Kommentar

For Israel er læren altid den samme

Israel var nødt til at håndhæve sin blokade for ikke at ligne en papirtiger - kun udstråling af styrke kan betrygge den jødiske stats sikkerhed
Debat
3. juni 2010

På kort sigt er Hamas den klare vinder af den sø-militære konfrontation ud for Israels kyst. Sammenstødet rettede global opmærksomhed mod den næsten glemte Gaza-stribe og den tre år lange israelske blokade, der begrænser import til Gaza af mad og medicin. Det var også en pr-sejr for støtter af den palæstinensiske sag, især den nuværende tyrkiske regering, som var uofficiel sponsor af aktivistflåden.

For Israel blev en rutinemæssig politioperation til en yderst pinlig og uventet maritim konfrontation. Synet af flådens kommandosoldater, som blev overfaldet på dækket af det tyrkiske skib Marmara, var et chok for israelerne.

Den sø-militære kommandoenhed regnes for en af Israels skrappeste elitestyrker, og den har været flittigt indsat til at modarbejde våbensmugling og terroroperationer i nabolande. At pacificere fjendtlige civilister er ikke dens speciale. Andre enheder har sådanne erfaringer, men ansås for mindre egnede til at borde et skib.

Velvidende, at der var internationale iagttagere på fartøjet, var den israelske aktion planlagt med henblik på at være så ikke-voldelig som muligt. Alle bordeholdets medlemmer var således udstyret med almindelige pistoler, som de fik besked på at holde ude af syne. Over skuldrene havde de slynget paintballgeværer, som kunne forveksles med noget mere alvorligt, hvis de pegede på nogen. Et par af soldaterne havde også taget rigtige rifler med, »for at være på den sikre side«.

Da kommandosoldaterne gled ned i reb fra en helikopter, bar de asbest-handsker, som gør det umuligt at affyre et våben. Fremme på dækket kunne de ikke nå at fjerne handskerne, før en rasende folkemængde kastede sig over dem. Hvorfor operationen fortsatte, da det stod klart, at kommandosoldaterne, én for én, blev nedsænket i løvens hule, står ikke klart. Angiveligt var voldelig modstand ikke forventet, og da de første kommandosoldater var kastet omkuld og en af dem dolket og smidt ned på et lavere dæk, blev det skønnet nødvendigt at nedfire flere for at hjælpe dem. Da kommandosoldaterne havde ryddet et område, hvorfra de kunne kæmpe, råbte en kommandant fra et tilstødende skib fra Israels flåde over højttaleren: »Brug jeres pistoler, hvis I er nødt til det«. Det videre forløb er ikke belyst, men ni propalæstinensiske aktivister blev dræbt og flere såret. Syv kommandosoldater blev også såret, to af dem af skud. De øvrige fem skibe i aktivistflåden blev overtaget af kommandosoldater i gummibåde uden episoder.

Aktionen styrker Israel

Men var aktionen slemt forkludret, så kan den på længere sigt styrke Israels afskrækkelseskraft, en hjørnesten i landets sikkerhedsstruktur. Israel gjorde fra starten klart, at man ville håndhæve sin erklærede politik over for Gaza, uanset et eventuelt tab i international goodwill. Indstillingen var den samme under Israels krig mod Hizbollah i Libanon for fire somre siden, og under Israels indtrængen i Gaza for at bekæmpe Hamas sidste år - to operationer, der ligeledes blev fordømt af det internationale samfund.

I Libanon reagerede Israel imod et angreb på en grænsepatrulje og bortførelsen af to soldater (gennemført af Hizbollah, og ikke for første gang) med massive bombetogter mod Hizbollah-mål. Da målene primært var placeret i shiitiske landsbyer, f.eks. raketstyr i beboelseshuse, kom det til store ødelæggelser i det sydlige Libanon, og i Beirut blev et Hizbollah-kvarter jævnet med jorden. Protesterne i den muslimske verden og andre steder var massive. Selv venligtsindede lande fordømte Israels 'aggressivitet'. Siden har den libanesiske grænse været fredelig for første gang i mange år, og de lokale bønder pløjer nu jorden helt op grænsehegnet.

Tilsvarende med Israels indtrængen i Gaza-striben i januar 2009. I otte år affyrede Hamas og andre militante organisationer lokalt fremstillede raketter i tusindvis fra Gaza-striben og ind i Israel. Efterhånden kunne raketter med længere rækkevidde og større præcision ramme tætbefolkede israelske bykvarterer. Israel gennemførte razziaer og luftangreb i et forsøg på at dæmme op for beskydningen, men uden held. Den daværende premierminister, Ehud Olmert, advarede Hamas om, at hvis ikke raketangrebene hørte op, ville Israel invadere. Advarslen blev ignoreret, og Israel indledte Operation Støbt Bly, hvor over 1.000 palæstinensere, både militante og civile, blev dræbt og tusinder af hjem ødelagt. Fordømmelsen af Israel var universel, og Goldstone-rapporten om Israels påståede krigsforbrydelser, som blev udsendt af FN, var et belastende anklageskrift.

I nogle uger efter at Israel havde trukket sig ud, fortsatte Hamas en 'symbolsk' affyring af raketter, men stoppede efter nye kraftige reaktioner fra Israel. Nu er det Hamas selv, som søger at hindre de mindre organisationer i at affyre raketter, da Israel har gjort klart, at man vil holde Hamas ansvarlig som den herskende myndighed i Gaza. Livet i de israelske byer og landsbyer op mod Gaza-striben er vendt tilbage til det normale efter år med traumatiserende angreb.

Styrke for fred

Læren for Israel er den samme, som er bekræftet igennem mange år: At i Mellemøsten er troværdig udstråling af styrke grundlæggende for fred. Havde Israel reageret kraftigere på tidligere Hizbollah-provokationer, herunder tidligere grænseoverskridelser med bortførelser af soldater, ville fred sandsynligvis have kunnet opnås ved den libanesiske grænse uden 2006-krigen. Havde Israel gennemført en større indtrængen i Gaza året før, ville Operation Støbt Bly måske have været overflødig. Havde Marmara-flotillen fået lov til at nå Gaza, kunne det have banet vej for regelmæssig skibsfart til Hamas' havne, herunder af krigsmateriel, og Israel ville være afsløret som en papirtiger, der ikke kunne håndhæve sin egen blokade. I denne region holder papirtigre ikke længe.

Nu er to skibe mere på vej mod Gaza i den erklærede hensigt at bryde blokaden. Det forekommer sandsynligt, at Israel også vil gå efter at stoppe dem, uanset at landet kan være sikker på at høste endnu mere fordømmelse. Dog vil den anvendte taktik være anderledes. Forslag har været fremme om at ødelægge skibenes ror og lade dem flyde. Under alle omstændigheder vil israelske kommandosoldater næppe nogensinde igen iværksætte en militær operation bevæbnet med paintballgeværer som det primære afskrækkelsesmiddel.

Abraham Rabinovich er militærhistoriker og journalist

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Karsten Johansen

For dogmatikere og religiøse fanatikere er læren alltid den samme. De trenger aldri sjekke om kartet stemmer med terrenget, de vet at kartet som ble tegnet for århundrer eller årtusener siden er korrekt - alltid.

Og ja, det virker unektelig slik, at læren for Israels regimer alltid er denne at det eneste som lønner seg er mer sionistisk totalitarisme og mer fascistisk brutalitet. Det ser ikke ut til at denne læren har endret seg en tøddel siden det gamle testamentets varme anbefalinger av total utryddelse av andre folkeslag (f.eks. amalekittene

http://www.fritanke.no/KOMMENTAR/2009/Arendalitter_og_amalekitter/ )

gjennom slektledd, anbefalinger som gjør det begripelig at folkemorderen Hitler ofte avsluttet sine verbale konvulsjoner med "Amen".

Det var - ifølge Göran Rosenbergs utmerkede bok om Israels historie - helt tilbake på tidlig åttitall at den israelske teologen Yeshayahu Leibowitz -

'the last Orthodox (Jewish-Israeli) theologian within the framework of the liberal thought'

http://www.informaworld.com/smpp/content~content=a783496754~db=all~jumpt...

http://tpeople.co.il/leibowitz/leibarticles.asp?id=84

- slo fast at Israel med sin etniske messianisme var blitt en fascistisk stat og lanserte uttrykket "jødenazister" om folk av den typen som nå dominerer israelsk politikk totalt. Utviklingen har i forbløffende grad bekreftet Leibowitz' bekymringer:

http://www.aftenposten.no/nyheter/uriks/midtosten/article2820036.ece

Bag holocaust findes umådelige resurser af had og hævn eller uendelig trang til retfærdighed. Således forekommer det at være mere end en god forretnng, at Jyllandpostens forlag netop nu udsender en oversættelse af Neal Bascombs "Jagten på Eichmann", en bog fuld af beundring for Mossad.

'Læren for Israel er den samme, som er bekræftet igennem mange år: At i Mellemøsten er troværdig udstråling af styrke grundlæggende for fred.'

'Synet af flådens kommandosoldater, som blev overfaldet på dækket af det tyrkiske skib Marmara, var et chok for israelerne.'

Chokket skyldtes angiveligt afsløringen af en tilsyneladende svaghed hos disse elitesoldater - ikke tabet af 10-15 uskyldige liv, fordi i Israelske øjne var disse alle skyldige på forhånd.

Måske ligger der samme mangel på empati og respekt for andres liv bag dogmet om nødvendighed af stålsat styrke, hvis Israel skal eksistere i Mellemøsten.

Det er på tide at Israelerne genovervejer og bløder op på dette dogme! Andre folk har også behov for fred.

At løse europæernes jøde-problem med en oprettelse af Israel på tjedjemands jord medfører ganske mange vanskeligheder overalt i Mellemøsten, senest USA's forhold til Iran.

Ifølge oversættelse (Philip Larsen her 7/6) sagde Likuds parlamentsmedlem Miri Regev fra Knessets talerstol til et arabisk medlem.
Skrid hjem til Gaza, din forræder.

ifølge Herald Tribune (9/6) sagde Helen Thomas i et interview: Jews should get the hell out of Palestine og go hom to Poland, Germany and Americ and everywhere else.

Det hjælper næppe mere med det nuværende end det forhenværende styre i USA Hvor har jøderne lært deres behandling af andre folk?

Jeg ved godt, at min kommentar er lidt vel associativ, men tjek lige det her link:

http://www.muzzlewatch.com/2010/06/09/israeli-law-to-criminalize-advocat...

Kort referat af linket om en ny Israelsk lov: Hvis det bliver påvist, at du (som boende i fx. Danmark eller Palæstina) på nogen måde er med til at boykotte eller opfordre til boykot af Israelske varer eller lignende, får du indrejseforbud i 10 år. Israelere får en bøde på 30.000 shekler, der svarer til godt 48.000 kr. Og så er der også nogle andre regler... Loven er slår mange fluer ned ét smæk: Den rammer den voksende ikke-voldelige palæstinensiske modstand, der blandt andet går ud på at boykotte varer produceret af bosættere, den rammer en række Israelske fredsbevægelser og den rammer kritikere udenfor Israel, som ellers ville kunne besøge området og give sin mening til kende. Det var lige min meget korte version.

Jeg vil opfordre alle til at tage stilling til spørgsmålet Israel/Palæstina.
Jeg vil desuden opfordre jer til at gøre én aktiv indsats i forhold til det. Eksempelvis finde en organisation, der deler jeres synspunkter og åbent erklære dem jeres støtte.
Jeg tror nemlig på, at der er flest, der ønsker en fredelig løsning, med plads til både Israel og Palæstina.
Og der er utallige fredsbevægelser - nogle med base i Israel, andre med base i Palæstina - det er bare at begynde at lede lidt.

Jeg opfordrer desuden højlydt til boykot af Israelske varer. Jeg bifalder boykott fordi varer fra jødiske bosættelser i besatte Palæstinensiske områder mærkes og sælges som 'Made in Israel'. Men jeg kan jo alligevel heller ikke lide at flyve, så jeg har intet at tabe...

Det er ganske svært at finde ud af, synes jeg, hvilke varer der kunne boykottes. Eksempelvis er der en del high tech varer som Israel er involveret i. Findes der en liste over disse varer og andre relevante boykotemner? Er Israelerne fx involveret i nogle af Apple's produkter? fx: (klippet fra nettet)

Wireless Communications (voice and data)
Advanced Data Communications Technologies (ATM, xDSL, SDH)
Advanced LAN Technologies (ATM, Fast Ethernet, FDDI, ISDN)
Satellite VSAT (Very Small Aperture Terminal)
Voice Mail and Related Voice Manipulation Technologies
DSP - Digital Signal Processing Technologies and Products
Encryption and Data Security
Anti-Virus Technologies
Software Utilities for Mainframe and Mid-Range Computers (including year 2000 problem solving utilities)
Databases for Mainframe and Mid-Range Computers
Internet Technologies
Internet Products
Educational Software and Multimedia
Graphic Arts and Color Printing Technologies
Billing Software for Telephone and Cellular Operators
Semiconductor Development and Post-Production Inspection Tools CAD, CAM, and CAE.

Hvordan skal man boykotte denslags? Undlade at gå på nettet - undlade at bruge anti-virus software osv osv. Urealistisk...

På boykot israels hjemmeside er angivet en række produkter - ikke nogen jeg bruger og ikke særligt kendte produkter, så vidt jeg kan se. Så hvad gør man hvis man gerne vil give sin mening til kende via boykot - selv om man bliver udelukket i 10 år fra Israel....

Måske et svar til Ole?
Jeg har en drøm om, at en udbredt boykot af fx landbrugsvarer ville resultere i at der hos progressive, fredaktivistiske Israelske landmænd (jeg tror på, at de findes) opstod et en mærkningsbevægelse, så vi kan købe varer mærket med "ud-af-de-besatte-områderi" eller "pro2state" eller noget. Så kan man ud over boykot støtte direkte ved målrettet at købe de varer.
Det svarer ikke rigtigt på dit spørgsmål om hvordan man bliver hørt gennem boykot. Og der er ingen nem løsning på det. At forestille sig en hverdag støvsuget for Israelske ting, er nok lidt vel utopisk. Men hvis du implementerer et fravalg af de varer, du opdager er Israelske, i din hverdag, er du jo godt på vej. Vi er en ret frugt- og grøntforbrugende familie, og der er mange varer vi vælger fra. Mange af dem står på listen hos Boykot Israel (som er en bevægelse, der primært fokuserer på den Palæstinensiske side af sagen). Peace Now som er en Israelsk fredsbeveægelse er imod opfordring til boykot, det kan du læse mere om på deres hjemmeside.
Der er ikke noget, der er nemt, men jeg har en tyrkertro på at freden vil komme. Til gengæld tror jeg at problemerne skal løses af parterne selv MEN at Israelerne ikke kommer til forhandlingsbordet uden et vedvarende, GIGANTISK pres fra verdenssamfundet.
Og jo højere op i systemet spørgsmålet kan presses, jo tydeligere bliver sagen. Tænk hvis alle danske supermarkedet turde tage stilling - om ikke andet så hvis de turde mærke de Israelske varer klart og tydeligt, så et evt. til- eller fravalg blev nemt? Det kunne være flot, synes jeg.
Der er brug for mange slags støtte på vej mod en fredelig løsning, og de forskellige bevægelser har forskellige holdninger til, hvad der er godt. Du kan også lave lidt research rundt omkring. Sig til hvis du vil have nogle links:-)

Forbrugerboycut kan være lige så hensígtmæssigt som det er ukontrolabelt og derfor kan være farligt at bruge.

Under apartheitstyret i Sydafrika opfordrede oppositionen i landet andre lande til at boykotte sydafrikanske varer.
Danske forbrugere har før med held boykottet varer, f.eks. rødvin fra Frankrig, men aldrig fra USA.
Til gengæld er USA nu initiativtager til en statslig boycut af varer til Iran, igesom USAs indledning til krigen mod Iraq.

Om Hannia Zoabi, parlamentsmedlemmet fra Knesset, der var om bord på Marvi Marmara - ifølge Arbejderen d.d.:
Da hun i sidste uge holdt en tale om angrebet på nødhjælpsskibet. tåbte et Likud-medlem fra salen "Skrid til Gaza, din forræder!" Et andet medlem kaldte hende 'terrorist' og et medlem af det fascistiske Yisrael Beiteinu-parti forsøgte at rive mikrofonen fra hende.
Nu er forslag fremme om, at Zoabi skal fratages sit diplomatpas og miste retten til juridisk bistand fra Knesset. (Der er danske politikere, som bifalder!)

Her er et par pro-boykotsider fra der hvor det sker:
http://bdsmovement.net/
http://www.boycottisrael.info/

De taler om forskellige slags boykot:

Academic/Cultural Boycott
Consumer Boycott
Sports Boycott

Jeg tænker i øvrigt, at der (ud over hos den Israelske regering og de primære Israelske medier) også er andre, der er imod boykot, men jeg tror, de er knap så organiserede, så jeg har ikke kunnet finde nogle sider om dem.

Sider