre det så besværligt? Skolerne burde selv have retten til at afgøre, hvilke elever de vil acceptere i første klasse, og hvilke der skal vente et år.

jens peter hansen

Et par af de tosprogede børn var blevet frarådet at begynde i 1. klasse det år, heriblandt Serhat og Emre. Desværre insisterede deres forældre, og skolen skal opnå enighed med forældrene for at kunne sende et barn i børnehaveklassen et år til. I klassen var der børn med overskud og børn med svære sociale problemer. Der var fraværende fædre som følge af skilsmisse, alt for meget arbejde eller for en enkelt fars vedkommende fængselsophold. Der var sygdom eller vold i nogle hjem. Der var også fine, velfungerende familier. De to andre 1. klasser havde samme blanding - dog uden et ADHD-barn.

Jamen sådan er hverdagen på mange skoler. Det er derfor at den selvretfærdige Mette Frederiksen sætter sin lille guldklump i en rigtig lille, god og statsstøttet privat Lilleskole. Det er der ikke så mange i det almene bolig byggeri der gør. Folkeskolen har som det fremgår ikke engang magt til at forlange at lille Anders og lille Ahmed ikke skal starte i 1. klasse, da de ikke er skolemodne og Malte der er hyperaktiv kan få lov til at spolere det meste af indskolingsforløbet. Var de tre kommet på Mette Frederiksens skole ville de i løbet af 0,5 være sendt på den nærmeste folkeskole, som så skulle vise sin rummelighed. Sådan spiller klaveret nemlig. Og intet politisk parti tør røre den stasfinansierede betalingsskoles ret til at sortere og og udskille. De slemme, de besværlige og de tunge, dem kan folkeskolen tage og skal ministeren bestemme, skal muligheden for specialundervisning reduceres og alle fyldes i normalklasserne. Dog ikke på betalingsskolerne for her kan selv udvælge, hvem man vil have. Det minder utrolig meget om privathospitalerne. Her tager man de nemme patienter og sender de komplicerede på de det offentlige.
De forhold Gry skriver om kendes af de fleste lærere, som dagligt bliver beskudt af pressen, politikere og ikke mindst såkaldte eksperter der fortæller at lærerne ikke ved, hvad der virker. Ovenstående indlæg er vist et dementi af dette udsagn.

Martin Vindum

Nu har jeg mage gange spurgt vores politikere og DPU om hvorfor der ikke forlængest er indført en 2 lærer ordning i de mindste klasser, dette har jeg fremlagt her i Information-Politiken-Berlingske, men ikke en af de opfordrede har reageret !!!
Kom nu ud af busken:
HVORFOR ER DER IKKE INDFØRT EN TO LÆRER ORDNING I FOLKESKOLEN; MEN I STEDET BRUGT MILLIONER PÅ DIV. TEST'S
Kom nu ud af jordhulen kære politikere og DPU'r
kom med et svar, meget af denne artikels indhold kunne være løst med en sådan to lærer løsning

MVH
Martin Vindum