De verdensmesterskaber i fodbold, som i disse uger udspiller sig i Sydafrika, er på ingen måde en luftspejling. De er for længst en etableret succes, der har trodset mange menneskers vildeste forventninger. Ikke blot har spillet henrykket fodbold- elskere verden over, den nye infrastruktur har også imponeret de besøgende. Fra de betagende smukke, nye stadions, til de nye veje og hurtige togforbindelser til lufthavnene. Det hele blev færdigt til tiden som vidnesbyrd om landets voksende ekspertise inden for sofistikeret teknologi og administrativ kompetence. Og ikke nok med det: Den 'kriminalitetsbølge', som var frygtet og forudsagt af så mange, blev ikke til noget.
Men for dem, som er i stand til at tage blikket væk fra VM-transmissionerne, er der en endnu større succeshistorie at få øje på. Og den handler ikke om fodbold, men om hele det afrikanske kontinent. Det er begyndt at brøle. På samme måde som tigrene har brølet i Sydøstasien i tre årtier med en nærmest stratosfærisk stigning i økonomisk aktivitet og levestandard til følge, er de brølende afrikanske løver opsatte på at gøre deres asiatiske fætre kunststykket efter. Det er trods alt kun et par generationer siden, at disse fætre befandt sig på samme økonomiske niveau som Vestafrika i dag.
Selvfølgelig kan tørke og elendig politisk ledelse reducere et afrikansk land til elendighed og hunger - dette sker da også lige nu i Niger, rapporterer BBC. Men sådan er billedet ikke for Afrika som helhed. At vi stadig har dette billede inde i hovedet beror på massemedier, som er mere tiltrukket af stærke visuelle lidelser end af ikke-visuelle og knastørre statistikker fra Den Internationale Valutafond.
Bedst til iværksætteri
Afrika har spillet sine kort med stor dygtighed under 'Den Store Recession'. Mange afrikanske lande har konfronteret recessionen ud fra en styrkeposition efter en årrække med succesrige reformer. Nigeria har været i stand til at bruge betydelige mængder af sine opsparede olieindtægter på at afbøde følgerne af recessionen. Den kenyanske centralbanks proaktive bestræbelser har bidraget til at mildne recessionens indvirkning på landets banksektor, som derfor har god likviditet. Mange lande har et sundt finanspolitisk råderum og er i stand til at forøge de offentlige investeringer, hovedsagelig i sundhed og uddannelse, til gavn for deres økonomier. Rentesatserne er i bund, og i dag tiltrækker det erhvervsvenlige klima en stadig vækst i udenlandske investeringer. Verdensbanken rangerer Rwanda som det land i hele verden, der er bedst til at opmuntre til iværksættelse. IMF forudsiger, at næste års økonomiske vækst i Afrika syd for Sahara vil nå op på et gennemsnit på 5.75 procent. I Tanzania vil væksten nå op på otte procent, i Uganda på syv procent, i Mocambique på otte procent, i Ghana på 7,3 procent, i Mali på 6,3 procent, i Nigeria otte procent og i Kenya 5,8 procent. Selv den marxistiske diktator Robert Mugabes Zimbabwe er begyndt at udvise tegn på økonomisk bedring efter års misregimente. Her forudsiges en vækst på fire procent, og hvad der er mere opsigtsvækkende: et fald i inflationsraten på over 1.000 procent til otte procent.
De direkte udenlandske investeringer i Afrika er vokset fra et niveau på cirka 10 milliarder om året til 88 milliarder om året - de tilsvarende tal for Indien er 42 milliarder dollar og for Kina 108 milliarder dollar. Afspejler dette udelukkende Kinas og Indiens nye tørst efter olie og mineraler? Nej, kun delvist, for naturressource-sektoren tegner sig kun for en tredjedel af Afrikas vækst. I en netop udgivet rapport fremhæver analysegruppen Boston Consulting Group, at flere afrikanske lande præsterer bedre økonomiske resultater end BRIC-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina). Rapporten slår fast, at 500 afrikanske selskaber er vokset med over otte procent om året siden 1998, hvilket har bidraget til at frembringe en samlet vækst i eksporten på 18 procent. Nogle ligger i Nordafrika, men de fleste af disse lande ligger syd for Sahara - det drejer sig frem for alt om Sydafrika, men også som Nigeria, Angola og Togo.
Fald i børnedødelighed
Afrika er ved at bevæge sig opad i værdikæden. Man leverer ikke kun råstoffer, men er på vej til at blive den nye lavomkostnings-fremstillingszone efter Kina inden for sko og tekstiler, ja, selv de efterhånden allestedsnærværende motorcykler. Også privatforbruget er i hastig vækst, og mest eftertragtet af alt er mobiltelefonen. Afrika har den hurtigste vækst i verden i tilgangen af nye mobilkunder og har som ægte pioner selv udviklet sådanne innovationer som pengeoverførsler per mobil.
En af de godartede følger den forøgede økonomiske aktivitet og investeringerne i bedre sundhed og uddannelse er faldet i børnedødelighed. Ganske vist kan Afrika syd for Sahara slet ikke hamle op med de hurtige forbedringer, som er sket i Asien, Nordafrika og Latinamerika, men i lande, der har investeret massivt i primær sundhedspleje som Tanzania, Malawi, Etiopien, Zambia, Rwanda og Botswana, går det nu rigtig stærkt med at nedbringe børnedødeligheden.
Selvfølgelig er der stadig lang vej at gå for Afrika. Børnedødeligheden skal meget længere ned, hvilket vil kræve, at flere afrikanske piger får bedre skolegang og uddannelse, således at de bliver mere modtagelige for fødselskontrol og grundlæggende hygiejne. De fattigste lande kan også blive meget bedre til at gøre sig mere tiltrækkende for udenlandske investeringer. Korruption er stadig en udbredt pestilens, regeringsførelsen kan forbedres dramatisk, den indenlandske opsparing må forøges, og skatteopkrævningssystemerne gøres mere effektive.
Men Vestens og Mellemøstens velstående lande gør klogt i at lytte til brølet fra Afrikas løver og investere mere i kontinentets fremtid, sådan som kineserne og inderne allerede har gjort.
Jonathan Power er udenrigspolitisk kommentator for bl.a. International Herald Tribune
Oversat af Niels Ivar Larsen
