Kommentar

Efterlønnen kan udfase sig selv

Man kan undre sig over, at ingen partier på Christiansborg føler sig kaldet til at diskutere socialt ansvarlige løsninger på spørgsmålet om efterløn
Debat
1. juli 2010

Diskussionen om efterlønnen er diskussionen, der ikke vil dø. Frem til valget vil der nok være pause, og så opstår diskussionen igen. I mellemtiden kunne der være behov for at få lidt nye boller på suppen. Oplysningsniveauet er lavt, og trivielle kendsgerninger har glimret ved deres fravær.
Jeg skal blot nævne tre:
1. Fordi pension modregnes med 55 pct., ville efterlønnen forsvinde af sig selv, hvis man ikke havde forkludret reglerne.
2. Efterlønsalderen stiger automatisk til 65 år for personer født efter 1970.
3. Det bedste middel til at afvikle efterlønnen er, at unge afslutter deres uddannelse tidligere.
En fjerde overset kendsgerning er, at knap 60 pct. af efterlønsmodtagerne er kvinder. Ydermere er efterløn for mænd og kvinder to forskellige verdener. Men det må vi gemme til en anden gang.
Efter de nuværende regler burde efterlønnen delvist forsvinde af sig selv. Folk mister 550 kr. i efterløn for hver 1.000 kr., de får udbetalt i pension. Hvis den årlige pension er 356.000, så er efterlønnen nul. Er pensionen 178.000, er efterlønnen halveret. Det er forståeligt, at akademikere ikke elsker efterlønnen.
Efterlønnen burde langsomt udfases i takt med, at flere får en god pension. Ikke for de svageste, og sjældent helt, men efterlønnen bliver langt mindre attraktiv for dem med en vis uddannelse og god pension. Alias dem, der er mest brug for, og som er bedst i stand til at arbejde.
Desværre har man kludret i det, så modregning for pension kan undgås ved at udskyde udbetalingen. Det er svært at leve af efterlønnen alene. Men har man tilstrækkelig privat pension eller formue, kan man principielt hæve den fulde efterløn uden modregning, når man er fyldt 62.

Absurde diskussioner
Det er der mange, der ikke er klar over. Og medierne glemmer ofte helt at nævne, at der faktisk er en modregning. Derfor har der været absurde diskussioner om golfspillende tandlæger på efterløn.
Men hvis bankrådgivere har gjort deres arbejde ordentligt, er der stadig efterløn til de velstillede. Endnu har ingen på Christiansborg foreslået at ændre dén trafik.
Til gengæld er der enighed om at smide de svageste ud.
Efterlønsalderen stiger til 62 år i 2022, til 63 år i 2025, til 64 år i 2030. Hvis 60-årige danskere lever lige så længe i 2025, som franskmændene har gjort siden 2004, så er efterlønsalderen 65 år og pensionsalderen 70 for folk født efter 1970. Det indgik i velfærdsreformen i 2006 (som medierne overså, var den mest radikale reform i Europa).
Den gode nyhed er, at de ældres helbred forbedres i takt med levealderen. Den dårlige er, at det ikke gælder alle. De sociale skel i helbred og levealder er store – og de vokser.
Mange ufaglærte holder ikke til de 65. Nogle må af økonomiske grunde endda fortsætte til 67 eller 70. Her kan de velstillede trods alt slutte ved 65 eller 67, hvis de har fulgt bankrådgiverens råd.
Den simple opskrift på reform af efterlønnen – det kan gøres med det samme – er at indrette reglerne i overensstemmelse med hensigten. Det er at modregne for pension, uanset om den udbetales eller ej. Sådan som det sker med kapital- og ratepensioner for de 60-61 årige i dag.
I så fald får man sikret, at efterlønnen udfaser sig selv fra toppen. Det følger stort set uddannelse og dermed helbred. Dernæst følger det modningen af arbejdsmarkedspensioner. Der er stadig en god efterløn for de svageste – blot vil mange falde for aldersgrænsen.
For de velstillede bliver aldersgrænserne på sigt ligegyldige. Man kan vælge mellem et langt otium med lav pension eller et kort otium med høj pension. Hvis man har et valg. Det har de velstillede.

Den bedste opskrift
Hvis modregningen for pension bliver effektiv, er den bedste opskrift på minimering af efterlønnen, at unge afslutter uddannelsen tidligere.
Det er faktisk et godt alternativ til at arbejde længere i den anden ende. Men det giver oven i købet et incitament til at arbejde længere. For længere karriere betyder højere pension – der igen betyder lavere efterløn. Det er altså både i pose og sæk.
Ovenstående er kun simple facts sat på spidsen, ikke et forslag. Men man kan undre sig over, at ingen partier på Christiansborg føler sig kaldet til at diskutere socialt ansvarlige løsninger på spørgsmålet om efterløn. Så meget desto mere som de socialt ansvarlige løsninger også forekommer mest økonomisk effektive.

politik@information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Tak til Jørgen Goul Andersen for den Refleksion om efterlønnens selvudfasning for de længere uddannede.
Håber at den offentlige debat kan drejes væk fra eksempler om golfspillende tandlæger til et nødvendigt sikkerhedsnet for de ufaglærte og de nedslidte.

Travis Malmzon

Det bedste er vel at lade de nedslidt komme på førtidspension uanset alder, og lade de raske arbejde til de skal have folkepension, eller vil finansiere deres pension selv via private midler.

Hvorfor skal lige præcis 68'erne have mulighed for at trække sig tidligere tilbage end andre generationer før og efter dem ????.

Dorte Sørensen

Travis Malmzon
Ja men så bør førtidspension være lettere at få for nedslidte. I dag virker efterlønnen som en form for førtidspension for de ældre lønmodtagere, der har haft en lang tid på arbejdsmarkedet.
Hvorfor mener du ikke at den sidste generation, der kom ud af folkeskolen som 14 årige og dermed har været længere på arbejdsmarkedet end de unge i dag skal ha´ lov at trække sig tilbage. Derudover blev efterlønnen indført for at unge kunne få de ældres plads på arbejdsmarkedet.

Travis Malmzon

Dorte Sørensen:
Det er da noget underligt noget, at man ikke skal visiteres til efterløn, men skal til førtidspension.
Hvis du er nedslidt når du er 55, skal du vel omfattes af de samme regler som hvis du bliver det som 60 årig.

Og endnu værre:
Hvorfor er det lige der er noget som hedder efterlønskontingent ????
Og hvorfor er efterløn afhængig af at man har været i en A-kasse ???

Der naturligvis fordi det skal favorisere nogle specielle grupper.

Hvis efterløn er så god en ide, hvorfor starter den så ikke ved 30 år og omfatter alle borgere ???

Kenneth Vogstad

@Travis Malmzon,
Jeg tror du skal læse på dine lektier, det var FRIVILLIGT for dem som var medlem af en A-kasse at vælge at indbetale til efterlønsordningen for det er A-kassen der administrere indbetalinger og udbetaler efterlønnen. At være medlem af en A-kasse betyder at man er med i fællesskabet for har man ikke behov for dagpenge så var man med til at hjælpe dem som havde brug for dagpenge.

Det andet med førtidspension er absolut flere penge til den som er visiteret til at kun modtage den. Men for at modtage efterlønnen har man skulle indbetale i over 30 år for retten til at modtage den.

Førtidspension er absolut en dyre affære for resten af samfundet for det skal betales af de sociale kasser.

Og som der står skrevet i artiklen vil efterlønnen fase ud af sig selv for har man en pension man kan få udbetalt fra sit 60. år så vil der være meget lidt eller ingen efterløn at modtage.

John Henrik Thorup Jensen

Udmærket artikel. Dog er der en skævert i argumentationen om udskydelse af pension. Reglerne er sådan, at har man en pension, som udbetales månedligt (livsvarig pension) og går på efterløn som 60-årig, vil den indgå i modregningen, uanset om man får den udbetalt eller ej. Det er lidt kompliceret matematik - men det var jo også Lykketoft og Fogh,deri sin tid ved en sen nattetime lavede regnestykket bag reglerne)
I langt de fleste tilfælde, vil det tvinge mange til at fortsætte til de 62 år (hvis de da ikke vælger at få pensionen udbetalt, når de nu alligevel skal modregnes ved de 60 år).
Går man på efterløn som 62 årig sker der ikke modregning af ikke udbetalte livsvarige pensioner. En del vælger fra de 62 at leve af efterløn + opsarede kapitalpensioner og udskyde den livsvarige pension til de er 65. Den livsvarige pension stiger for rigtig mange rigtig pænt, hvis man venter med at påbegynde udbetalingen til man er fyldt 65.
Til orientering: Jeg har arbejdet i ti år i en akasse med sisse regler
Men tak for artiklen anyhow!

Nic Pedersen

" Hvorfor skal lige præcis 68’erne have mulighed for at trække sig tidligere tilbage end andre generationer før og efter dem ????."

Fordi de, i et demokratur som vores, i kraft af deres store antal har meget stor magt!
Og meget magt korrumperer som bekendt meget!

Olav Bo Hessellund

Tak til Jørgen Goul Andersen for at levere sober oplysning om efterlønnen. Det er yderst sjældent, det sker, selvom der efterhånden findes megen veldokumenteret forskning om efterlønnens sociale og økonomiske virkninger. Men den slags gider de fleste journalister åbenbart ikke beskæftige sig med.

Har flere gange brokket mig til DR-tv over deres absurde og ensidige fremstillinger af efterlønnere som velaflagte kontorchefer, der forlyster sig med golfspil, havearbejde eller lystbåde. Jeg har talt fire af denne type forvrængede fremstillinger i TV og radio i løbet af det sidste halve år. Men DRs svar på klager er kun en gang hælden vand ud af ørerne. Det er ikke til at vide om, de ikke evner at indse deres ensidighed eller, det er fordi, de ikke vil tage problemet alvorligt.

Uanset hvad, så må man formode, at DRs ensidighed har leveret et ikke uvæsentligt bidrag til befolkningens ændrede holdning til efterlønnen i løbet af det sidste halve års tid.

Selv et tilsyneladende seriøst program som DR2’s Deadline er sprunget med på propaganda-vognen.

Reel orientering på et oplyst grundlag har jeg kun oplevet en enkelt gang i form af et indslag i foråret 2010 på P1s Orientering – et program, som højst 5% af befolkningen lytter til.

Så skulle de fleste - desværre skelsættende - banaliteter om efterlønnens fakta være på plads. Desværre har vi et politisk klima i landet, hvor fakta ikke tæller en pind.

Bjarne Thyregod

Hvis nu de forsmåede forkælede 68'er-efterkommere ikke var så begærlige at de først selv ville have det hele gratis (skattefinansieret) for derefter ikke selv at ville bidrage var der intet problem.

De såkaldte 68'ere vil, hvis de var 20 år i 68 idag være 62 år - og kunne derfor allerede være på efterløn idag. Så det er altså ikke dem der har gavn af at kæmpe for Efterlønnen - det er nogen andre. (slut med 68'erne)

Som Goul Andersen tydeligt forklarer vil efterlønsalderen stige år for år afhængigt af middellevealderen jvfr Velfærdsforliget.
Efterløns og Folkepensionsalderen vil være beregnet til samlet 19 år under middellevealderen.

Der bliver altså flere arbejdsår pr person og efterlønnen vil udgøre en mindre andel af borgerens samlede liv - og dermed flere optjeningsår og mere indbetalt skat.

Ligeledes vil de 2 første efterlønsår stort set kun blive udnyttet af de fysisk dårligste - da strafafgiften (modregningen) er så stor at det er meget dyrt at vælge efterløn de 2 første år.

Når så efterlønsperioden er overstået og folkepensionsalderen indtræffer - vil fremtidens pensionister have rigtig gode arbejdsmarkedspensioner + egenpensioner som betyder at selv i pensionsalderen bliver de Nettoskatteydere.

Sammen med Goul Andersens modregningsmodel burde alle - gentager alle argumenter for at stoppe efterlønnen efterhånden være tilbagevist.

PS mon der er nogen der overvejer fleksible tilbagetrækningsordninger, fastholdelsesordninger og ophævelse af aldersgrænsen for ansættelser - så kunne det jo være at nogen af de der ikke opfatter sig som "det grå guld" ville blive på arbejdsmarkedet.

Lidt høkerregning...

Til en ratepension indbetales 439 kr pr. (efterlønsbidraget) måned i 30 år med en forrentning på 7,5% pr. år. Det giver med skattefordel ca. 600.000 kr. i opsparet ratepension.

Jeg kan altså ikke se at efterlønnen over tid kan være det store økonomiske samfundsmæssige problem.

...er hensigten at privatisere efterlønsopsparingen?

Jeg undrer mig ikke over, at denne sobre historie ikke er nogen kioskbasker. Jeg undrer mig ikke over at ikke een eneste journalist har fundet det spændende eller interessant at skrive lidt fakta om efterløn og fritte ministre ud på deres viden.
Margrethe Vestager står ellers ofte nok til prygl - blot ikke i denne sag, hvor matematikken jo er ganske simpel.

Olav Bo Hessellund

Når Bjarne Thyregod stiller det ret indlysende spørgsmål: ” PS mon der er nogen der overvejer fleksible tilbagetrækningsordninger, fastholdelsesordninger og ophævelse af aldersgrænsen for ansættelser…” er svaret et stort Nej – i hvert fald så vidt, jeg er orienteret om partiernes holdning til spørgsmålet.

Det beskæmmende er jo, at Danmark er at sammenligne med et uland, når det gælder tidssvarende fleksible seniorordninger. Det kan politikerne i fx Norge og Sverige finde ud at lave.

I det omfang, det lykkes de borgerlige partier – hvortil jeg i denne forbindelse regner socialdemokraterne - at forringe eller helt fjerne efterlønnen, så kan man roligt regne med, at de faglige organisationer vil forlange kraftige modydelser ved de næste overenskomstforhandlinger.

Lidt flere tal.
De store årgange topper i 1945 (og flader ud til 1950). Tillæg 60 år plus 5år på efterløn, så får vi at toppen allerede er passeret. Nu går det nedad. Med en gennemsnitslevealder på 77 år er toppen døde i 2020 og stærkt reduceret i 2025.
Skulle politikern skifte mening ville det nok allegevel tage 10 at udfase efterlønnen helt, altså i 2020.
Så kan man jo regne på hvor mange vælgere der bliver "snydt". Læg det til Andersens betragtninger. Ikke noget at være bange for, kære politikere.

Noget andet der bliver negligeret. Går man ikke på efterløn modtager man en årsløn som bonus for at passe sit arbejde og hæve sin gode løn. Jo flere der ikke tar`efterlønnen, jo større udgifter hertil har staten.
Voila!

Ja og, ja og, ja og ja. Der er altså ganske god mening i at tage sin kugleramme frem i stedet for at lade en eller anden uinformeret holdning være regnebræt.
Selvfølgelig er der mange af folketingsmedlemmerne som er rigtig skidt uddannet, og som aldrig har kunnet få en forretning til at fungere. Her kunne et nøgternt og uskræmt embedsværk have været godt. Sådan et vil jeg gerne have, at vi skulle have.