Kommentar

Katten er ude af sækken

De radikale fik det som de ville: Nu taler alle om efterløn
10. juni 2010

Tirsdag skulle fagbevægelsen, S, SF med demonstrationen på Christiansborg Slotsplads både markere deres modstand mod VKO's genopretningsplan, og at de med planen 'Fair Løsning' udgør et slagkraftigt alternativ, der efter et valg kan bringe Danmark sikkert ud af krisen.

Men den fest blev ødelagt af De Radikale. På selve dagen for demonstrationen gik De Radikale ud i et veltimet og helt bevidst angreb på fagbevægelsen. Det skete med en troskyldig mine, da den radikale leder igennem medierne spurgte ind til, hvor fagbevægelsen mon ville finde de 15 milliarder kroner, som den ifølge S-SF har lovet at finde. Og inden dagen var omme havde Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt pludselig bragt efterlønnens afskaffelse i spil.

De Radikale troede da heller ikke deres eget held. De havde forventet, at Thorning havde forsvaret 'Fair Løsning' ved blot at sætte fagbevægelsen på plads og minde dens ledere om deres ansvar. At der var behov for det, blev tydeligt efter at både FOA og HK offentligt nærmest afviste indførelsen af en 38 timers arbejdsuge. I den radikale lejr er man fuldt bevidst om, at man satte vennerne i rød blok under pres. Men det overgik partiets forestillinger, at S-formanden blot få timer herefter endte med at true fagbevægelsen med en fjernelse af efterlønnen. Budskabet var krystalklart: Hvis ikke vennerne i LO m.fl. leverer 15 milliarder kroner i form af et øget arbejdsudbud, så laver Thorning noget selv via lovgivningen.

Til trods for at socialdemokraterne har mere end svært ved at skjule deres raseri over De Radikales 'fisken i rørte vande', så kommer De Radikales optagethed af efterløn på ingen måde som en overraskelse for S-SF. De har hele tiden regnet med, at spørgsmålet blev bragt op på dagsordenen. De Radikale har nemlig hele tiden understreget overfor S-SF, at de har tænkt sig at tale om efterlønsordningen fra nu af og lige indtil, at den er afskaffet. Partiet ser netop efterlønnen som mere end en mærkesag, ja som et stærkt symbol på deres i egne øjne troværdige økonomiske politik, hvor de gerne vil fremstå som strammere end selv de økonomiske vismænd. Hos S forstår man til gengæld ikke De Radikales nærmest religiøse holdning i spørgsmålet. For der er jo ingen vælgere i at forfægte synspunktet? lyder analysen i S-lejren. Men til trods for, at R af de øvrige i rød blok for tiden får skældt huden fuld, så er vurderingen hos Vest-ager og co., at det ikke desto mindre er 'krigsskadeomkostningerne' værd. For nu er katten ude af sækken. Så længe efterlønnens afskaffelse er på dagsordenen, lige så længe diskuteres der radikal politik. Og det har partiet brug for.

Radikal stabilitet

De Radikales stålsatte holdning skal nemlig også ses i sammenhæng med, at partiet står midt i en proces med at genrejse sig selv fra sidste forårs lavpunkt, hvor man i meningsmålinger lå i nærheden af spærregrænsen. Partiet har nu stabiliseret sig vælgermæssigt, selvom andre nok vil mene, at De Radikale snarere står bomstille. Partiernes vælgeranalyser viser imidlertid, at de har svært ved at vinde nye vælgere ved at gå på strandhugst til højre hos VK. De to regeringspartier bløder for tiden primært til Liberal Alliance og S. Derfor er analysen også, at skal De Radikale vokse, så skal det ske på bekostning af S og SF.

Et par målinger har vist, at danskerne lige nu foretrækker et rent rødt flertal. En enkelt måling viste endog rent S-SF flertal. Det afskrækker dog ikke De Radikale. Partiets topfolk tror simpelthen ikke på, at et nyt flertal til venstre kan opstå uden dem. Om partiet deltager i en ny SRSF-regering, har De Radikale dog endnu ikke lagt sig fast på.

Foreløbig ruster De Radikale sig med til efteråret at kapre nye vælgere med en kampagne, der tager udgangspunkt i parties image som 'konsensussøgende'og værdier som 'lyttende' frem for formuleringen af en helt ny politik. Ikke desto mindre tager kampagnen udgangspunkt i mærkesager på områder som uddannelse, udlændinge og økonomi.

De Radikale vil vokse igen. Og spørgsmålet om efterlønnen skal netop demonstrere partiets politiske rygrad i økonomiske spørgsmål. Om det så ligefrem indikerer 'konsensus', ja, det er så en anden sag. Men det går stærkt i dansk politik, så et flertal for efterlønnens afskaffelse kan hurtigt opstå. Under de rette omstændigheder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Thyregod

Det er så deprimerende at der ikke længere findes journalister, politiske kommentatorer eller debattører der kender til hele lovgivningen omkring tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Da Efterlønnen blev indført var Folkepensionsalderen 67 år - og Efterlønsalderen blev 60 år.
Med reformen i 99 blev Folkepensionsalderen sænket til 65 år gældende fra 2004 og Efterlønsalderen hævet til 62 år.

“Velfærdsforliget” fra 2006 ændrede grundlæggende ved dette.
fremover hæves Efterlønsalderen og Folkepensionsalderen løbende i forhold til middellevealderen, således at det påregnes at man skal kunne være på efterløn/folkepension i 19 år.

Det betyder at der sker en løbende hævning af begge tilbagetrækningsordninger og qua sammenkædningen med arbejdsmarkedspensioner også disses udbetaling.

For en person der idag er 30 år vil Efterlønsalderen være hævet til 67 år og Folkepensionsalderen til 72 år.

“Velfærdsforliget” betyder at arbejdsårene løbende vokser og efterløns/pensionsårene fastholdes - altså procentuelt tilbringer den enkelte en større del af livet på arbejdsmarkedet en tidligere og en mindre del på pension/efterløn.

Nic Pedersen

Det er da pragtfuldt!
Får dagens 30-årige så udbetalt posthum erstatning, hvis de ikke opnår den påregnede alder eller skal de, der overskrider "normen" have aktiv dødshjælp?
Man må håbe for generationstyvene, at deres børn og børnebørn ikke gennemskuer dem, før det er for sent!
Ellers kan vi vist forvente et ungdomsoprør, der sparker røv!

Bjarne Thyregod

Nic Pedersen -hvilke generations tyve er det du snakker om ?
Mener du at Efterlønnen skulle være fortsat uændret så alle der opfylder forudsætningerne kan komme på Efterløn som 60/62 årige ?

Da fremtidens pensionister stort set alle har gode arbejdsmarkedspensioner og for manges vedkommende også privattegnede pensioner, vil de blive Netto-skatteydere ikke nydere.

Hvad er det du mener at nogen tager fra dig - kunne du være lidt konkret ?

Nic Pedersen

Når en generation i kraft af sit antal misbruger demokratiet til at tildele sig selv goder og dernæst fjerner dem fra senere tilkomne, så bruger jeg gerne ordet tyveri!
Det er iøvrigt ikke kun en debat, som føres herhjemme!
Se evt. et meget kommenteret indlæg fra England her:

http://www.timesonline.co.uk/tol/comment/columnists/anatole_kaletsky/art...

Babyboomere er iøvrigt et mere dækkende udtryk end 68´ere, som vi lidt misvisende plejer at kalde dem!

Niklas Monrad

Efterløn. Da ordet blev opfundet lød det givetvis vældig positivt. Løn er jo noget positivt. Det er betalig man får for et stykke arbejde. Normalt får man det efter et vel udført stykke arbejde. Efterløn. Det er så den løn man får efter man har fået løn ... en slags ekstra løn eller betaling for alt det arbejde man allerede er betalt for.

Jamen er det ikke det man kalder pension? Hvorfor kalder man ikke bare spaden for en spade ..? Efterløn er jo teknisk set blot tidlig pension. Så istededt for at diskutere efterløn, kunne vi bare diskutere pensionsalder. Det ville gøre det hele lidt lettere, ikk'

Nic Pedersen

@ Bjarne, nu skærer jeg det ud i pap!
Muligheden for pension som 60-årig, som en aldersgruppe har fået og andre ikke får!

Bjarne Thyregod

Nic Pedersen - se jeg synes jo også at man skulle have bevaret Efterlønsalderen på 60 år, men jeg føler det nu ikke som noget generationstyveri - det er politisk/liberalistisk tyveri.

Men hvis du nu prøvede at forholde dig til "Velfærdsreformen" ja så har du da også i følge den 19 år på Efterløn/folkepension helt lig 68'erene.
Så det handler jo ikke om at 68'erne stjæler fra dig - det er et spørgsmål om at Liberalisterne har fået udhulet statens finanser og ikke vil betale til fælles velfærd.

Se de der skal på Efterløn har jo for det første betalt Efterlønsbidrag fra 1999, derudover har de betalt A-kassebidrag i mindst 25 år (ja masser af folk blev alene A-kasse medlemmer alene pga Eftterlønnen) endelig har alle betalt 8%bruttoskat kaldet Arbejdsmarkedsbidrag, hvis formål i flg skatteministeriet var: "AM-bidraget er øremærket til at dække statens udgifter til dagpenge, efterløn, førtidspension, arbejdsmarkedsuddannelse, orlovsordninger, aktivering af ledige mv"

Så nej der bliver ikke stjålet noget som helst fra dig og din generation.

Jeg som ikke er med i Efterlønsordningen har været medfinansierende dertil ligesom jeg har medfinansieret din uddannelse, SU osv osv - det er det velfærdssamfundet handler om.

Søren Kristensen

Er der nogen som har forstået at køre med klatten, så er det de vi de mange socialdemokrater (af forskellig politisk observans) i rødvinsgenerationen der har haft et velbetalt og udviklende arbejde undervejs. Vi har stort set kun kendt til fredstid med støt stigende velstand (omend det gik lidt trægt i begyndelsen af firserne), omfattende flexicurity og et privatforbrug der i sammenligning med andre verdens borgere får os til at ligne millionærer, hvad de fleste af os forresten også er og forsikerer os om et par gange om året, ved at rejse ud i den store verden og besøge eksotiske lande, når vi ikke bygger til på villaen eller slår andelslejligheder sammen. Skulle ikke undre mig om vi også formår at forhale efterlønsreformen, som en sidste salut, inden vi overlader skuden til vores veluddannede og derfor tilsyneladende fremtidssikrede børn. Man må så bare håbe de nye tiders slagmark hedder uddannelse og ikke billig arbejdskraft, selv om vi heller ikke på det punkt er verdenmestre mere. I mellemtiden kan vi more os som vi plejer, over De Radikale, som i rigtig mange år har designet den politik som flere og flere politikere fra begge sider i salen er ved at få øjnene op for. Spørg mig ikke om en afvikling af efterlønnen så giver et kanonvalg til De Radikale, for det gør det nok ikke og det har noget med psykologi at gøre og så det at vi er så traditionsbundne. I vores selvopfattelse er de fleste af os enten arbejdere, dvs. socialdemokrater, herunder DF´ere eller SF´ere eller også er vi bønder, hvilket vil sige venstrefolk. Resten er dem der på en eller anden måde står udenfor, fordi de har gået for længe på universitetet, er blevet skolelærere eller har startet egen virksomhed. Alt sammen noget der kræver selvstændig tankevirksomhed og mod. Den gør det også at være radikal eller konservativ. Men i et selvtilstrækkeligt samfund, der har klumpet sig sammen på midten, er det nødvendigvis fra periferien af de politiske spektrum fornyelsen må komme. Eller reformerne, for nu at være lidt aktuel. Så nu skal vi bare have det til at se ud som om efterlønsreformen er noget Helle Thorning selv har fundet på. Den proces er kun lige begyndt. Sjovt forresten at Pia Kjærsgaard ikke læste skriften på væggen og satte sig i spidsen for bevægelsen. Men så var der alligevel grænser for populismen i det ellers så fremgangsrige parti.

Nic Pedersen

Nej Bjarne, din opfattelse af velfærdssamfundet er, at man kan smide en 50´er, stemme sig til en 100-mand og gå selvtilfreds derfra!
Der blir vi nok aldrig enige!
I dette land er politik flertal! Der ER ikke nogen lille junta med svungne kasketter (Liberalister eller andre) at skyde skylden på! Magten går til de, der lefler bedst for de fleste. Og det regner både Pia, Helle, Villy og Lars omhyggeligt på!
Men prøv for sjovs skyld lige at klikke på linket, som jeg lagde. Der er mange kommentarer, som fremfører gode argumenter. Både fra "din" og "min" side. Og forskellene mellem engelske og danske forhold er forbavsende nem at overse!

Bjarne Thyregod

Nic dine øjne er så tågede af fordomme at du kommer til at skive noget ubegavet om mig og min forståelse af Velfærdssamfundet.
Lad mig dog selv forklare om min opfattelse af velfærdssamfundet. Jeg betaler min skat med glæde og det har jeg altid gjort fra jeg blev 20 til dato.
Jeg har i lange perioder af mit liv været topskatteyder og har ikke haft væsentlige fradrag som har begrænset min skattebetaling.

Generelt har jeg ikke været den store modtager af velfærdsydelser - noget uddannelse har jeg fået og jo min søn er på vej gennem uddannelsessystemet. Men ellers har jeg betalt med glæde i forvisningen om at hvis jeg skulle være uheldig og komme galt afsted eller falde ud af arbejdsmarkedet så var der et sikkerhedsnet (velfærdssamfundet) under mig.

Jeg forventer at blive på arbejdsmarkedet til jeg bliver tvunget ud - ingen efterløn og så folkepensionering når ingen gider have mig ansat.
Pga Arbejdsmarkedspension vil jeg kun modtage Folkepensionens grundydelse - hvilket jeg finder helt Fair, da jeg jo selv har en pension ved siden af.

Alt i alt håber jeg at jeg ved at betale 100 kr. i skat og måske kun få 20 kr. tilbage, har været med til at sikre sammenhængskraften i samfundet.

Jeg er ikke bitter på de der har tilbragt mange år i uddannelsessystemet, som har fået mange børn, har benyttet hospitaler, fået dagpenge, efterløn førtidspension eller andre ydelser - tværtimod er jeg glad for at være borger i et land hvor vi sørger for et nogenlunde eksistensgrundlag for langt de fleste.

Jeg tror at hvis alle bidrog til samfundets husholdning efter evne og og i en solidarisk progressiv beskatning , samtidig med at erhvervslivet betalte den skat de burde (multinassere, for lav oliebeskatning mm) så var der råd til velfærd.

At bruge samfundkassens pege er jo politiske prioriteringer - og her er det så vi kan måle uenighederne.

Nic Pedersen

@Bjarne
din gavmildhed er prisværdig! Den slags bør roses!
Skatteministerieret har oprettet en konto, hvor folk af din opfattelse kan få afløb for deres trang!:
http://www.skm.dk/presse/andrenyheder/8191.html

Med andre ord: gør med dit, som du vil, men hold dig venligst fra at spille herremand med andres ting! Og det gælder både rige og fattige!

Bjarne Thyregod

@Nic - måske du ikke kan læse - jeg har altid betalt min skat med glæde.
Dette gjaldt især før man fjernede formeuskatten indførte lønmodtagerfradrag, gav rabat for ejendomsskatten (ja jeg har både hus og sommerhus), fjernede mellemskatten og hævede formueskattegrænsen, sænkede det skrå skatteloft mm.

Men jeg tror ikke at jeg har givet udtryk for at jeg mener at det der med skatten er et spørgsmål om frivillighed - jeg går ind for et solidarisk skattesystem.

Det frivillige skattesystem har man forsøgt sig med i Grækenland, hvor den konservative/liberale regering besluttede at lave massive skattelettelser for de rige, lod folk selv om at angive skattenn og stort set afskaffede kontrollen med selvangivelsen.
det har angiveligt kostet Grækenland 125 mia. kr. årligt.

Og nu hvor regningen for grådigheden skal betales er de rige græske skattesnydere flyttet til London hvor de har foretaget massive ejendomsopkøb.

Spille herremand med andres ting - min bare r..

At du nu afslører dig som Social Darwinist forklarer din manglende sociale forståelse og nødvendigheden af fællesskaber.