Kommentar

It's Alive!

Frankensteins gamle drøm om at skabe liv ad kunstig vej er blevet virkelighed - i form af den syntetiske bakterie Synthia, men måske kan disse monstre hjælpe os med at afværge klimakatastrofer
Debat
16. juni 2010

MELBOURNE - I 1500-tallet mente alkymisten Paracelsus at have fundet opskriften på at skabe et levende væsen ad kunstig vej. Hans første instruks gik ud på at anbringe en portion sæd i en rådnede venter equinus. Udtrykket oversættes almindeligvis som 'hestegødning', men faktisk er 'venter' latin for 'mave' eller 'livmoder'.

Måske nutidens okkultister derfor vil finde det morsomt, at en mand ved navn Craig Venter var drivkraften bag det hold af forskere, der i sidste måned kunne meddele, at det er lykkedes dem for første gang at skabe en syntetisk form for liv: En bakterie med et konstrueret genom, som alene er skabt ud fra kemikalier i et laboratorium.

Den nye bakterie, som fik tilnavnet Synthia, replikerer og producerer proteiner. Dermed er den 'i live', efter enhver rimelig definition af begrebet. Selv om den minder meget om den naturligt forekommende bakterie, hvorfra den i store træk er kopieret, har dens skabere indsat en særpræget DNA-streng i dens genom som en signatur, der skal markere, at den ikke er et naturligt objekt. Strengen angiver i kodesprog en webadresse, navnene på bakteriens opfindere og tankevækkende aforismer som Richard Feynmans »Hvad jeg ikke selv kan bygge, kan jeg ikke forstå.«

Inden for de senere år er syntetisk biologi begyndt at rage stadig mere truende op som det næste store dilemma inden for bioetikken. Forskerne ved J. Craig Venter Institute forventede at blive skældt ud for 'at spille Gud', og heri blev de ikke skuffet. Tror man på, at livet er skabt af Gud, kommer dette her da også så tæt på at 'spille Gud', som mennesker har nået. Indtil videre

Den prominente bioetiker Art Caplan fra University of Pennsylvania vurderer, at der er tale om videnskabeligt gennembrud af meget stor betydning, fordi Synthia »ser ud til at gøre det af med det argument, at liv kræver en særlig udefrakommende kraft eller magt for at eksistere.« Venter selv var inde på det samme. Adspurgt om den mere vidtrækkende betydning af, hvad hans forskerhold havde bedrevet, svarede han: »Et kæmpe filosofisk skred i, hvordan vi opfatter liv.«

Andre har påpeget, at selv om forskerholdet har produceret et syntetisk genom, så har de altså sat det ind i en celle fra anden bakterie og dermed jo blot udskiftet denne celles DNA. Vi har endnu til gode at skabe en levende organisme alene ud fra flasker med kemikalier, så enhver, der tror på en 'livskraft', som kun et guddommeligt Væsen kan indblæse i et ellers livløst materiale, vil uden tvivl forblive i den tro.

Forskningsværktøj

På et mere praktisk plan, siger Venter, har holdets indsats resulteret i at, der nu er tilvejebragt »et meget stærk sæt værktøjer« til at redesigne liv. Han er blevet kritiseret for, at forskningen blev finansieret af Synthetic Genomics, et firma, han er medstifter af, og som nu har sat sig tungt på de intellektuelle ejendomsrettigheder, der hidrører fra forskningen - man har allerede indgivet 13 patentansøgninger. Andre fremfører den indvending, at levende væsener slet ikke bør kunne patenteres. Men den kamp blev allerede tabt i 1980, da USA's højesteret besluttede, at en genetisk modificeret mikroorganisme, der skulle være i stand til at rydde op efter olieudslip, udmærket kunne patenteres. (Som BP's olielækage i Den Mexicanske Golf dokumenterer, mangler der en del udviklingsarbejde, før den pågældende organisme er perfektioneret.)

Patenteret liv kom et skridt videre i 1984, da Harvard University fik godkendt patentet på sin oncomouse, en laboratoriemuseart, som var udviklet med specielt henblik på at være disponeret for at få kræft, således at den kunne være mere nyttig som et forsknings-værktøj. Uanset at der kan være gode grunde, der taler imod at gøre sansende væsener til patenterede laboratorieværktøjer, er det svært at argumentere for, at patentretten ikke skulle omfatte nydesignede bakterier eller alger, som intet føler og kan være lige så nyttige som enhver anden opfindelse.

Faktisk anfægter Synthias eksistens ligefrem den sondring mellem levende og kunstigt, som ligger til grund for en stor del af modstanden mod 'patenteret liv

Skal reguleres nøje

Hvad angår den sandsynlige nytte af syntetiske bakterier, var der en oplagt pr-gevinst at hente i den omstændighed, at Synthias fødsel måtte konkurrere om medieopmærksomheden med nyhederne om verdens værste olieudslip. En dag vil vi utvivlsomt blive i stand til at designe bakterier, der hurtigt, sikkert og effektivt kan rense olieudslip. Og skal vi tro Venter, ville det med hans holds nye teknologi have været muligt at fremstille en vaccine til at beskytte os mod H1N1-influenza på kun 24 timer - en proces, der sidste år tog flere uger.

Af de perspektiver, Venter fremmanede, var det mest spændende dog udviklingen af en form for alger, der skulle kunne absorbere kuldioxid fra atmosfæren og udnytte den til at skabe dieselolie eller benzin. Synthetic Genomics har allerede indgået en aftale til 600 millioner dollars med ExxonMobil om at få brændstof fra sådanne alger.

Naturligvis må frigivelse af syntetiske organismer i miljøet reguleres lige så omhyggeligt, som udslip af genetisk modificerede organismer. Men enhver risiko skal afvejes mod de andre og trods alt mere alvorlige trusler, vi står overfor. For eksempel ser de internationale forhandlinger om klimaforandringer ud til at være havnet i en blindgyde, samtidig med at den offentlige skepsis om den globale opvarmning stiger, skønt de videnskabelige beviser på, at klimaforandringerne er helt reelle og kan bringe milliarder af menneskers tilværelse i fare, bliver stadig mere solide og velunderbyggede.

Under disse omstændigheder synes de ganske vist meget reelle risici ved syntetisk biologi at blive afgørende opvejet af forhåbningerne til, at vi med denne teknologi vil kunne afværge truende miljøkatastrofer.

© Project Syndicate og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her