Kommentar

Ferie er fredet frihed

Universitetet er ikke længere en fredet zone fyldt med forskere med sammenhængende forskningstid. Forskere er også forstyrrede mennesker. Derfor bliver forskere nødt til at planlægge sig til fredet frihed
Debat
23. juni 2010

Ferien står for døren, og forskere kan se frem til en periode med fredet frihed til at forske. For om den tid andre lønmodtagere end forskere har fri for deres daglige pligter, bruger vi normalt ord som fritid og ferie. Men for forskere forholder det sig lidt anderledes. Forskere holder også ferie og fri, men faktisk holder de mest af fri tid til at forske - og den tid er der mest af i ferieperioder.

Det vil sige, at forskere ofte er på jagt efter at opnå tid, hvor de ikke skal være tilgængelige for alt muligt andet som at undervise, vejlede og svare på telefon- og mailopkald.

For nylig gjorde en gruppe forskere på min arbejdsplads, DPU, Aarhus Universitet, for eksempel opmærksom på, at de godt nok ville være tilbage fra ferie i august måned, men de ville alligevel være utilgængelige i en uge, hvor de helt og holdent vil koncentrere sig om at forske.

Mangler uforstyrret tid

Hvad er det et tegn på? Jeg tror, det er tegn på, at udfordringen for forskere måske ikke er mangel på forskningsfrihed, men snarere mangel på sammenhængende og uforstyrret tid til at forske.

Den norske professor i socialantropologi Thomas Hylland Eriksen beskrev i bogen Øjeblikkets tyranni fra 2000, hvordan hans forskning blev forstyrret i stykker: Konkret havde han i 1999 fri til at forske. Men han fik ikke forsket meget, men ordnet en masse småtterier. Der var altid fem minutter til at svare på mails, en time til at kommentere en kollegas artikeludkast eller nogle timer til at skrive en kommentar.

Men der var aldrig to år tilovers til at skrive en gennemarbejdet faglig bog. Resultatet var, at han aldrig kom i gang med den møjsommelige og langsomme forskning. Hylland Eriksens beskrivelse af stadige afbrud, større hast og mindre tid til opgaverne er vilkår for mange mennesker. Men måske har disse vilkår større konsekvenser for forskningsarbejdet.

For en forsker bruger mere langsom tid (ikke nødvendigvis mere tid) end andre mennesker.

En god illustration af forskerens langsomhed gav Kierkegaard-forskeren Kresten Nordentoft tilbage i 1972 ved at sammenligne forskerens arbejdsproces med koens fordøjelsesproces gennem fire maver.

Men Nordentoft gjorde også opmærksom på, at forskeren er både ulykkeligere og lykkeligere end koen. Ulykkeligere, fordi forskeren ikke kan undgå at blive sig sit produkt bevidst, fordi han bruger det til at meritere sig i forhold til andre forskere.

Lykkeligere, fordi han kan bruge produktet af sin indsats til at meddele sig - for eksempel ved at forny sin undervisning. Men er det rigtigt, at også forskere lever i et afbrudssamfund med alt for lidt sammenhængende tid, så er resultatet ulykkelige forskere, der ikke vurderer kvaliteten af deres forskning som god nok. Hvad gør man så ved det?

Forskeres pjækkedag

For nylig anbefalede en stressforsker, at man skulle tage en pjækkedag og lade op i stedet for at tvinge sig til at opretholde en arbejdsindsats, der fører til et ringere og ringere resultat.

Men hvordan pjækker en forsker? Jo, forskeres svar på en pjækdag er nogle gange at flygte fra tilgængeligheden - for eksempel ved at deltage i seminarer og konferencer i udlandet. For sådanne begivenheder er ofte lig med lejlighed til at nyde tiden sammen med kolleger. Det vil sige, at det vigtigste ved konferencer ikke alene er det til tider forhastede faglige program, men pauserne i programmet og middagene om aftenen, hvor forskere får talt stille og roligt sammen.

Ideen med at nævne disse eksempler er at pege på behovet for en bedre balance mellem langsom tid og hurtig tid i arbejdet, ikke en balance opnået ved at pjække fra det.

Med andre ord: En gang lød sloganet 'Otium til folket'. Det betød ferie og pension efter arbejdet.

Sådan får du arbejdsro

I dag har forskere og mange andre lønmodtagere brug for at lægge fredet frihed ind i arbejdstiden, så hurtigheden ikke spiser den langsomme tid. Forskeren Thomas Hylland Eriksens opskrift på en balance ser sådan ud:

  • Jeg svarer kun på e-mails hver mandag formiddag.
  • Hver tirsdag aften er jeg optaget af at fiske aborrer.
  • Når jeg kører i bil til arbejde er mobiltelefon og radio slukket.
  • Mandag og torsdag læser jeg tidsskrifter i stedet for aviser.
  • Jeg har ingen telefonsvarer; når jeg ikke er tilgængelig, så er jeg det ikke!
  • Før jeg læser tekst-tv, læser jeg altid et digt.
  • Fra klokken 16.30 til 20.30 er jeg sammen med min familie og utilgængelig for omverdenen.
  • Hver anden onsdag går jeg til koncert for at høre orkesterværker som Mahlers 7. symfoni.
  • Jeg lever i øjeblikket, når jeg vil - og ikke ønsker at blive afbrudt af nye øjeblikke.

Og så svarer han i øvrigt heller ikke på e-mail i sommerferien.

God ferie! Må den foregå i fredet frihed.

Claus Holm er prodekan for formidling, DPU, Aarhus Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her